Rengvejrstur i parken - Blair

Tid: 22:03
Sted: Parken
Vejr: Regn
Omgivelser: menneske tomt og mange træer

Det var torsdag aften og klokken var lidt over ti om aftenen. Mørke skyer havde samlet sig på himmelen, det blæste i træerne og regnen styrtede ned fra himmelen. Det var derfor ikke underligt at der ikke var nogen mennesker ude og gå i parken, på nær en enkelt ensom sjæl der var på vej hjem fra en meget kedelig fest.

Lucian var klædt i en sort T-shirt, sorte bukser og en læderjakke (tjek eventuelt billede). Han havde ikke tænkt på at tage en paraply med da han tog hjemmefra, hvilket han nu kunne fortryde. Da han havde nægtet at blive gennemblødt, og da der alligevel ikke var nogle i parken, lagde han et fysisk skjold omkring sig så regnen pralede af. Skjoldet var usynligt, men man kunne se hvordan regnen ikke ramte i en rund cirkel omkring ham. Desuden var han helt tør.

Blair havde besluttet sig for, at gå en tur. Hun var klar over, at vejret ikke rigtig passede til en gårtur. Men hun var egentlig ligeglad med regn, det var bare vand. Hun kunne altid tørre igen, og det værste der kunne ske, var at hun blev syg. Hun gik ned igennem parken og så en skikkelse nærme sig, da hun kom tættere på ham, kunne hun se at vandet ikke ramte ham. Hun så undrende på ham, men gik bare tættere på, hun kunne ikke forstå hvordan regnen ikke kunne ramme ham. Det var ligesom om han holdt paraply over sig, men der var bare ingen paraply. Hun kunne heller ikke forstå hvorfor han var helt tør. Det hele var meget mærkeligt. Hun gik helt hen til ham og rynkede brynene. "Du er ikke våd." Hun sagde det ikke som et spørgsmål, men som en konstatering,

Lucian havde gået i sine egne tanker, og lagde derfor ikke mærke til skikkelsen der kom imod ham før det var for sent. Han skulle til at ophæve skjoldet og håbe på hun ikke havde lagt mærke til noget, da pigebarnet åbnede munden og i en sætning ødelagde den ide. Han blinkede en enkelt gang med øjnene og stod bare og betragtede hende, imens han forsøgte at finde på noget at sige.
Selvom tanken gjorde ham irriteret, ophævede han det fysiske skjold og vandet begyndte hurtigt at skylde ned over ham ”hvad taler du om?” spurgte han, og forsøgte at lyde undrende. Samtidig gav han kvinden elevatorblikket.. hun så ikke helt dårlig ud.

Blair forstod ingenting, det ene øjeblik var han tør og det næste begyndte han at blive våd. Det var som om, der var en usynlig paraply, som om den var forsvundet eller lukket sammen. Men det gav slet ingen mening. Hun så bare undrende på ham, han vidste udmærket hvad hun talte om. "Du.. Men.. Lige før blev du ikke våd. Og du har ikke nogen paraply. Hvordan kan de lade sig gøre?" Hun blev lettere irriteret over, at han ville lade som ingenting, hun var ikke dum. Hun vidste at der var noget der ikke var normalt her. Blair lagde armene over kors og så bare på ham med et afventende og samtidig undrende blik. Han kunne lige så godt fortælle hende det, for hun skulle nok finde ud af det. Måske ikke fra ham, men hun ville holde øje med om der skete andre ting.

Lucian så undrende på hende ”jeg er drivvåd?” sagde han og bandede indeni. Hun havde set for meget, og det virkede ikke til at hun var typen der ville slippe det så let. ”Har du drukket i aften?” han sendte hende et skeptisk blik ”jeg har ikke tid til at stå og høre på underlige historier fra et halvfuldt pigebarn” planen var at få hende til at sætte spørgsmålstegn til hendes egne øjne. Der var dog noget ved hende, der sagde ham det ikke ville gå så let. Han kunne få gevaldige problemer hvis det kom ud at han havde brugt magi for øjnene af en ikke magiker.

Blair rystede på hovedet. "Ja nu. Men du var tør for et minut siden. Og du har ikke nogen paraply. Jeg så det selv." Hun så en anelse vredt på ham. Hun havde ikke drukket, og selv hvis hun havde drukket en smule, ville hun ikke kunne opfinde sådan noget. Det havde hun slet ikke fantasi til. "Jeg har ikke drukket." Hun skar sin stemme an og trådte tættere på ham. Hun lagde armene over kors og så på ham med et forvirret, undrende og også en smule vredt blik. "Jeg er ikke fuld. Ikke engang i nærheden af. Så lad vær med, at få det til at gå væk. Jeg så det selv, og jeg skal nok finde ud af det her."

Lucian hævede et øjenbryn og mødte hendes blik. I nogle sekunder stod han bare og stirrede på hende med et udtryksløst ansigtsudtryk.. så brød han ud i latter og smilede til hende ”ah, du er en temperamentsfuld lille en, er du ikke?” han rystede på hovedet ”det er den slags piger jeg bedst kan lide. Jamen så held og lykke med din mission..” han så lidt op og ned af hende ”du ved, mange hemmeligheder kan man få fra en mand hvis han er fuld”

Blair stod også bare og så på ham, mens hendes ansigt var fyldt med følelser. Mest af alt forvirring. Da han begyndte at grine af hende, blev hun ikke i ret meget bedre humør. "Jeg skal nok finde ud af det. Jeg bliver nød til, at vide det." Hun så bare undrende på ham, ville han gerne have hun skulle få ham fuld? For det ville ikke blive noget problem, men hvis han blev fuld, ville hun højst sandsynligt også blive det. Så det kunne måske være et problem. "Vil du gerne have jeg skal drikke med dig?" Hun kunne ikke helt forstå ham, men han havde jo også lige formået ikke at blive våd, selvom det regnede. Der var nok mere hun ikke forstå.

