Jeg har hvad du skal bruge. //Richard//

Tid: 23:36
Sted: The Bloody Moon
Omgivelser: Fulde folk der danser og drikker

Rexana sad i et af hjørnerne på The Bloody Moon. Hun havde diskuteret kort med en fyr der brugte hjørnet til at sælge stoffer.. men havde overtalt ham til at rykke sig. Nu sad hun ved bordet, med en lille kurv ved sin side. Den indeholdt små svampe, omkring 5 cm høj. I dagslys var den brun, men i månelys fik den et overnaturligt, blåligt skær.
Hun rykkede lidt på sig. I dag havde hun ikke gjort meget af forklædning. Hun var iført en brun kåbe, og havde slået hætten op. Folk skævede engang imellem, mest fordi tøjet ikke passede ind, men ellers lod de hende være i fred.
Hun tog et sip af en kølig drink og så sig om efter sin kunde.. et menneske.

Richard gik ind på the bloody moon, det var her hanb skulle mødes med sortelveren. Han sukkede svagt og håbede han kunne få det overstået å hurtigt som muligt, han hadede tanken om at han blev nødt til at komme steder som dette. Han kiggede sig omkring, og fik øje på en kvinde i et hjørne, hun passede på beskrivelsen og hendes ansigt var mørkt, så han begyndte at gå i retning af hende. Undervejs undgik han så vidt muligt at træde i snask på gulvet eller støde ind i folk.

Rexana hævede blikket da en mand kom hen imod hende.. hun så undersøgende på hans ansigt, han passede umiddelbart til den beskrivelse hun havde fået. Hun lænede sig lidt tilbage i sofaen og ventede på han skulle komme hen til hende. Forhåbentlig ville dette her gå hurtigt og uden problemer.. det var jo sket en gang eller tyve.

Han satte sig ved bordet og kiggede lidt usikkert på hende, "...hej" sagde han tøvende, selvom han havde prøvet det her før, vænnede han sig aldrig til det. Det var tidspunkter som dette, at han for alvor overvejede at stoppe, men det blev aldrig til mere end overvejelser. "er du ..." han ledte lidt efter navnet, "Rexana?" spurgte han.

Rexana betragtede ham. Nervøs.. måske havde hun foreslået et for åbent sted? ”Ja, det er mig” svarede hun og sendte ham et kort smil fra mørket under hætten. ”Du virker ikke helt komfortabel ved situationen.. skal vi få det ordnet hurtigt?” spurgte hun og satte kurven på bordet.

Han nikkede og besvarede lettet hendes smil, "ja, det ville være rart" sagde han, "har du .. det med?" spurgte han og begyndte at finde penge frem.

Rexana fjernede det lille klæde der dækkede for svampene med en hurtig bevægelse. Den lille kurv var fyldt til randen og de var alle friske. ”Jeg håber du vil finde dem.. tilfredsstillende” sagde hun og så på pengene i hans hånd.

Han kiggede indgående på dem, jo de så alle sammen gode ud. "hvor meget bliver det så?" spurgte han.

”500 dollars” svarede hun. Det var et heldigt tidspunkt hun havde fået en kunde, det så virkelig skidt ud med økonomien for tiden.

Han nikkede igen og talte med et svagt suk pengene op. Efter det her køb, burde han have ingredienser nok til i hvert fald en måned, og han havde stadig penge nok til mad, det skulle nok gå. Han gav hende et bundt sedler.

Rexana tog imod dem og talte op. Det stemmede. ”De er dine” sagde hun og puffede kurven hen på hans halvdel af bordet.

Han tog kurven og dækkede den over igen, der var ingen grund til at kigge nærmere på dem før han kom hjem. "Tak for handlen" sagde han og rejste sig op.

Hun rejste sig også og sendte endnu et lille smil under hætten. ”Altid en fornøjelse” sagde hun og gik hen imod kælderdøren.

Han gengældte kort hendes smil og skyndte sig så væk fra stedet, han brød sig ikke om at være der, til dels på grund af stemningen, men nok mest af frygt for at nogen han kendte skulle ser ham, han havde det dårligt med sin afhængighed og ønskede ikke at blive opdaget.

Rexana forsvandt ned under jorden, tilbage til sin lejlighed.