~Forge of the weapon~ ((SPILLERE: Azariel,Thomas,Xiel,Hadrian,Ulrik,Charlie,))

Hun smuttede ind efter Thomas, hurtigt og elegant. Hun var ikke det mindste bange. At gå igennem portalen, føltes en anelse kølig mod hendes hud, og hun gnubbede sig på armen, fraværende. Hun kiggede hurtigt rundt. Nogen farer? Ingen frygt, men blot årvågenhed. Kunne hun overhovedet stole på alle disse forskellige væsner?

"Jo, jeg er stadig sur over de skader, du har pålagt Shoke. Han kommer aldrig til at se med det ene øje igen, og ilden har brændt hans pels væk omkring hans hovede.. Men. Det her er vigtigt, så lige nu har vi to våbenhvile.." Hun pegede på ham, mens hun sagde det i en advarende tone, og vendte dernæst opmærksomheden mod Charlie; "Charlie? Sagde du ikke du hed Lin?" Hun kigger lettere forvirret på Charlie. Var hun heller ikke til at stole på?

Dernæst så hun på Grigori, for at få besked på hvad hun skulle. Nu skulle det bare overståes. Mistilliden til de andre, begyndte at gå hende på nerverne.

Hadrian gik gennem portalen mens han overvejede situationen. Hans vagter kunne ikke komme ham til hjælp der hvor portalen førte hen, og der var ikke lagt nødplaner for sådan en situation. Da Hadrian kom gennem portalen gik det først op for Hadrian at det var Elaine som var blevet kaldt Charlie da elveren talte til hende, men det var intet større problem for Hadrian lagde aldrig vægt på navne - der var mange i Hadrians omgangskreds der brugte andre navne.

Det var et mærkeligt sted Hadrian var endt, og ummidlbart formodede Hadrian at det var en slags kopi af stonehenge, for Hadrian formodede at han da umuligt kunne være kommet helt til england gennem en portal. Hans vagter ville forhåbentligt hurtigt kunne spore Hadrian vha. satellit. Forhåbentligt. Lige nu havde Hadrian kun sit eget våben, men det burde også være nok hvis Hadrian fik den mindste chance.
Hadrian ventede at blive vist hvor han skulle sidde.

Charlie stillede sig tavst ved siden af den stol, hun var blevet henvist til. Hendes magi søgte i alle retninger, men der var ikke spor af elektricitet i nærheden, ikke det mindste. Vampyrdrengen kom lige bagefter. Hans jetsorte øjne gled over scenariet og Charlie følte sig lidt uværdig. Hun burde også have taget det hele i nærmere øjnesyn, men stencirklen havde bare virket fuldstændigt død i hendes øjne. Hun havde ikke engang overvejet at kigge nærmere på tegnene. Hun vidste en smule om Stonehegne, men slet ikke nok til at kende til okkulte ritualer og tegn.

Xiel dukkede op og fortsatte sin samtale med Thomas. Det handlede om een, der hed Shoke. En ven, formodede Charlie, som Thomas havde skadet. Jo, Charlie havde heddet Lin. Hun smilede undskyldende.
"Jeg siger så meget," sagde hun med et tydeligvis påtaget, ligegyldigt tonefald. Hun var slet ikke ligegyldig overfor Xiel. Hun var virkelig bange for, alle de andre væsner pludselig ville vende sig imod hende, hun ville jo ikke have en chance!
Hadrian dukkede op, han tog i det mindste ikke det med navnet særlig alvorligt, eller også sagde han det bare ikke. Hun bed sig i læben.

// hej alle sammen, beklager for ikke at havde svaret, har desværre meget tralvt grundet eksamens races :l //

//Der er gået en uge, skal jeg bare svare?//

//Jeg vil ikke ødelægge noget men er det her emne dødt? laver du ikke en remake hvor man afhænger af færre spillere//

//Screw it, jeg skriver videre på emnet, så kan i være med hvis i vil//

Thomas så på Xiel og lyttede, de skader han havde forcaet på ulven var han ikke det mindste ked af, det var jo Xiel der havde andgrebet Thomas, og hende der havde valgt at kalde på den ulv. "Tja hvis det er noget trøst for dig, så har jeg stadig ondt i nakken efter at den køter kom farene. Shoke var heldig, at det ikke var værre der er ikke så tit man møder en Direwolf, så jeg var nødt til at ligge en kampstrategi på stedet, hvilket som du sikkert ved kræver en del multitasking. Hvis ikke elverlægerne kan gøre noget ved øjet, så er der sikkert nogle andre der kan." Thomas snusede lidt ind for han syntes at der var en underlig lugt herinde, noget han havde lugtet før men, ikke lige kunne huske hvad var.