very well then - Lukas

Lukas sad med en sjat øl i et glas. Det var sådan set ikke hans glas, den slags luksus var ham ikke forundt, men det gjorde sådan set heller ikke noget, han ville ikke drikke lige nu, han havde bare haft brug for det. Han studerede sit ansigt i glasset, undersøgte om alle resterne af den blodnæse han havde fået tidligere var vasket bort? Han dyppede sit sorte ærme kort i den gyldne væske og tørrede sig under næsen.. det lugtede, og var nok ikke optimalt, men toilettet var i stykker og... der var alligevel ikke nogen der kiggede så det var vel lige meget?
Han havde et par slidte blå jeans på, med masser af lommer, både på røv og foran på lårene, og en sort langærmet trøje og det var sådan set det. Ellers havde han bevæbnet sig med noget der lignede en skoletaske, den var bare meget mere enkel, sort og temmelig slidt. I den lå de ting han skulle bruge, lidt småpenge, en skiftetrøje, boksershorts, plaster, og selvfølgelig stofferne. Lasten han ikke måtte gøre væk, ødelægge, eller forglemme nogen steder. Ikke at han selv tog det skidt! Nej, føj! Ikke om han ville.. han havde set hvor det endte henne og han... ville ikke ende sådan. Han vågnede ved lyden af en dyb mandestemme og stivnede kort, dog slappede han mere af da han hørte budskabet, og vendte sig mod ham der talte. Han lod sine blå øjne gå helt fra hans sko til hans ansigt, undersøgte hver enkelt lille bitte detalje... og sank. Tøjet var stinkende dyrt, det var så dyrt at Lukas næsten kunne høre det, håret klippet på den rigtige måde, de mørke øjne.. i det næsten marmorhvide aristokratiske ansigt. Han havde kaldt ham sir... Lukas kunne ikke mindes at nogen nogensinde havde tiltalt ham sådan.. aldrig. Men denne herre var nu også temmelig statelig, mon ikke han henvendte sig til alle mandlige væsner på den måde? Jo...
Han sad bare og stirrede som om han ikke helt fattede hvad det var der stod foran ham, men tog sig så sammen "S-sorry" mumlede han, og rejste sig, og greb sin taske. Han forstod ikke.. egentlig burde han bede ham skride, men autoritet havde han fået nok af for denne dag, han skulle ikke redde sig flere slag den dag. Han havde jo blå mærker fra anklerne til ørerne! Han satte sig op i baren istedet. Bartenderen lod ham blive, og det var han taknemmelig for, for egentlig anede han ikke hvor hanskulle sove i nat. At nedlade sig til prostitution var ikke en mulighed, det ville han simpelthen ikke! Han kunne dog ikke lade være med at betragte ham fra før.. lidt ud af øjenkrogen.. Han bad om et glas vand, og fik det... det var fint. Men hvorfor kom en af så fornem klasse her? Skulle han købe noget..? I så fald.. var det vel Lukas han skulle henvende sig til, nå det måtte han lige se på, om han kunne få ham på tomandshånd.

Louis lod sit blik løbe op og ned af fyren et par gange, inden han fik dannet sig et indtryk af.. hvem han var, det var ikke svært at sætte en som ham i bås, ud fra blot hans påklædning. Men Louis dømte ikke, hvis han ikke kunne holde synet ud af disse.. underklasses mennesker, kunne han jo bare blive væk, han valgte selv at komme her. Det var nok også en del af grunden til han var her, i baren var der ingen trygget stemning, eller dømende blikke, her behøvede han ikke begå sig på en bestemt måde, han behøvede ikke tale eller se ordentligt ud for der var ingen der lagde mærke til det alligevel, og hvis de gjorde så var de nok også ligeglade i sidste ende, og det var det.. han var kommet for.. ro.. ro i sindet.
Han betragtede fyren da han rejste sig op og lod sit blik igen, løbe ned og op af ham, inden han flyttede sig med et undskyld, og gik op i baren og satte sig der. Han kiggede efter ham, og stod lidt og prøvede at regne ud hvad han havde gjordt forkert. Hvorfor..
Han vendte sig mod ham og gik op og lagde en hånd på hans skulder. "Sorry no, it was.. I just meant that you were sitting, were i usally sit.. and It's.. strange I was just wondering.. No hmm.. but you can have the seat back. I'm Sorry" sagde han lidt forstyrret og satte sig op på en barstol ved siden af Lukas, i baren og kiggede op på tjeneren. "Very well then.. I would like a cup of tea please, if you would be so kind " sagde han høfligt og folede sine hænder på bordet.

Lukas rynkede på næsen, han kunne næsten høre de overlegne tanker.. tsk! Som om Lukas ikke havde det helt fint med at være.. ham, sig selv altså. Det var ikke altid man fik et bad, eller et sted at sove, men han var der da endnu ik? Talte det ikke? Han havde ikke lyst til at diskutere hvorvidt denne fremmeds plads ikke havde navn på.. Han bøjede sig bare.. denne gang. De skulle i hvertfald ikke regne med at det skete igen! Næh nej!
Han så forskrækket op da han lagde en hånd på hans skulder og fornemmede kulden trænge igennem den tynde trøje. Han så kort ned i bordet...og derefter på ham da han satte sig ved siden af. Han stirrede på ham som om han var lidt... kuk kuk måske.. Men.. nej. Han var pæn.. sådan.. rigtig pæn. Lidt melankolsk måske, men han var altså stadig pæn! Han så lidt ned i sit vand, og drejede lidt på glasset "It's okay, don't apologize" mumlede han stille og så lidt mut ned på sine ben.. lidt sur over.... ja... over sig selv vidstnok. Han vendte sig mod ham igen og betragtede hans ansigt "Are you... no.." mumlede han så, og trak det i land igen.. hans dialekt var bare anderledes. Lukas talte tykt amerikansk, og havde dialekt som en fra Chicago....men stadig... det lød så fascinerende, man fik lyst til at få ham til at sige noget mere.
Måske burde han i realiteten slet ikke snakke til ham? Men han var jo... hvis han skulle sælge noget måtte han kontakte køber. Det kunne han var en newbie? Sådan en der ikke havde købt noget før? Han smilede lidt af det, det ville da være kært!
"Are you... british or something?" spurgte han så og smilede en smule til ham, og vendte sig sådan så han sad med fronten mod ham, og rykkede så meget diskret tættere på.