”Ah, du er en klog pige” sagde Lucian og smilede til hende ”ja, jeg har lige været til den kedeligste fest i mit liv, og var egentlig på vej hjem for at dræbe denne kedsommelige aften.. men det kan være du kan redde den?” sagde han og så spørgende på hende ”du tager med mig til den nærmeste club og drikker, og så kan det være jeg svare på nogle af dine spørgsmål? Hvad siger du til det?”

Blair var ikke sikker på, om det var en god idé at tage med ham. Han var tydeligvis ikke lige som alle andre, så kunne hun stole på ham? Kunne han få hende til, at glemme det eller sådan noget? Det var ikke til, at vide hvad han var i stand til. Hun sukkede et øjeblik, men lod sig så overtale. "Okay. Så lad os gå." Hun kendte ikke rigtig til byen og dens clubber, så hun ville lade ham vælge en. "Jeg kender ikke til clubberne her. Så du kan føre an." Hun lod hendes arme falde ned langs hendes sider igen.

Lucian smilede triumferende og nikkede lidt. Han begyndte at gå igennem parken, og holdt øje med at hun nu også fulgte med ham. ”Jeg kender de fleste clubber i byen allerede” sagde han ”det er god nok ikke særligt længe siden jeg selv flyttede her til.. hvilket slags steder er du mest til? De rige steder hvor alle de rige studerende spilder deres forældres penge, eller et sted som Bloody moon hvor halvdelen af de folk vi støder ind i er kriminelle?”

Blair ville stadig finde ud af hvad der foregik, det skulle nok ske. Måske ikke fra ham, men så fra en anden, nogen måtte vide noget. "Jeg er ligeglad. Vælg din yndlings." Hun ville sikkert selv vælge Bloody Moon, eftersom hun selv var lidt småkriminel, men hun var egentlig ligeglad med hvor hun ville tage hen. Hun ville bare gerne vide noget mere, hun skulle nok få de informationer hun ville. Hun kunne være meget overbevisende, så hun skulle nok få det af vide. Ligemeget hvad.

”Så siger jeg Bloody Moon” sagde Lucian og drejede til højre. De var nu på vej ud af parken og nærmede sig slumkvarteret. Han så på de forskellige huse og efter lidt tid kunne man høre musik spille fra et ukendt band. ”Tingene er billigere og menneskerne er mere spændende” sagde han og trak på smilebåndet. Så man han håbe hun ikke var en lille diva indeni der ikke kunne klare de fattige steder.

Blair fulgte efter ham og hørte hurtigt musikken. Det var nu ikke helt dårligt, hun lyttede til hans ord og nikkede. "Det lyder godt." Hun havde ikke selv mange penge med, så hun måtte bare købe det billigste af det billigste. Det ville måske også forhindre i, at blive for fuld. Det var vigtigere, at han blev fuld. "Kommer du der tit?" Hun så på ham med et skævt smil, det var også charmerende og flirtende, da hun ikke kunne lade vær.

”Ja, det gør jeg faktisk” svarede Lucian og gengældte hendes smil, med et der var lige så flirterne. ”Der er mange af de bands der kommer her der spiller nogle gode numre, og som jeg allerede har nævnt så er folk her mere interessante. Jeg vil give dig din første ledetråd som et tak for at underholde mig i aften, hvis du gerne vil vide mere.. finde andre du tror kan svare på dine spørgsmål, så er dette her stedet at tage hen” sagde han og gik ind på The Bloody Moon.

Blair lyttede til hans ledetråd og nikkede. Okay, folk havde informationer derinde. Det var godt nok, så hvis hun ikke kunne få noget ud af ham, ville der måske være en anden der kunne give hende nogle informationer. Hun gik ind på clubben og så sig omkring. Det var ganske rigtig en club for underklassen, så den passede perfekt til Blair, da hun bestemt var en del af underklassen. "Lad os bare komme igang med de spørgsmål og svar så." Det var jo derfor hun var der.

”Ja, men først lad os få noget at drikke” sagde Lucian og gik over til bartenderen ”jeg kan ikke tale når min hals er tør, og jeg bryder mig ikke om at drikke alene. Hvad kan jeg byde dig?” spurgte han og sendte hende et tilfredst smil. Denne her aften så jo ud til at blive langt bedre end han havde troet for blot 30 minutter siden. Måske han skulle bruge magi i offentligheden noget oftere.. i hvert fald de helt ufarlige som skjoldet.

Blair gik med op til baren og trak forsigtigt på skulderen. "Det billigste." Hun begyndte, at tro hun måske bare skulle opgive det. Hun skulle måske bare lade ham være, han ville tydeligvis ikke fortælle hende om det. Men så igen, hun fortjente, at vide hvad der var derude. For noget sagde hende, at han ikke var den eneste der var derude. Nogle kunne måske gøre værre ting, ting der kunne skade hende rigtig meget, eller måske endda dræbe hende. Hun ville bare gerne vide hvordan hun kunne beskytte sig selv.