En gå tur i parken //Bradley//

han nikkede stille "ja, det er stort set det eneste der fylder mit liv lige nu, ud over mad og den slags, men at få den fjernet så jeg kan leve igen, det er nummer et og hvis jeg nogensinde finder hende, vil jeg med glæde gå i døden for hende" hviskede han og sukkede stille

Lana syndet der kom en akavet stemning. "ja.... det er noget af en opgave du har får dig" sagde hun og så op på himlen og de mangen stjener "verden er jo rigtigt stor" Lana viste ikke hvad hun skal sige, for ikke at samtalen skulle dør helt.

han nikkede og sukkede "ja det er svært og jeg frygter at jeg vil dø før jeg møder hende, at jeg vil dø før jeg nogensinde oplever at være forelsket" han rystede på hovede og bed sig igen i læben

Lana sad og fik helt ondt af ham, det er ret syndt for ham, at han skal have det sådan der. "så nå du møder den ensten ene, så sker der noget helt vildt magisk, som der s ophæve det... med hvad så hvis du finder en du elsker og hun elsker dig, og der ikke sker noget?" suprte hun og så på ham

han så på hende og smilede blidt "hvis det f. eks var dig, så ville jeg elske dig og du elske mig og den ville få alt det onde til at forsvinde igen og jeg ville bare være mig, en smule anderledes" hviskede han og smilede varmt

Lana genkalte hans smil, det er en af de ensten folk Lana er kommet godt ud af det med, og hun kan tale godt med dem. Lana tog armen om sig, for hun begynder at fryse lidt. "det begynder at blive koldt" sagde hun og prøver at holde varmen ved at gnide hænderne op og ned af armene.

han nikkede og lagde blidt armen om hende, trykkede hende ind mod sit hårde bryst og gned hende ned langs armen, selvom han ikke var til så meget hjælp da han jo var iskold, var han gnidninger hurtige og skabte varme i sig selv "er det bedre" spurte han blidt

Lana rømmer lidt når han lægger armen over hende. "ja, tak" sagde hun stille. hun ved ikke hvad hun skal gøre af sig selv. "har du måske lyst til at gå et sted hen og får noget at varme sig på?"

han gav slip på hende og smilede blidt "det var godt, du skulle nødigt blive syg" hviskede han blidt, men da hun spurte ham, ikkede han stille "jo det kan vi vel godt, har du et sted, du vile forslå" spurte han blidt

Lana rejste sig op "ja, det er en lille hyggelig cafe" sagde hun og tænkt sig lidt om "jeg håber den stadigvæk har åbne" det var jo senet om natten. "hvis den ikke har åben kander jeg også et andet sted"

han rejste sig elegant op og nikkede blidt "det lyder interessant, lad os tage afsted" hviskede han og trådte et skridt tilbage og vendte sig om, han så sig kort over skulderne for at se tilbage på hende, og et varmt smil brød frem på hendes læber

Lana smildet til ham "vi skal denne her vej" sagde hun og gik afsted. "hvor bor du enlig henne?" spurte hun, hun renget med at han måske boredet på et holet.

han smilede og gik stille ved siden ag hende "jeg bor i en lejelighed, tæt ved centrum tror jeg nok han smilede og trak på skulderne "hvad med dig selv" han lagde armene over kors og så ned på hende med nysgerrige øjne og et varmt smil

Lana smiler over, at hun tro han bor på et hotel og at det ikke var rigtigt. "jeg bor også i en lejelighed i uptown" sagde hun
De gik i noget tid, så kommer de frem til caffen. der er heldigvis åbne. "så er vi her" sagde hun og gik ind

han smilede og fulgte stille efter "jamen okay så, det lyder...interessant" hviskede han og smilede varmt og blidt, han så kort rundt, hvorefter han førte hende med hen til et ledigt bord "kom lad os sidde her" han satte sig og lagde benet over kors, hvorefter han lod blikket glide rundt og betragtede alle tingene

Det er en lille hyggelig cafe, der er ikke rigtigt noget spælest ved den, den linger alle ander caffer. Lana sad sig over for Bradley, hun så lidt på ham, og så tænkesomt ud. "vil du have noget?" suprte hun.

han bed sig i læben og så på menu korte med en slags frygt "æhh, jeg tror jeg tager en te" han smilede svagt og hans øjne mødte hendes "ja det tror jeg gør" sagde han lidt efter med et bredere smil, han lagde hovede på skrå og hævede det ene øjenbryn "hvad med dig selv" spurte han nysgerigt

Hun synes det er lidt sjovt, at han vægler at have te. Te er bare fimste i hendes øjnene, hun er mere kaffe tyben. Hun smilte lidt "jeg tager mig en kop kaffe" sagde hun og fundet hænderne og lage den i sit skød. "skal jeg går op og bastille, eller vil du?"

han smilede og trak på skulderne "jeg har spist, så gå du bare derop" han smilede og lænede sig tilbage i stolen, stille lagde han armene over kors og sukkede, med et varmt smil på læberne

Lana rejste sig op og gik hen og bestildte en kop te og en kop kaffe. Hun var lidt skuftet over Bradley, hun havd lige trode han var en gendelman, og ville gå op og bestille for hende, men nej.... Hun kom tilbage og sætte sig ned igen, hun smilte til ham "du bider dig til i læben" sagde hun stille