Louis kiggede lidt på den unge fyr og smilede kort inden han vendte sig mod bartenderen der satte en dampende varm kop te foran ham, måske ikke.. normalen for hvad man bestilte på en bar, men i hans tilfælde var te som en varm kop kaffe med eller uden alkohol. Han fortrak faktisk at drikke sin alkohol ved siden af, derfor fik han også listet en bestilling mere ind hos bartenderne, og fik sat et lille shot glas ved siden af sin varme te. Han kiggede lidt på fyren igen, som sad og drak.. vand.. han lugtede.. af.. hmm.. han var ikke sikker, men menneske det var han ikke, og alligevel fik han hans tænder til at løbe i vand. Han smagte lidt på sin te, og nikkede bare roligt "Yes.. yes I am" sagde han roligt, med sin klare britiske accent og smilede kort. "Would you like one?" spurgte han og nikkede til shots'en og smilede bare kort. Inden han hurtigt fik bestilt endnu et shot til drengen ved sin side. "Allow me to introduce myself, my name is Louis" sagde han blidt og rakte sin hånd ud mod fyren.

Luke smilede let, med den rene kendermine. Selvfølgelig var han da det! Ja han var...Han vidste ikke helt om alkohol var den optimale ide, han ville helst ikke være fuld, han var jo egentlig på arbejde. "Yeah.. uhm.. sure.. please" smilede han lidt, det sidste tilføjede han lidt stille, han virkede så formel.. Louis, med det britiske og alt det, Luke følte sig en smule... malplaceret ved siden af. Det var... heller ikke særlig pænt at sige nej tak, når man blev budt noget.
Luke så lidt overrasket på ham.. Luke og Louis? Eller rettere Lukas... men det var vel ikke så formelt? Louis præsenterede sig jo også kun ved fornavn. "Louis.... I'm Lukas.. but you can call me Luke, everybody does.." præsenterede han sig stille og tog hans hånd og gav den et lille klem, inden han slap den igen. Måske skulle han spore sig ind på hvad han egentlig.. lavede der, han virkede så malplaceret, i sit fine tøj, med sin te... Selvom det var hyggeligt, og nok løftede barens standard en del bare det at han sad der. "So... Louis... What are you doing here at this time of night?" spurgte han så, og tog en tår af sin vand og betragtede Louis, hvor gammel mon han var? Han virkede... tredive, og så alligevel... kunne han snildt være i starten af tyverne... Han var ikke en Luke kunne placere på skalaen, han var ikke ældre end tredive og ikke yngre end tyve, det var han fuldt overbevist om! Men det kunne han jo måske spørge om senere, hvis ikke Louis havde travlt med at komme afsted efter at have købt... ja..

Louis kiggede kort op og ned af ham igen, men så bare væk, han ville helst ikke dømme ham, men det var bare så svært at lade være, han kiggede ned i sin te, og smagte lidt på den, mmhm.. honning, det var jo fint.. det smagte okay, selv om han selv var beder til at lave den. "I orden" sagde han bare kort og hævede sit glas, "Så skål da.." mumlede han og vendte bunden i vejret på glasset og drak det, han så lidt på drengen og nikkede til hans navn, "Lukas" sagde han bare stille, han brød sig ikke særlig meget om kælenavnet, han fortrak faktisk.. hvis han skulle være helt ærligt, at kalde mennesker han ikke kendte ved deres efternavn, men det var bare for gammeldags det syntes folk var underligt, så han måtte kalde ham Lukas, og måske fange hans efternavn på et tidspunkt.. det kunne han godt.. lide. "Hmm.. det samme som dig formoder jeg.. drikker min hjerne ud.. muligvis.." sagde han kort og kiggede kort ned i teen igen. "Eller det ved jeg ikke, hvorfor ligger du ikke under dynen og snorker?" sagde han kort og smilede så lidt, ikke den mest.. fornemmel måde at spørge på, men han var ligeglad, han havde fri.. fra sin status lige nu, han kunne gøre som det passede ham, her var der alligevel ingen der kendte ham, eller vidste hvem han var, han behøvede ikke leve op til nogens forventninger.

Lukas så på det lille glas, og derefter på Louis "skål.." sagde han og vendte bunden i vejret på det og sank det bitre indhold. Han hørte ham godt ud fra lyden da han sank, og satte glasset fra sig, og så på ham og nikkede. Ja...han hed Lukas... Han undertrykte et smil, Louis var måske lidt gammeldags... ville helst bruge hans rigtige navn.. det var også okay.
Han hævede sine øjenbryn og sendte hans te et overrasket blik.. drikke sin hjerne ud i te? "Jeg er her ikke for at drikke hjernen ned i skoene" sagde han og smilede kort, men holdt dog øje med bartenderen ud af øjenkrogen, før han mødte Louis mørke øjne igen. Nå nu skulle han til det... Han lænede sig diskret lidt frem mod ham, skævede kort igen til bartenderen før han fangede hans blik og lænede sig så langt hen at der ikke var nogen tvivl om det kun var ham der kunne høre hvad der blev sgt. "Fordi jeg er på arbejde.." svarede han hurtigt og sendte ham et lille smil inden han blev alvorlig igen "mangler du noget?" spurgte han så, lavmældt "noget der ikke... har samme virkning som alkohol ligefrem har?" hviskede han mere stilfærdigt, og rørte let ved hans tekop.. han var vel ude for at købe noget, Lukas kunne vel ikke understrege det meget mere end han allerede gjorde. Men denne her mand var også af en finere klasse, på trods af hvad han havde sagt før der sagtens kunne være blevet sagt af hvemsomhelst andre i den bar.. bare ikke lige af ham, så Luke... passede på med ikke at sidde og sige sætninger som at have et stort udvalg, eller... andre lidt måske ikke så fine hentydninger. Disse hentydninger var mere... afdæmpede.
Han lænede sig lidt tilbage igen og så afventende på ham og smilede så svagt, og drak en tår af sit vand.

