nat - logan

"Hm, vil du med hjem til mit sted så?" spurgte han med et svagt smil.

"Gerne" sagde Logan og smilede. Det var ikke ofte han var hjemme hos andre end Samuel.

Han nikkede, "jamen så lad os gøre det" sagde han og begyndte at gå mod sit hjem.

Logan nikkede og fulgte efter Richard.

Efter at have gået lidt, kom de frem til hans lejlighed, han låste døren op og åbnede den for Logan, "ja, her bor jeg så, du må undskylde, hvis det rodder"

Logan så på døren.. "rod genere mig ikke" svarede han og sendte Richard et smil.

"det var godt" sagde han, "bare kom ind" fortsatte han og smilede svagt.

Logan nikkede og gik med ind. Lod nysgerrigt blikket glide rundt i lokalet.

Der var en lille gang som førte ind i en lille stue med bøger spredt ud over den lille sofa og det lille sofabord. Der var generelt en del rod, og der stod en halvdød bregne i det ene hjørne. Richard gik hen og fjernede bøgerne fra sofaen, "bare sæt dig" sagde han og gjorde tegn mod den nu frie sofa.

Logan nikkede og satte sig. Han tog en tilfældig bog og bladrede den igennem..

Det var en bog om magi i middelalderen, hekseforfølgelser og spor af elvere. Han smilede svagt, "ja, jeg læser en del".

"Det gør jeg også" sagde Logan og sad og så på den. Han smilede til ham "mad til hjernen"

Han nikkede, "jep" sagde han med et smil, "øh ... kan jeg byde på noget?"

"Nej tak, jeg har spist" sagde han og smilede.

Han nikkede, "ja, og i drikker vel ikke kaffe ..."

"Nej, det smager os ikke" han smilede svagt

Han nikkede, "det tænkte jeg nok" sagde han og sukkede svagt, "det gør det sværere at være vært ..."

"Du har inviteret mig ind i dit hjem, det er mere end de fleste" sagde han

Han smilede svagt, "måske ... men jeg føler mig stadig ikke som den bedste vært"

"Du er en god vært, du kunne selvfølgelig lade mig tage en tår.. men det ville svække dig og ikke gøre dig til en særlig underholdene vært" sagde Logan

Han overvejedet det lidt, "... nej, det er nok ikke en god ide" sagde han med et svagt smil.

Logan smilede fornøjet "jeg elsker magi"

Han kiggede på ham, "virkelig?" spurgte han og smilede svagt, "må man spørge hvorfor?". Tanja gik hen og snuste lidt til Logan. "Jeg kan desværre ikke så meget, og det jeg kan egner sig ikke til at vise frem" sagde han beklagende.

"Tja.." Logan tænkte "jeg tror det er det med uendelige muligheder.. magien er så levende og magisk.." han lo "det er meget livsbekræftende.. at vide nogle er født med den kraft inde i sig."

Han nikkede, "ja ... magien er .. meget magisk" sagde han og smilede, "jeg tror ikke der er en bedre måde at beskrive det".