uventet besøg - Alex

Markus trådte ind ad døren til sin lejlighed og sukkede. Han var træt og det var en lettelse endelig at kunne lade illusionen falde og være sig selv, det tærrede på hans kræfter at holde den oppe hele tiden. Klokken var omkring to, normalt ville han have været på arbejde nu, men butikken havde lukkede tidligt i anledning af en eller anden dag. Han låste døren, tog i håndtaget for at være helt sikker på at den ret faktisk var låst, og stillede sine sko og hængte sin jakke op, så gik han ud i sit lille køkken, for at smører sig en mad. På vej derud tjekkede han at alle vinduer var lukkede, at alle gardiner var trukket for, og at alting generelt var som han havde efterladt det.

Alex inde i sit soveværelse og spillede computerspil. Hun havde skippet skolen idag og siddet og gamet tiden væk. Hun kiggede på uret "jeg burde få mig noget mad" mumlede hun og rejste sig op. Hun gik ud i køkkenet og hældte en skål med chokoknas op. Hun åbnede køleskabet og.. ingen mælk. "Noooooo.." mumlede hun frustreret og så opgivende på sin skål. Hun smækkede hårdt køleskabsdøren og overvejede og gå ud og købe mad.. *men det var min slappe af dag* tænkte hun. Hun lænede sig op af væggen og tænkte.. *hmm.. Markus er sikkert ikke hjemme lige nu.. han ville sikkert ikke opdage jeg tog noget mælk* tænkte hun og smilede svagt.

Hun åbnede døren til gangen og så sig omkring. Der var ikke nogen. Hun tog sin skål og listede så over til Markus dør og gik igennem den. Hun kiggede på døren.. den var låst og huset var mørkelagt. Selvfølgelig var han ikke hjemme. Hun smilede tilfredst og gik ud i køkkenet for at stjæle mælk. Da hun fik øje på Markus, skreg hun overrasket, og var lige ved at tabe skålen.

Markus var ved at tage smør og pålæg ud af køleskabet, da han hørte et skrig bag sig, han vendte sig hurtigt om, og greb den nærmeste køkkenkniv, parat til at forsvare sig. Han stoppede brat op da han så hvem det var, han trådte et skridt baglens, stadig med kniven hævet, "hvad laver du her?".

"Hvad laver jeg her? Hvad laver du her!" udbrød Alex og så forvirret på den fremmede. Hun havde aldrig set noget lignende.. kuldsort hud, hvidt hår.. hun rynkede brynene.. en sortelver. I Markus hus!..

Markus rynkede forvirret brynene, så gik det op for ham, at hun ikke kunne genkende ham. "hm ... det kommer ikke dig ved" sagde han, "og ... hvis du går nu, sker der dig ikke noget" tilføjede han og sendte hende et truende blik.

"Det gør jeg i hvert fald ikke!" sagde Alex og satte skålen fra sig "ud af Markus hus, lige nu!"

Markus så frustreret på hende, "hør her, du har slet ikke lov til at være her! hvordan kom du overhovedet ind? og se at komme ud igen ... ellers kunne det blive farligt" han trådte truende et skridt nærmere.

Alex trådte et skridt bagud "jeg.. du må heller ikke være her! Jeg tror ikke Markus kan lide sortelvere.. og hvordan kom du måske ind hm?"

"og jeg kan ikke lide elvere, så hvis du ikke snart forsvinder skifter jeg mening og skære halsen over på dig" sagde han så koldt han kunne.

Alex så lidt overrasket ud. Så rynkede hun brynene "hvis du kan få fat i mig" sagde hun og håbede at hun kunne gå igennem kniven inden den ramte.

Markus bandede på sortelvisk, "kom nu bare ud herfra!" udbrød han frustreret, han havde ikke lyst til at gøre hende noget og lige så lidt lyst til at afsløre hvem han var.

"Jeg går ikke" sagde Alex og lagde armene over kors "jeg lader dig ikke liste rundt i min vens hus"

"kender du m..ham virkelig godt nok til at ville risikere dit liv for ham?" spurgte han og sendte hende endnu et ondt og truende blik, ikke at de andre havde virket, "denne dag kunne nemt blive din sidste, hvis du ikke snart kommer ud her fra".

Alex så lidt usikkert på Markus ".. well.. nu tror jeg ikke at jeg dør så.. og jeg ville hade at du stjal alle hans ting fordi jeg var en kylling"

Han bandede igen, denne gang mere lavmeldt, "hm ... hvad vil du så gøre for at stoppe mig i at stjæle hans ting?" spurgte han og tog den tallerken op, som han havde fundet frem til sin mad.

"uhm.." Alex var ikke helt sikker.. "blokere.. døren?"

"tror du selv at du ville kunne det? kom nu bare ud her fra" sagde han igen, han var snart ved at få nok af det her, han kunne ikke så godt bare blive hængende og lege tyv i flere timer, men han kunne heller ikke gå, nøglerne lå i frakkelommen, og hun ville nok blive mistænkelig hvis han tog dem.

Alex overvejede hans spørgsmål "ja.." sagde hun så

Han sukkede opgivende, "hvorfor bekymre du dig så meget om nogen du næsten ikke kender? tror du virkelig j-markus ville værdsætte at du satte livet på spild for et par værdiløse ting?!"

Alex overvejede det kort "det ved jeg faktisk ikke.. fordi jeg godt kan lide ham!"

"Så vil han nok ikke blive glad når du risikere dit liv på den måde" sagde han og stirrede igen koldt på hende, "faktisk ville det nok gøre ham meget trist at finde dit lig".

"Hvor ved du det fra?" spurgte hun og så lidt surt på Markus "nu skal du lade tingene ligge og gå din vej"

Han sendte hende et irriteret blik, så stillede han tallerkenen, satte smøren tilbage i køleskabet og gik mod gangen, hvor jakken med hans nøgler lå, "godt, så går jeg" mumlede han irriteret, forhåbentligt ville hun ikke bemærke at han tog jakken.

"Hey! Du efterlader Markus jakke lige der!" sagde hun

Han bandede svagt, "hold nu op!" udbrød han frustreret.