Louis trak vejret dybt og kiggede lidt på glasset da det blev sat på bordet igen, han overvejede om han skulle bestille en drink, måske til dem begge, men.. han ville gerne lige drikke sin te først, sandheden var jo egentlig også bare at han var her for ikke at føle sig ensom, men det havde han ikke så meget lyst til at fortælle Lukas.. Det var nok hans ømme punkt. "Ikke? Nå.." mumlede han bare og kiggede sig over skulderne.. ja det var alle andre herind altså, gad vide hvad Lukas så ville.. bare side.. og kigge? Måske var han gået ind for at få varmen, eller ventede på en date eller noget i den stil, hvem vidste. "Nå okay, men burde du så ikke være på den anden side af baren?" spurgte han og hævede et øjenbryn, han kiggede efter bartenderne, eller nærmer fulgte Lukas's blik.. hvad var der galt med ham? Louis vendte sit ansigt mod Lukas og kiggede forvirret på ham, men han havde forstået.. hvad det var Lukas lavede, han forstod bare ikke hvorfor.. men det var jo så.. nej det lærte han nok aldrig at forstå. "Du ved.. jeg kunne være en rig advokat, eller en politimand undercover.." sagde han bare roligt og rystede på hovedet, "Du er ikke rigtig klog, og nej tak jeg skal ikke have noget.. jeg tror ikke du har meget held herinde.. her er så dødt" sagde han bare roligt og kiggede sig rundt.. det var hul i hovedet, hvorfor tog han ikke hen på en eller anden propfyldt klub? Han kiggede på ham igen og rystede på hovedet af ham. Han rejste sig og gik hen mod døren kiggede ud af vinduet, ud i regnene og sukkede, sikke dog.. en trist aften. Han gik tilbage til bordet og betalte for det han havde drukket, og det Lukas havde drukket. "Jeg tror nok heller jeg må tage hjem.. Det var en dårlig ide at komme her.. " sagde han og kiggede lidt rundt og blinkede kort til Lukas og gav ham et venligt smil, "Du.. burde også tage hjem, knægt.." sagde han bare roligt, i mens han fandt sit dyre overklasses overtøj frem, og trak i frakke, vanter og halstørklæde.

Et let ryst på hovedet måtte være overbevisende nok, nej han skulle ikke bag baren. Han lagde hovedet på skrå da han forsvarede sig med at kunne være en der fik ham dømt. Han trak let på smilebåndet ved hans ord.. Han rystede på hovedet "Nej det virker sådan" mumlede han, selvom han egentlig ikke havde lyst til at give ham ret, så kunne det vel også fungere som en spydig kommentar.
Åh hvad lavede han dog der.. prøvede at hamle op med en der var ham så evigt overlegen... Han så efter ham da han rejste sig.. vent.. hvor.. hvad? Hvor skulle han hen? Han rejste sig hurtigt og fulgte med ham udenfor, han kunne da ikke bare... sige sådan noget! Og så bare... blinke! Han fulgte efter ham udenfor. Han stoppede op ude i kulden, lidt overrasket over at det rent faktisk... var koldt. Han fik dog hurtigt fart på igen, og løb op på siden af Louis "Det kan du da ikke bare sige!" sagde han "Og hvad så hvis jeg ikke har et hjem? Hm?" sagde han så... kælderen.. kælderen var hans hjem, men hvor mange gange havde han ikke været nød til at forlade den fordi der var oversvømmelse på grund af kulden og rørene? Hvor mange gange havde han ikke haft penge til husleje... Havde Louis nogensinde oplevet ikke at have et hjem?
Han fik skubbet sig ind foran ham så han gik ind i ham, og placerede en hånd i hans brystkasse der skulle forhindre ham i at gå videre.. han var en smule højere end ham, men hvis han fortsatte videre så ville han jo gå ind i ham.. eller henover ham. "Så du kan ikke bare sige til mig at... at jeg skal gå hjem.." lidt af vreden var gået af ham igen, det føltedes.. tomt.. han ville ikke sælge ham stoffer.. ikke ham der. Han virkede for god til den slags alt for god.
Han gav et opgivende suk fra sig og flyttede sig så han kunne gå videre "Undskyld, det var ikke... fordi jeg ville..." mumlede han, og følte sig som et temmelig lousy menneske lige på det tidspunkt.. Louis havde jo ikke gjort ham noget.. Han havde bare ramt et soft spot han ikke engang vidste eksisterede, for han kendte jo ikke Lukas.

Louis vendte sig halvt op da Lukas var fulgt efter ham, han kiggede op og ned af ham... ingen jakke? Han var virkelig ikke rigtig klog.. han kunne fryse ihjel.. der var minus græder, og det.. det kunne sne! Føj. Han stoppede dog ikke op men rystede bare på hovedet, "Har du ikke nogen jakke" Svarede han på hans vrede udbrud.. man skulle bare.. tage det roligt.. bevare overblik, desuden kendte han ikke Lukas, han kunne ikke give sig til at stå og råbe af ham, bare fordi Lukas var lidt.. anderledes, men højst sandsynlig ikke på nogen dårlig måde. "Hov.." sagde han forvirret, da han fik stukket en hånd i brystkassen, og stoppede bare op og kiggede ned i de blå.. fængende øjne, han virkede ikke selv til at være væk på et eller andet, det var jo altid noget.. et lille håb forude.. selv om han slet ikke havde lyst til at sætte sig ind i det her, eller deltage i det. Men det måtte åbenbart være aftens gode gerning.. at få drengen til at smile! Det skulle nok lades gøre, og så måtte han følge ham hjem til den bekymrede mor som han var stukket af fra? Eller.. var han seriøs, med intet hjem? "Hvad med dine forældre?" spurgte han nysgerrig, han pegede frem for sig, og lavede en bevægelse, som i at de skulle gå, der var ikke så langt hen til der hvor bilen var parkeret, og nu han ikke rigtig havde drukket noget kunne hans sagtens køre hjem. "Og hvor bor du så når du intet hjem har.. er du bleven smidt ud hjemmefra?" spurgte han forsigtigt, for skulle han nok være den der ringede til hans mor og forklarede sitationen.. nøje.. det skulle ikke komme an på det, Louis skulle nok finde på et eller andet, mon ikke. "Det ved jeg, du behøver ikke undskylde, nu skal jeg køre dig hjem " sagde han bare roligt viste ham den sorte BMW, åbnede døren og hjalp ham ind, der var ingen grund til at stå og fryse i kulden. Han satte sig ind og lukkede døren, og tændte bilen, og tændte for varmen.. men blev dog bare sidende og vendte sig mod Lukas, for han var ikke sikker på hvor han skulle køre hen, eller hvad de skulle stille op.

