Lys - ulrik

Sted: en lille butik på gågaden, der sælger lamper og andre ting
Tid: 12.00
vejr: lidt skyet

Nikodemus gik rundt inde i den lille butik, med lamper. Han havde sin lange brune jakke og sorte halstørklæde på. Han omgav sig med et svagt magisk slør, så folk ikke lagde så meget mærke til hans hvide hår og sorte hud. Han havde også sine røde briller på.
"hm ..." sagde han tænktsomt, mens han kiggede på en lampe der lyste skarpt blåt, han var lidt i tvivl mellem den og en der lyste neon grønt.

Ulrik kommer ind i butikken for at finde nogle pære til en lampe. Han har et par meget beskidte og slidte arbejds bukser på, han har en grå arbejds skjorte som også er beskidt, hans hår hænger løst.

Niko løftede hovedet, da en ny kunde kom ind i butikken. Han betragter ham lidt, og rystede så svagt på hovedet, mennesker kunne vist ikke engang finde ud af, at holde sig selv rene.

Ulrik går lidt rundt i butikken for at kigge efter den pære han mangler. Han lugte nået der ikke er menneske med ved ikke havde det er.

Niko sukker, hvilken lampe? han tager en hurtig beslutning, tager begge lamper ned, og går over til kssen, "disse to" siger han med et lille smil.

Ulrik kan ikke finde den pære han lade efter så han vælger at gå hen til kassen for at spørge efter den. på vej der hen ligger han ikke mærke til at han komme til at gå ind i nogle kasser der stå stablet på gulvet.

Niko kigger overrasket da den anden kunde går ind i nogle kasser, "pas heller lidt på ..." siger han svagt advarende, "du kunne ende med at ødelægge noget"

Ulrik kigger over mod Niko,"ja, det kan godt være men de kan da bare lade være med at stille de kasse midt i gangen"

Nikodemus kigger fornærmet på ham, tænk at et ubetydeligt menneske, og endda et beskidt et,. ville snakke sådan til ham. Selvfølgelig kunne fyren ikke vide, hvad han var, men stadig. "eller du kunne kigge dig bedre for ..."

Ulrik med er lille smil på læben over på Niko, og sige" jeg kan jo se mig for men der var noget jeg havde min tager på, og derfor kigge jeg mig ikke for". han tænger*han lugter da underligt ham der, han lugter ikke som et menneske*.

Niko nikker, "ja, det kan vel ske for alle ..." siger han stadig irriteret.

Ulrik rejser kasser op og sætter dem på plads. han går hen til kassen.

Niko betragter ham lidt. Han tager sine lamper og går mod udgangen.

Ulrik fik ikke fundet den pære han skulle bruge, og så valgte han at ville se hvem det var for han vrikke ikke lige som andre mennesker.

Niko forlod stille og roligt butikken og gik ud på gaden med sine nye lamper i en pose.

Ulrik går langsom efter Niko, og prøve at hold sig i bagegrunden. for at han ikke skulle blive opdaget. men det vær nok lidt svært da han havde et par store støvler på.

Efter at have gået lidt med følelsen af at blive forfulgt, drejer han hovedet. Der er ikke umiddelbart nogen mistænksomme ... bortset fra ham mennesket i butikken. Niko sætter farten lidt op, for at se om han følger efter.

Ulrik ser at Niko sætter farten op og vælger at gør det samme. han tinger ikke over at det måske er fordi at han har set ham

Niko kigger sig igen over skulderen, jo han bliver vist forfulgt. Han føler et svagt stik af paranoia, måske havde han undervurderet fyren? Han besluttede sig for, at det bedste ville være, at konfrontere ham her, blandt alle de mange mennesker. Han stoppede op og vendte sig, "hey, hvorfor følger du efter mig?"

Ulrik kigge overasket på ham han havde forfulgt da han vende sig om,"Hey, jeg ville bare vide hvad du er, da du ikke lugter lige som andre mennesker?"

lugter? tænkte han, han havde vist fejlbedømt fyren. "og hvad er du selv, siden du spørger sådan?" spurgte han vagtsomt.

"Nu sprugt jeg hvad du var først, når du har svaret så vil jeg sige hvad jeg er", svarede Ulrik og lage armen over kors.

Niko stirrede på ham, "det er jeg nu ikke så sikker på ..." sagde han irriteret, hvem troede han egentligt han var?

"Er du nu sikker på at du ikke bare vil sige det eller vil du absolut slås om det?", siget Ulrik med et lille smil på læberne.

"Er du villig til at slås her, på åben gade?" spurgte han selvsikkert, men forberedte sig alligevel på kamp.