Kedelig eftermiddag //Elion//

Tid: 15:46
Sted: Kirkemuren i downtown
Vejr: Sol og svag vind
Omgivelser: Få mennesker hist og her

Jayden sad på en kirkemur og så ud over byen. Han var iført et sort sæt tøj med sorte handsker til. I den ene hånd holdt han en halv smøg, den anden lå slapt over hans knæ. Han gabte svagt og kiggede op imod solen. Han missede svagt med øjnene og slukkede smøgen. Det var en kedelig, og meget normal eftermiddag.

Elion gik hurtigt ned ad fortorvet med en skuldertaske på. Hun var kommet direkte fra skole, og på grund af at hendes forældre ikke havde kunnet komme og hente hende, havde hun været nødt til at gå selv. Der var ikke så frygtelig langt, men hun kendte ikke vejen særlig godt da hun lige var startet der, og havde med et uheld gået den forkerte vej, og var endt nede i Downtown, når hun skulle op i Uptown af Aterswell.
Hun gik på en privatskole, og havde derfor en mørkeblå nederdel, skjorte, slips og en mørkeblå blazer, på. Hun stoppede ved kirken og sukkede lavmælt og vidste at hvis hun koncentrerede sig, ville hun kunne huske vejen hjem.
Hendes lange mørke hår bølgede svagt i den blide vind, og hun havde det jo dejlig varmt, så det hastede virkelig ikke at komme hjem, hvor der jo kun ventede lektier og pligter.
Hun satte sig, lettere irriteret ned på hug, med ryggen ind mod den kølige kirkemur, og havde ikke tænkt på om der egentlig var andre i nærheden end hende...

Jayden løftede blikket da en ung kvinde kom gående hen i nærheden af ham. Han så til imens hun satte sig op af kirkemuren, og ikke virkede som om hun havde opdaget ham. *Spændende* tænkte han og tændte endnu en smøg.. han tog et sug og pustede langsomt røgen ud.. ”sætter du sig altid ved kirkemuren når du skal have et hvil?” spurgte han og betragtede hende bare oppe fra.

Elion blev lidt overrasket af stemmen som kom oppefra, og så hurtigt op og fik øje på synderen. Hun missede med øjnene da lyset var skarpt, og fik nu et ordentligt øje på den unge mand, som havde sat sig oppe på kirkemuren. Elion huskede hurtigt på hans spørgsmål og rystede hurtigt på hovedet "Jeg har aldrig været her før... så nej.." sagde hun lavmælt og blev siddende hvor hun var, ventede på om han bare ville stille det ene spørgsmål, eller om han faktisk ville noget af hende...

”Hvad bringer dig hid? Er du kristen?” spurgte Jayden interesseret og tog endnu et sug af smøgen. Hun talte lavt.. sjovt. Om hun var nervøs kunne han ikke bedømme bare ved at se på hende. Han rettede sig lidt op.. hvis hun var kristen ville hun nok have sat sig inde i kirken. Så igen, kristne væsner kunne være meget besynderlige.. deres tro var baseret på en bog med dårlige facts og ukendt forfatter.

Elion smilte skævt ved hans spørgsmål og var nu en meget nysgerrig én "Ja, jeg er kristen. Hvad med dig?" svarede hun, og havde ikke lyst til at nævne at hun var faret vild, da han sikkert bare ville grine af hende. Hun rejste sig langsomt op og gik forsigtigt over imod denne fremmede, og vidste ikke helt hvad hun skulle syntes om ham..

Jayden smilede svagt, selvfølgelig. Men det var jo ikke noget nyt, de fleste mennesker havde et naturligt behov for at tro på noget.. overjordisk. ”Nej, det ville jeg ikke kalde mig..” sagde han og smilede skævt til hende ”jeg er typen der ikke tror på noget, før jeg har set det med mine egne to øjne.. gud har åbenbart aldrig været interesseret i at møde mig” han grinede svagt og hoppede ned fra kirkemuren da hun nærmede sig.