Lukas rystede på hovedet da han spurgte km han ikke havde nogen jakke, og undrede sig så en smule over hvordan han egentlig bare affejede hans udbrud... stille og roligt. Han blegnede da Louis spurgte til hans forældre, hvad troede han at han var? 14? Han blev så overrumplet af spørgsmålet at han tav helt, som om det slet ikke havde været der.Han fulgte bare med, stille. Han rystede langsomt på hovedet da Louis spurgte om han var blevet smidt ud hjemmefra. "Jeg har ikke noget hjem.." svarede han så på hans spørgsmål igen.. Hvis han skulle fortælle ham om kælderen... det kunne han ikke.. desuden kunne han ikke være der den aften, han var jo blevet smidt ud.. pengene rakte ikke og huslejen blev konstant sat op. Han skulle bare... Der var mange steder han kunne sove... et bustoppested, en opgang... opgangen var mere at foretrække end et bustoppested.
Han så på ham da han blev sat ind i den... meget pæne bil. Det gjorde ham nervøs, han havde ikke lyst til at røre ved den... hvad hvis den gik i stykker, eller hvis han ødelagde noget? Han trak opgivende på skuldrende, han havde ikke lyst til at fortælle... men Louis gjorde det svært, han var venlig... og pæn, og det...
Han rødmede og så arrigt på ham "jeg har ikke nogen forældre okay? Og jeg er faktisk 18! Så jeg er voksen, jeg kan passe mig selv, jeg behøver ingen forældre.." mumlede han, og så lidt ned på sine hænder... den venlige attitude fik virkelig.. det værste frem i ham. Lukas vidste jo ikke at det var fordi det var hans måde at forsvare sig, at holde Louis fra livet... forsøgte at beholde den mur der var mellem dem, selvom de var forskellige som ild og vand og det burde være nok...
Han rystede på hovedet "nej, jeg.. jeg skal ikke hjem" afviste han stille "Men tak.. for tilbuddet.." sagde han og smilede kort til ham inden han åbnede bildøren. Han skulle for den sags skyld også arbejde... Louis var jo ligesom ikke interesseret så ham fik han ikke meget ud af, og... Han rystede igen på hovedet, han ville heller ikke sælge ham noget. Sådan var det. Han trådte ud og lukkede den.... ville ikke.. med.. han skulle jo ingen steder.

Louis smilede kort, han følte sig allerede som et beder menneske.. eller vampyr, men stadig, han var ikke vant til at tage.. sig af sådan noget her, normalt ville han lade det ligge, sige det ikke var hans problem, sende Lukas tilbage til baren, for hvorfor skulle han hjælpe ham, han kendte ham knap nok? Men han følte sig.. i godt humør, desuden var det jo hyggelig nok, at have en at snakke med, så skulle han ikke side og stirrede ud i et tomrum hele natten.. Måske var det meget underholdende det.. aj nu var han jo heller ikke en cirkusklov, men ja.. Han ville gerne hjælpe. For deres begges skyld.. så fik de begge noget ud af det? Det var vel okay.
"Nej det forstod jeg godt, men en familie har du vel?" sagde han bare hurtigt og ventede, Lukas gav han ikke særlig meget.. ikke nogen svar.
Han kiggede forvirret på ham da han rødmede og kiggede på ham igen, med det frustreret blik.. der var virkelig noget der gik ham på, måske var det et ømt punkt.. ingen forældre? Mon de var døde? Eller.. ville han bare.. nej, der var nogen en god grund, og Lukas ville ikke tale om det, og så skulle Louis ikke presse ham til det. "Okay, 18?" sagde han bare kort og smilede ud i luften. Så på ham da han steg ud af bilen og tænkte lidt over det, han nikkede kort, "Det var så lidt.." mumlede han. Han åbnede døren og streg ud, et sekund og han stod foran Lukas, lagde en hånd på hans bryst, ligesom han selv havde stoppet Louis op før. "Lukas.. vil du ikke være sød at sætte dig ind i bilen igen?" sagde han med den mest blide stemme han kunne finde frem, og så ham ind i øjnene.. de der blå.. øjne.. de var utrolig tiltrækkende, men fik helt lyst til at.. nå.. nej.. hm.
Han slap hans bryst og åbnede døren for Lukas og gav ham et blidt puf så han kom ind og side, lukkede døren, og satte sig selv ind. Han rakte over og gav ham sele på, og sig selv bag efter, inden han langsomt trillede bilen, og drejede ud på vejen. "Jeg fik en ide, jeg ved ikke om du bryder dig om den eller ej.. men siden det er så koldt uden for, kan jeg ikke tillade dig at sove.. sådan.. på gaden, når du intet hjem har.. derfor tilbyder jeg en seng du kan sove i, bare lige.. ind til.. du finder et sted at bo, det er ikke pga medlidenhed, det må du ikke tro.. men jeg tror det kunne være hyggeligt med lidt selvskab, så egentlig er jeg ret egoistisk.. men ja.. vil du det? Der er kun et rigtig svar.." sagde han roligt og kiggede kort på Lukas.. det kunne han umuligt sige nej til.

