Den gamle butik //Ulrik//

Tid: 19:52
Sted: Hovedgaden

Thomas var som sædvanlig ude, så tidligt det kunne lade sig gøre. De fleste butikker var åbne om aftenen, og mange havde natåben. Han var iført sin sædvanlige sorte frakke, sine slidte bukser og sine metalbeslåede læderstøvler. Han gik ned af hovedgaden, uden at tage sig af de sære blikke folk sendte han, de syns som sædvanlig at det var underligt at en dreng der så ud til at være 11 var ude alene, selvom klokken kun var lidt i 8. Han kikkede lidt på de forskællige butiksruder mens han gik, han var egentlig ude for at få noget at drikke, men det måtte vente lidt for der var for mange på gaden endnu. Heldigvis var det at vampyrer eksisterede ikke almindeligt kendt, så folk var som regel til at finde på gaden om natten.
Han drejede ned af en anden gade, det var et sted han ikke var så tit. De fleste forretninger han kom forbi, var enten kedelige eller lukkede. Han gik ned af gaden, og så så en butik han ikke havde set før. I vinduet, var der udstillet våben i forskællige varianter. Sværd, knive, gammeldags strids-køller , ambrøste og meget andet. Skiltet ovenover viste at butikken hanlede med smedearbejde, og endda ikke noget billigt skrammel, man ellers fremstiller til turister, af dåsemetal, nej de var skam ægte nok det var tydeligt for Thomas trænede øjne. Butikken var åben, så Thomas åbnede døren og lod sig glide ind i butikken.

Ulrik står omme bag ved butikken, og er i gang med at smede et langsvære som der var der der havde bestil. Han medarbejder stod ved kassen. Der kunne høres en banken i butikken, den kom omme beg fra et af bag rummen. Der var både smedearbejde og så var der våben som vi kender dem i dag. Så der var lidt for en hver smag, der var også rustninger vis det var det man ledte efter. Han hvad sit arbejds tøj på som bestod af et læder forklæde, et par beskidt bukser og sin læder støvler.

Thomas følsomme øre opfangede øjeblikkeligt larmen, da han åbnede døren. Han havde hørt den udenfor, men havde ikke rigtigt lagt mærke til den før nu. Han begyndte at undersøge, de mange våben der lå eller hang rundt omkring. Han standsede op ved en kasse med udstillede kastevåben, og kiggede ned i den.

Manden ved disken spøger"Er der noget jeg kan hjælpe med?". Den bankend lyd holder op. Ulrik er færdig med at forme sværd, nu skal det bare slibes, og så der efter skal det udesmykkes.

Thomas så på mande ved disken. "Nej jeg kigger lige, men det er generelt smukt håndværk, er de alle fremstillet her, jeg kan se det er den samme smed?" Han tog et kort sværd ned fra en hylde, og holdt det som en professionel, mens han afprøvede dets balance.

"ja de er alle samme smedet her, smedjen og person som her smedet det heler er ude bageved, hvor han er igang med at laven et stykke bestillings arbejder". Mand kigger underligt på den lille dreng.

"Virkelig..? Smeder han alleslags våben?" Spurte Thomas interesseret. Han svingede sværdet behændigt rund i luften en enkelt gang og lagde det tilbage på dets plads.

"Ja du kan selv spørger ham, jeg tro han komme ligge om lidt, da det lyder til at han er ved at være færdig med det han har været igang med."

"Udemærked, jeg venter på ham." Sagde Thomas og gav sig til at undersøge, hylderne for våben. Han kiggede efter tegn på at nogle af dem skulle være blevet fortryllet, selvom det ikke var sandsynligt.

"okay", sagde manden ved disken. Efter et minut eller to kom en muskuløs bredskulder man med langt hår og et stordet skæg. "Så er den bestilling færdig, ved du om der er flere der bare ligger og flyder som der mangler at bliver lavet?", sagde han til manden ved kassen. han havde ikke set elle hørt at der var kommet en kunde i butikken

Thomas der havde stået og kigget på et våben, der lignede en blanding mellem et sværd og et spyd. Kiggede nu over imod disken hvor smeden stod, han ventede derfor respektfuld til manden var færdig med at tale med sin andsatte, med sit kølige beregnende blik der overhovedet ikke passede til hans tilsyneladende alder.

