En interessant uge - Alex

Sted: en lille cafe
Tid: 17:10
Omgivelser: folk der sidder og spiser og drikker kaffe
Vejr: solskin

Markus havde lige bestilt en kop te og sat sig ved et lille bor. Han havde lige fået fi fra skobutikken, hvor han arbejdede, og havde besluttet sig for en kop te og et stykke kage inden han tog helt hjem. På trods af at han ikke brød sig synderlig meget om mennesker, nød han alligevel at sidde på deres små cafeer og slappe af.

Alex kom ind på en cafe. Hun havde valgt ikke at tage sine briller på idag, selvom at de lå sikkert i hendes taske. Hun gik op til disken og smilede sødt til fyren på den anden side. "En kop kaffe og en muffin med chokoladestykker" sagde hun. Fyren smilede og efter hun havde betalt, så hun sig om efter et sted at sidde.

Markus sad og nippede til sin te, da han fik øje på et velkendt ansigt. Elveren der boede det samme sted som ham. Han prøvede at se, om han kunne få øjenkontakt med hende.

Alex fik øje på Markus, og det virkede som om han også havde set hende. Hun lyste op i et smil og gik hen til hans bord "hey"

Markus besvarede hendes smil, "hej" sagde han og rykkede sine ting lidt så der blev plads til hende.

Hun smilede lidt og satte sig ned. "Så, hvordan går det?" spurgte hun.

"Det går udemærket" sagde han med et svagt smil, "jeg får solgt sko, ellers sker der ikke så meget" han kom pludselig i tanke om noget, "hm ... hør, du ved vel ikke tilfældigvis noget om, hvordan mennesketryllekunstnere gør, gør du?" spurgte han nysgerrigt, hun havde trods alt boet her hele sit liv.

"Ja det er snyd" sagde Alex "jeg kan selv et par få korttricks.. men efter som mennesker ikke kan magi, bruger de virkelig mange måder at lave illusioner"

Markus nikkede, "ja ... det ville også være et mærkeligt spild af kræfter" sagde han eftertænktsomt, "men det er stadig ret imponerende". Han kiggede på hende, "hvilke slags tricks kan du?".

"uhm.. jeg kan et hvor man får to acer til at skifte plads?" sagde hun tænkene

Han nikkede, "hm ... hvordan gør man?" spurgte han, meget interesseret i, hvordan det var lykkedes menneskefyren at snyde ham.

Alex rystede på hovedet "det er ikke meningen man skal fortælle det" sagde hun og så hemmelighedsfuld ud

Han rynkede svagt brynene, "hvorfor ikke?" spurgte han.

"Fordi at det er snyd. Derfor fortæller menneskerne ikke deres hemmeligheder, for så ville alle kunne dem, og "magien" ville forsvinde" sagde hun

Markus så ikke helt tilfreds ud, "hm, så ved man jo ikke, hvad der er sket" sagde han en smule bekkagende, "og jeg kender jo allerede magi, så du kan jo godt fortælle det".

Alex grinede og rystede drillende på hovedet "jeg kan, men jeg vil ikke"

Han sukkede, elvere! "hm... jeg skal nok lade være med at fortælle nogen mennesker om det" lovede han.

"Hmmm... ok" sagde hun "jeg kan vise dig det når jeg har et kortspil på mig"

Han smilede, "mange tak" sagde han, og mente det, "det vil jeg se frem til". Han tog et sip af sin te, "hvordan går det hos dig?".

"Det går nogenlunde.. men jeg hørte en virkelig creepy fyr" mumlede hun

Markus så svagt bekymret på hende, "hvad skete der?" spurgte han interesseret.

"Der var en fyr der ville købe mit blod nede ved busstoppestedet" sagde hun i en lidt lavere stemme og tog en tår af sin kaffe.

Markus så undrende på hende, "hvorfor ville han dog det?" spurgte han forvirret, det virkede mærkeligt.

"Han sagde jeg var smuk...." Alex rystede på hovedet "først tænkte jeg at han vare var.. skør." hun smilede usikkert "men jeg overvejde.. at det måske er fordi jeg er elver"

Markus nikkede lidt, "det lyder ikke helt usandsynligt" sagde han tænktsomt, "jeg er ikke sikker ... men jeg har hørt rygter om, at blod er en vigtig ingrediens i magiskeritualer" elvernes ofringer af sortelverblod til deres onde guder, "men det kan også være han bare var sindsyg" han trak svagt på skuldrene.