Jeg har da altid haft blå øjne (Fenryl)

Judas havde mens alt dette forgik stormende mod en af hans skjulesteder og ændret sig så hurtigt som muligt om til Elver, han greb sin Sorte Kimono og sit halvsmykke som han havde skabt til et enkelt formål. nemlig imod fenryl da det ville paralysere hans skygger hvis de kom i nærheden af Judas.

Han greb sin der efter hans handsker og sin Sorte Katana. Hans mål var nu simple og han stormede mod døren. Med et enkelt spark blev lagt mod døren og et brag lyd fra døren da den blev for en kort stund sparket op mens en stemme overdøvede fenryl's dystre og grumme tone.

''Fenryl, du er gået ALT ALT for vidt denne gang!'' sagde judas med en agrassiv tone mens han gik ned af trapperne med katanaen ved sin side, klar til at blive trukket.

Mørket lod en cirkle omkring judas, som var det en mindre aura der beskyttede ham, med et lag af 1 meter i Diamenter som ikke turde røre ham, som var det for et menneske at se en ærkengle komme til undsætning.

''Lad pigen gå fenryl'' sagde han roligt og fortsatte videre ned af trapperne med blikket fokuserende på fenryl.

Billede af Santuine(judas), ((CLICK HER)):

blikket hvilede på hende, mens et mindre triumferende smil lagde sig på hans læber og tanken om at han endelig havde vundet lagde sig på hans sind ''nuvel, men du skal vide, så vil det blive mine lege, mine regler og min egen personlig glæde af at havde dig for mig selv. '' men da fenryl nåede at færdig gøre sætning kunne han høre døren blev sparket op mens en stemme kunne høres.

han drejede sit blik mod judas, mens han desperat tog fat om halsen på Deni og trak hende ind til sig efter han gav slip på hendes ben. en hånd blev placeret på hendes mave mens blikket forblev mod væsnet som kom gående ned. ''jeg har ikke tid til at lege! kan du ikke se jeg er optaget! og for det andet hvem er du til at komme brasende og forstyrre mig!'' hans stemme var vred, blodet koget i hans åre og hans blik blev fra normal farvet til kulsorte med en hvid pupil, nogle kul sorte vinger dukkede op fra hans ryg og en hale dannet af mørket dukkede frem som nussede Deninea's inderlår.

Deninea havde sænket blikket fra Fenryls, men rykkede det op igen, da døren blev sparket op. Hun havde ikke lagt mærke til, at gekkoen var holdt op med at kradse på døren, og hun havde slet ikke lagt mærke til at nogle andre havde nærmet sig. Hun nåede lige at få fat i den nytilkomnes sætning og få hovedet fyldt med billeder af, hvordan hun om lidt ville blive ladt ud af kælderen og få lov til at tage hjem.
Så blev hun grebet om halsen og maven og var sekundet efter trykket op ad Fenryl med hovedet bøjet let bagover i frygt for at han havde tænkt sig at kvæle hende. Hendes øjne var spilet let op i frygt, mens hun forsøgte at få et ordentligt syn af den nytilkomne mand gennem mørket. Hans ord tydede på, at han ville hende det godt, men han kendte også Fenryl.. Var det en dårlig ting? Forsøgte Fenryl at narre hende til falskt håb, så hun ville gå mere i panik og være sjovere at lege med?
Én ting var Deni dog sikker på: Hun turde intet sige. Hvis hun sagde noget, kunne hun risikere at gøre Fenryl sur, og han havde trods alt fat om hendes hals i øjeblikket.
Deni gispede. Selvom hun ikke kunne se, hvad det var, var det ikke til at ignorere, at hun blev berørt på inderlåret, og hun kunne ikke holde et kort støn tilbage, da det mod hendes gode vilje tændte hende.

Judas trådte ind foran ham og kiggede koldt på fenryl ''lad pige barnet gå, din magi har ingen magt her og hun har lidt nok. '' hans blik hvilede nu på det stakkels pige barn, som så ud til at være i fenryl's magt

'' Deninea, jeg beder dig nu pænt om at trække vejret roligt og sætte sindet i ro '' hans stemme var rolig og katanaen var klar til at blive trukket.

''fenryl, jeg beder dig nu for sidste gang. lad pige barnet gå. hun har lidt nok, samt også at judas savner sin herre. ''

Fenryl stod lidt koldt og så på væsnet som nærmet sig ham, han havde ikke helt den største ide om hvem dette var, men siden mørket ikke tør røre ved ham, gik han ud fra at dette måtte være enten Deni's skytsengle eller elver, grundet hans lange hår som dækket hans øre og en sort kimono.

''forsvind, du har intet at gøre her'' sagde fenryl, mens en tunge til slikkede sig op langs deni's hals.
hans hale lod sig gå tættere og tættere mod deni's skridt mens blikket fra hans ansigt hvilede på judas.