"Ulrik der en kunde der godt vil snakke med dig." sagde mande der stod bag kassen. "Okay jeg kigger på det, du kan godt hold fri for i dag." Ulrik kigger rundt for at se om han kunne finde personen der ville snakke med ham. Efter lidt tid fik han øje på en lille dreng, "er det dig det godt vil snakke med mig?" sagde han til den lille dreng.

"Korrekt." Sagde Thomas og smilede til den store mand "Jeg opdagede lige din butik og ville høre om, du også laver forudbestilt arbejde?" Han talte som en voksen myndig person, og med en let hæs stemme der slet ikke passede til hans krop.

Ulrik kigge underene på den lille dreng,*han er da for ung til at ville havde våben* "Ja det gør det gør jeg, hvad skal du havde lavet?".

"hvor godt kan du balancere kasteknive og sådan noget?" Thomas talte til manden med en myndig, hæs stemme der overhovedet ikke passede til ham.

"Du kan tage den kasse der står der over(Ulrik peger over på den kasse med kaster våben) og følge med mig." Ulrik begyndet at gå lige så stille hen mod der hvor han var kommet fra.

Thomas så på kassen, før han gik hen og samlede den op. Den var tung af alt metallet, men Thomas havde ikke nogle problemer med den. Han fulgte efter smeden gennem den dør han var forsvundet igennem.

Ulrik gik gemmen nogle gange om kom så til et rum hvor der var dukker og skriver lavet af hør hvor der er malet en skyde skive på. "Her kan du selv prøve at kaste med dem og se hvor gode de er, jeg skal lige sige at der er dem jeg sælger til hver man, men du kan også godt lave en bestilling på nogle der er beder en dem der"

Thomas sagde ikke noget men trak en kastekniv op af kassen, og slyngede den med stor præcision, lige i synet på en dukke. Han samlede hurtigt tre kaste stjerner op af kassen som han alle kastede på en gang, med en hånd. De satte sig alle tre i dukken, med en tilfredsstillende lyd. "De er gode men ikke helt balancerede, og er det med vilje du har lavet skæftet på kniven lidt tungere end man normalt gør?"

"Ja da jeg beder kan kaste med dem så", Ulrik tog en kniv op af kassen og kastede den hen mod en af dukkerne i en bevægelse og kniven ramte næste lige i hjerte. "Jeg har haft lidt for meget tid da jeg var yngre."

Thomas tog en ny kniv op af kassen. Han knepserde til den og lyttede til vibrationerne. "Hvad laver du dem af?" Thomas fandt en kastekniv fra et sted inden under sin frakke, denne var lavet af en stål og sølv legering og var en del lysere og lettere and den Ulrik havde. Han tog dem begge op til øjnene og sammenlignede dem.

Ulrik tog et skridt væk fra thomas da han trak hans kaste kniv frem fra jakken, "jeg laver dem af en blanding af en blanding af jern og stål, da så få de også noget vægt og de kan også holde til noget, og så har de fået en legering så at de ikke ruster."

"Virkelig, er de hårde nok, til at kunne bruges mere end en gang?" Thomas smed de to knive op i luften eftertur, og greb dem igen. "Kan du lave dem med det andet metal, de er nemmere for mig at kaste for mig."

"de kan godt bruges igen, og du kan få dem lavet i lige hvad du har løst til" han går hen for at pille den kniv han selv har kastede ud af dukken.

"Jamen i så fald, kunne jeg godt tænke mig at bestille nogle i denne legering, for de er også lettere. Som du nok kan forstille dig, er jeg ikke så stærk som jeg godt kunne tænke mig, og de lette er nemmere til at få til at ramme, og kan flyve længere, medmindre selvfølgelig du har et andet forslag?"