En gå tur i parken //Bradley//

klokken: 23:34
Vejet: stjerneklar himle, lidt koldt, ingen blæst overhovdt.
Lana sad på en bænk ved springvandt, hun kigget på det, men af lige væglen ikke, hun sad og halv sov. Hun stiert lige ud i luften.

Det hun her på:

påklædning en par slidte jeans og en sort t-shirt der sider stramt mod hans bryst

han gik mod parken, næsten hvileløs og uden grund, hvorfor han lige præcis havde valgt at bruge sin aften i noget så dødsygt som i en park, ja det var ham et mysterie.
men med hænderne i lommerne trådte han i på græsset og betragtede kort natte himlen, så hvordan stjernerne bevægede sig ganske svagt og smukt. med utroligt elegance og ynde gik han hen mod en bænk hvor der allerede sad en pige, en ung, faktisk meget smuk menneske pige, så med et charmerende smil begav han sig hen mod hende "undskyld, det gør vel ikke noget hvis jeg satte mig her med dig" spurte han med en smuk og blød stemme.

Lana vångte op fra sin lille lur, hun så overrasket ud over at en mand der snakket til hende "øh.. klart, det er ikke mit bæk" sagde Lana og rykket sig længer ud mod kande af bækken. Hun syndes det var lidt underligt at der er nogle ude på dette tidspunkt i parken, men så igen det var hun. Han ser enlige ret sød ud, blev hun ret hurtigt enig med sig slev om. Han var også ret pæn. Hun sad og kigget på ham lidt, og tro sig selv i at stier på ham, hun kigget hurtig væk igen, for ikke hun skulle virke som en creepy person.

han smilede, bemærkede hurtigt hendes blik og klukkede blidt, men da han fik lov til at side, nikkede han "jamen mange tak" hun satte sig elegant ned og lagde benet op op på knæet, hvorefter han lagde armene over kors og kort skævede til hende "hvad laver en så ung pige her ude om natten, kan de ikke komme til skade" spurte han måske lettere drillende og forførende

Lana følgte sig lidt utilbagse, og hun overvejet at gå. da mand snakket til hende kigget hun på ham, lidt undersøgene. "jeg kan stille det samme sprøgsmål til dig?" sagde Lana "men jeg skal nok saver først, da jeg blev spugt først, jeg er bare ude for at får noget frisk luft og nyde aften, og med hensynd til om jeg kan komme til skade, kan jeg godt passe på mig selv" hun med et drillende smil

han smilede og nikkede kort "jamen fair nok, hvis du mener du kan tage vare på dig selv, så må det jo være det" han trak på skulderne og lænede sig tilbage på bænken og lod sin ryg berøre det hårde træ "hvad jeg laver her, jamen ligesom dig selv, kan jeg godt tage vare på mig selv, jeg har haft en god lære" hviskede han blødt og varmt, næsten hypnotiserende smukt

Lana sad og betarkte ham lidt, hvem er han? det kunne hun bare ikke får du af hovdet, og hvorfor flirter han hele tiden med hende? "hvad er det enlig der får en, til at går over til en vildt fermet, midte om natten og snakke med dem?" srugte hun manden om. for hun ville arldrig selv gøre det

han smilede bredt og trak på skulderne "det er nu et god spørgsmål" han kørte en hånd igennem håret og lagde kort nakken tilbage for at se op på himlen, nu håbede han på en eller anden måde ikke at hun gjorde ham vred, for selvom han basisk var hjerteløs og elskede at flå halsen op på alle de mennesker han kunne, så var han ikke så sulten her til aften

"nå, så det vil du ikke svar på" sagde Lana og smiler lidt "det kan være du har andre plander med folk du møder, end bare at snakke med dem?" hun mistænker ham for at være vampyr, eller bare en sindsyg morder, men mest en vampyr, fordi han ser så godt ud.

han trak igen på skulderne "nææ engelig ikke, jeg havde bare lyst til at tage mig en tur i parken også så jeg tilfældigvis dig og tænkte hvorfor ikke for noget selvskab" han kløede ganske svagt på det bevægende smukke træ, på hans venstre arm, den som hans søster havde været skyld i og grunden til at de bevægede sig var fordi hun havde forbandet ham "men bare rolig jeg gør dig ikke noget" han smilede og kørte en hånd igennem håret

"det lyder dejligt" sagde Lana "så vil jeg eller ikke gør dig noget" hun så på der han klødede sig, et var en tatovering af en rat. Lana så på hans ansigt i noget tid, "hvem er du?" spurte hun, hun blev meget nyskæri over hvem denne vramet er.

han nikkede og smilede "jeg tvivlede på at du kunne gøre mig noget, men tak alligevel, det er altid rart at få af vide" han vendte sig med fronten mod hende og lagde hovede på skrå "jeg er Bradley Jonathan White, en helt almindelig 25-årig Brite som valgte at flytte her til" han smilede og rettede hovede op igen "hvad med dig selv, hvem er du" spurte han stille

