very well then - Lukas

Lukas fumlede lidt med dynen, han ville gerne have den på nu... Han var ikke van til at sove uden tøj, det var faktisk sådan at han sov med sit tøj på.. det var varmere, det var rart.. men der var varmt der, og så skulle man ikke sove med tøj på.. vaner var bare svære at knække. Han fulgte Louis med blikket da han rekste sig og tændte et stearin lys istedet for.. Han rystede på hovedet, det var ikke ædelt. "Det er ikke ædelt, det er bare... en pænere måde at omgås andre, desuden så gør jeg det jo ikke altid, ellers ville jeg jo ikke være istand til at gå" sagde han og skar en grimasse, men grinede så lidt, det ville jo ikke ske.. Han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige til det andet, han brød sig ikke om det...næh, men hvad skulle han stille op? "Jeg må jo ikke lyve.." sagde han og trak på skuldrende og så på Louis.. det kunne jo blive nødvendigt at lyve hvis han ikke brød sig om det, behøvede Lukas jo ikke fortælle ham det. Han behøvede ikke tage tøjet af når han var i nærheden..
De kolde fingre gav ham et lille chok og han stirrede lidt på ham i nogen sekunder mens han rørte ved de blå mærker... det var ikke fordi det gjorde ondt.. men stadig. Han så undrende på ham... og så på hans hånd.. han var godt nok kold... "Fryser du?" spurgte han så lidt ude af kontekst, men stadig, hans hænder var frygtelig kolde.. Han trak på skuldrende "for at overleve... der er ikke så meget andet der er muligt at lave når man ingen uddannelse har og hardly... ingen skolegang, det var enten det her, eller prostitution" sagde han, og gøs.. aldrig i livet om han ville gøre noget sådan... Aldrig!
Han skævede til ham igen, og så lidt på sine hænder "Jeg skal altså på arbejde imorgen... og så skal jeg nok forsøge.. du ved... at finde ud af noget.." mumlede han, han skulle jo hjem igen på et tidspunkt.

Louis rystede lidt på hovedet og fulgte ham med øjnene, til han sad der igen og kiggede lidt på hans ansigt, "Du behøver ikke forsvare dig selv hele tiden.." mumlede han bare stille.. Lukas.. han virkede så.. angrebs bevidst, som om han var klar med en hel række bandeord og fornærmelser hvis nogen begyndte at tale dårligt til ham.. men Louis gjorde han ikke noget, han var hans ven.. han kunne god tage.. at åbne lidt op nu.. hm. "Så siger vi det.." brummede han bare, han ville ikke diskutere med ham. "Så lad være med at lade dem tæske dig?" sagde han bare og holdte hans blik fast.. Det var da ikke hans ansvar at nogen.. som ikke kunne holde til det fik tæsk, så kunne de da forfanden finde sig et andet job som de så kunne holde til, det var ikke Lukas opgave.. men det beviste også at.. den der hårde attitude.. den var vand.. når man først kom helt ind under huden på ham.. han var sikkert sukker sød.
Han smilede lidt og rystede let på hovedet, "Nej ikke specielt" sagde han bare, og tog så fat om dynene og trak den op over Lukas, "Men det kommer du til hvis du ikke tager dyne på.." sagde han blidt og måtte holde lysten til at kysse ham i panden tilbage.. det var måske at være en lille smule for.. venlig.. og aj.. det kunne han i hvert fald ikke. "Mhmm.. " mumlede han stille, han var ikke sikker.. Lukas kunne sikkert godt få et job.. bag et skrivebord.. sekretær? Eller.. måske bartender.. det krævede da ikke noget.. eller hjælper i en børnhave.. det var da fint.. men han skulle nok lade være med at sætte ham på plads lige nu.. desuden kunne han ikke bestemme sådan noget, man skulle være.. hans forældre.. hans kæreste.. eller bedste ven.. for at overhovedet.. sige det, så han holdt bare munden lukkede og prøvede at opføre sig ordenligt. Han tænkte så lidt.. hm. "Okay.. men kun hvis.. du ikke får flere blå mærker i mellem tiden.. og jeg tjekker efter.. " sagde han lidt halv strengt.
Han sendte ham så et venligt smil og blødte lidt op, "Du kan blive ligeså længe du vil Lukas.. lige så længe du vil.. sov godt.." mumlede han og kom langsomt på benene. Kiggede lidt efter ham og gik sløvt mod døren, han havde ikke lyst.. til at gå.. men han havde tænkt sig at snige sig ind igen når han sov.. så det gik jo nok.. hvad skulle han ellers lave en hel nat.. Lukas var det mest spændende.. der var sket i lang tid..

Lukas så på ham.. lidt overrumplet... "Jeg forsvarer..." begyndte han agressivt, men tav så.... jo han gjorde, det var jo det han sad og gjorde lige nu... Han sukkede, og gned sig kort i panden... Han måtte være mere... Ja han vidste ikke, knap så meget på dupperne hele tiden måske. Han trak på smilebåndet da han sagde han bare kunne lade være med at få tæv.. var det en mulighed? "Jaja... ser hvad jeg kan gøre" mumlede han. Lukas var ikke ligefrem særlig... trænet.. han trænede ikke. Han slogedes ikke... havde for det meste det hele i munden, og dog.. han havde slået en før, men havde så også forstuvet hånden ved den lejlighed.
Han så på Louis mørke øjne.. stædigheden lyste ud af ham.. Han var sikkert ikke særlig nem at overtale. Han så på dynen og lod ham gøre det. "Du havde bare kolde hænder.." mumlede han stille, og sendte ham så et forsigtigt smil... Nu hvor han tænkte over det, så havde han faktisk haft kolde hænder hele aftenen, både da han rørte ved hans skulder, og hans brystkasse, og nu her... Med de blå mærker. Han så på ham med et undrende udtryk i ansigtet, ingen nye blå mærker? "Jeg skal nok prøve" sagde han så, og smilede let af strengheden.. jaja, hvis han ville det... Han så på hans smil.. det gjorde hans træk så bløde, pæn.. pæn var det rigtige ord.. smuk. Lukas brød sig ikke om at tænke sådan... han kunne ikke sidde der og begynde at synes om Louis, de var vidt forskellige, Lukas skulle ikke bo der så længe og.. Han så hurtigt op da han rejste sig og så forvirret på ham "men.." begyndte han og stoppede lidt igen "Okay.. sov godt" sagde han så, og smilede stille "og tak.." nåede han lige.. at tilføje.. Han var faktisk rigtig glad for at være der, det var længe siden han egentlig havde haft det sådan. Han lagde sig ned og trak dynen ordentligt op og puttede sig.. det føltedes sjovt.. der var blødt over det hele... og varmt.. Varmen var overvældene. Så overvældene at han lod sig lulle ind i den, og faldt i søvn temmelig hurtigt.

