låst ude - Alex

Alex så lidt frem for sig "måske, men jeg ville nu gerne opleve elverkulturen" sagde hun

Markus så på hende og rystede svagt på hovedet, "... hvorfor?" spurgte han undrende.

"Jeg vil gerne se hvor jeg kommer fra" svarede hun

"oh" sagde han og håbede at overraskelsen ikke var alt for tydelig at se. "Selvfølgelig" mumlede han, han burde have set det, når han kiggede nærmere på hende, var det også tydeligt at se, at hun var meget pænere end det normale menneske. "hm ... hvorfor vil din mor ikke have det?" spurgte han undrende, det havde givet mening hvis hun var menneske ... en tanke slog ham, måske hun var halvt menneske?

Alex bed sig i læben, og overvejede hvor meget hun kunne fortælle denne fremmede elvermand. Han virkede ikke til at være en del af deres samfund, men det kunne stadig være farligt. "Min mor.. brød nogle regler" sagde hun og så over på ham.

han nikkede, det gav mening. Han betragtede hende lidt, en datter af en lovløs ville ikke blive budt velkommen der hvor han kom fra ... medmindre hun havde meget brugbare evner, eller måske sin moders hoved. "hm ... så har hun nok stadig ret" sagde han tænktsomt.

"Det har hun måske" sagde hun "ud over at ingen ved jeg er hendes datter" Alex så tænkene ud "genere det dig?"

Han rystede på hovedet, ikke helt sandfærdig, han var lidt utryg ved at være i rum med en elver, selv en med lilla hår og underlige briller. "Det er en risiko at løbe" sagde han, "men måske det kunne gå ..." fortsatte han og overvejede hendes muligheder lidt.

Alex så undersøgende på ham "ja, det kunne være"

Han betragtede hende, ikke hlt sikker på, hvad han skulle sige. "så.... du er vokset op her?".

"Ikke her i Aterswell, men ja blandt menneskene" fortalte hun

Han nikkede lidt, det forklarede, hvorfor hun ikke var som normale elvere. "Hvordan har det været?" spurgte han, svagt nysgerrig.

"Interessant.. nogle gange meget ensomt, det er en stor hemmelighed at bære rundt på" fortalte Alex "man skulle passe på med ikke at vise sine øre frem, ingen magi i blandt de andre børn og følelsen af ikke at være som alle andre. Samtidig har jeg haft fordele, som jeg nok ikke havde kunne nyde godt af i forhold til resten af elverfolket hvis jeg var vokset op blandt min egen slags"

Markus blev overraskede over hendes åbenhed, han havde ikke forventet at hun ville svare så ærligt og uddybende, det havde han aldrig selv gjort. "oh ... hvilke fordele? hm .... havde du kontakt, eller viden om andre racer?" fortsatte han med at spørge, nu da hun virkede til at ville svare.

Alex nikkede "min mor har fortalt mig om alle de racer hun kender til, men jeg har ikke mødt andet end mennesker.. hvis vi ser bort fra min mor selvfølgelig" sagde hun "og fordele.. jamen uden at ville fremstå for selvglad, har jeg altid haft en fordel med udseendet. Elvere ser bedre ud end gennemsnitsmenneske. Jeg har været smidigere.. og menneskesygdomme ser ikke ud til at have haft den store effekt på mig."

Han nikkede, det gav mening. "Hm ... så har du vel også lært om de mere farlige af racerne?" spurgte han, og prøvede at lyde afslappet, "du ved vampyrer, varulve, sortelvere og den slags".

Alex nikkede "min mor fortalte mig at vampyrene var dem jeg skulle være mest bekymrede for. Ud over at de klart er de fysisk stærkeste og den eneste race der behøver blod fra andre racer er det meget udprægede i storbyerne" sagde hun og tænkte over hvad moren havde sagt "jeg skulle ikke provokere en varulv.. og sortelvere kan ikke lide elvere, så dem skal man også holde sig fra"

Han nikkede, "det lyder fornuftigt" sagde han, og overvejede om han kunne spørge nærmere ind til det, uden at virke mistænksom, "hm .... at sortelvere ikke kan lide elvere, kunne siges at være lidt af en underdrivelse?"

"Min mor siger de to folk er i krig" sagde Alex og trak på skuldrene "jeg har aldrig mødt en sortelver.. men tanken om at være i lokale med en der har lyst til at slå en ihjel er meget skræmmende.." han overvejede det lidt "det går mig bare lidt på.. sortelvere og elvere lyder så ens.."

Han rynkede svagt brynene, "... det forstår jeg godt" sagde han og håbede udlejeren snart ville komme, "... men de er ikke ens" tilføjede han derefter bestemt.

"Virkelig? Hvordan er vi forskellige? Hvis vi ser bort fra hudfarven.." sagde hun og så nysgerrigt på Markus.

Markus rynkede igen brynene i svag irritation, "hos o..dem er det kvinderne der bestemmer, de er styrret af en dronning og alle de højere poster er besat af kvinder... vi har det anderledes" han var ikke sikker på præcis hvor anderledes, så han undgik at gå i detaljer, "og der er også andre ting ..." han vidste ikke så meget om, hvordan elvernes kultur var.

"Men det er en kultur ting" sagde Alex alvorligt "..selvom det nu ikke lyder helt skidt" hun grinede lidt, men fortsatte så "det er jo ikke en raceting.."

"hm ..." han overvejede det, "men den måde de er på er stadig forkert" sagde han så, "de gør forkerte ting, og er desuden ikke interesseret i fred ... selvom fred nu nok ville være det bedste" han sukkede svagt og skulede over mod hende, han plejede ikke at snakke om sådan nogle ting, og han burde ikke have gjort det i dag.

"Hvilket ting gør de som er forkerte?" spurgte Alex og så interesseret på ham. Hendes mor havde ikke ville snakke særligt meget om sortelvere.