Now they're just somebody I used to know ~ Fenryl

P: http://www.celebhairs.com/wp-content/gallery/bridget-regan-hair/bridget-regan-hair-1320270252-816.jpg
S: Downtowns gader
T: Omkring kl. 23.40
O: Forskellige væsner og personer der vandre rundt i gaderne.
V: Lunt, tung luft. Skyfrit og stjerner.

Tung luft, og stjerneklart. Det kunne næsten ikke blive mere omklamrende.
Med en flaske rom i hendes ene hånd, og hendes husnøgler knuget fast i den anden, vandrede hun gennem gaderne, vaklende.
På et tidspunkt - tidligere den aften - havde hun besluttet sig for at fejre at hun endelig var kommet væk fra sine forældre - med en god omgang druk!
Desværre, genkendte hun ingen af de steder hun så, i takt med at hun vandrede. Hvor pokker var det nu hun boede?
Hun tog en tår rom mere, mens hendes - ellers noget så berusede - hjerne prøvede at komme i tanke om hendes adresse. En umulig opgave for hendes kære grå celler, som langsomt døde ud i takt med alkoholen hun indtog.
Hun lænede sig opgivende op af en husmur, mens hun stirrede op på himlen.
''Og du kunne selvfølgelig ikke fortælle mig hvor pokker min nøgle passer - vel!?'' snerrede hun af en åndssvag stjerne der mente at den skulle skinne mere end de andre.
Hun sukkede frustreret, og lukkede øjnene lidt.
Hun vaklede i hendes høje hæle, og gled ned og sidde op af husmuren - opgivende og træt.

Fenryl fortsatte med at gøre rent i sin Tattoo forretning, da han var stille på vej til at lukke ned, blikket blev dog hvilende på en ung kvinde som lænede sig overfor hans forretning på den modsatte gade, som havde en flaske rom i hånden og råbte op om at en eller anden ikke kunne fortælle hvor hendes nøgler passede, så han stille satte den halv støvede kost fra sig, hvor efter et par lettere skridt blev placerede mod den stakkels kvinde, som så ud til at være godt pløjede og et let offer for de mange voldtægts mænd i byen.

Fenryl åbnede døren fra sin forretning og kiggede undrende på tøzen, ''sig mig... skal jeg ringe efter en taxa?! ''' råbte fenryl overfra den anden gade, og kiggede afventende på kvinden, hans tøj var ikke just præsentable for en tøz som hende, men så igen han havde jo også en sort tanktop på, nogle lettere løse Jeans og en gekko på sine skuldre som kiggede på kvinden, som stirrede håbløst på hende.

I et forskrækket gisp stirrede hun på manden, der havde råbt mod hende.
Hun prøvede at få rejst sig, mens hun mumlede: ''Nej, nej tak. Det er ikke nødvendigt.'' hun prøvede at lyde så ædru som muligt - hvilket næppe hjalp.
Hun så lidt på den gekko der sad på hans skulder, og rystede så på hovedet. Nu så hun også syner!
Hun lod flasken med rom stå, da hun begyndte at gå - men en hånd presset mod muren for ikke at falde.
Hendes blik blev mere og mere sløret for hver meter, men hun var ikke tryg ved fremmedes selvskab - så hun ville videre.

fenryl sukkede kort og gik over ved siden af tøzen efter han havde lukked døren efter sig, mens hans gekko kiggede undrende på ham og der efter på pigen som prøvede desperat at komme væk fra fenryl.

'' hvor hen skal du? fordi fortsætter du ned af denne gade er du sikker på at blive overfaldet minimum 2-3 gange af byens 2 bander. '' hans blik forblev hvilende på hende og han stoppede der efter op og ventede på om kvinden ønskede hans hjælp eller ej, mens hans egen gekko kravlede imens fenryl talte op på hendes skuldre og satte sig afventende, med dens blik fast på hendes ansigt.