Louis smilede bare lidt og kunne ikke lade være med at grine lidt.. og der skulle han så til at forsvare sig igen.. det var sødt.. men han ville gerne se om han ikke kunne komme lidt ind på livet af ham, på den venlige måde.. og få ham til at smile noget mere, og snakke stille og roligt.. det kunne være hyggeligt.. imorgen kunne de snakke sammen.. over en kop kaffe eller noget, inden de skulle på arbejde.. han havde bestemt sig for alligevel at tage derind, det kunne han lige så godt, det var heller ikke sjovt at side derhjemme alene.. han havde jo regnet med at Lukas ville være der, men han ville åbenbart også på arbejde, og så kunne han jo ligeså godt selv også.
"Ja det er rigtigt, jeg får nok varmen snart.." sagde han bare kort og smilede, "Tak det sætter jeg pris på.. sov godt.." hviskede han stille og så lukkede han døren bag sig, gik ind i sit eget soveværelse, satte sig på sengen. I lidt tid sad han bare og stirrede ud i mørket, så smed han sit tøj til vask tog et bad, tog et nyt lige så fint og dyrt jakkesæt ud og trak i det, det han skulle have på den følgende dag.. og så smuttede han ind til Lukas, hvor han sad i noget tid bare og kiggede, lænede sig ned over ham og studerede hans sovende ansigt.. så fredeligt.. så smukt.

________________________________________

Omkring klokken 7 halv 8, kunne han ikke holde den kørende længere, i stedet smuttede han ud gik ud og satte sig ind i bilen, da han kom tilbage bar han på to store poser og satte dem fra sig i det støvet køkken, han sukkede og gik så i gang med at tørre hver en lille milimeter af med en varm klud, støvsuede, støvede af og vaskede gulvet til alt skinnede, dog tog det ikke lang tid i hans tempo, så satte han varene på plads, bestik og diverse havde de allerede selv om det var noget gammelt pocelæn, men det gjorde ikke noget, det var bare lidt fint i det. ved 8 tiden gik han i gang med at lave mad, og fik hurtigt en engelsk morgenmad slæbt på banen, satte det på bordet sammen med kaffen og smilede af sit mesterværk.. det var helt hyggeligt.. at lave mad.. og havde en at fodre med det. Klokken blev halv 9 og han gik op af trappen for at vække The sleepy beauty..

Lukas sov igennem hele natten, som en sten. Han lagde overhovedet ikke mærke til Louis blik hele natten. Istedet rullede han sig sammen som en kat under dynen og sov... sov og sov og sov, som om han ikke havde lavet andet hele livet.
Han vågnede med et sæt den følgende morgen... klokken.. hvad? Hvad var klokken? Han panikkede, og så sig omkring med skrækken malet i ansigtet. Han skyndte sig ud af de varme dyner.. åh gud... åh nej. Han skyndte sig ud af døren. Hans tøj? Hvor var hans tøj... Hvor var hans Louis? Nej, bare... Louis, hvor var Louis?! Han så sig om i gangen.. Han måtte skulle et eller andet sted hen og finde sit tøj, han kunne ikke rende halvnøgen rundt i huset.. okay, ælle bælle...Den vej! Han fór ned af gangen i den gale retning selvfølgelig.
Han skulle jo ud af døren, han fattede ikke... Havde Louis bare ladet ham sove? Det varmede faktisk lidt midt i al hans stressen... at han havde ladet ham sove. Det var pænt af ham, men også tankeløst, klokken var jo ni!
Nå ja... han havde jo heller ikke rigtig nogen kunder på det tidspunkt.. Han kunne nok godt tilgive Louis, men han var nød til at finde sit tøj alligevel. Han stoppede sit løberi og så sig lidt omkring, og begyndte at gå. Huset var jo enormt! Og han var spurtet i den gale retning, væk fra Louis som han ikke anede havde været på vej op af trappen. Nu befandt han sig der... som han så ikke viste hvor var, og så uden tøj på! Iiih... "Louis?" prøvede han så, og åbnede en dør ind til en ny gang... Han skænkede ikke øst korridoren en tanke, han havde faktisk glemt den... fuldkommen. Lige nu ledte han officielt mere efter Louis end efter sit tøj. Det var lidt spøjst... Men han vidste hvor tøjet var så ved at finde Louis kunne han jo finde sit tøj, og så komme ud af døren, det gav jo fantastisk mening.

Louis ville vække Lukas, så han listede op af trappen, og stilte sig foran døren, den stod på klem så han skubbede den bare roligt op, men det var tydeligt at der ingen Lukas lå i sengen. Han stirrede lidt og rystede på hovedet.. Var han gået sin vej? Han sukkede og så ned, men hvem skulle så spise hans morgenmad? Han stirrede kort ud af vinduet med et lidt halv trist blik, inden han gik hen og redte sengen, lagde hans tøj på den, hvis han nu skulle komme tilbage efter sit tøj.. måske havde han bare gemt sig i huset? Han forlod værelset, og ville lige tjekke inden han var sikker på at Lukas var stukket af. Han hørte så hans navn blev nævt et sted i huset.. og det var ikke Charles.. gad vide hvad han egentlig gik og lavede. Det løb ham så koldt ned af ryggen da han fandt ud af hvor lyden kom fra.. få sekunder gik og han stod bag ved Lukas, tog fat i hans skulder og trak ham gennem gangen, tilbage til hans værelse, døren var lukket og han maste ham op af døren, kiggede ham tomt ind i øjnene og rystede på hovedet. "Jeg havde.. en regel.. og du brød den.." hviskede han stille.. han var ikke vred.. han var skuffet.. skuffet og stræk.. en smule bange.. Lukas kunne vær.e. han kunne være død.. der var regler.. og Charles var ligeglad, lod man et menneske vandre rundt i huset, så var der mad.. han fandt sig ikke i Louis små.. hygge lege.. han så ikke på mennesker som venner.. men som mad.. han kunne forfanden være død nu! "Straf.." hviskede han stille og så ham stadig ind i øjnene og bed tænderne sammen, for ikke at blive vred, han fik fat i håndtaget og skubbede døren op, og da han jo havde presset ham så hårdt op af den, faldt Lukas natruligt ind i rummet. Han sukkede stille, "Stuearast" sagde han så bare og pegede på sengen. "Tøj.. jeg er i køkkenet.. kom ned når du har taget tøj på.. og gå aldrig der over igen.." hviskede han stille, klemte et smil frem og forsvandt så.

