En mandag eftermiddag~ Mariela

Vejr: Silende regn og en smule torden i baggrunden
Tid: ca. 15.00
Sted: Altanen ved Natashas lejlighed.

Lyden af regnen der hamre ned på et trapez tag fyldte altanen. Det havde regnet så vild siden middag, men Natasha synes nu det var rigtig hyggeligt. Hun sad jo i tørrevejr under sit læ. Hun sad på en lidt fugtig havestol af træ og skuede ned på gaden nedenunder. Det eneste hun kunne se var toppen af nogle få paraplyer og en stakkels våd mand med jakken over hovedet.
Under hendes lejlighed lå forretningen hvor hendes mænd var ved at sælge en riffel til en forholdsvis ny køber.

Natasha rodede rundt i sin dybe lomme indtil hun fandt en lighter frem. Med den anden hånd tog hun fat om en pakke billige cigarrenter der lå på bordet. Med en smøg i mundvigen og en lidt rystende hånd tændte hun den med sug. Hun tog en dyb indånding og lod nikotinen berolige hendes krop.
"Fuck en sløv dag!" stønnede hun da hun pustede røgen ud af sine lunger. "Hvis det ikke snart sker et eller andet, går jeg ud på gaden og skyder en.." sagde hun med et drillende smil på læben og slog blikket over på Mariela, som sad på den anden side at havebordet.

"Det ville være en dårlig idé." bemærkede Mariela og bankede lidt aske af sin cigaret. Hendes lange fingernegle var malet i en meget moderne rød nuance der tilfældigvis matchede hendes læber ~ og hendes øjne, når hun var i dårligt humør. Det var hun i det her tilfælde ikke. Det var ikke så tit at himlen var fuldstændig mørklagt om dagen. Regnen kunne hun sagtens holde ud. Det havde taget lidt tid til at stille om til Aterswells torden og silende regn, når man kom fra Italiens tørre og varme luftlag.

Mariela kastede et blik ud af øjenkrogen af sine italienske designersolbriller, og kiggede skødesløst på Natasha. "Du kunne også skyde nogen herfra. Det er bare et spørgsmål om tålmodighed. Og sigte, selvfølgelig."

Personligt havde Mariela ikke et særlig godt forhold til skydevåben. Natasha havde engang foreslået at hun skulle have et, men Mariela var bakket ud af den aftale hurtigere end hun kunne nå at sige afsikring. Hvis hun endelig skulle ud af en slibrig situation, så kunne hun kun stole på sine egne to hænder.

Mariela skådede det sidste der var tilbage af cigaretten i det halvvåde askebære, og to en ny cigaret med den anden hånd.

Natasha forstillede sig for et øjeblik hvad der ville ske hvis hun begyndte at skyde folk fra sin altan, men det vil nok bare være en midlertidig tilfredsstillelse efterfulgt af en masse problemer. Øv, måske skulle hun bare lade det ligge.
Det var en fredelig stund, sådan som de begge to sad der med hver deres cigaret og så udover byen. Regnen var ved at tage af, og om en time vil solen komme frem igen, derfor kunne hyggestunden kun vare for en tid.

Ligepludselig kun hun høre et glas der gik i stykker nede under dem ved hendes forretning. Hun rejste sig op og kiggede ud over altanen for at se hvad fanden der forgik. Det lød som en flaske der blev knust. Der var intet at se nede på gaden, og man kunne ikke se ind gennem butiksvinduerne.
Hun vendte sig om og kiggede spørgende på Mariela, som om hun sagde Hvad fanden i helvede var det?

// Nu har jeg bare skrevet alt muligt random shit om bygningen, så du må lige rette mig.

Uden at sige noget, eller kigge på Natasha, smed Mariela sin cigaret på fliserne på teressen, og trådte den ned da hun rejste sig og gik over imod døren. Hendes tårnhøje hæle klikkede utålmodigt på vej ned af trapperne og ned i forretningen, imens de totter der havde forvildet sig ud af knolden, hang og dinglede efter hende.

Det var da utroligt! Man kunne aldrig få et øjebliks hyggelig stilhed! Det var svært nok når Natasha var omkring. Den kvinde kunne ikke sidde stille i mere end ti sekunder, og det var for meget at forvente at hun kunne holde sin pistol i bæltet i mere end fem. Men på den anden side var det også på tide at der skete noget spændende.

Mariela smækkede døren, der delte lejligheden fra butikken, op som en arrig lille vagthund. Hun havde valgt at beholde solbrillerne på, for hun havde ingen anelse om hvilken farve hendes øjne var, men hendes øjenbryn talte et tydeligt sprog.

"Hvad fuck har I gang i hernede?!"

