en aften i byen - Ashley Victoria

hun nikkede "ja det er han, næsten et barn, hvis det er okay jeg spørger hvor gammel er de" spurte hun og stillede glasset fra sig, hun hævede spørgende det ene øjenbryn, mens hun betragtede ham blidt. hun nikkede "nok er jeg lidt af en sort seer, men nej jeg synes ikke jeg vil drage forhastet konklusion af andre som jeg ikke kender" pointerede hun med et smil

"mig? omkring firehundrede, jeg gider ikke tælle hvert år mere, hvad med dig selv?" spurgte han nysgerrigt. "Det er jeg glad for at høre" sagde han med et lille smil. Han kiggede på hende og overvejede, om det virkelig var alt Logan havde sagt, og besluttede sig for selv at spørge ham, når han kom hjem.

hun nikkede "fire hundrede, jamen så er vi jo næsten lige gamle, jeg er selv 76 år ældre end dem" hun smilede og så ned på glasset "jeg må sige at de har virkelig været heldig med ham, så må jeg spørge, hvis man vælger at gøre en person til sin slave, kan de så overhoved gøre noget friviligt" spurte hun og kørte noget hår om bag øret

Han smilede svagt, "du husker det så præcist? jeg må sige jeg er imponeret" sagde han og smilede svagt. Han tænkte over det, "Ja, det han de vel .." sagde han, "det er svært at styre alt, hvad folk gør" fortsatte han, "men om de gør de ting de gør frivilligt, eller fordi man siger eller ønsker det, det er svært at vide" sagde han eftertænktsomt. "Lige i det her tilfælde må han gøre stort set, hvad han vil om natten" sagde han.

hun grinede "oui, jeg har brugt mange år af mit liv på at besøge min afdøde mands krav så, på den måde holde man vel lidt styr på det hele" sagde hun med et blidt smil, hun nikkede og lyttede overraskende interesseret "aha, det lyder interessant" hviskede hun og fik hurtig bestilt en ny drink, da den anden var tom

"Det er jeg ked af at høre" sagde han oprigtigt, "det må være hårdt ...". Han nikkede lidt, "der er selvfølgelig visse regler" sagde han og trak på skuldrene, "men så længe de bliver overholdt, må han gøre hvad han vil". Han betragtede hende lidt, "nogen særlig grund til at det interessere dig?" spurgte han.

hun trak på skulderne "det er det skam også, men vi var åbenbart ikke ment til at være sammen, da manden åbenbart næsten fandt det frastødende at lade mig føde hans børn" hun rullede med øjnene og tog imod sin drink med et smil "ja faktisk jeg har som jeg har sagt selv overvejet at tage en slave, jeg er en smule ensom, hvis man kan kalde det det, det kan være ensomt at leve 476 år helt alene" hun trak på skulderne og så på sit glas

Han nikkede, "ja, det bliver hurtigt ensomt" sagde han, " hvad har du så tænkt dig at gøre?" spurgte han nysgerrigt, "vil du finde en som bliver ved dig frivilligt, eller vil du holde ham eller hende fanget?" fortsatte han.

hun trak på skulderne "altså jeg havde tænkt på friviligt, men hvis de er besværgelige lære de hurtigt at lystre og yde, men lever ikke så mange år som jeg har uden at lære et par finter eller to" hun smilede blidt og kørte en hånd igennem håret "men jeg kan forstille mig det bliver svært, men man skal være bare holde hoved højt og tænke positivt, er det ikke hvad de varmblodet siger" spurte hun stille

Han nikkede, "hvis jeg skulle komme med et råd, så find en der selv vil" sagde han med et svagt smil, "det andet er ... " han ledte lidt efter ordene, "besværgeligt, der er alt for mange spørgsmål, og alt for meget at fortryde" sagde han og trak svagt på skuldrene, "ikke fordi det ikke har været det værd ..." fortsatte han og smilte.

hun nikkede og smilede "jeg tager imod deres råd, som er meget godt" hun smilede og nikkede "jeg ville ønske jeg havde haft en så god ven da jeg var i live, det havde gjort det hele meget lettere at skulle kapere også bare at blive forvandlet på den måde" hun gned sig på nakken og sukkede kort

Han nikkede, "jeg forstår dig godt ..." sagde han, "jeg husker også, at det var en hård tid, lige efter" han lo svagt, "men jeg brugte nu ikke særlig lang tid på at komme mig ...". Han betragtede hende lidt, "hvis du er heldig, kan det være du finder en anden vampyr, en du kan dele dit liv med ..." sagde han, "det ville næsten være nemmere end at skulle finde et menneske".