Vent, Judas savner sin herre? tænkte Deninea forvirret over den nyankomnes ord. Er Judas ikke gekkoen?
Det var ikke fordi, Deni ikke vidste, at nogle dyr kunne være mere end normalt venlige og havde behov for selvskab - hendes veninde havde engang haft en slange, der var depressiv indtil den fik en ven i terrariet - men at bruge et dyrs sociale behov som distraktion for en dæmon var ikke lige den tilgang, Deni selv ville have valgt, hvis overhovedet overvejet.
"Hvis du har tænkt dig at gøre nohh-get," sagde Deni til den nytilkomne, men blev dog halvt afbrudt, da der blev slikket på hendes hals. "Ville nu nok være et godt tidspunkt."
"Fenryl, du er mildt distraherende," tilføjede hun svagt og var egentlig fint tilfreds med ikke at kunne se ham i øjnene.

judas fortsatte, med at gå nærmere mod fenryl. han stille trak hans sværd, mens blikket forblev på fenryl. ''fenryl, jeg beder dig nu om at slippe Deni, ellers går dette ud over judas.'' svarede han kort og blikket forblev på fenryl, øjnene afsløret lidt den samme øjenfarve som gekkoen havde, hvis nogle ville ligge dette som et interessant spor for at finde ud af hvem denne.. mystiske 'redder' nu end skulle være.

Judas stod nu ½ meter fra deni og fenryl, mens blikket forblev på dem og en forsvarsposition var gjort klar.

fenryl snerrede. Han var bestemt ikke glad for det, men da han nævnte judas og om at han næsten truede med at såre ham blev hans krop mere og mere mørkere, som var det han selv lod mørket indehylde ham.

''Hvem er du? og hvad har du gjort ved judas? '' hans hænder lagde sig hårdere omkring Deni's hals, hans øjne forblev på væsnet foran ham, mens flere og flere af mørkets skygge slyngede sig imod judas, men så ud til ikke at kunne påvirke ham, hvilket gjorde fustration og vreden i fenryl's blik og stemme mere og mere agrassiv, som var det et mindre barn som ikke fik sin vilje.

Hånden på Deni's hals var på størrelsen af en bjørne klo som blot lagde sig som syleskarpe klør som let lagde sig over hendes svage og skrøppelige hals.

Deninea kunne mærke sit hjerte hamre i brystet. De skarpe klør lå henover hendes hals, og hun kunne forestille sig, hvordan de ved den mindste berøring ville trække blod og hendes nøgne hud ville blive malet med lange vertikale linjer i rødt.
Hun tog en dyb indånding - så dyb, som hun kunne tillade sig med døden ved siden af sit luftrør - og klemte øjnene i. Hvis hun nu bare havde gjort, som han havde sagt, hun skulle gøre, var det nok ikke endt her. Måske havde han endda haft en idé om at lade hende leve.
Men ville hendes beskytter være kommet, hvis det ikke var nået hertil?

Judas øjne begyndte at stille rande, tåren var ikke af vand, men blod. han mærkede stille hvordan han nu var tvunget til at gøre Fenryl fortræd, men han var tvunget til det, hans ære og løfte om at beskytte mennesket lagde sig nu på en nåle spids.

da Deninea havde lukket øjnene tog Judas en krystal fra hans inderlomme og kasted den imod jorden. klart lys kom fra den, som var det at himlens engle lagde et kraft af energi som vil banlyse alt mørke i rummet de nu stod i.

Fenryl stod stille, han holdte øje med denne underlige fyr. Dette var det første møde han havde med et væsen som endnu ikke viste frygt, men indtil videre havde han kun en teori, som kun var at dette måtte være Deninea's skyts engle.

Da krystalen ramte gulvet og lyset blev kasted imod Fenryl, blev et større skrig fra hans læber som var det flere børn, mænd og kvinder der blev tortureret. i få sekunder mærkede Fenryl smerten af den samme krystal og han flygtede nu ind mod det mørkeste sted i rummet, mens øjnene lukkede sig af det skarpe lys han nu havde fået slynget imod sig.

Dette havde self betydning at han var tvunget til at give slip på Deninea for at stikke af i sådan en fart.

Deninea faldt til jorden så pludseligt, at hun ikke nåede at tage fra med hænderne. Selv med lukkede øjne, kunne hun mærke et skarpt lys brænde foran sig, og hun kneb øjnene endnu mere i i frygt for at blive blind, hvis hun åbnede dem og kom til at se direkte mod kilden.
Fenryls greb blev brudt det øjeblik, lyset brød frem, og Deni havde slet ikke været forberedt på at skulle holde sin egen vægt igen. Ikke at hun havde kunnet, hvis hun havde været forberedt - hendes knæ føltes som smør, og udmattelsen var tydeligvis skyllet ind over hende, mens hun havde været distraheret af at se døden i øjnene.
Med det kolde gulv mod sin hud, kravlede hun lidt væk fra hvor hun var faldet om, stadig med øjnene fast lukkede mod det blændende skær.

Judas lagde hænderne omkring Deninea og hviskede kort '' Deninea jeg er her for at hjælpe dig med at komme ud, så brug dine ben og lad os komme afsted ''

Før hun næsten kunne reagere tog han hendes højre arm over skuldrene og begyndte at tag hende mod udgangen mens han med den anden hånd havde hans katana trukket i hans højre hånd.