Natasha fulgte spændt efter Mariela ind i lejligheden, imens hun ladte den pistol hun havde haft hængende i bæltet hele dagen. Hendes læderstøvler gjorde, at hun kunne overhale Mariela ned ad trapperne og var faktisk nået hen for at tage fat i dørhåndtaget, da Mariela bragede forbi hende og smækkede døren op. Hun sendte et blik til hende der sagde, Vil du gerne dø eller hvad!, og fortsatte sin mission på at finde kilden til rumsteringen.
Hun sank en klump og kom en et smil, som var lidt upassende til situationen.
Foran dem stod en stor kraftig pumpet mand med et gevær i hånden der tydeligvis ikke var hans eget. Han rettede det mod to af Natashas ansatte i ladt form og fingeren på aftrækkeren. Flasken som var blevet smadret, holdte Ethan(den ene af de ansatte) i hånden. Den så ud til at være smadre mod bordkanten for at blive forvandlet til et skarpt våben i selvforsvar.
Natasha havde set det her før. En kunde der ikke ville betale den dyre overpris kunne godt finde på at gøre noget så tåbeligt som at bruge våbnet til at flygte ud af situationen og stjæle det i stedet.

Manden havde godt set de to voldsomme piger, men kunne ikke finde ud af om han skulle rette sigtet mod de ansatte eller de nyankommende. Det her skulle nok blive godt!
"Well well well, look at that. Det ser ud til at du står i en lidt klemt situation, synes du ikke." sagde Natasha og sigtede på manden. Hun havde ikke tænkt sig at holde patronen tilbage ret meget længere,men fyrrede ikke af med det samme, da han måske ville skyde på Ethan eller Zack i panik.

Mariela lod et suk slippe løs, der var så kraftigt at hendes læber næsten blævrede. Hun havde efterhånden accepteret Natashas evne til at springe op foran hende i hvilken som helst situation, men det ændrede ikke på at hun havde lyst til at give hende et jab i ny og næ. Den pige ville se herlig ud med en brækket næse.

Hun måtte træde et skridt til siden for at se hvad der foregik. Hun var ikke en lille dame, men hun kunne dog ikke se over Natashas brune hårtop, i hvert fald ikke i sådan nogle små stiletter.

Hendes aggressive øjenbryn faldt hurtigt til ro, og blev i stedet løftet op i panden. "Un ragazzo?" Hun så næsten skuffet ud. "Én fyr er fandme for meget. Accidenti un perdente.." Hun fortsatte med at bande løs på italiensk, imens hun vredt trak sine ringe af, en efter en, og puttede dem i lommen. Én fyr, og så var han fandme menneske.

Den store pumpede mand med de store overarme så ikke så farlig ud længere. Han blev helt bekymret over de mange italienske ord der væltede ud af den fremmede kvindes mund. Natasha vidste godt at Mariela havde lyst til at smadre kraniet på den store mand, men hun fik dog ikke lov til at lave det første move så længe han sigtede på hendes mænd.

Hun tog pistolen med begge hænder og sigtede på hans finger som lå over aftrækkeren, for måske kunne hun ramme hans den, så vi ikke lige pludselig endte med død Mariela.
"Hey, Joachim B. Olsen!" råbte hun for at få hans opmærksomhed. Han kiggede forvirret og hun affyrede.

Mariela skulle lige til at gribe ud efter pistolen som Natasha pludselig havde rettet imod fyren, og udtrykke hvor dårlig hun synes at idéen om at skyde på en anden skyder, men hun nåede det ikke inden triggeren gik af. Chokket var lige ved at få hende til at skide grønne grise, og hendes solbriller faldt ned på næsen da hun rykkede tilbage.

'Joachim B. Olsen', eller whatever, skreg og smed pistolen fra sig. Der lød endnu et skud, denne gang fra fyrens gevær, der blev kastet frem og tilbage på grund af alverdens rekyl. Patronhylstre fløj hid og did, og en kugle smadrede ind i væggen i den modsatte side af rummet.

Inden geværet ramte jorden, havde Mariela allerede fået to hooks ind, og fyrens fjæs var ikke blevet videre kønt af at se på. Han vaklede og snublede ned på gulvet, blod fra hånden sprøjtende over det hele, og endda en brækket næse. Hun modstod trangen til at bukke sig ned og gøre noget endnu mere voldsomt, og trådte i stedet et par skridt tilbage og tog sine ringe på igen.

"Girl, take care of your business."