Lukas rystede på hovedet da han spurgte om han havde familie. Nej. Ingen.. ingen overhovedet. Han havde aldrig hørt bedsteforældre omtalt, ingen.. Ingen anden end den familie han havde fået tildelt, de havde taget ham til sig efter forældrenes død. Men han var stadig blot et mellemled, noget de kunne bruge, og de der havde opfostret ham var for længst døde, eller blevet skudt.. Han havde meget få relationer, det var også det der gjorde det så besværligt at omgås nogen inde for mafiaen... som regel endte det bare i at det var Luke der bødede for fejlene.
Han fik et lille chok da Louis pludselig stod foran ham som havde han stået der hele tiden og været.. usynlig. Han så ned på hånden på sin brystkasse, og derefter op på hans ansigt... den blide stemme gjorde ham tyk i mælet.. han havde svært ved helt at kapere det, hvorfor skulle han være sød? Kunne han ikke bare... Han fik dog ikke rigtig nogen chance for at sige nej, han blev blidt puffet ind igen, og fik sele på... han blev lidt arrig over at få sele på! Det kunne han udemærket selv altså, men det kom ikke så meget til udtryk ved ord, han blev bare rød i hovedet igen, og så ned i sit skød...
Bilen bevægede sig... han så kort ud af vinduet, og så på Louis.. hvor skulle de hen?"Hv.." begyndte han stille, da Louis forklarede. Han sagde ikke noget mens han forklarede... egoistisk? At tilbyde noget sådan? En seng...? Hvad ville han have til gengæld? Lukas sendte ham et smalt blik, mistænksomt.. et øjeblik... så ændrede det sig til rådvildt, nej... han ville ikke have noget sådan. Måske var Louis bare...ensom? Han sendte ham et undersøgende blik i bakspejlet.. men intet ved det perfekte ydre sagde noget om ham... fortalte intet. Så nikkede han "okay.." sagde han så træt. Han var træt og opgivende... og lige nu var Louis forslag faktisk rigtig tillokkende.. ja det var faktisk som sent fra himlen..
Han så ud af vinduet "hvor bor du?" spurgte han så stille, og så søgende ud af vinduet og trak sine hænder ind i sin trøje... hvor skulle de hen?
"Hvem er du overhovedet?" spurgte han så, og så på Louis... han måtte da være en eller anden? Med tøjet og attituden og.. det hele?

Louis vendte så sit blik mod vejen, trak vejret dybt ned i lungerne og ånede tungt ud, ikke at han behøvede det, men det var en behagelig følelse og den fik kroppen til at.. slappe mere af. Han vidste ikke særlig meget om Lukas, og han var heller ikke særlig god til at gennemskue.. mennesker.. eller hvad han var.. men han kunne alligevel godt fornemme det, han havde ikke haft nogen nem barndom, og hvis det passede, at han ikke have nogen familie.. han vidste det ikke, det lød trist, men han kunne jo sammenligne det med sin egen, han havde heller aldrig rigtig haft nogen familie, han havde.. ikke nogen familie, de var død fra længst, alle sammen. Han lukkede øjnene kort, blinkede blot, og så se et by skilt passere, de skulle ud af byen for at komme.. hjem, det var måske ikke det mest hyggelige sted, det lignede nok noget fra en gammel gyser film, men han kunne godt lide at bo der, og på en solskins dag så det nok slet ikke så dårligt ud, men hvad vidste han.. han havde jo aldrig set det. Han sneg sig til at kigge på Lukas lige et hurtigt blik, han skulle se hvordan han reagerede på det.. selv om han var totamt rød i hovedet, og lignede en der havde gang i en puls og minus liste i hovedet.. behøvede han overhovedet overveje det? Hvad havde han at vælge mellem måske? Han nikkede dog også bare da han sagde god for det, han var alligevel ikke bleven sat af.. eller.. hm. "Jeg bor hos min onkel" sagde han roligt og smilede lidt, han kunne ikke lade være med at grine ved det sidste spørgsmål "Louis Paquin.. hyggeligt at møde dig.." sagde han roligt, og drejede bilen ned af en lidt mere ensom snoet landevej i bjergende. Bilen drejede op af endnu en vej, hvor han måtte sætte farten ned, og lod bilen køre langsomt gennem den tæt bevokset skov, lige op til en gammel herre gård, indledt af en stor indkørsel og en stor have.. som taget ud fra en gyserfilm, det eneste der manglede var fuldmåne. Han holdte bilen i garagen og slukkede den, så de sad der.. i mørket... stilhed. Han vendte sig ansigt mod Lukas og lænede sig ind over ham.. i mørket ville Lukas være blind, af den pludselige mangel på lys.. men Louis, han så udmærket.. og han kunne i 2 minutter studere hvert enkel detalje.. i hans.. utrolig.. pæne ansigt.. før han så meget som ville lægge mærke til det! Han lænede sig tilbage efter et minut og åbnede døren, det tog ikke lang tid.. han var.. smuk.

Lukas så ud... fulgte vejen med øjnene, skiltningen.. de var på vej ud af byen. Det vækkede en vis uro i ham.. væk fra det han kendte, væk fra sine løfter, væk fra det han kendte. Det gjorde ham på en eller anden måde mere sårbar syntedes han, at han ikke kunne gemme sig i skyggerne, søge tilbage i kælderen... hvor han ikke kunne være lige nu. Han sukkede stille og lænede panden mod ruden et øjeblik, og lyttede da Louis begyndte at svare på hans spørgsmål "Mmhm?" brummede han stille, og skævede til ham.. hos sin onkel? Så Louis havde familie? Eller kun onklen? Måske var resten i England?
Han smilede svagt da han præsenterede sig ved fulde navn "Lukas Sölve Cohen...ditto" mumlede han, og trak sig væk fra vinduet, og så ud af forruden da bilen bumlede ned af en landevej. Og derefter igennem en skov...Han ville aldrig have muligheden for at finde tilbage derfra uden autoriseret hjælp.. han ville fare vild med det samme selvom han havde.. lidt specielle gener.
Han så på herregården der tonede frem foran ham og sank en klump i halsen... der? Boede han...der? Hvad havde han egentlig også forventet? Et lille hus måske, men det der... Var noget helt andet end et lille hus.
De kørte ind i en garage og der blev mørkt et øjeblik hvor Lukas krøb lidt sammen på bagsædet og så ud i mørket uden egentlig ikke kunne fokusere.
Lukas fumlede sig frem til dør håndtaget og lukkede sig ud, en smule famlende.. "Her er...temmelig mørkt" bemærkede han tørt, og prøvede at vænne sig til mørket. Han ville ikke... gå nogen steder uden Louis lige nu, det kunne kun.... farligt var ordet der blev ved med at dukke op i hans tanker, men der var jo intet farligt ved herregården.. den lignede lidt et spøgelseshus, men det var det jo ikke, det var Louis hjem. Og Louis onkels.