Lukas så sig om.. korridoren virkede ældre hernede... var han kommet for langt væk? Hvor var Louis henne? "L-" begyndte han igen, og fik et kæmpe chok da han pludselig stod bag ham og trak ham med tilbage af de gange han var gået. Han så forskrækket om på ham med store øjne "Jeg ledte efter dig" begyndte han "Du gav mig et kæmpe chok" sludrede han videre, som om der ikke var noget galt, og blev så stille da han blev mast op af døren og mødte Louis tomme øjne, hvad...? Han sank stille da han hviskede.. "Undskyld..." sagde han stille da han opfattede hvad han havde gjort galt.
Han så overrasket på ham da han mumlede noget om straf... hvilken straf? Lukas spændte automatisk i kroppen, straf var lig med... Han sank igen, og lukkede øjnene, forventede jo slaget, men istedet væltede han baglæns ind i det lokale han havde sovet i og væltede på røv og albuer..Han ømmede sig og så op på ham med et blik der ikke forstod noget som helst... "Stuearrest?" gentog han med en vis undren.. det havde han aldrig fået, men han vidste jo godt hvad det betød, han mærkede vreden stige op i sit ansigt "Hvad!? Du kan da ikke bare... " begyndte han.. men stoppede så langsomt op igen... da Louis snakkede roligt og så smilede til ham.
Han havde jo egentlig også skuffet Louis.. brudt en af hans regler... men det var jo ikke med vilje! Det havde jo ikke været med vilje, han kunne da ikke bare være vred... når han ikke kendte til betingelserne..
Han rejste sig fra gulvet, og ømmede sig kort igen før han greb sit tøj og trak silkeshortsene af og lagde dem.. pænt på sengen. Han trak sit tøj på og smilede så lidt for sig selv, det føltedes godt at have tøj på igen, det der.. nøgenhed, var ikke lige ham. og nu! Ned i køkkenet og forhandle med Louis. Han skulle i hvertfald ikke have stuearrest!
Han skyndte sig ned.. denne gang, den rigtige vej. Han så sig omkring da han kom ned i køkkenet og så sig om efter Louis.. der var døren.. og der var køkkenet.. Han gik derind og fik øje på ham.. Han bed sig i læben.. og kløede sig lidt på armen.. han ville gerne undskylde, men han havde jo undskyldt! Han kunne ikke blive ved med at undskylde..
"Undskyld.." mumlede han så, temmelig dystert... "Men jeg vidste det altså ikke... jeg havde glemt det" mumlede han... "Tilgiv mig Louis" sagde han så i et lidt blidere tonefald, og fangede hans blik.

Louis vendte sig om da han hørte Lukas, og smilede bare, der var ingen af dem der fik noget godt ud af at være sure.. eller skændes.. så han lod det ligge, så måtte han afsone sin straf, og så var de kvit.. det var også den eneste måde han lærte på.. ikke at gå derover.. men han kunne jo heller ikke vide at det var.. et spørgmål om liv og død.. havde Charles været hjemme.. åh. nej det gik ikke.. han kunne ikke få lov til selv at strejfe rundt på den måde. "Godmorgen Lukas.." sagde han blidt og kiggede lidt på ham.. utrolig meget renere og pænere end i går.. meget beder. "Jeg har lavet morgenmad til dig.. kom" sagde han blidt og åbnede en dør, der viste ind til spise stuen, han tændte lyset hvilket var en lysekrone over et aflangt spise bord, med plads til flere end en almindelig familie, fra enden stod hans tallerken og et glas med juice i, så var det bare at gå i krig.
Han gengældte hans blik og smilede "Jeg har tilgivet dig men derfor har du stadig stuearrest!" sagde han bare og smilede lidt, "Jeg kan godt lide den måde du udtaler mit navn på.." mumlede han stille, mest for sig selv og trak stolen ud for Lukas, fik ham ned og side og skubbede ham ind, han satte sig på stolen ved siden af, den på hjørnet og smilede bare. "Har du altid boet her?" spurgte han så blidt, for at få en samtale stablet på benene.

Lukas så på ham "morgen.." mumlede han stille.. han følte sig underligt malplaceret der.. i køkkenet. Der var rent og pænt, og det var et køkken... han havde en elkoger? Men det var jo ikke... det var ret overvældene. "Morgenmad..?" gentog han uforstående, men han nåede ikke at spørge så meget, Louis førte an ind til en spisestue... der også lignede en balsal.. Lukas følte sig en smule overvældet.. der var ret mange siddepladser.. "Tak.." mumlede han stille "Skal du ikke have noget?" spurgte han da han lagde mærke til der kun var en tallerken.. hvad med Louis?
Han gik hen til sin stol... eller der hvor tallerkenen stod, og stod lidt og kiggede på det. Det elviske i ham forbød ham at spise kød, men... det menneskelige skreg på protein... og det var nok det sidste der vandt alligevel. Lukas var jo heller ikke vegetar som sådan.. men han spiste langt mindre kød end så mange andre. Han levede jo også meget af energibarer, det var en meget god måde at spise små måltider på, og holde sig på farten.. desuden tvivlede han stærkt på at han kunne lave mad. Det kunne Louis til gengæld.
Han måbede lidt da han sagde at han havde stuearrest... det kunne.... det kunne han altså ikke bare! "Men..du kan da ikke..." protesterede han stædigt, men han nåede igen ikke særlig langt med sine protester eller.. med noget som helst andet for Louis overrumplede ham igen med den der milde måde at være på.. han kunne jo ikke stå og råbe af en der opførte sig så venligt?! Kunne han ikke lige... iih! Han lod sig dumpe ned på stolen "tak.." mumlede han bare igen... hvad var der specielt ved den måde han sagde hans navn? "Hvordan siger man det ellers..?" mumlede han så stille, og så på ham da han satte sig.... han tog en tår af sin juice, og så henover glasset på ham... "Ja.." svarede han så da han havde sat glasset fra sig, og sukkede. Nå, han kunne ikke stille noget op, lige nu var det uhøfligt at gå, og utaknemmeligt... og han følte lidt han skyldte Louis lidt.. "Har du?" spurgte han så, og stak gaflen i æggene på sin tallerken og tog en bid uden at tage blikket fra ham.

