Chasing badguys <3 ~ Mariela

Tid: ca. 01.00
Vejr: Fuldmåne og en smule tåget, men ellers tørvejr

Et ordenlig geværskud blev affyret i natten efterfuldt af en latter som blev slået op. En ret så uhyggelig latter faktisk.
"Stå stille! Jeg forsøger at skyde dig!" råbte hun og ladede sit gevær igen. Hun var i gang med at jagte en smugler som vidst nok ikke ikke havde givet hende, hvad hun havde betalt for. Hun skulle købe en bestemt slags revolver beregnet til sølvpatroner. Et perfekt våben mod en varulv. Lige da smugleren skulle til at overrække varene, smed han dem i det sorte vand og flygtede for livet. Han ville vist ikke have at de kom i de forkerte hænder. Typisk varulve. Tror altid de er så smarte. Selvfølgelig lod han det gå ud over sine to hjælpere som ikke så det komme, og bare stod med forbavsende blikke. Natasha havde plantet en kugle i hovederne på dem begge som det første, inden hun satte i løb og jagtede varulven.
Bag hende kom en forpustet Scott, som ikke just var fan af at jagte slemme fyre, eftersom han fortrækkede at side på sin flade hele dagen. Han havde sin sædvanlige beretta med, som Natasha synes var så kedelig. En rigtig tøzepistol kaldte hun den, men den var åbenbart fin nok for Scott, siden Natasha lavede alt det hårde arbejde.

Varulven var forsvundet ind i et nedlagt skibsværft i håb om at ryste dem af sig. Dog var det nok den dummeste plan i verden, siden det jo var en blind vej. Det mandskab på fire, som hun havde slæbt med sig, var ikke til megen hjælp, fordi hun selvfølgelig var en del mere i form end dem. Hun brasede igennem bygningen, og lavede et nogenlunde rullefald for at se lidt badass ud. Hun havde to Colt Governments i bæltet, men lige p.t. var hendes gode gamle Winchester hendes yngling. Der var ligsom mere knald på.
Varulven var forsvundet i mørket og havde sikkert gemt sig bag de mange trækasser og maskiner. Bygningen var enorm, og i midten lå der et kæmpe hul. Varulven kunne selvfølgelig se meget bedre i mørket, men det ville være et problem for Natasha og hendes mænd, siden de jo kun var sølle mennesker.
Hendes adrenalin kogede og hun var godt træt af gemmelege.
Zack som stod bag hende med en maskinpistol begynde at flippe lyskontakten. Scott sukkede og standsede hans hånd.
"Ja de har jo nok spæret for strømmen smarte!" sagde han og gav ham et skuffende blik. Natasha, som var helt oppe at køre, tog maskinpistolen ud af hånden på ham og gav ham så geværet. Hun stillede sig i en fast stilling med benene spredt og begyndte så at skude som en gal. Hun skød sådan lidt ud over det hele, og det var en værre larm. Hun stoppede ikke før hylsteret var tomt.
"Jeg føler, jeg glemte at skyde noget.." sagde hun da hun var færdig. Selvom hun håbede på at have ramt ham, vidste hun at han stadig gemte sig et sted. Det ville ikke være så godt, hvis han forvandlede sig og hoppede på dem.
"Du nød til at komme ud og dø på et tidspunkt!" råbte hun og skiftede til et nyt patronhylster. Det gamle tomme blev bare smidt på jorden og gav genlyd i hele hallen, idet den ramte jorden.

"Åh, per l'amor di DIO." mumlede Mariela og trippede ind i skibsværftet. I hænderne holdt hun en AMT Javelina med fingerspidserne, et tag der ville få en våbenkender til at sætte et rædselsslagent ansigtsudtryk op. Løbet hang og dinglede i luften og glitrede i måneskinnet der strømmede ind bag hendes ryg. En af fyrene - eller måske Natasha? - havde stukket den i hånden på hende da varulven smed varerne i havnen, og hun havde mest at alt lyst til at smide den fra sig som om den var et par pink løbesko.

Apropos løbesko var den ene af hendes stilethæle knækket af da hun havde sat jagten i gang, og hun var snublende blevet nød til at stoppe midt på molen. Nu lå begge sko på bunden af havet sammen med revolveren. Måske kunne hun hente dem senere... men lige nu stod hun og vrikkede med sine blodrøde tånegle.

Hun satte fodspor i splinterne og al den ragelse der nu lå ud over hele gulvet. "Måske det du sigtede efter." forslog hun da hun kom op på siden af Natasha. Det så desvære ud som om at hun skulle have beskidte hænder i aften. Hun ønskede inderligt at hun var blevet derhjemme for at se noget sport og drikke noget kaffe.