Louis gik rundt om bilen og åbnede bagagerummet op og hev en pose ud, han lukkede igen og gik hen og tændte lyset ved at hive i en snor til en pære.. ja.. utrolig gammel gård.. Den var ikke sat særlig meget i stand eller noget, og var nok bygget.. længe siden, indretningen var også gammel men det var jo sådan de bedst kunne lide det, eller det kunne Charles bedst lide.. Charles, en lidt ældre vampyr som Louis havde rejst med og boet med i så mange år han huskede.. han havde taget sig af ham altid, selv om Charles mest var en god ven, og bestemt ikke et familie medlem, men ud af til kunne det sagtens ligne, så hvorfor ikke, gøre.. historien mere.. troværdig. Han åbnede døren for Lukas slukkede lyset efter dem i garagen, og vidste ham ind i noget der lignede et bryggers/vakserum. En trappe gik op af, sådan et resten huset var hævet lidt, ikke sådan mange trin, bare de der 4 trin. Han åbnede døren ind til en rigtig gang, og viste ham gennem huset, og op af trappen. "Min Onkel.. bor i øst fløjen.. og jeg i vest fløjen.. du må gerne gå på opdagelse, og se dig omkring imorgen, men jeg ville fortrække hvis du holdte dig væk fra.. øst fløjen, det ville han også sætte pris på, er jeg sikker på" sagde han roligt og nikkede så, "Er du bange for mørke?" sagde han og smilede drillende til Lukas, han var altså ret.. sød.. hmm.. i hvert fald en lille smule da.
Han vise ham op af vindel trappen og hen af gangen "Mit soveværelse er her" sagde han roligt og åbnede en dør op så Lukas kunne se ind, han pegede så på en dør over for sin egen. "Gæste værelse.. der må du bo" sagde han roligt og åbnede også den dør, og tændte lyset på begge værelser, der var i det mindste normalt lys. Han pegede så på en dør midt mellem de to værelser, "Vi bliver nok nød til at dele badeværelse.." sagde han og smilede lidt, og kiggede op og ned af Lukas og smilede lidt, han havde virkelig ikke særlig meget.. han havde den der rygsæk.. men han tvivlede på at han havde ret meget andet end stoffer der i.
Louis od bare døren stå åben imens han gik ind for at tage over tøjet af. "Lukas.. har du ikke lyst til at tage et bad.." sagde han højt.. en lidt.. venlig måde at fortælle ham.. han virkelig havde brug for et bad.. hmm.

Lukas missede med øjnene mod lyset, og så derefter på Louis. Han gik med, trådte indenfor i det der måtte være hovedbygningen og så sig lidt om. Det var et bryggers... eller et slags vaskerum, han kunne ikke afgøre det. Han gik med ham, lige i hælene. Hele tiden. Han skulle ikke nyde noget af at fare vild nogen steder. Han så på ham og nikkede til det han sagde... ikke øst... vest. "Okay" sagde han, som i at han forstod. Onklen var nok ikke den snakkesagelige type, og Lukas var absolut det mest mærkværdige selvskab... så han skulle nok holde sig for sig selv i vest.. eller i hvertfald til Louis. Der var en tryghed ved det... tanken om at holde sig til Louis, så skete der ikke noget. Han så hurtigt på ham efter at have set ned af gangen "Nej!" sagde han hurtigt, han var da overhovedet ikke bange for noget som helst! Han så ind i Louis soveværelse... åh det var pænt.. rent, meget... meget anderledes end der hvor han kom fra.
Han fulgte hans peg i retning af en dør, og nikkede.. det var så der han skulle sove.. Han så på den dør der blev udpeget til badeværelse og nikkede så til det, javel så.. "Det kan jeg godt leve med" sagde han roligt. Det var skam ingen nyhed, han ville nok være blevet temmelig paf, hvis han havde fået eget badeværelse stillet til rådighed.
Han så efter ham da han gik for at tage sit overtøj af, og gik selv ind på det værelse han skulle låne.. Det var som at stå i en tronsal.. værelset... var ligeså stort som kælderen hvis ikke større. Han satte forsigtigt sin taske fra sig derinde.. ved siden af sengen. Han så hurtigt op, og lyttede ved Louis stemme, og blev lidt rød i hovedet igen..flab! Skulle han stå der og sige at han lugtede eller hva? Han sukkede bare, nå.. jaja, det gik vel nok.
"Joo..." han trak lidt på det... han kunne vel bare.. gøre det. Det var vel ikke så meget anderledes end derhjemme, selvom badet derhjemme var en rusten bruser med iskoldt vand. Han bevægede sig ud på det badeværelse hvor han skulle være, og lukkede døren. Igen.. den rene balsal. Han trak sin trøje af, og sine bukser og resten af tøjet og tændte for vandet...Han lagde det pænt sammen på vasken, og steg ind bag badeforhænget.. han havde forventet iskoldt vand, en jamrende pine som det plejede at være... men så snart han stod under brusehovedet forstod han at dette i hvertfald ikke var kælderen... åh...
Han vendte ansigtet op mod det varme vand og sukkede tungt.

Louis smilede bare lidt og gik hen til sit skrivebord hvor han stilte pap-posen fra sig og tændte for computeren en moderne Mac stationær, som ikke på nogen måde passede ind, men ud over det gammeldages look, så var der også små enkel hedder der gjorde det varmt.. og venligt.. og en smule moderne, fx det at der var pejs i begge soveværelser, det var utrolig hyggeligt. "Godt" sagde han bare roligt, det var jo godt, han vidste ikke hvordan Lukas var vant til at bo.. men hvis han var hjemløs, måtte det ikke lige frem havde været luksus, så han var bare glad for at kunne.. give ham det her i nogen dage, ind til han havde fundet ud af noget.. igen.. bare en uges tid, det kunne da sagtens blive hyggeligt.. med lidt selvskab.. lidt liv omkring her.. han skulle bare finde på en god undskyldning for hvad han gik og lavede om dagen.. men det gik nok, for det var vinter nu, og de fleste dage var der overskyet hele dagen, fordi det regnede eller sneede, og ellers så var nætterne så lange at det næsten var lige meget.
Han rejste sig imens computeren startede op og gik ud til døren hvor han kunne høre brugserne, han kunne nok godt lide snige sig ind og tage det beskidte tøj, der hang jo håndklæder der inde.. så ind til han lige fandt noget tøj han kunne låne.. eller til hans egne blev tør, kunne han jo have håndklæde på, måske havde han ikke noget imod at sove nøgen heller.. Det var der jo mange der godt kunne lide.
Han åbnede forsigtigt døren op og kiggede ind, men det han kunne se var blot skyggen af den nøgne Lukas, og det var slet ikke nok.. men altså. Han smilede forsigtigt og kiggede lidt.. ikke værst.. slet ikke værst.. mmhm.. han tog sig så sammen og hentede tøjet.. alt sammen, og smuttede ud igen, inden han skyndte sig ned for at sætte det over i en vask, han gik tilbage og satte sig foran computerne og tjekkede nogen mails og beskeder.