Louis smilede bare lidt for sig selv, det var sjovt.. han var sød.. men nå.. jaja. "Det var så lidt, og nej tak jeg har spist" sagde han bare roligt, han vidste han ikke kunne holde den kørende for evigt, men han måtte jo bare sørge for at finde på en undskyldning hver gang de skulle spise.. det gik nok, han kunne fx sige han havde spist med sin onkel.. hvilket han også gjorde jo.. bare ikke lige hvad Lukas tænkte på når han tænkte.. nå ja.. hva fanden.. ellers kunne han jo arbejde sent og sige han havde spist på arbejdet, der var masser af muligheder, han kunne sikkert godt undgå det.
Han grinede lidt og nikkede så "Jov.. det kan jeg, hvis du bryder en regel så får du en straf, sådan er det her.. og det må du respektere.. " sagde han bare blidt, "Desuden er det den eneste regel der er, så prøv ikke at bryde den igen.." sagde han og smilede så bare, det var ikke fordi han prøvede at lege far eller noget.. han ville være retfærdig, og det syntes han også han var.. for hvis Luks blev straffet nu, så gjorde han det nok ikke igen, og så var det jo det hele værd alligevel. Han nikkede bare og smilede så "Nej jeg har boet i London hele min barndom.. og så flyttede jeg ind hos min onkel senere hen.." sagde han roligt.. dæk historien var ret perfekt, for den var næsten sandt.. bortset fra hele vampyr fasen, men nu havde han jo heller ikke været vampyr for særlig længe bare et par år.. så det var nemt at tale om sin ungdom som igår, for det var ikke 1000 år siden, og han huskede det perfekt.. og hvorfor så lyve.

Lukas og trak så på skuldrende.. det måtte han selv om... Havde han ikke ret travlt egentlig? Skulle han ikke på arbejde?..Lukas skulle være på arbejde.. det emste af døgnets timer, undtagen de tideligste morgentimer, og så hen af formiddagen. Eftermiddagen, aften og nat var de travleste tidspunkter.. faktisk var der allermest travlt om aftenen. Natten var mere viet til de der fulderikker der troede de skulle have noget at være høje på.
Han spiste det meste af maden på sin tallerken, men var til sidst nød til at stoppe.. han kunne ikke få en bid mere ned. Han lagde bestikket fra sig "Undskyld, jeg kan ikke mere..." mumlede han stille og nikkede mod sin tallerken. "Men tak.." sagde han, og mærkede hvordan vreden stadig ulmede lidt... det var uretfærdigt! Han kunne da ikke sige at han skulle blive der, han havde jo ting han skulle lave! Han sukkede dog... han kunne ikke bare sidde der og klage, han forstod godt at Louis var vred over hvad han havde gjort, men.. iih!
Han tog irriteret en tår af sin juice for at drukne irritationen og lyttede da han fortalte videre... det dulmede det hele lidt igen "Aha..?" mumlede han stille og vendte ansigtet mod ham igen.. Han havde været i et andet land, Lukas havde kun været... out of state.. og det var efterhånden længe siden. Han rejste sig og tog sin tallerken og bar den ud i køkkenet... Nu hvor han havde... stuearrest så kunne han da ligeså godt vaske sin tallerken op! Nå. "Skal du på arbejde?" spurgte han højlydt ude fra køkkenet og skrabede resterne ud der hvor der var en skraldespand.
Hvis Louis skulle på arbejde, skulle han så sidde på værelset til han kom hjem? Lukas krop ville helst ikke være med til den ordning, han kunne ikke bare... sidde stille... og kigge ud i luften! Tænk hvis det tog flere timer! Han sukkede, og så på tallerkenen.. men han kunne vel udforske vestfløjen..ikke? Han måtte jo ikke gå over til øst... Det havde han fattet nu.

Louis smilede bare lidt, han kunne godt fornemme det var lidt strengt.. hans straf altså, han havde det heller ikke godt med det, men hvad skulle han ellers finde på? Han kendte ikke til andet.. som barn var han selv bleven straffet på den måde.. den mest forfærdelige måde af alle.. Ingen venner, intet tv og ingen mobil.. kun bøger, lektier og luft.. masser af luft til at stiger ud i.. nej det havde aldrig været særlig sjovt. Andre voksne havde slået deres børn, forbudt dem at se deres bedste venner, forbudt dem.. andre ting de ville have.. banket dem halvt bevidstløse.. men nej.. Han så lidt på Lukas, han kunne aldrig.. aldrig finde på at.. nej, han var ikke rigtig særlig voldelig anlagt, i hvert fald ikke hvis det skulle være seriøst, og hvis han endelig skulle slås, så var det mest for sjovt, og med nogen på sin egen størrelse.. og nå ja.. race.
"Ja, men jeg arbejder hjemme fra.. hvad har du lyst til? Skal vi gå en tur.. se en film? Du kan læse en bog.. jeg ved ikke.. spille et spil? " sagde han roligt og smilede lidt, "Jeg vil gerne gøre det så.. behageligt som muligt.. jeg vil ikke ødelægge din dag.. eller gøre dig ked af det, det er ikke meningen" sagde han blidt og smilede så. Han gik ud i køkkenet så han kunne se på ham imens han talte i stedet for at side og råbe, han kunne jo sagtens høre ham.. men omvendt.