I stedet for at zappe i fjerneren, begyndte hun på sit langsommelige ritual med at fjerne sine ringe. Der var mindst én på hver finger, så det tog sin tid. Hun smørrede endda begge ærmerne op på sin ternede skjorte, så man kunne skimte det imponerende brændmærke der dækkede hele hendes ventre arm. Imens betragtede hun kaosset foran sig, og planlagde en serie hun havde lyst til at bruge på varulven. Det skulle gøre ondt. De sko havde været pissedyre.

Uden at vendte blikket fra de uendelige mørke, rev hun pistolen ud af hånden på Mariela og kom med et rædselsslagen ansigtsudtryk. "Durak!" som betød stupid på russisk fyldte hallen og gav ekko.
"Kan du se ham?" spurgte hun og kastede pistolen til Scott som greb den og gav den videre til Nathan.
Eftersom Vampyrer havde et stærkt forbedret syn, ville de da forhelvede være muligt for hende at finde den skiderik, så de kunne komme hjem. Det ville være for sent at hente varene op fra havbunden af, siden vandet havde ødelagt mekanikkerne. Ingen ville købe sådan noget skrammel.
Natasha turde ikke tænke på alle de penge hun havde mistet.

Mariela skubbede solbrillerne ned på næsen et kort øjeblik og stirrede på Natasha. Hun måtte virkelig til at lære lidt russisk hvis hun skulle overleve i længere tid med den her lille lort. Hun skubbede brillerne tilbage på næsen, selvom der var kulsort inde i bygningen.

"Nope." Hun trådte et par skridt til siden, så hun kunne se forbi nogle af de kasser der stadig stod en smule intakte oven på hinanden. "Ja, der er han vist." Hun kunne se ham ligge og vride sig i de der... varulvekramper. Der ville ikke gå mange øjeblikke før han var stor og behåret, og totalt klam at se på. Og desværre også meget stærkere end hende. Hun åbnede den moderigtige taske hun havde under armen, og trak et par knojern op. De skinnede på en eller anden fancy måde.

"Bare sørg for at holde mit hoved på plads, så skal jeg nok banke ham til... how do you sayyyyy - plukfisk."

Natasha havde aldrig rigtig set en udviklet varulv før. Heldigvis! Hun havde hørt nogle ubehagelige historier fra kunder og venner. Så hun var en smule utilpas, men lod det ikke vise over for sine ansatte. Hvad ville de ikke tro om hende hvis hun ligepludselig mistede modet. Desuden var de jo i stort overtal, plus de havde en vampyr i baglommen.

Hun blev lidt forvirret over at Mariela kunne se ham, for hun kunne da i det mindste pege på fisteren.
"Hvor er han?!" hviskede Scott som stod og sigtede ud i mørket. Natasha træk på skuldrene og gik hen til Mariela.
"Vores patroner skader ikke en skid på det monster. Det er en varulv forsatan. Det derfor der findes sølvpatroner"

Da hun havde sagde det, kunne man høre et brøl der blev kastet imod dem. FUCKSATAN!
Zack sprang på døren og skulle til at åbne den for at flygte, men Ethan daskede ham en flad og han faldt til ro.

Mariela kiggede forskrækket på Natasha. Ved nærmere eftertanke så hun faktisk mere bebrejdende ud end forskrækket. Hendes pupiller var store som tekopper. "Har I ikke nogen sølvkugler med?" Hun kiggede fra Natasha til Ethan, Zack og Scott. Hun rystede på hovedet. "Noi tutti dobbiamo mori <3!"

Hun rettede blikket tilbage imod varulveskikkelsen i mørket. Den var kommet tættere på, og der stak hår ud alle steder. Desværre fulgte der et par nasty hugtænder med. Pff, den leg kunne hun også lege.

"Skyd loftet spasser, vi har brug for mere lys." Hun tog sine solbriller af og tyrrede dem efter den behårrede skikkelse. Så forsvandt hun ud i mørket for at lave shish kebab.

"I hørte hende, fjolser!" råbte hun og begyndte at skyde som en gal igen. Resten af hendes crew fulgte hende, men skød bare som mindre gale. Pff det måtte de selvom.
Det stærke månelys blev kastet ned i hallen som tynde reb. Man kunne nu se nogle dele af det store pjuskede dyr. Den var kommet frem fra mørket, og den var sulten.
Natasha fjernede sigtet fra taget og rettede den mod varulven. Lidt skade måtte den vel tag? De små kugler fra maskinpistolen gjorde ikke andet end at kilde den, så hun tog en Magnum revolver op af bæltet. Den kunne forhåbentlig lave nogle store huller.
"Natasha!" råbte Myrwyn for at overdøve skyderiet mod taget. Han kastede et ret stor patron, der passede til Magnumen. Hun vendte sig om for at give ham et creppy smil inden hun ladte revolveren med den ene patron hun lige havde grebet.
"Ingen grund til at være bange... eller i live." sagde hun for sig selv inden hun fyrede af.