Lukas var optaget... dybt af vandet.. det varme vand... som sådan et beskyttende lag..Åh det var rart. Han kunne ikke huske sidst det skete at vandet havde været varmt, men han huske fornemmelsen af det, roen. Han blev derinde i et godt stykke tid, blev godt og grundt gennemblødt, og fik rynkede fingre til sidt efter at have vasket sit hår. Han trak forsigtigt forhænget til side og så sig omkring i badeværelset. Det hele var lidt gammeldags, med noget nyt.. nogen enkelte steder, men det gjorde huset hyggeligt. Han så sig om, og fandt et hånklæde som han svøbte omkring sig og tørrede sig, og sit hår, og fik kort øje på sit spejlbillede. De blå øjne stirrede overrasket tilbage da de mødte sig selv... han så kort ned.. nedover overkroppen..Blå mærker.. Han tog det ikke så højtideligt.
Det var først da at han lagde mærke til at hans tøj ikke lå på vasken. Han stivnede... havde han været derinde? Mens... men... han gik hen til døren og åbnede den på klem. "Louis.." begyndte han... lidt... han vidste ikke hvad han skulle sige... "Hvor er mit... tøj..?" mumlede han så, hvad skulle han ellers sige? Han mærkede en svag lidt genert, og pinlig fornemmelse i mellemgulvet.. hans tøj altså, han kunne jo ikke gå rundt i et håndklæde. Da slet ikke i et andet menneskes hus...
Men han var faldet lidt ned...ovenpå det hele, varmen fra badet sad fast i hans krop... dampen i rummet... mmhm.. det gjorde ham søvnig. Det var søvndyssende. Med et realiserede han hvor træt han var... hvor overbelastet hans krop havde været. Han lænede sig mod dørkarmen og lukkede sine øjne.. et sekund.. bare kort.. han ville jo bare lige..Han vågnede ved at han var på vej til at glide ud af badeværelset, hoved først og alting, han snublede ud, og så sig lidt forskrækket omkring... åh gud altså. Han så sig om efter Louis, og gøs kort.. der var koldere udenfor badeværelset på grund af den manglende damp. Han så lidt på sin dør, og på Louis..

Louis sad bare og kiggede lidt, hyggede sig, normalt kunne han side der i timevis, bare side og arbejde hjemme fra, det var ret hyggeligt, selv om han jo blev nød til at møde op en gang imellem til alle møderne og sådan, han var jo trods alt chef for en afdeling, men det gav ham også magt.. magt til at holde fri eller arbejde hjemme fra, heldigvis. Han gik gennem sin indbakke og tjekkede op på hvad han skulle have styr på til dagen efter, han skulle ikke nogen steder, først i overmorgen, der skulle han til et møde, men han skulle lige have snakket med Charles.. han ville nok også sætte pris på at få at vide at Louis havde inviteret en ven med hjem.. ja, men det måtte han lige ordne imorgen, det gik nok. Han rejste sig ved Lukas stemme der kaldte efter ham, og så en sidste gang på computeren og slukkede så for den, der var alligevel ikke rigtig.. og så hørte han et bump.. han vendte sig og åbnede døren helt op og kiggede lidt på.. eh? Han gik hen til ham "Mhmm.. hm?" mumlede han bare og hævede et øjnebryn inden han bukkede sig ned og tog blidt fat om hans hænder og hjalp ham på benene igen, og måtte presse læberne sammen for ikke at grine. Han betragtede hans rødmen lidt og smilede inden han nikkede, "Jeg smed det til vask.." sagde han blidt og sukkede og pegede ind på soveværeset.. altså hans. "Han gik med ham der ind, og skubbede ham ned og side på sengen kanten, "Vil du sove nøgen eller skal jeg hente nogen shorts til dig du kan låne?" spurgte han roligt og kiggede lidt på ham og lagde sine arme over kors. Han fik så øje på.. de blå mærke, og bed tænderne sammen.. det brød han sig ikke om. "Slås.. du?" sagde han stille og pegede på hans nøgne.. overkrop.. utrolig tiltrækkende men også.. ubehageligt, med mærkerne, eller var han.. bleven slået? Han rystede på hovedet.. for ligesom at få de behagelige tanker ud af hovedet.. men det hjalp jo ikke lige frem.. han fik lyst til at ae ham, eller klappe ham på hovedet, men det ville nok se dumt ud.. så han lagde bare armene over kors og kiggede strengt på ham.

Lukas skammede sig... iiih, hvorfor skulle det være så svært at begå sig i andre folks hjem? Han følte sig som en komplet klovn. Han så dog hurtigt på ham da han hørte hvad han havde gjort... vask?! Han åbnede munden, men lukkede den så igen... det havde det måske meget godt af... det blev jo som regel kun skrubbet i koldt vand. Han fulgte med ind på værelset og ned og sidde.. Han rystede på hovedet.. han ville helst have sovet i sit tøj, men han kunne jo ikke hente det, det var jo... vådt, og selvom han var van til kummerlige forhold, så var vådt tøj alligevel ikke at foretrække. "Jeg vil gerne låne nogen shorts.." mumlede han så til svar.. sove nøgen.. nej, ikke når han nu lige havde fået varmen. Han så spørgende på ham da han spurgte om han slogedes...med hvem dog? Han forstod ikke spørgsmålet før han fulgte hans blik. Han trak diskret dynen op omkring sig "nej jeg er bare lidt uheldig" forklarede han mumlende... og fik øje på det strenge blik... hvem havde nu udnævnt ham til at være hans far?
Det var underligt.. at nogen tænkte over det, men Louis havde faktisk ikke gjort andet end at være sød, så Lukas tvang sig selv til at sende ham et lille smil... "Jeg faldt" sagde han så og trak på skuldrende.. hvide løgne var iorden, så længe de gavnede. Han følte sig godt tilpas i dynen og der.. i værelset.. der var rart.. han ville godt være der. Det var faktisk begyndt at blive svært igen at holde øjnene åbne, men så længe Louis stod i rummet ville han holde sig vågen, i hvertfald for at være høflig, Louis kedede ham jo ikke.
Tværtimod var han faktisk ret spændene på den der mystiske facon... hvad lavede han egentlig? Han var dragende på sådan en speciel måde.. og Lukas ville gerne spørge ham om en masse ting, men han vidste godt det var lidt uhøfligt at overrumple sin vært med en helvedes masse spørgsmål den første dag... så han undlod det.