Lukas vendte sig mod ham da han kom ud i køkkenet og lyttede. Han havde stilt tallerkenen til vask, så han kunne koncentrere sig fuldt om Louis nu.. Det var faktisk en mild straf.. i forhold til hvad han fik ellers så var det her, næsten en lille ferie.. på trods af at det var en lidt begrænsende straf, i form af at han ikke selv fik lov at styre hvad han skulle lave. Han så kort ned af sig selv, og tænkte over mulighederne.. "Øhm.." mumlede han, pludselig en smule overvældet af at han kunne få lov til at lave alt muligt.. næsten som en fridag. Dog sov han som regel på sine fridage..
"Jeg.." begyndte han stille, og så på ham da han forklarede at han ikke ønskede at afstraffe ham som sådan.. Han tyggede lidt på det og nikkede så og sendte ham et smil "Nej, jeg ved det godt.. jeg er ikke ked af det" sagde han så, og rørte let ved sit hår... nej, han var ikke ked af det, han var faktisk glad.. når han mærkede efter så var han faktsik lettet, og glad... lidt overskudsagtig måske? "Hvad har du lyst til at lave?" spurgte han så og tog et par skridt væk fra køkkenbordet som han havde stået og lænet sig op ad, frem mod ham og smilede så til ham... Louis blev jo hjemme...så kunne de jo underholde hinanden. Han kunne forestille sig Louis var typen der spillede skak.. det kunne Lukas godt, men han vidste ikke om det var så hyggeligt endda, så ville han hellere udenfor og udforske... udenfor! Hvordan grunden så ud derudefra, se skoven... der havde ført op til selve godset. Mmhm!
"Altså jeg kan også selv gå lidt omkring... hvis du skal arbejde?" spurgte han stille og smilede skævt. Det appelerede nok ikke særlig meget til Louis efter hans lille morgentur.. men nu fik han jo faktisk chancen for at undersøge Louis! Eller... lære ham at kende... rettere. Host.

Louis smilede ømt til ham og nikkede så, det var godt han ikke var ked af det. Han betragtede ham da han strøg hånden gennem håret og sukkede stille og kiggede væk, han lænede sig op af køleskabet. Trådte ubevist et skridt væk fra ham da han kom tættere på.. han tænkte ikke rigtig over det, overhovedet.. men et eller andet.. svævende.. i luften.. noget? Der var noget, men det var ikke til at sige hvad det var endnu, kun at hans underbevidst hed havde lagt mærke til det. "Det var godt" sagde han roligt og lagde hovedet lidt på skrå, hvad havde han lyst til at lave? "Altså det ved jeg ikke.. det er ikke særlig tit jeg har gæster med hjemme.." sagde han forsigtigt, det var faktisk rigtig, det var første gang.. i meget.. meget lang tid han rent faktisk havde inviteret nogen med hjem.. hm. "lad mig vise dig noget" sagde han roligt og smilede drillende "Nej jeg vil gerne med, men jeg taler nok lidt i telefon.. alligevel" sagde han så bare roligt og gik et skridt frem, "Okay luk øjnene.. og ikke snyde.." sagde han så med et smil, og ventede til Lukas havde lukket øjnene helt, inden han forsigtigt lagde en hånd om ham og skubbede ham foran sig, frem ad, hen til hovede døren, ikke den vej de var kommet ind.. det her var ud til bag haven, med dammen.. og skoven.. og kæmpe haven.. og.. sne..
Han åbnede døren og slap Lukas. "Se.." sagde han stille og smilede forsigtigt. "Det har sneet i nat.." sagde han stille, han vidste ikke om Lukas var typen der hadet vinter og elskede sommer, eller omvendt.. men selv den der hadet kulde allermest.. kunne ikke lade være med at.. synes.. det var et smukt syn.. sne var smukt.. man behøvede ikke tumle rundt i det og bygge snemænd for at elske det jo.. man kunne nøjes med at kigge, ligesom Louis.. men alligevel han havde lidt på fornemmelsen at Lukas.. ikke havde noget imod at kaste lidt med sne en gang imellem. "Vil du med op og tage over tøj på.. så kan vi gå ud engang?" sagde han blidt og smilede lidt til Lukas's ryg.

Lukas lagde godt mærke til det lidt... ømme i hans smil, det gjorde ham lidt forlegen, men han smilede alligevel lidt tilbage... Han trak på skuldrende "Vi kan også bare lave det hele!" sagde han optimistisk, men... Lukas burde ikke love for meget, han var aktiv.. men på et tidspunkt gik han omkuld. Og han ville helst bruge så meget aktiv tid sammen med Louis nu da han havde.. stuearrest. Han så nysgerrigt på ham da han tilbød at vise ham noget... og nikkede bare ligegyldigt til at han skulle tale i telefon, jaja... nu ville han gerne se hvad han ville vise ham! Han lukkede sine øjne i, helt tæt.. mens han lyttede til Louis stemme. "Nejnej, jeg snyder ikke" mumlede han og smilede skævt.. han kunne godt finde på det.. men nu lovede han jo, så...
Han mærkede at han blev ført... et eller andet sted hen, et par skridt igennem et andet lokale måske? Han åbnede øjnene da han fik besked på at se og så sneen... først var han lidt overvældet "Sne.." sagdehan overrasket og lagde en hånd på dørkarmen og lænede sig ud, og trak frisk luft helt ned i lungerne, og vendte sig så mod Louis "Det kan jeg se.. en hel del ovenikøbet.." mumlede han stadig med overraskelse i stemmen. Sneen lå urørt som et kæmpestort hvidt tæppe... Lukas kunne ikke lade være med at få samme lidt destruktive følelse som alle børn fik når de så sandslotte.
Han glædede sig lidt til at komme ud i det, for det skulle de da helt sikkert! Han så hurtigt på ham da han tilbød at de kunne gå ovenpå og så ud "Ja!" sagde han hurtigt, og vendte sig ordentligt imod ham, de skulle helt sikkert ud i det der! Ja! "Kom kom" sagde han og puffede let Louis væk fra døren.. og smilede skævt til ham. Han skulle bare have sko på, så var det klaret... eller aj, han havde en overtrøje ovenpå, sådan en tyk hættetrøje i sin taske, den gik sikkert an. Det var jo ikke fordi de skulle være derude så længe...
Han skyndte sig op af trappen, men ventede også lidt på Louis så han kunne følge med "kom kom" grinede han, og løb ind på værelset og hev den tykke trøje på.