Den landede lige i øjet!... SIKE! den landede i albuen. Hun bandede lidt for sig og travede hen til Myrwyn. Hun ragte hånden frem og gav tegn til at han skulle give hende nogle flere patroner. Han kigget skuffende på hende og ragede ned i sin lomme med et suk.
Han smed dem i hånden på hende og i et sekund holdte de faktisk i hånden.

Hun vendte sig om mod Mariela og varulven. Anden gang er lykkens gang ikke?
For hver gang hun fyrede af, blev hun skubbet en smule bagud. Hold fast der var krudt i den krabat! XD

Mariela blev et øjeblik nød til at holde sig for øjnene, da en tøset stråle af månelys ramte hende i fjæset. Hendes pupiller trak sig sammen i horribel smerte. Skaden var allerede sket, og varulve havde fået øje på hende. Hun var sprunget op på en stakkerne af kasser, for at tage ulven oppefra. Nu bragede den ind i hendes lille stabel, vaklende på sit ene ben, og de tumlede begge to omkuld i en farlig leg <3

Der gik ikke lang tid før Mariela var lige ved at tisse i bukserne af skræk. De skød vel ikke på ulven når den var så tæt på hende, vel?! Åh Gud, en kugle ville vel ikke gøre SÅ ondt igen... Alligevel hoppede og dansede hun for at undgå projektilerne der stod hende om ørene.

Ulven var igen på farten, og sprang nu hen imod den lille hær der stod og bombarderede den. Mariela havde mest af alt lyst til at stå tilbage og se hvad der ville ske, men hun måtte hellere være en god pige, så hun skyndte sig efter den.

I et anfald af selvmordstrang greb hun fat i dens pjuskede, nuttede hale og trak til af alle kræfter.

Natasha var så rædselsslagen at hun holdte op med at tænke. Det eneste hun havde sat sig i hovedet, var at dette udyr skulle dø. Hun skød og skød, men det satans dyr stod stadig på alle fire.
Da dyret vendte sig om imod hende, rejste hårene sig og hun gik tilbage med små skridt, hvorefter hun holdte op med at skude. Scott tog hende hårdt i armen og trak hende om bag sig, som han gik foran hende. Hun mistede næsten balancen. Han tog Magnumen ud af hendes løse greb, der vist kun havde ét skud tilbage, og sigtede efter hovedet. Han tog en lille indånding og holdte vejret inden han affyrede. Kræften i revolveren gav han bagslag og rev næsten hans skulder af led. Varulven var næsten bevidstløs og vejede lidt fra side til side. Den var sløv og slemt såret. Nu havde Mariela chancen!

Scott vendte sig om mod Natasha, som stadig stod uden at vide hvad der lige skete. Hun så helt foravet ud, og så vredt op på ham.
"Hvad fanden skulle det til for?!" spurgte hun med armene ned langs siden.
"Ja, jeg måtte jo gøre noget, ik."
"Og hvad fanden mener du så lige med det? Jeg havde den lige hvor jeg ville ha den-"
"NEJ, Natasha. Det havde du ikke. Du gik i panik." sagde og gik tættere på. "-Det jo ikke første gang vel?" hviskede han for, at de andre ikke skulle overhøre det. "Du burde istedet overveje at takke mig for at rede dit kønne ansigt" sagde han og vendte sig om mod Mariela, for at se hvordan det gik med hende, men Natasha tog fat i hans skulder og drejede den om imod hende.
"Næste gang du river mig ud af en kamp på den måde, skære jeg dine læber af og servere dem som pindemader til vores kunder" hviskede hun ind i hans øre og skubbede ham væk fra hende igen.
Hele holdet stod med øreflapperne ude og lyttede. Undtagen Zack, han brasede ud af værftet så snart ulven kom løbende imod dem.

Efter at Mariela var færdig med at bore sine finger ind i halsen på varulven, og ryste den aggressivt til dens øjne var ved at trille ud af deres huller ("ER DU KLAR OVER AT DEN JAKKE VAR CHANEL?!"), kiggede hun bekymret på crewet der stod og rystede mere eller mindre i hjørnet af skibsværftet. Natasha var godt nok den der rystede mest, men det var næppe af rædsel. Varulven var heller ikke meget værd længere. Ikke som andet end en pelsfrakke, i hvert fald. Hun håbede ikke at der var nogen der kom til at savne den.

