Breve og andet vigtigt //Charlie//

"Okay.." sagde Charlie stilfærdigt og tog sig til brystlommen, hvor hun vidste, hans visitkort lå trygt ventende. "Samme tid, samme sted. Jeg har tingene med." Hvad mon en paladin var. Thomas havde tilsyneladende valgt at overhøre hendes spørgsmål, måske fordi det var uvæsentligt, eller også fordi det var ubehageligt. Hun smilede, trykkede hans hånd igen og begyndte at gå over mod døren til trappen.

//muligvis OUT og videre til et nyt af samme slags?//

Thomas smilede for sig selv da hun forlod taget. Han havde ikke valgt, ikke at svare på hendes spørgsmål, han havde simpelthen glemt at svare. "Samme tid, og samme sted." Bekræftede han. Da hun var gået, vente han sig om og løb mod kanten hvor han sprang mod den anden bygning.

//Vi kan bare forstætte i samme emne, det har jeg gjort før og det virker fint.//

//Cool n_n//

Charlie gik en anden vej hjem, end da hun gik ud. Hun så ingenting, hverken på gaden eller på himlen, og vel hjemme tænkte hun ikke rigtigt over faren for at blive overvåget. I stedet spiste hun en smule pasta fra dagen før og så et meget højt antal af en gammel tvserie, hun havde glemt, hun havde. Midt på natten ringede hun til banken i Schweiz, som bekræftede //Hvis Thomas har været så flink// at der var gået et stort beløb ind på hendes konto.

Hun strøg afsted allerede tidligt på dagen. Med sig havde hun en lille rygsæk. Hun gik i butikker og drak god kaffe på en lille café, skærmet mod omverdenen af en tyk bog. Hun så ingen spor af hvide vinger.
Da det aftalte tidspunkt nærmede sig befandt hun sig 'tilfældigvis' i netop det område. Hun stod lidt og røg, før hun næsten ubemærket gled ind i selve bygningen gennem et knust vindue.

Thomas sprang et par bygninger, og arbejdede sig ned af indtil han til sidst befandt sig på gaden. Parkour var en genial og let måde for en vampyr at bevæge sig gennem byen på, men det var ikke ideelt når man skulle jage. Han fik en god potion blod fra en mand ved et busstoppested, og efterlodham bevistløs på bænken, inden han ringede ind til rådets kommando central, for at få at vide om der var andet han skulle tage sig af.

Han brugte resten af natten på at stjæle, en opskrift på en eliksir, der var faldet i nogle menneskers hænder. Der lå allerede rigeligt af den slags på nettet, lige for næsen af menneskene, og der var nok at gøre med at censurere den slags, selvom menneskets generelle opfattelse af at den slags ikke virkede, var det bedste skjold mod et maskeradebrud. Alligevel var det vigtigt at konfiskere så meget det kunne lade sig gøre.

Han brugte dagen på at hvile sig i sin lejlighed, han sov ikke men nød ellers de samme adspredelser som mennesker så som TV og computer brug selvom han ikke spillede men førte sine forretninger, og skrev computerprogrammer for firmaer. Han overførte de penge der skulle til, så de var ikke gået ind på Charlies konto, på det tidspunkt hun tjekkede. Dokumentet han havde stjålet lagde han i sin personlige samling, for rådet var ligeglad med hvad der skete med den, så længe den var sikker. Så snart mørket faldt på igen, forlod han døren. Han brugte gaderne denne gang, og klatrede let op af siden på bygningen. Han gjorde det for at holde sine evner ved lige, for der kunne blive rigtigt brug for ham. Da han nåede taget, gjorde han ikke noget forsøg på at skjule sin tilstedeværelse, men tændte selv en cigaret og kiggede rundt efter Charlie.

Hun dukkede op næsten med det samme, en smule stakåndet og med røde pletter på kinderne. "Tog trappen i løb," informerede hun med et smil, da hun fik øje på ham. "Så overførslen er på plads. Det er kanon." Hun satte sig på hug og åbnede tasken. "Her kommer varen." Hun hev et ringbind med Hello Kitty-motiv op og lagde det fra sig på taget mens hun fandt et andet ringbind. Dette havde Batmans logo printet på oversiden, og hun holdt den et øjeblik længere. "Jeg synes faktisk, Batman er den bedste helt." sagde hun så gravalvorligt og lod fingrene løbe hen over logoet.
"Han har ikke særlige kræfter, men han kæmper stadig. Han har ikke bare siddet og ventet på, der skulle komme een, der kunne redde Gotham." Hun havde ingen pointe, hun havde bare haft lyst til at fortælle en eller anden om det, og hvorfor ikke vampyrdrengen? Han kunne være bedre end så mange, ikke kun fordi han var et barn (Faktisk anså hun Batman som en slags voksen-helt,) snarere fordi han nok var den eneste, hun ville snakke med denne dag. Ud over sig selv, naturligvis.

"Well, Hello Kitty er ikke ligefrem nogen helt vel?" Sagde Han. "Han havde ikke rigtig identificeret sig med nogen superhelte, de blev allesammen opfundet efter at han blev vampyr. "Jeg vil nu nok mene at det er meget godt klaret af et menneske at klare sig så godt på egen hånd, men han er jo også rig som jeg ved ikke hvad." Fortsatte han. "Jeg overførte pengene som du påpegede." Han gik fremad, mod Charlie, for at se præcis, hvad det var han lige havde købt.

Charlie kom til at grine lidt nervøst. Hello Kitty, helt? Hverdagens helt, måske. Hun funderede lidt over, hvad Hello Kitty egentlig lavede. Spredte glæde, det var nok det primære formål. Og sælge. Penge, alting handlede om penge.
Også Batman som vampyrdrengen meget korrekt påpegede. Det brød hun sig ikke meget om, Charlie. Hun gned sig over næseryggen og smilede skævt.
"Det er omtrent samme slags optegnelser som dem, du så sidst.. Så bare mange flere. De er arrangeret ud fra den dato, de er afsendt. Jeg håber, det er i orden."

"Jeg ville ikke ha gjort det anderledes." Sagde Thomas som kommentar til hvordan papirerne var sorteret. "Jeg tror nu ikke Hello Kitty er til gavn for nogen, men igen, der er ingen der vil tro at der er gemt hemmelige dokumenter i en Hello Kitty-mappe." fortsatte han tænksomt.