Ulv? - Logan

sted: skoven
tid: 02:00
omgivelser: træer
vejr: overskyet, halvmåne

Fredrick løb gennem skoven og mærkede vinden i sin pels. Han stoppede op og hylede begejstret mod månen, han havde ikke følt sig så fri og stærk før, ikke engang første gang han kastede magi. Han begyndte at løbe igen, denne gang langsommere, han lugtede til skoven, følte sig som en del af det hele. han sprang glad rundt og logrede med halen.

Et skrig gennemborede natten.

Et sted dybere inde i skoven var en tilsyneladende ung mand og en elverkvinde i gang med en drabelig kamp. Magi fløj om ørene på dem, og en dyb knurren rumlede i vampyrens bryst. Et heldigt duk fra en kugle af lys, en hurtig bevægelse og han fik et godt tag om sit offer.

”Slip mig, dit monster!” skreg elverkvinden. Logan holdt hende i et fast greb, med kvindens arm i en smertefuld stilling. ”Jeg ville dæmpe mig hvis jeg var dig..” sagde han og begyndte at vende hendes arm i den forkerte retning ”kvaliteten er knogler er stærk overvurderet…”

Fredrick standsede brat op og lyttede, han havde hørt et skrig. Han begyndte at bevæge sig i retning af skriget og satte farten op, da han begyndte at høre lyden af kamp og opfangede en fremmede ildevarslende lugt. Han kom frem til kamppladsen og knurrede advarende af manden, det var fra ham den ubehagelige lugt kom, og der var ingen tvivl om, hvad der var sket her, eller hvad han var.

”Huh?” Logan løftede hovedet.. han havde stadig elverkvinden i et godt greb, og havde lige sat hende i en god position til et bid. Han rynkede brynene, en varulv? Han så vurderende på den.. sænkede så langsomt munden ned mod hendes hals, uden at slippe varulven med øjnene.

Kvinden skreg og forsøgte at vride sig fri.

Han snerrede vredt og sprang frem mod ham og snappede hidsigt efter ham.

Logan sprang hurtigt til siden, og videre op på en gren. Han landede elegant på begge ben og strammede grebet om kvindens hals så hun var ved at blive kvalt. ”Rolig nu ulve…..” han sænkede blikket lidt og så undersøgende på ham ”..dreng” der trak et lille smil i hans læber. ”Har du noget imod kvinden her dør?” han strammede grebet ”jeg er villig til at forhandle.. men du må hellere skynde dig, elvere skal bruge ilt…”

Han snerrede igen og skiftede så til menneskeform, "ja, det har jeg, sig hvad der skal til for at du lader hende gå" sagde han og holdt øje med ham, parrat til at skifte form og forsvare sig eller angribe, hvis det skulle blive nødvendigt.

Logan så anerkendende på varulven. Sådan at blotte sig fuldstændig overfor en jævnbyrdig fjende.. pigen måtte være vigtigt. Hans øjne funklede svagt i mørket. Han strammede grebet om kvindens hænder, men slap hendes hals.. hun gispede højt efter luft.
”Jeg kan sikkert finde på noget.. hvis du da fortæller mig hvorfor du har noget imod denne lille ballademager skal lade livet?”

Han blev lettet da vampyren slap elverens hals, han havde frygtet hun ville løbe tør for luft før de blev færdige med at snakke. "Hvorfor? ikke af nogen speciel grund, jeg prøver simpelthen at redde liv" sagde han og trak på skuldrene.

”Hm..?” Logan løftede et øjenbryn og så undersøgende på ham. ”Virkelig? Hun er ikke af nogen betydning for dig? Ikke din kæreste? En lille crush? I det mindste en bekendt?” han så ned på elveren ”du er en heldig lille skovnymfe.. sådan at have heltemodige mænd komme løbende sent om natten.. må være dit kønne udseende” han sprang ned fra grenen, men uden at slippe hende.

Han trådte vagtsomt et skridt tilbage da Logan sprang. "Er det så unormalt at prøve og gøre verden til et bedre sted med mindre død?" spurgte han og hævede det ene øjenbryn, "nu har jeg svaret på dit spørgsmål, lader du hende så gå?"

”Hm…” Logan så undersøgende på ham ”ja, på en betingelse” sagde han og så ned på elveren ”for det første.. lille frøken, hvis du skyder mere hukospokus efter mig, så ignorere jeg ulvedrengen der og flår dit hoved af..” han snerrede svagt ”og dig.. når jeg nu har sluppet hende ville jeg sætte pris på du undlad at sætte tænderne i mig, lyder det som en fair trade?”

Han nikkede, "jep, det lyder helt fair" sagde han og smilede svagt, "jeg er glad for vi kunne komme til enighed"

Logan nikkede lidt og slap elveren. Hun så vredt på Logan, men besluttede sig for at gøre som der blev sagt. Hun sendte Fredrick et blik der mindede om taknemlighed og forsvandt op mellem træerne.

Logan satte sig ned og sukkede ”nu er jeg jo sulten” konstaterede han.

Han så på ham uden den store medlidenhed, "kan du ikke spise dyr eller andet i den stil?" spurgte han.

”Selvfølgelig.. og du kan leve af udelukkende af grøntsager.. den eneste forskel er at mennesker kan synes grøntsager smager godt” han sendte ham et utilfredst blik.

han trak på skuldrene, "hvordan smager varulv?" spurgte han med et svagt grin.

"Dårligt" svarede Logan "næsten lige så slemt som hund.."

"en skam, ellers ville jeg have tilbudt dig lidt" sagde han og trak på skuldrene, "jeg går ikke udfra du står og dør af sult i nat?" spurgte han.

”Nej, jeg må hellere spise en uskyldig lille menneskepige i morgenaften i stedet” sukkede han ”men nu vil jeg være misfornøjet når jeg kommer hjem..”

Han rynkede irriteret brynene, "i det mindste kommer hende her til at leve et par århundreder mere, man må hjælpe hvor man kan".

"Ah, du hjælper kun overnaturlige folk" Logan smilede "den hobby har jeg selv, det irritere mig altid at dræbe væsner der kan magi"

Han så en smule irriteret på ham, "nej, jeg har bare accepteret at jeg ikke kan redde alle, så jeg redder dem jeg kan, nå jeg kan".

"Hm, men du synes det er ok at dræbe dyr? En smule dobbelmoralske er vi.."

Han hævede det ene øjenbryn, "jeg er ikke så meget for at dræbe folk der taler og generelt opføre sig og ser ud som mig, jeg vil ikke mene det er dobbeltmoralsk" sagde han, "hvis du ser mennesker som dyr, ja så er det vel ok for dig at dræbe dem, men det betyder ikke at jeg skal give dig ret eller ikke hjælpe dem jeg kan".