"en piger på 23" sagde Lana, der er et eller andet over ham, der er unormalt tænkte hun. "mit navn er Lana, hvorfor valgte du at flytter herover?" hun satte det ene ben op på bækken, støtet sit hovde til den og holdet rundt om det. Hun sad og vendte på at han ville fortælle om sit liv.

hun trak på skulderne "jeg var vel træt af London og havde brug for noget nyt, også tænkte jeg at dette var det perfekte sted til at få stoppet det min køre søster gjorde mod mig for så lang tid siden" igen berørte han tatoveringen og smilede svagt "men hvad med dig selv, hvor længe har du boet her" spurte han i et håb på at fjerne samtale emnet fra ham selv, nok elskede han at snakke om sig selv, men det var svært med et mennekse

Lana blev overrasket over, at der kom sådan noget ud, af munden på ham. "hvad har din søster gjort imod dig?" spugte hun meget spændt på hvad han saver, hun ironger det spørgsmål der blev hende stille, hun ville meget heller høre om dette, og detdunden kan han ikke bare sige det, og bare tro at hun ikke vil høre resten

han bed sig kort i læben og rystede på hovede "det er intet, bare et gammelt minde som jeg gerne vil have væk, ikke noget du alligevel ville tro på, eller det tvivler jeg kraftigt" hun trak på skulderne og vendte sig mod hende, hvorfor havde han sagt det, hvorfor, det var da det dummeste af ham at afsløre det

Lana ser ikke helt tilfæres ud med det svar "ej, kom nu, du kan ikke bare sig det, og så bare stoppe" sagde hun irretret "fortælle nu vider, nu har du jo gjort mig nyskari" hun rykker lidt tætter på ham. "fortæl nu, vil du ikke nok" hun så meget sødt på ham og hendes stemme bliver helt blød og lukene

han klukkede og så på hende "okay, men siger du dette videre, ved du ikke hvad der vil ske" hviskede han advarende og så et øjeblik strengt på hende "det var min søster, Kendra, hun har alti haft et eller andet med hekse kunsten og har altid missundet mig, da jeg fik det meste af opmærksomheden fra det modsatte køn og endag sagde hun at jeg udnyttede pigerne og hun lagde en forbandelse over mig, jeg vil forevigt være hjerteløs til jeg finder en pige som kan elske mig præcis som jeg er, og denne tatovering, selvom den altid vil være der, var der hun lagde sin forbandelse, den røg ind i blodet og videre rundt" hviskede han stille

Lana så meget overrasket på ham, først viste hun ikke hvad hun skulle tro, enden fra det en stor løn ellers var det sandt. "hvad er der så blevet af din søster?" Lana fik lidt ondt af ham, over hans søster havde gjort det ved ham.

han trak på skulderne "jeg ved det ikke, jeg har ikke set hende i mange år, men jeg går vel ud fra at hun er død, jeg er nu ligeglad, jeg vil bare gerne finde den magiske pige som kan få mig til at være som jeg var engang, mindre hjerteløs" han bed sig i læben og lukkede kort øjnene før han åbnede dem og så på hende

Lana så trist på ham "altså du har dit pæne udsenden med dig" sagde hun og smilet. hun kørte en hånd igemmen håret "du sagde hjerteløs ikk? du virker ikke hjerteløs, du virker bare lidt selvglad" hun er meget overraskt over hvor meget han har åbnet sig for hende

han trak på skulderne "jeg ved du ved hvad jeg er, og jeg ved at du ved at de måske er derfor" han vendte sig mod hende og bøjede sig hen over hende "men jeg ved at du intet ved om mig, du intet ved om hvad jeg har været igennem for at finde hende jeg leder efter, men tror mig når jeg siger at du ikke ønsker at se mig vred" hviskede han og bøjede sig væk fra hende igen, det var så irriterende at snakke om hans forbandelse

Lana blev lidt bange "jeg sagde jo bare hvad jeg synes" sagde hun og pilder lidt ved hendes hår, og kigger ned i jorden. "og slevfølge ved jeg ikke hvad du har været igennem, jeg har lige mødt dig" hun så på ham lidt irrterte over at blev så iratesat af en person hun lige havde mødt

han nikkede kort "så prøv forstille dig at du er syg og du kan først blive raks hvis du finder denne ene ting og kun den ene ting, men det vil kræve en lang lang søgen og du vil jo bare gerne være raks og være som før" hviskede han og så op på himlen med hvad man kunne kalde triste øjne

Lana så på ham "du snakker ikke med så mange?" sagde hun og sætter sig normalt og sætter sig tæt på ham. "jeg tro også du har meget at tænkt på en den forbandlese" hun så undersøgen på ham, da hun sagde det