Tur i parken - Trishia

Tid: 15:45
Sted: Parken
Vejr: kølig, men sol
Omgivelser: folk der lufter hunde, nogle mødre på vej hjem fra legepladsen med deres børn

Elias traskede igennem parken. Over skulderen hang hans skoletaske og dinglede. Den indeholdt en bærbar computer og alle hans skolebøger. Han kunne huske at det normalt havde været besværligt for ham at bære tasken hvis der både var computer og mere end et par bøger i, men efter sin forvandling havde det ikke længere været et problem.
Han var iklædt en brun, lidt gammeldags udseende jakke, en hvid bluse under og mørke bukser. Han havde den ene hånd afslappet i lommen, den anden på teskerammen og håret hængene løst ned af ryggen.

Trishia sad på en bænk et godt stykke inde i parken. Hendes rødehår var sat op i en knold med en spisepind og var en smule rodet, som om hun hurtigt havde sat det op på vej ud af døren. Hendes mørkegrønne frakke var knappet helt op og dækkede for hendes hals. Hun nød solens stråler, men på grund af køligheden som sad i luften, havde hun besluttet at det endnu ikke var på tide at smide frakken.
En blyant blev holdt let mellem hendes fingre og blev en gang i mellem kastet rundt på tegneblokken som lå i hendes skød. En skitse af duerne som hoppede rundt og spiste krummer, var ved at vokse frem. Hun havde altid holdt af at lave skitser af dyr og mennesker. det var ikke så tit hun lavede skitser af landskaber.
En af duerne hoppede tættere på hende, da hun havde siddet helt stille så længe, at de ikke længere passede på med at komme for tæt på hende. Hun lod sine klare blå øjne falde på den og hendes neutrale afdæmpede smil voksede frem på læberne. Den vippede hovedet fra side til side i små stød, inden den vendte om og gik tilbage til de andre som hoppede rundt midt på stien.

Elias løftede hovedet, idet hans blik faldt på en kvinde, nok omkring hans egen alder, der sad på en bænk og tegnede. Han smilede svagt, hun virkede som om hun godt kunne lide duerne, et dyr han altid selv havde sat pris på. Han lagde mærke til blokket i hendes skød, og forsøgte at gå om bag hende, uden at hun lagde mærke til det.. han lænede sig lidt frem og prøvede at få et glimt af hendes tegning.

Trishia bemærkede an andens nærhed efter lidt tid. Hun stoppede kort blyantens dans på papiret, men hun flyttede ikke blikket fra blokken. Hun havde intet imod at folk kiggede på hendes tegninger eller andet, som hun lavede, hun ønskede blot ikke at prale med det og viste det sjældent frem. "Goddag" sagde hun med en elegant ung stemme og begyndte at ligge de sidste streger på duerne, som nu også hoppede rundt på papiret og ikke kun på stien foran hende. Hun slap blokken og løftede hænderne for at ordne hendes hår lidt, hun kunne mærke at den opsatte knold var ved at blive løs. En blyant var ikke det bedste valg til at sætte hår med.

Elias smilede lidt og kiggede på hendes hår, som hun vidt forsøgte at sætte i orden. Han kiggede igen ned på tegningen "goddag" svarede han "jeg er vidst ikke lige så sneaky som jeg havde håbet... du tegner godt" han kastede et enkelt blik på duerne og så ned på tegningen igen "hvor længe har du tegnet?"

Hendes smil blev skævt og muntert, men det var sådan set et lille smil. Men hun var ikke typen som smilede stort, når hun smilede. Det var ikke sådan at hun ikke var en smilende person, sådan var hendes sædvanlige smil blot.
"Tak" sagde hun til komplimenten og drejede endelig hovedet mod ham, hun flyttede sig lidt på bænken så hun bedre kunne se ham. Hun bed hurtigt mærke i det lange blonde hår, som sikkert kunne få nogle gamle damer og mænd til at rynke på næsen. Men langt hår var jo sådan set meget normalt nu til dags. "Hvor lang tid?" hun så ned på skitsen og lagde hovedet tænkene på skrå. Hun vidste det sådan set ikke, hun havde ikke tjekket hvad klokken var da hun havde sat sig og havde ikke på noget tidspunkt tjekket hendes mobil for at få en ide om tiden. Men hun var ikke særlig god til at bruge hendes mobil og den var stort set altid på lydløs. "Det kan jeg ikke svare dig på" svarede hun endeligt venligt og lukkede bloggen, og lod blyanten ligge på den, mens den endnu lå i hendes skød. Den var næsten helt fuld og snart ville hun være nød til at købe en ny.

Elias grinede lidt "hvor mange år har du tegnet?" uddybede han sit spørgsmål og satte sig på bænken ved siden af hende, dog med en passende afstand. "Jeg tegnet selv i min fritid, dog er jeg ikke sikker på jeg er lige så god som dig" sagde han og så igen på hendes tegning "det ligner næsten levende fugle på papiret"

Hun trak svagt på skulderne og kendte ikke et præcis svar på hans spørgsmål. Hun havde vel altid tegnet, men hvor nogle stoppede havde hun fortsat. "Siden jeg var barn, vil jeg tro"svarede hun venligt og løftede blyanten fra blokken. Hun satte den i håret den modsatte vej, end spidsepinden vente. Det var et fint sted at opbevare den, når hun ikke havde en taske med sig. "Alle kan tegne, man skal bare kalde det abstrakt" sagde hun til det med at hans ikke mente at han var lige så god. Hende stilfærdige smil hvilede på hendes læber, da hun lænede sig tilbage mod bænkens ryglæn.

Elias grinede "tja, sådan kan man vel godt se på det" sagde han og smilede lidt "det er jo bare trist hvis man ikke kan lide abstrakt"

"Det er selvfølgelig rigtig" sagde hun med sit afdæmpede smil og flyttede sig lidt så han ville kunne sætte sig hvis han ville. "Men er du så en som ikke kan lide abstrakt?"spurgte hun venligt, for at fortsætte samtalen. Selv kunne hun meget godt lide den form for kunst, det kunne tolkes på mange flere måder og det blev sjældent for ensformet. Hun foldede hendes hænder og lod dem hvile på blokken, som hun havde lukket sammen.

Elias satte sig tilrette og overvejede hendes spørgsmål "hmm.. det kommer an på så meget" sagde han tænksomt "jeg tror kun jeg kan bedømme det individuelt" sagde han og trak på skuldrene "noget af det er meget fedt, noget af det.. tja" han grinede lidt "jeg kan godt lide.. fx tegnefilms stil"