Louis smilede bare varmt til ham, "Ja det er ret flot ikke.." sagde han blidt og kiggede ud, han synes det var smukt.. og havde der været solskin havde det sikkert glimtret som en million diamanter.. men havde der været sol havde han sikkert stået i flammer, eller et eller andet, så til hans held, var der over skyet.. og skulle være det hele dagen, så skulle han heller ikke.. finde på flere små løgne, han brød sig egentlig ikke særlig meget om at lyve for Lukas, men det var jo nødvendigt en gang imellem. Han fulgte med ham oven på og smilede bare da han blev ivrig, det var sødt.. hvad han havde forstillet sig.. Lukas var den type.. der så det store.. i det lille.. det var herligt! Han gik ind på værelset og fandt sin egen frakke frem, tog sko på.. halstørklæde og skinvanter og gik ind til Lukas og stirrede lidt på ham, "Skal du ikke have mere på end det.." brummede han lidt surt i det og rystede på hovedet, "Nej det finder jeg mig ikke i.. ny regel.. skal man uden for skal man have jakke, sko, halstørklæde, vanter og også gerne hue på!" sagde han bare og gik hen til klæde skabet og åbnede det igen, fandt en blå vinterjakke frem, med fór inden i rakte den til Lukas, "på med den.." sagde han bare, og så et sort halstørklæde, et skin vanter, og en hue. Han lagde det på sengen og kiggede på hans sko og rystede på hovedet af ham. "Og imorgen køber vi nogen rigtige vinter støvler til dig.." sagde han bare roligt og sendte ham så et varmt smil. "På med det! " sagde han med et stort smil, "Jeg går ud.." brummede han så og gik ned af trappen og tog sin telefon op af lommen kiggede på den.. han ville lige ringe og sige han blev hjemme idag, arbejdet lagde på hans computer, og det meste gik på at ringe rundt, og holdte styr på den masse, og sørge for at de under ham.. gjorde det rigtige og gjorde det til tiden. Imens han ringede op fandt han sin pakke smøger frem, og lagde en mellem læberne og tændte den. Han fik fat på sin sektrær og fortalte hende kort at han arbejde hjemme idag, og var der det mindste skulle de endelig bare ringe. Han lagde på og vendte sig mod Lukas der var kommet ned af trappen. Han smilede stort til ham.

Lukas nikkede, det var det var det... sne over det hele! Han blev dog stoppet af Louis, der virkede utilfreds med hans valg af tøj til.. sneen. Lukas havde ikke tid til at skulle pakkes ind altså.. kunne han ikke se det? Han sukkede opgivende da han fik en ny regel "Du kan altså ikke bare lave regler.. for så kan du jo lave regler om alting" klagede han, for så kunne han jo lave regler om alting, og hvad skulle lukas så stille op? Havde han slet ikke noget at sige? Han demonstrerede dog ikke, det ville tage for lang tid, og han ville jo gerne ud..Han tog jakken på.. og halsterklædet, og huen... og vanterne... Han følte sig lidt..uformelig da han stod der med alle de der ting på, han kunne jo ikke bevæge sig! Hvad havde Louis forestillet sig? Og han larmede når han gik.. og var ved at kvæles af varme, for der var jo pænt varmt indenfor i forvejen.. men han kunne godt se det var bedre hvis han skulle ud i snevejr, det var jo ikke byen, hvor sneen lå i grimme brunlige bunker ude i kanten af vejen..
Han så hurtigt på ham da han snakkede om at købe sko, nej nu måtte han altså lige... og så smilede han det der smil.. igen, og gik. Så stod Lukas der og blev rød i hovedet, og kunne ikke stille noget op.. Lukas blev stående et par sekunder, men gik så efter, ellers så smeltede han altså.
Han modstod trangen til at række tunge af ham da han smilede og gik helt ned til ham. Han stilte sig på tæer da han kom ned til ham og tog hans smøg "du dør af det.." mumlede han, tog et sug, og lagde den pænt på plads igen mellem hans læber inden han sendte ham et skævt smil, og skyndte sig ud til døren, og stod allerede ude i sneen... Den knirkede under skoene, og han sank ned til anklerne... der var faldet en hel del, han havde ikke forestillet sig at den var så dyb.
"Hvor skal vi gå hen?" spurgte han og så sig om... der var masser af muligheder, de kunne gå alle mulige steder hen, stedet virkede stort nok!

Louis grinede bare lidt og rystede på hovedet, "Nej okay.. så ændre jeg lidt på den, så dækker den lidt mere.. og så lover jeg ikke at lave flere regler.. alt hvad der kan skade dig fysisk får du ikke lov til.. slut" sagde han bare og smilede lidt, "Man kan dø af kulde.. eller få forfrysninger.." sagde han bare og kiggede lidt på sneen.. et barn ville nok havde gået på jagt efter istapper.. væltet rundt i sneen eller bedt om en kælk.. men Lukas virkede nogen lunde til at have styr på sit barnlige jeg.. så var det bare synd at Louis ikke havde.. han ville lege! Han så lidt efter smøgen og grinede så bare.. nej.. nej det kunne han ikke.. "sjovt.." sagde han bare og smilede og lagde hovedt lidt på skrå, og kiggede ud i den store have, og smilede lidt da han fik øje på skoven.. og søen... hmm. "Jeg har.. en ide.." sagde han stille og kiggede ned, da han så op igen så han Lukas i øjnene med et drillesygt smil, og gik langsomt hen til ham imens han tog et hiv og lod røgen stige ud af hans næse så han lignede en drage.. han holdte hans blik fast til han kom helt over til ham og sendte ham sit frækkeste smil. "Løb.." hviskede han bare, og pegede mod skoven.. "Hvem kommer.. først?" sagde han så drille sygt, og vendte sig om, og stilte sig klar til at løbe, han kiggede lidt på Lukas.. det var ikke svært at regne ud.. men stadig.. han ville lege!