Elion kunne ikke lade vær med at smile ad hans kommentar og indrømmede over for sig selv, at han havde fat i noget, og at han ikke var helt dum. Hun stoppede op da han hoppede ned fra muren, og stod ganske få meter fra ham "Hvis du ikke er kristen... hvorfor sad du så oppe på kirkemuren?" spurgte hun nysgerrigt. Der måtte jo være en grund.. eller havde han bare siddet der fordi han kunne?

”Bare fordi jeg ikke er kristen, betyder det ikke jeg ikke bryder mig om kirken.. her er dejlig fredfulgt” sagde han og så lidt i retning af kirken. De mennesker der kom her var aldrig voldelige, og den underlige musik kunne være behagelig hvis man var i det rigtige humør. ”Desuden..” han så på hende og smilede svagt ”så er det en dejlig, bred mur.. god at sidde på”

Elion nikkede og kunne jo kun give ham ret "ja kirken er et rart sted at være" sagde hun med et venligt smil. Hun fulgte hans blik op mod den store kirke og var nu glad for at være kristen, selvom at hun nogengange syntes at historierne og salmerne var lidt i overkanten. Hendes forældre var troende mennesker, og hun derfor tvunget til at blive kristen, da de ikke ville syntes om idéen at hun havde en helt anden tro.
Elion så hurtigt tilbage da han snakkede videre, og kunne ikke lade vær med at grine lavmælt og trak på skuldrene "Ja det ved jeg så ikke så meget om. Bruger ikke så meget af min tid på mure" sagde hun venligt, og med ikke så meget tid, mente hun intet af sin tid.

Jayden betragtede hende lidt imens hun talte. Hendes tøj.. hun virkede ikke som den typiske type der kom i denne del af byen. Huslejen var selvfølgelig billigere her, måske havde hendes familie valgt at spare penge på huset, og bruge dem på tøjet. ”Nej, jeg ser du foretrækker at sidde på jorden..” sagde han og smilede svagt ”det kan også være behagelig.. problemet er at udsigten er begrænset”

Elion vidste ikke helt om skulle smile ved hans lille kommentar om hende og trak på skuldrene "Hellere det end at jeg ødelægger min uniform ved at prøve og komme op på en dum mur" sagde hun med et skævt smil. Hun vidste endda på forhånd at hun ikke kunne komme derop uden hjælp, da hun ikke var den store mester i at klatre.

Jayden smilede svagt, det kunne ellers have været underholdene at se hende gøre forsøgt. Han bed mærke i ordet uniform.. det var som han havde tænkt, en skoleuniform.. og den lignede bestemt ikke uniformerne her i området. ”Bor du her i nærheden?” spurgte han og betragtede hendes ansigt imens. Noget han altid gjorde, når han prøvede at se om folk løg..

Elion så på ham og bed sig lidt i underlæben og så så hurtigt ned i jorden. Hun havde virkelig ikke lyst til at fortælle ham at hun var faret vild og var gået fuldstændig forkert, da det bare var pinligt for hende "Øhmm.. Ja!" sagde hun langsomt og så tilbage op med et usikkert smil "Bor lige rundt om hjørnet" sagde hun og håbede på at hun kunne narre ham.

Jayden betragtede hende lidt.. det havde ikke virket særlig overbevisende.. men muligvis havde hun bare ikke lyst til at fortælle en fremmet hvor hun boede. ”Javel ja, så du er på vej hjem fra skole?” spurgte han med et lille smil, og gjorde et lille nik mod hendes skoleuniform. Det var heller ikke noget de fleste fattige skoler brugte.. hun havde også virket så nervøs da han spurgte.

Elion smilte indvendigt da hun faktisk troede at han havde troet på hende. Hun så lidt ned af sig selv, og derefter tilbage på ham igen og nikkede "Jaa..." sagde hun og var stadig lidt nervøs hvis han ville spørge ind omkring ting og finde ud af hvor meget hun lige havde dummet sig på vej over til kirken som hun kun havde fundet ved et tilfælde.

Der var bestemt noget galt med hendes historie, hun virkede alt for nervøs.. hvilket forvirrede Jayden en anelse. Hvordan kunne det være et så stort problem, at folk ville blive nervøse.. selv hvis hun ikke boede lige omkring hjørnet. Der måtte stikke noget dybere, og han var ret nysgerrig for at finde ud af hvad. ”Så må du kende området her godt” sagde han og smilede lettet ”kunne du ikke vise mig til det nærmeste spisested?”