Først virkede hans interesse for hendes nervøsitet helt normal. Men så satte den gekko sig på hendes skulder, og nærmest nedstirrede hende.
Hun bed en smule sammen, og prøvede at fokuserer på Fenryl, selvom det blev sværere og sværere for hvert sekund den gekko stirrede.
Til sidst måtte hun give op: ''Fjern den lige - gider du?'' hun så på Fenryl med et bedende blik. Hun orkede ikke dyr, og specielt ikke dem der stirrede på hende som om hun havde gjort noget galt.
''Og jeg tror sagtens jeg kan klarer mig selv, Hr.'' sagde hun inden hun så rundt, og vaklede en smule.
Paranoid, det var åbenbart hendes kendetegn.

fenryl så på sin gekko og smilede kort ''Judas plejer kun at sætte sig på skuldrene hvis det er folk han kan li'' mens han talte havde han allerede hænderne placerede på judas, hvor efter den blev placeret på hans skulder, hvor efter han kiggede på hende igen ''og mit navn er Fenryl, jeg ejer Tattoo forretningen over på den anden side af gaden, men.. forresten, er du ikke bange for folk som har intentioner i at overfalde en lille uskyldig tøz som dig?'' sagde han kort hvor efter han så lidt mistroisk på hende, da hun virkede ALT for fuld til overhovedet kunne slå fra sig..

Det var ved at blive alt for mørkt, Camira var sikker på, at hun ikke skulle have blevet til festen i særlig lang tid, men alligevel kom hun til at blive alt for længe. Hun burde virkelig have gået nået før. Nu gik hun i de mørke gader, alt for alene. Selvom hun følte sig modig nok til at forsætte, så hjalp det, at der stod to mennesker henne ved butikken derovre. Den ene af dem så meget fjendtlig og afvisende ud, måske kan hun ikke lide hvad der sker, måske har hun brug for hjælp. Der var ikke nogle biler i nærheden, så Camira valgte at krydse vejen, og gik med hastige skridt over til dem. "Hvad sker der her?" sagde hun, men hun måtte indrømme, at det lød mere helte-agtigt inde i hendes hoved... Hun skod 2 meter fra dem.

fenryl drejede blikket og så på den tøz der nu nærmede sig dem. '' blot en kvinde som ikke forstår at hun ikke er istand til at vide hvor hun er, samt også at hun ikke ønsker min hjælp så jeg vil byde jer to farvel.'' i det fenryl sagde disse ord vendte han retning mod butikken, med sin gekko på skuldren som så undrende på Camira.

I det han vendte sig om, kunne Camira se hans ansigt og den gekko på hans skulder. Hun følte sig rigtig dum for at have iagttaget og fejlbedømt situationen på den måde. Men hans udseende afspejlede heller ikke ligefrem tillid, så så galt synes hun nu heller ikke hun var. "Jeg beklager min fejltagelse af situationen, men på lang afstand virkede det anderledes," hun måtte indrømme, at den gekko virkede gjorde hende ubehagelig tilpas.

Fenryl drejede sig rundt og så undrende på Camira og der efter på Daen. ''Mine intentioner og tid her er forbi, hvis i to tøzer ønsker selskabet og sikkerhed er i velkommen, men i skal vide hvis i er fremmede i downtown, at hvis man ikke har sin ryg dækket, bliver en dolk eller andre ting stukket i sig. '' hans blik forblev på Daen, men fortsatte så videre mod sin tatoo forretning.

Hans ord gjorde Camira opmærksom på, at hun hellere snart selv måtte skynde sig videre. Så fik hun en mærkelig tanke, "vent," sagde hun. "Det her kan måske lyde lidt for påtagende, men... jeg har det dårligt med at gå hjem alene. Har du noget imod at følges med mig noget af vejen? bare indtil vi er ude af downtown," spørgsmålet lød meget bedre formuleret inde i hendes hoved, også fordi de lige har mødt hinanden.

fenryl stoppet op og tænkte sig kort om, hvorfor skulle han vælge at gå med en tøz han aldrig havde mødt før, men hvis dette kunne give reklame for tatoo forretningen, ville dette jo være en fantastisk handels mulighed, samt også at judas godt kunne bruge noget mere frisk luft.

''okay'' sagde han kort og lukkede døren ind til hans tatoo forretning, mens nøglen blev sat i døren og låsen drejet om. ''hvor henne bor du?'' svarede han og gik over mod pigen som bedte ham om at han skulle følges med.

Camira kunne ikke undgå et lille smil på hendes læber, da han vendte sig mod hende igen, "jeg bor i centrum. Jeg kender ikke vejen, for jeg blev kørt herhen," sagde hun.

fenryl fortsatte med at gå mod retningen af stedet hvor hun beskrev '' det kommer nok til at tag en smugle tid, specielt fordi vi skal nå et par omveje for at undgå de forskellige former for bander og grupper inde for området, samt også at når du ikke er ansat af mig, eller til den sags skyld er i forretning med en herre ved navn Vicktor er de ikke under en hvis form for anonymitet for dem. '' hans blik lod kort på kvinden som han ville guide gennem gaderne.