Lukas sukkede, men smilede lidt af det alligevel.. Det var meget sødt at Louis gad bekymre sig om ham på trods af at de lige havde mødt hinanden. "Jeg kan altså ikke love at jeg aldrig kommer til skade" mumlede han så, og smilede skævt til ham. Han ignorerede at han snakkede om at dø af kulde, ikke Lukas! Han kunne det hele... og hvis han ikke kunne, så kunne han jo bare gå ind igen.Easy peasy. Han så på Louis da han snakkede om en ide, og løftede et øjenbryn. Han kunne godt mærke det rykkede i kroppen ved det drillesyge blik, han pønsede på et eller andet...
Han smilede skævt og forventningsfuldt, han kunne næsten læse Louis blik... de skulle lege! Det var lidt tid siden Lukas havde leget med sne, men sådan noget rustede ikke... lige nu var det faktisk det han havde mest lyst til, og så kom Louis der og lignede en drage! Han skulle ikke hviske det to gange, Lukas var allerede vendt om og var styrtet afsted, så sneen føg ud til alle sider. Han bandede lidt over det vintertøjet, men... det var jo stadig bedre end at skulle diskutere med Louis, og fryse selvfølgelig, men han kunne overhovedet ikke bevæge sig optimalt. Han havde godt hørt ham da han spurgte hvem der kom først.. Og altså...Lukas havde jo et rimelig forspring? Han vendte sig for at se om Louis var med da han nåede hen til skoven... det var faktisk en rigtig skov.. først havde han troet at det bare var et lille skovbælte, men når han kiggede ind mellem de mørke stammer kunne han godt se at det strakte sig lidt længere end han først havde troet.

Louis kunne ikke lade være med at grine da søde Lukas løb afsted endnu før han havde fået talt ud. Han stod bare lidt og kiggede efter ham, der var jo forholdsvist langt, og man skulle også uden om søen, de havde en ret stor have jo.. Han smilede da Lukas var ved at nå i mål først.. og satte så i løb, lydløst stoppede han op bag ham da han vendte sig om for at se efter ham, han grinede stille. "Du var du længe om.." hviskede han drillende og strøg ham i nakken, inden han forsvandt igen, lydløst.. ind mellem træerne, og grinede bare højt, så Lukas nok ville følge efter ham. Der gik flere sekunder hvor han bare løb lidt rundt, inden han fik færten af Lukas igen og fandt ham mellem træerne, få sekunder og han havde trangt ham op i en krog mellem træerne, og stod bare utrolig tæt på ham, så han måtte gå et skridt tilbage og stå med ryggen op af et træ.. Louis fulgte med, og betragtede hans skinnedne blå øjne, han lænede sig så tæt på.. at han kunne mærke.. hans varme ånde i ansigtet, lagde en hånd på hans kind.. han kunne mærke.. pulsen der dunkede derunder, høre hjertet slå.. han var så fyldt af liv, blodet der pumpede rundt, farvede de kolde kinder røde.. han var så smuk. Han smilede djævelsk, og så slap han ham igen og var væk inden i skoven. "Lukas!" kaldte han drillende imens han cirklede usynlig om ham mellem træerne. Langsomt fik han samlede lidt sne sammen og formede en kugle af det. "Lukas.." hviskede han mere drillende, "Hey!" grinede han og trådte frem fra sit skjul og kastede sneboldten efter Lukas, så den ramte ham lige der.. hvor hans hjerte sad. Han havde ikke kastet særlig hårdt, det var for sjovt.. det var en leg jo.. Han krøb i skjul igen, imens han høje grin lød over hele skoven, og han begyndte lydløst at cirkle om ham igen.

Lukas var overrasket over at han ikke umiddelbart kunne få øje på Louis, først da han strøg ham i nakken bag det bløde haltørklæde fandt han ud af at han allerede stod der.. og var kommet først? Han havde fået et lille chok, og nu var han væk igen... "Hvad?" sagde han lidt forpustet.. og så sig om efter ham.. Han gik lidt rundt mellem træerne, hvor var han blevet af?
Først da han stod foran ham igen, og han fik et lille chok igen "du kan altså ikke bare forsvinde sådan.." sagde han smilende, han anede jo ikke hvor han var blevet af altså... og dog, Lukas var ret sikker på han kunne finde tilbage, de havde jo lavet spor. Han blev opmærksom på at Louis havde lænet sig ind mod ham, og han ikke rigtig kunne gå flere skridt bagud. Det var lidt som om tiden stod stilel et par sekunder, som om skoven omkring dem tav..
Louis hånd var kold mod hans kind der faktisk også var.. temmelig kold.. Han studerede hans mørke øjne med undren. Hans ansigt var så udtryksfuldt, han så overhovedet ikke ud til at bære spor efter at have været forpustet eller overhovedet.. at have løbet, han så helt rolig ud... øjnene, næsen... læberne. Han sank kort, da han pludselig var væk igen og så sig lidt forvirret om.
Han var lidt rød i hovedet... eller i kinderne... i hvertfald, han kunne ikke sige om det var efter at have løbet eller efter Louis.. han skubbede tanken væk, det ville han ikke. "Louis?" mumlede han til svar på hans navn, og så sig om efter ham. Han mærkede det lette tryk, og sneen der sprøjtede op i ansigtet på ham, og gik et par skridt baglæns...Nå! "Så det er sådan vi leger..." mumlede han djævelsk, og sørgede for at forsvinde ind mellem træerne. Han sank ned på hug, bevægede sig langsomt... han vidste ikke om det var det elviske i hans blod, eller om han bare var god til det for han fik faktisk øje på Louis... og var heldigvis så heldig at han faktisk opholdt sig bag ham... Han smilede skævt og samlede noget sne sammen. Han foldede det sammen i hænderne til en lille bold, og kylede den så efter ham og sigtede efter hans nakke.

Louis smilede bare og lænede sig op af et træ og smilede lidt for sig selv, han var.. han var så sød, det var svært at.. lade være med at stoppe op, og kigge.. og bare.. ja.. han sukkede. "Jeg leger gemmeleg.. kom og find mig!" sagde han bare drillende og gav et blidt suk fra sig, Lukas kunne godt finde ham hvis han ville, han stod jo for det meste stille, eller gik rundt.. det var jo ikke fordi han var rigtig usynlig bare hurtig, men lige nu stod han stille.. og hvad var der også sjovt i at lege senbold kamp med en der ikke havde en chance for at skyde igen. "Ja.." mumlede han stille og gik rundt om træet og kiggede lidt på Lukas nakke, han smilede og gik om bag et andet træ, lyttede efter hans skridt, det var utroligt nemt at undgå ham.. han kunne sikker gå rundt i ring om ham i lang tid.. men det var der altså inden sjov i, så han blev stående bag træet, så kunne Lukas følge lyden af hans stemme. Han smilede da han hørte hans stemme igen og hørte så skridt bag sig, diskret skrabede han noget sne af et træ og formede sin egen snebold! Det var jo sjovt. Han lyttede efter lyden da sneen ramte ham i nakken og grinte bare højt og vendte sig om, og kastede en efter Lukas som ramte hans hue, så den faldt lidt af. Han smilede og løb i menneske tempo ind mellem træerne, og gemte sig igen, imens han formede en snebold mere, trådte frem, og skød den efter Lukas, med vilje ramte han ham ikke.. et menneske kunne jo ikke ramme plet hver gang vel.. Han samlede noget mere sne op og smilede bredt.. han var sød.