''Fenryl! jeg ved du kan høre mig! Det næste offer du ligger hænderne på vil blive det sidste! '' råbte han tilbage og fortsatte med at gå med deninea med ud mod udgangen af kælderen.. lyset var stille ved at blive svagere og svagere....

Med hjælpen fra manden, der bar det meste af hendes vægt, fik hun bakset fødderne frem under sig og gik mere sikkert, end hun havde forestillet sig, hun kunne. Da hun nu havde ryggen til lyset, og det allerede syntes svagere, åbnede Deninea øjnene for at kunne fokusere på at se, hvor hun gik. Især nu hvor de skulle til at gå på trapper, ville det være en ret stor fordel for hende at kunne se, hvor hun placerede sine fødder.
"Han virkede så oprigtigt rar i starten..." mumlede hun nærmest for sig selv, da manden havde råbt af Fenryl. Som om hun halvt skammede sig over at være faldet for det trick, der tydeligvis var blevet lavet mod hende.
En kuldegysning gik igennem hende. Både fra den kølige luft omkring dem, men også ved tanken om hvad hun lige havde været udsat for. Men hun kunne græde senere. Når hun var kommet væk herfra.

Fenryl kunne næsten ikke bevæge sig, både grundet den frygt som han havde for denne underlige og mystiske person.. måske skytsengle. Da dette var den første gang han havde oplevede at nogle kendte så meget om Fenryl.. at de enda kendte hans største frygt...

han forblev i mørket, lod denne.. 'tyv' tage hans bytte.. som var det at den vidste det, men hvordan.. fenryl begyndte at komme i tanke om at han snakkede om judas... og stille prøvede at komme til krafter, men lyset havde svækket ham alt for meget, samt også at luften i posen af tolddom for fenryl var ved at slippe op hvor udmattelsen nu begyndte at spille sig på..

Judas fortsatte med Deninea op af trapperne, mens han hviskede til hende '' dette er ikke tiden til samtale.. fokuser og brug dine ben Deninea '' sagde han kort og tog næsten større potioner af hendes vægt så hendes ben ikke skulle bruge så meget energi på at holde hende op, men mere for at kunne komme op af trapperne.

Judas havde et halvt øje bagud, og havde lidt ondt af fenryl over den måde han havde behandlet ham på, men det var han nød til da han endnu ikke kunne holde ud at overvåge endnu et overfald fra fenryl's side.

Deninea nikkede kun svagt som svar, og sagde ikke mere, heller ikke til sig selv. Med fornyet motivation ved tanken om at komme ud derfra, fik hun flere kræfter i benene, og selvom manden bar det meste af hendes vægt, var det sikkert en god ting ikke at falde hjælpeløs om, hvis han skulle tabe hende, eller hvis Fenryl... Hun turde ikke se sig tilbage i frygt for, hvad hun ville se, og hun holdt øjnene på trinnene foran sig.
I stedet begyndte tanker at danne sig i hendes hoved. Hvad havde hendes redningsmand tænkt sig at gøre nu? Hun kunne jo ikke bare gå ud på gaden i sin nøgne tilstand..
"Dit.. navn?" hviskede hun, og selvom han lige havde bedt hende tie stille, følte hun alligevel, at det da var det mindste han kunne give hende, så hun også kunne blive lidt tryg ved ham.

Judas så på hende kort og fortsatte uden at svare, men hviskede stille tilbage ''grøn'' han håbede på at hun forstod hvad han mente mens de stille kom ud af døren, han lukkede døren bag sig og kiggede på hende. '' Deninea hvis du kan gå, så gå oven på og få noget tøj. jeg har tænkt mig at holde Fenryl I skak indtil du kommer sikkert ud af døren. '' hans blik forblev på hende, og hans tanker lod sig på at han muligvis havde haft en mindre.. uheldig episode da dette var første gang fenryl havde oplevet judas sande ansigt.

Grøn? Var det et efternavn? Deninea nåede ikke at tænke længe over det tilsyneladende tilfældigt sagte ord, før hun blev sat på egen hånd med målet at komme ovenpå og lokalisere et tøjskab.
Hun nikkede som svar og gik så hurtigt hun kunne, men med let usikre ben, op ad trappen. Hun var blevet vist et gæsteværelse tidligere, og der havde været en komode, men der ville nok næppe være tøj i den, når der ingen gæster var. Så var der rummet, han havde ført hende ind i bagefter... Der havde hun ikke lyst til at gå ind igen.
Hendes bedste chance var nok at tjekke de andre døre på første sal og håbe på at finde et skab i et af værelserne. Hun fik efterhånden mere kontrol over sine benbevægelser, og kunne nu bevæge sig langs væggen hen til den første dør, hun endnu ikke havde været inde af.

[Fenryl, du kan bare smide en kommentar på, hvilke rum der er deroppe, så jeg har en idé om, hvad der er, og ikke bare laver et rum, du ikke har indregnet i dit hus :b]