tur i parken- Dante

T: 12:30.
S: parken.
O: bænke, træer, buske, glade børnefamilier.
V: solskin, skyfrit, temp. 31 grader.

Uzuri var taget en tur i parken for at slappe lidt af, hun så på de mange børnefamilier der enten spillede med boldt, legede vandkamp eller bare sad i skyggen og spiste is. Selv stod hun i skyggen og drak lidt sodavand. Hun kiggede rundt omkring for at se hvad der skete..
pludselig fik hun en frisbee i hovedet, hun kunne mærke vreden vågne men hun tog et par dybe indåndinger og kastede frisbee`en tilbage til den uheldige familie

Det var en dejlig solskins dag, og Manuel havde besluttet sig for at komme lidt ud af huset, for at fotograferer den smukke natur. Han havde fundet en smuk sorthåret pige, og han var opslugt af hendes yndefulde bevægelser. Klik, klik, klik. Hun var virkelig bedårende. Pludselig kom der en frisbee styrtende lige ind i hendes hoved. Manuel tænkte, at han hellere måtte gå over til hende, og se om hun var okay. Hun kastede den, lige da han stod et par meter fra hende. "Kom du noget til?" Manuel synes ikke det så slemt ud nu, men han ville lige være sikker.

// dette emne er lavet til Dante, du kan ikke bare springe til. det star også I overskriften. hvis du ønsker et emne med mig, så kan jeg sagtens lave et til os hvis det er//

// Jeg beklager, det er første gang jeg prøver. Jeg husker det, til næste gang //

//det er helt iorden  skal jeg lave et emne til os to? //

Dante kom gående langs af stien hen til parken. han havde en åbent sort skjorte smøret op af armene, sorte solbriller, og sorte stramme bukser. han kiggede langsomt omkring. han fik en lille brækfornemmelse, og dog trangen til at dræb, enhver familie, der moret sig uden at vide hvilken verden de levet i. Han vendte hovedet hurtigt da han så en frisbee komme flyvende mod en pige der kun stod ca 10 meter maks fra ham, da han så så hende få den i hovedet, begyndte latteren brede sig i kroppen og ud af ham begyndte han bare at grine, og var ligepludselig glad for at han havde taget i parken.

Uzuri hørte nogle grine et stykke fra hende. Hun så sig omkring og fik øje på en person. Hun smilte sammenbidt til ham og gik hen til ham " more du dig over andres ulykke ?" sagde hun sukkerssødt til ham

han kigget bare på hende, ialt imens han prøvede at lade vær med at grine.
*uhh problemer* tænkte han med et smil, da hun begyndte atr gå hen til ham.
"Beklager det så bare så morsomt ud" sagde han med en lidt flabbet, og venlig stemme.

"så må jeg vist hellere grine med dig" sagde hun i samme flabede stemme