Mariela fornemmede ligesom lidt muggenhed fra den lille russer, så hun gjorde det eneste hun kunne finde på for at løsne stemningen lidt: borrede sine fingre ind i den slatne ulv, indtil pelsen gav efter og hun kunne trække hovedet af med et svup. Hun rakte det hengivent hen til Natasha. "Lige til at hænge over kaminen!"

Natasha kiggede først på hovedet, som var det en tingest hun aldrig havde set før. Hendes ansigt var fuldstændig blank og følelsesløst. Men så lyste hendes ansigt op og hun smilede til Mariela. Hun tog imod den tunge gave som var på størrelse med et barn. Dog var hun ikke stærk nok til at bære den, så den faldt ud af hendes greb, og landede på gulvet.

"Hvad med resten af kroppen? Vi kan ikke bare efterlade den her til at rådne. Hvad hvis der er nogen der finder den-" sagde Ethan og gik frem for at se på 'liget'.
"-Vi smider den da bare i havnen" afbrød Nealson og maserede sine hænder, som om han selv skulle til at kaste det i vandet.

Maria rystede opgivende på hovedet af Natasha og trak den iturevne jakke af skuldrene. Med den ene hånd samlede hun hovedet op, og med den anden viklede hun hurtigt den dyre chanelkreation rundt om den dryppende pelsklump. Hun bandt en knude med ærmerne og svang den om på ryggen. Hun havde aldrig slået en varulv ihjel, så det var, mildt sagt, en overvældende oplevelse.

I et kort øjeblik overvejede hun at suge varulven tom for blod, men det var en virkelig usmagelig idé. Især når Natasha stod meget tlt på og duftede som en slikbutik.

Hun ville overlade de beskidte detaljer til Natashas crew. Det var mere deres kompetence. De havde ingen anelse om hvor lang tid det tog at skrabe blod ud under neglene, og pels var ikke meget nemmere.

"Der må være nogle betonklodser et eller andet sted vi kan bruge til at binde fast om hans ben!" Hun var italiener, hun havde da set sin andel af mafiafilm.

Natasha nikkede en enkelt gang og knipsede med fingrene.
"Nealson, Zack. Gik efter noget...tungt. Og hvis finder et tov vil det være skide godt" sagde hun og gik hen for at studere den store døde krop.
"Hvor' Zack, den idiot?" spurgte Nealson med sin dybe stemme og kiggede rundt om sig. Han åbnede døren for at møde en stille Zack som havde gemt sig som en kujon.
"Hva satan knægt!" udbrød han og lagde armene over kors.
"Hør det kun klogt af mig at gå ud af bygningen, okay"
"Klogt?! Man kan ikke måle din intelligens. Skalaen går ikke så lavt" sagde Nealson og tog ham i armen, så de kunne få det her overstået.

Scott stod og vippede med tæerne og hænderne omme bag ryggen.
"Jeg går ud fra at vi bestiller nogle nye våben-" sagde han, men blev afbrudt af en skrap stemme.
"Vær nu ikke dum. Har vi ikke mistet nok penge på én aften. Hr. Wild lovede mig mine vare og det er ikke min skyld at han sendte de forkerte til at levere dem. Om jeg så skal stå foran ham med en pistol rettet mod hans ædle dele Jeg vil få de våben!"
Hun vendte sig om og så Scott i øjnene. "Og desuden ved du, at jeg altid får min vilje i sidste ende"
Hun smilede og vendte sig om mod kroppen igen. Hun gav den et hårdt spark i maven for at komme ud med sine frustrationer.

Mariela skulle lige til at kommentere Natashas lille anfald, og hun havde endda løftet en pegende finger, men lyden af Natashas fod der hamrede ind i varulvens ribben, gjorde hende tavs. Hendes finger faldt tilbage ned lang siden. Natasha var utiltalende voldsom en gang imellem, men så længe hendes aggressioner gik ud over nogle andre, og ikke hende, så var det vel al sammen godt.

"Så du vil have ham til at sende de dobbelte varer afsted efter du har slået hans budbringere ihjel?" Hun lavede trutmund og rystede med håret. "Tja, det kan vel kun være onesto... fair."

Blodet begyndte at dryppe lidt fra hendes 'bylt', og hun vendte sig om for at se nogle pletter på gulvet. Hun prøvede at vende sig halvt om for at se om den havde dryppet på hendes ryg.

// End. Jeg har ikke mere at sige/skrive til den her tråd //