Elion så på ham og fik et panikslagent udtryk "Øhmm.. jamen.. altså.." mumlede hun, men rystede så hovedet af sig selv "Jov da" sagde hun og ærgede sig over sin stædighed, og at hun ikke bare kunne fortælle ham sandheden. Hun begyndte hurtigt at gå, og førte ham rundt om hjørnet, gennem smalle passager, snoede veje og alle steder, indtil at hun stoppede op og ikke vidste hvor hun var, eller hvordan hun overhovedet skulle finde tilbage til kirken. Hun så ikke tilbage på fyren og ville egentlig ikke møde hans blik. Hun var jo så vant til at folk dømte hende og huggede hovedet af hende ved hvert lille fejltrin hun lavede.

Jayden fulgte med pigen rundt, og efterhånden som de begyndte at gå de mærkeligste veje, blev han klar over hun ikke vidste hvor de var. Medmindre hun da kendte et hyggeligt spisested i nærheden han ikke havde hørt om. Han stoppede samtidig med hende, og lagde hovedet let på skrå.. hun virkede utilfreds. ”Er der noget galt?” spurgte han og kunne ikke lade være med at have lidt ondt af pigebarnet.

Elion hørte fyren spørgsmål, og svarede ikke med det samme. Hun lod stilheden blive tykkere og tykkere, indtil at hun sukkede lavmælt og så utilfredst op på ham "..jeg ved ikke hvor vi er. Har ikke vidst hvor jeg har været den sidste time" sagde hun tøvende, og så hurtigt ned i jorden i frygt om at han ville dømme hende eller grine og lave sjov af hende.

”Javel ja..” sagde Jayden, lidt overrasket over hendes ærlighed. Pigen forvirrede ham virkelig.. hun sendte nogle meget underlige signaler. ”Hvorfor sagde du ikke bare det med det samme?” spurgte han og smilede venligt til hende. Hun havde trukket ham igennem halvdelen af byen, og nu gav hun op.. han ville gerne til bunds i sagen.

Elion bed sig lidt i underlæben og følte sig virkelig dum, da hun jo havde troet at han var ligesom alle de snobber som hun kendte og sine forældre, når han sikkert var lidt mere afslappet omkring sådan nogle ting. "øhmm.." mumlede hun og så tilbage op på ham "Er bare vant til at jeg bliver råbt af hver gang jeg dummer mig og laver fejl.." sagde hun og lød lidt trist. "Undskyld.." sagde hun så lavmælt.

”Hm, det lyder ikke som om du har den venligste omgangskreds” sagde Jayden eftertænksomt og smilede til hende ”du ved, det er ens fejl man lærer noget af.. hver gang du fejler, styrker du dig selv en lille smule.. så næste gang du fejler, er du bedre udrustet til at klare det.. desuden er der ingen skam i at fare vild, jeg er ikke sikker på jeg kan finde tilbage efter vi har drejet rundt i alle de små sidegader” sagde han tænksomt og så sig lidt om.

Elion smilte svagt og rystede på hovedet "neej, det kan man ikke ligefrem sige at jeg har.." mumlede hun. Hun så op på ham og blev egentlig lidt varm om hjertet da han smilte til hende, og havde faktisk ikke snakket med nogle som var så venlige imod hende. Hun nikkede af det som han sagde og nikkede så "Ja.. tak" sagde hun og var blevet i lidt bedre humør af det som han sagde. Hun troede på ham da han sagde at han nok godt kunne finde tilbage, da han så ud til at være fra dette nabolag. Hun havde ihvertfald ikke set ham i den øverste del af byen.

”Så hvor er du egentlig på vej hen?” spurgte Jayden og så sig lidt omkring. Han var stadig småsulten og så vidt han kunne se lå der et godt spisested ikke mange gider her fra.. ”måske kan jeg hjælpe dig i den rigtige retning?”
Han fandt sine smøger frem og skulle til at tænde en.. han tøvede og så lidt på hende ”do you mind if I smoke?” spurgte han.