Louis smilede bare lidt til ham imens han stod og betragtede ham.. han var faktisk rigtig pænt, det havde været lidt svært at se i det usselt lys på baren.. og nu når han var bleven vasket og alt muligt, drillende kunne han ikke lade være med at læne sig ned til ham, helt ind over ham, ved hans hals, uden at røre ham selvfølgelig.. der var jo regler.. og snuste dybt ind, og ånede så tungt ud.. mod hans hals. Inden han rettede sig op igen, "mmhmm.." brummede han bare som en erklæring på at han lugtede godt.. han duftede dejligt jo. Han bed tænder lidt sammen og nikkede så og gik ud af værelset, han skulle også passe på ikke at.. være alt for nærgående, han havde.. ret svært ved at finde en grænse sommertider.. men han måtte heller.. være sød, for Lukas var hans gæst og han så frem til.. at få.. en ny ven.
"Her" sagde han roligt og lagde de sorte silke shorts på dynen ved siden af Lukas og smilede bare lidt, han overvejede at vende ryggen til imens hans skiftede.. men det ville måske bare gøre det indlysende at han var.. til begge køn.. en normal fyr ville jo nok ikke have noget imod at smide tøjet foran en af samme køn, så han blev blot stående og kiggede på ham.. det var jo heller ikke så værst endda.
Han sukkede lidt da Lukas.. forklarede, det var det mest åndsvage han nogen sinde havde hørt. Han gik hen til sengen igen, og satte sig ned på kanten satte to hænder i madrassen på hver side af Lukas, og lænede sig frem ad, så han tvang ham ned at ligge, til han sad helt foroverbøjet over ham. "Hvis du ikke har nogen familie, så har du heller ikke en ond stedfar der slår dig.. eller bare far i det hele taget.. så hvem banker dig så gul og blå? En ond kæreste.. en dårlig ven.. og jeg gider ikke høre på dine løgne.. fortæl.." sagde han lidt stramt og stirrede ham bare intenst ind i øjnene.. de smukke øjne.

Luke kløede sig lidt på armen, og betragtede Louis. Han blev lidt overrasket da han lænede sig indover ham, stirrede kortvarigt.. intenst ind i det mørke hår, og sank en klump i halsen. Men han gjorde intet... Luke vidste ikke hvilken fornemmelse han havde bagefter.. om det var lettelse eller... skuffelse? Var det den underlige fornemmelse? Men hvorfor skulle han være skuffet?
Han skubbede tanken væk, og så op efter ham da han rettede sig op igen. Han så på de sorte silkeshorts... "Tak" sagde han og rejste sig.. men Louis vendte ikke...ryggen til. Åh gud altså. Lukas vendte demonstrativt ryggen til selv og lagde håndklædet væk og trak i shortsene.Han vendte sig om igen og så på ham.. sukket gjorde det rimelig klart for ham at Louis ikke troede ham en meter. Hm.. var han blevet så dårlig til at lyve? Han blev overrasket da han tvang ham ned og ligge og stirrede forfjamsket på ham, og blegnede da han spurgte..
Nej, løgne var nok ikke noget man bød en der var så venligt stemt, men.. kunne han overhovedet tåle at høre sandheden? Lukas havde jo afsløret sin såkalde proffession. Han så kort ned af sig selv, og bed sig i læben, og løftede blikket og mødte hans blik. "Nej jeg har ikke nogen far, og hvis han stadig var her slog han mig i hvert fald ikke" mumlede han... som et lille forsvar for sin far. Han havde sleket sin far og mor, selvom de havde været inddraget i ligeså skidte ting som han selv var nu.. men derfor havde det ikke betydet at de ikke elskede ham. "Det er en del af jobbet..okay? Det gør ikke noget.. jeg tager tævene, fordi de skal have en syndebuk når noget går galt.. og fordi hvis jeg ikke gør det er det bare en eller anden stakkel, som ikke kan klare det, der får dem." sagde han stille, og så væk. Han havde ikke lyst til at se på ham.. ville ikke se udtrykket i hans ansigt - afsmag.
Han så lidt på Louis.. men ikke i øjnene, hans hals bag kraven... hans hår, øret.. munden. Han sank kort igen, det her var ikke så godt, det var slet ikke så godt..

Louis smilede kort og så lidt ned over den.. nøgen overkrop under sig, han brød sig ikke om.. de blå mærker.. men ellers.. var han jo meget pæn? Var det okay.. at syntes det.. måske, han var ikke sikker, og det var også derfor han langsomt lænede sig tilbage igen, han havde ikke tænk sig at lade sig friste. Han smilede lidt, Lukas.. vendte ryggen til, men det behøvede jo ikke betyde.. kunne være han bare var lidt genert.. men det glimt han fik.. af den nøgen krop.. det.. han måtte indrømme at det gjorde det svære.. bare at.. hm. Han tog en dyb indånding, nej nu skulle han opføre sig pænt, Lukas.. var ikke noget tag selv bord. Han bed tænderne lidt sammen, Han rejste sig så op og fumlede lidt rundt ind til han fandt et stearinlys frem, puttede det på sådan en stage hvor der var hank på.. så man kunne gå rundt med den, om nødvendigt. Han slukkede lyset i værelset, tændte det lille lys og stilte det på nat bordet. Så kunne han puste det ud når han ville sove.. det gav en meget.. dysteret, men varmt.. lyst. Han satte sig igen på sengen kanten, men bare med hænderne foldet i skødet den her gang. "Det er meget.. ædelt af dig.. men.. jeg bryder mig ikke om det.." sagde han stille vendte sig blik mod hans overkrop, et øjeblik blev han fanget.. og lod nogen fingre løbe ned over hans overkrop, over de blå mærker, så blidt han kunne. "Hvorfor.. arbejde sådan et sted? Når du får det her ud af det?" sagde han stille, og tog sin hånd til sig og follede fingerne i skødet igen og fandt hans øjne, han sendte ham et venligt smil.