Camira fulgte efter den fremmede mand, tænk at han virkelig gad bruge sin tid, på at følge en pige godt hjem. "Vil det så sige, at de er ligeglade med mig, så længe jeg ikke arbejder for dig eller Vicktor?" spurgte hun ham undrende.

fenryl drejede blikket og så på hende ''ingen mennesker er irelevante, men deres værdier sænkes af deres handlinger. Deres atityde for at indblande dem i et område hvor de havde kunne bringe dem selv i fare er. '' han tog sig en kort tid for at formulere sig lidt mere, vel tonende '' beundrings værdig'' sagde han, for at virke lidt mere høflig '' men de skal vide, at søger de arbejde, er både mig og Victor nok interesseret i en venlig ung kvinde folk som dem. '' han begyndte at gå ind mod en af gyderne, som virkede mere frygt indgydende og skræmmende, frem for at være ude i åbningen og i lyset.

Da han gik i retningen af en skræmmende gyde, begyndte Camira at tvivle på ham, og hun havde ikke lyst til at fortsætte mere. Hun fik en mærkelig utryg følelse, som hun burde have fået noget før. "Det er pænt af dem, men jeg er glad nok for det job jeg har i centrum," sagde hun og stoppede op, "er du sikker på, at vi skal den vej," spurgte hun tvivlsomt.

fenryl stoppede op og så på hende ''de kan vælge at stole på mig, eller lade vær og ende med at blive kidnappet til enten slave handlere eller i værste til fælde drug dealers, som elsker at eksperimentere med folk. Valget er deres, fordi så har jeg tænkt mig at rande hjem igen, hvis de ikke ønsker at komme sikkert hjem. '' svarede han kort og så på hende, mens blikket så omkring for at sikre at nogle af den 'større' drug dealer familie ikke havde fået øje på fenryl endnu.

Camira begyndte at føle sig temmelig utryg, især fordi hun pludselig ikke var sikker på om hun kunne stole på ham. Hun sank noget, "hvis du kan love mig at vise mig vej tilbage til centrum, så vælger jeg at stole på dig," sagde hun men blev stående.

fenryl lagde blikket på hende '' jeg laver ingen løfter, men de skal vide at uanset kan du vælge at stole på mig, men løfter laver jeg ikke, da jeg ofte ender med at blive bundet i over.'' fenryl stoppede sig selv og drejde blikket tilbage rundt ''valget er deres nu, hvis de ønsker sikkert hjem, så tag min hånd, da det ikke vare så længe så vil nogle få folk fra Celresco familien, dukke op for at patroljere dette område. '' sagde han kort og rakte hånden ud til hende.

''valget er deres. ''

Camira tøvede et øjeblik. Hvad skulle hun gøre? Hun havde aldrig været i sådan en situation før, og hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Han virkede charmerende, men var det værd at stole på? Camira sank noget, "efter nærmere eftertanke..." mere nåede hun ikke at sige, før hun havde vent om på hælen, og løbet ned ad vejen.

Fenryl sukkede kort og smilede kort ''nuvel, men de skal ikke lage til mig når de kommer '' sagde fenryl kort og forsvandt ind i mørket sammen med judas. han fulgte stille Camira med øjnene.

Camira løb og var flere gange ved at snuble, men hun løb alligevel. Pludselig stoppede hun op for at få vejret. Hun forstod ikke selv, hvad hun havde gang i. At spørge en fremmed om hjælp, uden rigtig at vide noget om personen. Hun spejdede ned af den vej hun var løbet fra, men hun kunne ikke se ham mere. Det gjorde hende endnu mere utryg. Det var blevet rigtig mørkt, og uden lygtepælende kunne man ikke se noget frem for sig. *Hvad skal jeg stille op nu?* tænkte hun, og sukkede dybt. Camira var rædselslagen, men hun valgte alligevel at bevæge sig i en eller anden retning.

Fenryl fulgte efter hende via skyggerne, holdte øje med hende, da han vidste at hun ville være fortabt her ude. Uden nogle former for beskyttelse ville hun hurtigt falde i en af de større baghold som nogle af de forskellige drug dealers havde lagt for folk som ikke havde den 'rigtige' uniform eller accept for at komme videre.

Judas sad klemt inde hos fenryl, da han havde dækket både ham og fenryl med et tæt lag af mørket.