Lukas sukkede højlydt "nånå, det var derfor du gik?" grinede han...det kunne han da godt lige indformere om... en anden gang. Han smilede skævt og grinede da snebolden ramte plet, lige i nakken på Louis, men fik travlt med at komme væk da han smed en efter ham og ramte ham i hovedet.. Hans hue blev slået skæv, og han måtte ind bag et træ og rette på den.. og børste sne af.. "Det var godt ramt.." sagde han, og lagde mærke til endnu en snebold der kom flyvende og skreg kort og skyndte sig i dækning bag træet, men denne her fløj dog forbi og han grinede af det.
Han skulle hævne sig, men Louis var temmelig hurtig... han samlede noget sne igen.. den eneste måde ligesom at vinde på var at overrumple ham.
Han skyndte sig frem fra træet og løb hen til Louis og væltede ham om i sneen så han lå nederst og han sad på hans mave, med knæene i sneen "hævn!" grinede han, og lod sneen falde ned i ansigtet på ham... Han blev dog siddene og grinede fortsat, det var altså for sjovt.. Han trak sin hue af og tørte lidt af sneen væk "Undskyld" grinede han og lagde en hånd over sin mund for at stoppe, men det var virkelig ikke nemt, Louis ansigtsudtryk...
Han var altså sød.. han vidste ikke at Louis kunne være så barnlig, der i sit jakkesæt og sin pæne attitude.. og så var han fjollet og legede gemmeleg! Og smed med snebolde.. hæh! Han var begyndt at syntes meget bedre om den ellers lidt sære forretningsmand der havde givet ham udgangsforbud.. Lige nu var det nok mere noget der morede ham end det var en egentlig straf... vidste Louis godt det?

Louis sukkede stille og gemte sig bare bag træet og ventede lidt.. han kiggede ned da hans telefon begyndte og ringe og trak den op af lommen.. hmm ukendt. Han klikkede på den grønne knap og tog dne op til øret, han fik så et chok da han blev væltet omkuld i sneen, og så op i Lukas smukke øjne, inden han blev nød til at lukke dem da han fik væltet en masse sne i ansigtet, han rystede lidt på hovedet og gav et par skrige agtig lyde fra sig, holdte telefonen væk og grinede så. Han sukkede dybt og tørrede sneen væk, og flyttede hans hue, "Gå så væk med dig.." mumlede han bare og grinede som han talte til en hund, han lod dog bare Lukas blev sidene, tog en finger op til læberne og viste ham han skulle være stille "sshhh.." hviskede han, og tog så telefonen ind til øret. "Louis.." sagde han stille, og smilede så bare stort, "Ja jeg er hjemme!" sagde han roligt og kiggede væk fra Lukas, "Nej.. jeg har besøg.. ja.. undskyld.. jov jeg kommer nu.. nej han er.. du ved.. han har spist morgenmad.. i køkkenet.. og rødmer.. nogen gange.. så.. nejnej.. jeg har ikke fortalt ham det! Jaja.. vi kommer nu.. nej.. jov han skal med.. og nej vi har ikke rørt ved dine ting.. slap nu af.. jaja, kommer nu" mumlede han og smilet var ligesom blegnet lidt, "Han er så irreterende.." mumlede han bare som en sur teenager søn der havde fået skæld ud af sin far, han smilede så op til Lukas. Satte sine hænder i hans bryst og væltede ham om kuld i sneen, "Kom.. min Onkel er kommet hjem" sagde han roligt og gav ham en hånd og trak ham med op. "Desuden.. så kan du ikke bare undskylde.. bag efter.. man kan ikke bare gå og slå folk ned, og så sige undskyld det jeg ked af bag efter.. så er det nok bedst helt at lade være med at gøre det.." sagde han bare og smilede drillende til ham, inden han begyndte at gå tilbage mod huset, sammen med Lukas.

Lukas så nysgerrigt på ham da han tog telefonen og grinede bare lidt da han talte til ham som om han var en hund. Han blev bare siddene og så lidt på telefonen.. han sagde dog ikke noget.. lyttede bare.. han undrede sig over hvem det var han talte med... måske var det hans arbejde? Han virkede så alvorlig. Han blev siddene, og fik et halv fjendligt blik i øjnene da han sagde at han rødmede "det gør jeg i hvertfald ikke!" hvæsede han lavmælt, og rødmede selvfølgelig. Han spidsede ører... som i forvejen var lidt spidsere end normalt.. men stadig.. Hvad havde han ikke fortalt? Hvem var det der?
"Din onkel?" spurgte han så, og lagde hovedet på skrå... hvad i alverden ville hans onkel egentlig sige til.. til Lukas? Han var jo ikke en særlig traditionel.. besøgende. Han fik et chok da han blev væltet bagover i sneen "argh!.." grinede han, og kastede en håndfuld sne efter efter Louis, og blev hevet på benene. "Jeg undskyldte for sneen.. det var lige i overkanten.. men det var sjovt og du fortjener det nu" brummede han, og gik med op mod huset.
Han kunne dog ikke lade være med at spekulere lidt... hvis Louis onkel var halvt så højt på strå som Louis ville han nok blive temmelig befippet over at se Lukas..Der var jo stadig en gigantisk afgrund... socialt mellem Louis og Lukas. Selvom de var begyndt at svinge ret godt sammen. Han var fuld af sne da de trådte indenfor igen, og så på Louis "hvor skal jeg ligge... tingene?" hviskede han og hentydede til vintertøjet..
Han var ikke bange for at han skulle finde hans stoffer, de var godt gemt væk i tasken. Han anede jo ingen uråd om Louis.. han var bare lidt underlig, og havde kolde hænder... men det var der jo mange der havde..