En trist eftermiddag – Richard

Tid: 14:30
Sted: Lille cafe i centrum
Vejr: regnvejr
Omgivelser: Kun enkelte gæster

Natsu sad i hjørnet af en lille cafe og så ud af vinduet. Det regnede udenfor. Hun fulgte dråberne der langsomt gled ned af ruden, imens hun imellem sine hænder holdt en kop kaffe. Hun havde grædt. Det havde været helt underligt at græde efter så lang tid. Jonas’ velkomst havde ikke ligefrem været behagelig, og ringen.. hun lukkede øjnene ”baka” mumlede hun for sig selv og lænede sig tilbage i stolen.

Richard gik ind på den lille cafe, han kom her af og til for at få en kop kaffe og bare sidde lidt og tænke over ting, eller helt ærligt håbede han svagt at rende ind i Natsu, ikke at han regnede med det, der var trods alt gået over et halvt år siden sidste gang han så hende, så der var ikke meget håb. På vej hen til disken tog han af ren vane en tår af sin lommelærke, så bestilte han en kop sort kaffe. Efter at have modtaget kaffen kiggede han sig omkring efter et ledigt bord og stoppede op. Der sad en kvinde ved en af borene, som så velkendt ud. Han gik nærmere og forsøgte at få øjenkontakt, for at være helt sikker på det var hende.

Natsus tanker blev kort distraheret da døren gik op. Hun så fortsat ud af vinduet, men bemærkede så at skikkelsen nærmede sig hende. Hun løftede hovedet og så spørgende på manden der så på hende.. der gik et par sekunder før det gik op for hende at det var en hun kendte. ”Richard?” sagde hun lidt overrasket. Hun havde kun set et velkendt ansigt siden hun var kommet tilbage til Aterswell, og det havde ikke været et behageligt møde.

Richard smilede overraskede, "Natsu!" sagde han glad, "længe siden, må jeg sætte mig her?" spurgte han og gestikulerede mod en ledig stol ved bordet.

Natsu forsøgte at gengælde smilet ”jo selvfølgelig, sæt dig bare” sagde hun og gjorde en venlig gestus imod den tomme plads.

Richard satte sig og stillede sin kop med kaffe på bordet, "så ..." spurgte han, svagt i tvivl om, hvad han skulle sige, nu han rent faktisk havde mødt hende, "hvordan går det?" sagde han så, bare for at starte en samtale.

Natsu var ikke sikker på hvad hun skulle svare. Hendes blik søgte ned mod kaffekoppen og hun bed sig i læben ”stille og roligt.. hvad med dig?”

Richard så lidt på hende, "jo, meget som det plejer" sagde han med et svagt smil, "... det er længe siden sidst, har du lavet noget spænende?". Hun virkede lidt ... fraværende? trist? gad vide om hun ikke ville snakke ham ..

”Jeg har været på forretningsrejse til Japan” fortalte Natsu og strammede grebet lidt om sin kop. Hun tog en dyb indånding og pustede langsomt ud.. det kunne ikke være rigtigt at hun ikke kunne holde maske. Det var bare så længe siden hun havde set et venligt ansigt og Richard fik hende lyst til at åbne op.

Han nikkede lidt og skulle til at sige, at det lød sejt, da hun pustede ud, "... er alt ok?" spurgte han lidt bekymret, "... hvis nu er et dårligt tidspunkt kan jeg godt sætte mig ved et andet bord?"

Natsu så på Richard og blev med et grebet af panik. Hun havde ikke lyst til at han gik og hun følte sig helt ved siden af sig selv ”undskyld Richard det er ikke dig det..” hun holdt sig for munden og forsøgte ikke at tænde for springvandet igen.

Richard så bekymret på hende, "er du ok? hvis du har brug for at snakke eller noget .." sagde han og rynkede brynene, "vi kunne gå hjem til mig, der er lidt mere privat?"

Natsu så på Richard ”jeg vil ikke være til besvær..” mumlede hun og hadede at føle sig sårbar.

"nej nej, det er du slet ikke" skyndte han sig at sige, "virkelig, det er det mindste jeg kan gøre, du har trods alt hørt på mit brok tit nok" fortsatte han og sendte hende et lille smil.

Natsu gengældte smilet ”ok så.. kaffen her er alligevel ikke rigtigt god” sagde hun og rejste sig. ”Men jeg advare dig.. jeg er ikke helt mig selv, det kan være jeg ender med at side og flæbe..” hun sukkede tungt.

Richard rejste sig også, "nej prisen er nok det mest attraktive ved den" sagde han og smilede svagt, "det går nok, jeg har hørt det skulle være sundt, det siger alle psykologerne i hvert fald". Han begyndte at gå mod døren.

Natsu nikkede lidt og fulgte i hælene på Richard.

. . .

Natsu stoppede op foran Richard lejlighed.

Richard låste lejligheden op og holdt døren åben for Natsu, "... undskyld der rodder" sagde han, "jeg har ikke rigtig fået ryddet op i ... lang tid". Døren førte ind til en kort entre med to par sko og en jakke smidt på gulvet, entreen førte ind til en lille stue med et sofabord, en lille sofa og en stol i midten og bogreoler op langs alle væggene. Der lå bøger på bordet, stolen, det meste af sofaen og eller rundt om på gulvet. I det ene hjørne kunne man se kanten af et pentagram stikke ud under et gulvtæppe.

Natsu takkede og gik ind i lejligheden. Hun gik ind i stuen og satte sig i sofaen og så sig lidt omkring.. hun skævede kort til pentagrammet under tæppet.

Richard Skyndte sig at fjerne bøgerne fra resten af sofaen og bordet, "... så vil du have kaffe, eller bare snakke?" spurgte han og skubbede til gulvtæppet, så pantegrammet var dækket.

"Jeg er ikke sikker" sagde hun og sendte ham et lidt halvhjertet smil "måske jeg bare skulle få det ud, så ville kaffe nok være meget godt bagefter.. eller alkohol"

Han nikkede lidt og satte sig i sofaen, "ok, bagefter giver jeg en kop kaffe og en cognac" sagde han, "så, hvad er der galt?" spurgte han med rynkede øjenbryn.

Natsu så lidt på Richard ".. min kæreste er død"

"oh ..." sagde han overraskede, det havde han ikke regnet med. Han sendte hende et medlidende blik, "... det er jeg ked af at høre, jeg kondolere" sagde han ærligt.

Natsu nikkede lidt "ja.. det var en lidt uheldig overraskelse" sagde hun og smilede trist.