En interessant uge - Alex

Alex nikkede lidt og rystede svagt da han sagde det. "Jeg tænker bare.. elvere er smukke, så det kunne være det var det han mente. Jeg ved ikke om det gør mig mere rolig eller mere bange" hun sukkede.

Markus så bekymret på hende, "har han generet dig siden?" spurgte han, "... hvis du har brug for hjælp kan jeg måske gøre noget?".

"Jeg har ikke set ham siden" Alex smilede til Markus "men tak" hun tog en bid af sin muffin.

Han nikkede, "Det var godt" sagde han med et svagt smil. Han burde ikke bekymre sig sådan om en elver, det kunne blive et problem. Han sukkede indvendigt, han savnede selskab og venner.

Alex sad og spiste lidt. Hun så over på Markus "hvornår er u blevet interesseret i magi? Altså den menneskelige slags?"

"hm ..." han tøvede lidt og sukkede så svagt, "jeg var nede på en cafe, hvor der var underholdning til maden" begyndte han, "og det var så en af de her tryllekunstnere, en der vist endda havde købt sko i minn butik eller sådan noget, nå han lavede i hvert fald nogle ting ... og det gjorde mig nysgerrig" han trak svagt på skuldrene, "for at være helt ærlig går det mig lidt på at det lykkedes et menneske at snyde mig".

"De er dygtige til den slags" sagde Alex og smilede lidt til ham "lad dig ikke gå på af det.. elvere er ikke opdraget til at holde øje med den slags."

Han grinte svagt, "det tror jeg ikke mine forældre ville have accepteret som undskyldning".

"Oh lad være" sagde Alex og smilede lidt "de kunne sikkert heller ikke se det"

"hm ... det ved jeg nu ikke" sagde han overvejende, "jeg tror min mor kunne se alt, hun må have haft mindst tre par øjne"

Alex grinede lidt "fair nok, hvordan var din mor?" spurgte hun

Han tænkte lidt over det, "meget streng, meget dedikerede til det hun gjorde og meget ... loyal overfor dem hun mente hun skyldte sin loyalitet" sagde han, "jeg plejede at beundre hende helt vildt" sagde han med et sagt grin.

Alex nikkede "hun lyder også som en man kan se op til" sagde hun

Han nikkede, "det var hun bestemt ... hvordan er din mor?" spurgte han interesseret.

"Hun er.. lidt speciel" sagde Alex og smilede akavet "hun er ikke så vild med menneskernes sted.. men passede vidst heller ikke så godt"

"Hvorfor har hun så valgt at bo her?" spurgte han nysgerrigt.

"..." Alex så lidt ned "hun slog en mand ihjel"

"oh" sagde han en smule overraskede, "så hun gemmer sig altså her?" det kunne han godt relatere til, "... det må være hårdt for hende, ikke at kunne tage hjem igen" sagde han alvorligt.

Alex nikkede lidt "ja, jeg tror hun lider en del under det" sukkede hun "det er også derfor jeg ikke har mødt andre elvere"

Han nikkede, det gav mening, "det er jeg ked af at høre" sagde han, "... jeg håber for jeres skyld at hun en dag kan komme hjem" sagde han, og håbede at det også ville ske for ham.

Alex nikkede lidt "tak, men jeg er nu ikke sikker på det kan ske" hun smilede skævt til ham og drak sin kaffe.

Han nikkede, "nej, det er desværre nok ikke så sandsynligt" sagde han med et svagt suk.

Alex smilede til ham og blev færdig med sin muffin.

Markus drak lidt mere af sin te, og så tænktsomt ud i luften.

Alex så undersøgende på ham "hvad tænker du på?"