hun nikkede "hvordan skete det for dem, da de blev forvandlet" spurte hun stille med et lille smil, nysgerrighed var begyndt at blomstre i hendes øjne, hun nikkede kort og så på sine fingre "ja det siger alle jo, og måske er det bare mig der er noget galt med" hun trak på skulderne og vendte rundt så hun sad med ryggen til bardisken, hun lænede sig op af en og så på ham med blide øjne

"jeg blev bidt, jeg kan ikke huske af hvem" sagde han og tænkte tilbage, det var efterhånden så mange år siden "jeg husker smerten eller jeg kan huske at jeg følte smerte dengang. Hm ... jeg tror ikke det var meningen jeg skulle have overlevet, i hvert fald så jeg aldrig vampyren igen" sagde han og trak på skuldrene, "hvad med dig? hvordan foregik det i dit tilfælde?".

hun nikkede stille "men de overlevede da, det er godt" hviskede hun og smilede blidt og varmt, stille drak hun fra sit glas "det var et bal og jeg var på vej hjem, grædende mere præcist, da et eller andet angreb mig bagfra, og smerten tog over, jeg husker at vågne op i mørket alene og bange" hviskede hun og sukkede stille

Han nikkede, "i det midste klarede du den også" sagde han med et stille smil, "det er sjovt at tænke på, hvor mange år det er siden ..." sagde han og kiggede ud i rummet mens han tænkte tilbage. "Og på, hvor meget der har ændret sig ..." fortsatte han og smilede så, "det er noget af det, som gør det værd at leve evigt, forandringen".

hun nikkede stille "ja at leve så længe, at se så meget, det er helt ufattelig så mange man dræber på sin vej, jeg ved ikke hvor mange jeg har nyd at dræbe, hvor mange jeg har nydt at torturere, at se livet sive ud af" hun smilede og lænede sig tilbage i stolen "jeg nyder det virkelig, blodet er det bedste" hun slikkede sig om munden og sukkede

Han skævede til hende, "jeg ved nu ikke ..." sagde han tænktsomt, "skal jeg være ærlig, så giver det mig ikke den store nydelse" sagde han og trak på skuldrene, "jeg foretrækker at betragte dem mens de er i live" fortsatte han med et svagt smil, "jeg prøver at dræbe så sjældent som muligt ..".

hun hævede det ene øjenbryn og grinede kort, indtil hun så han var alvorlig "seriøst, det har jeg aldrig hørt om før, en vampyr der ikke nyder sig af at dræbe, at jage" hun rystede på hovede og lod tungen glide hen over hugtænderne, mens hun betragtede en mand med et sulten blik "jeg kunne ikke forstille mig hvordan det ville være hvis jeg ikke kunne nyde det dejlig blod" hun blinkede til manden og trak tænderne ind så han ikke så dem

"Jeg nyder skam blodet" sagde han og smilte svagt, "og jagten er også ganske underholdende, det er drabene, jeg ikke nyder specielt" forklarede han, "desuden er det så besværgeligt at skjule ligene, jeg kan finde bedre ting at bruge en aften på", han lo svagt, "for eksempel at sidde et sted som her og føre en interessant samtale".

hun hævede det ene øjenbryn "synes du at dette er en interessant samtale" spurte hun og lagde benet over kors, "men jeg nyder da drabende, det for mig til at glemme fortiden og føle mig stærk og frist, som om jeg kan klare alt og alle" hun lænede sig op af bordet med et blidt smil

Han lo svagt, "det gør jeg, det er altid spænende at snakke med andre vampyre, udveksle historier og erfaringer" sagde han og trak let på skuldrene, "desuden nyder jeg at have selskab". Han nikkede, "jeg kan godt følge dig, men jeg får det ikke sådan længere ... de første hundrede år måske, men ikke længere".

hun smilde "jamen det lyder da godt" hendes smil forblev på i noget tid før hun lod øjnene køre rundt "aha, jeg nyder det bare så meget jeg kan, for gør jeg ikke det, vil jeg bryde sammen og det vil ende galt, jeg vil gå ned på grund af mangel på solen" forklarede hun med et lille smil

Han nikkede, "jo ... solen" sagde han med et lille grin, "den savner jeg nu også af og til" Han betragtede hende lidt. "Du savner den måske meget?" spurgte han nysgerrigt, det var længe siden han havde haft mulighed for at drøfte den slags med en anden vampyr, det var et behageligt brud på hverdagen.

hun nikkede stille "da jeg var menneske var jeg et ude person, så da jeg pludselig ikke kunne komme ud mere, det knuste mig og det er kun på grund af disse drab at jeg kan lade hver med at tænke over det" sukkede hun og lagde hovede tilbage