"Det gør jeg sgu da ogs-" sagde hun og snorrede pistolen rundt om sin finger inden hun smed den ned i hylsteret igen.
"SCOOOTT!" skreg hun og ventede utålmodigt, men han var allerede på vej ind i rummet.
"Hvad fuck i helvede?" udbrød han og tog sig til hovedet. "Hvad skal alt det skyderi til i min forretning?" spurgte han og så på Natasha. Hun så ned på den stakkels mand som lå og nede på gulvet og tog sig til sin finger og næse. 'Han så helt hyggelig ud'. Scott vendte sig om lagde armene over kors.
"Hvad fanden har i lavet ved ham?" spurgte han og følte sig som den eneste der sagde noget.
Ethan stillede den knuste flaske på bordet og gik hen ved siden af Scott.
"Han prøvede at lave en kill 'n' steal" svarede han og samlede geværet op. Han kiggede på det for at se om det var kommet noget til, og bagefter gjorde han et ryk i geværet, så det blev halveret, og man kunne se ind til patronerne. Han hællede de sidste ud og lagde den roligt på skænken ved siden af.
Manden som stadig lå på jorden og smågræd, ville nok ikke gøre det samme nummer to gange, men de måtte jo være sikre på at han ikke kom igen. Derfor måtte de gøre det eneste rigtige og straffe ham for hans forbrydelse.

Natasha gik hen og gav ham et ordenlig spark i nosserne inden hun knipsede med fingrene og pegede på Zack og Ethan.
"Bare før ham ud bagi, så kommer jeg lige om lidt"
Scott smilede til Mariela og over på manden med tommelfingeren.
"Jeg går ud fra det er dig der har givet ham den ansigtløftning. Hvor har du lært det henne?"

Mariela virrede med sit hoved, så knoden vippede frem og tilbage, og sukkede. Natasha var simpelthen sådan en showoff~

Scotts ankomst gjorde et eller andet ved Marielas ansigt. Hun tog solbrillerne af og hængte dem i sin kavalergang, og... vent lidt... hun smilede?! Hendes øjne var ved at få deres normale brune farve tilbage, og hun trak hurtigt sine ærmer ned over håndledende inden nogen fik kigget ordenligt efter.

Det var ikke nogen hemmelighed at hun havde pisseondt af Scott. Det var svært nok at stille Natasha tilfreds, også når man ikke arbejdede for hende. Men hvis hun ikke tog helt fejl, så havde Natasha et lille soft spot for sin lille skygge.

Lyden af Ethan der knækkede geværet, fik hende til at spjætte. Hun kiggede ud af butikkens facader. Heldigvis var der ikke nogen nysgerrige tilskuere der var stimlet sammen, men skyerne var ved at sprede sig, og der ville ikke gå lang tid før solstrålerne tittede frem, som de små røvhuller de var.

Hun ville foreslå at de holdt sig til de steder man ikke kunne se, men hun skiftede mening. Måske fordi hun vidste at de ikke ville høre på hende, Natasha i hvert fald, måske fordi hun ville have at den spade skulle smadres til plukfisk. Der var ikke nok vold nu til dags.

Der gik et stykke tid før det gik op for hende at Scott talte til hende, og hun stoppede op i dørkarmen og vendte sig om for at kigge på ham. "Hos Chuck Norris."

Hun blev stående et par øjeblikke, og ventede på at Natasha ville komme med ned i kælderen og synge en godnatsang.

Scott lo lidt og fulgte så efter de to andre der var i gang med at slæbe manden hele vejen ud i baglokalet. Det var lidt en lang tur, for de skulle igennem lageret først.

Da de havde smækket døren efter sig, og det eneste man kunne høre var en fjern rutchen fra mandens bukser der blev slæbt hen ad et betongulv, stod Natasha henne ved vinduerne. Hun så godt at solen snart ville komme frem, og at det var puttesovetid for vampyren.
"Så lader du bare os stå for oprydningen" sagde hun og grinte lidt ad sig selv mens hun sparkede til et patronhylster der lå på gulvet, så det fløj over i den anden ende af rummet.

Mariela bukkede sig hurtigt ned og snuppede et af patronhylsterne op fra gulvet. Hun lod det løbe imellem sine arrede fingre, op betragtede det gyldne metal glitre i det elektriske lys. "Der må være nogen perks ved at være arbejdsløs." Så knipsede hun det lille metalhylster op i luften, og fangede det igen. Da hun åbnede håndfladen og kiggede på det igen, var det blevet mast til en lille flad, møntlignende klat. Som om hun lige skulle minde sig selv, eller Nat for den sags skyld, om at hun var en slemmer vampyr.

Hun begyndte at nynne på vej igennem bygningen, ned af trapperne. Hvad skulle hun lave nede i den store, mørke kælder i dag? Spille Wii? Læse en bog? Netshopping? Bygge en sæbekassebil? Planlægge et snigmord på den amerikanske præsident?

// the end ^^' //