Who the...//Richard//

Han trak på skuldrene, "sådan er det med så meget" sagde han og tog en tår af kaffen.

Hun nikkede "hvor bor du" hun smilte til ham, og tog en tår af den varme kop kakao med flødeskum, så hun fik noget på næsen.

Han smilte svagt, "i en lille lejlighed et sted i byen" sagde han, "du har noget på næsen" sagde han med et lille grin.

Hun nikkede "Hyggeligt" hun smilte.
Hun kørte sin ene finger langs næsen, da Richard havde sagt hun havde noget på næsen, og kiggede så på fingeren og så det var flødeskum efter hun havde drukket lidt af kakaoen, det havde hun ikke lagt mærke til og gav et grin fra sig "Ups.." Hun tog en serviet fra bordet og tørte fingeren af i den.

Han trak på skuldrene, "det ved jeg nu ikke, men huslejen er til at betale" sagde han med et lille smil. Han grinte svagt, "det kan ske for selv den bedste".

Hun smilte "Ja, så er det vel fint nok" og trak på skuldrende, "det er bedre end ingen ting"
Hun rystede smilende på hovedet af sig selv "Det er jeg bare ikke, jeg er så uheldig nogen gange" hun grinte lavt og kort.
"Hvor gammel er du" hun kiggede på ham, men unden at vurdere hans udseende, hun ville ikke selv finde ud af det.

Han nikkede, "det er det bestemt". Han sukkede svagt, et øjeblik i tvivl om, hvad han skulle sige, skulle han fortælle sin rigtige alder, eller hans krops alder. Et ritual havde tæret på hans livskraft og siden havde han set omkring tyve år ældre ud, end han egentligt var. "Jeg er 23" sagde han, "selvom jeg godt ved, jeg ser ældre ud" fortsatte han med et lille grin.

Hun smilte "Næh, du har nogle træk der ser lidt ældre ud, men ellers kan jeg godt se du er 23" hun grinte lavt igen. "Jeg er tyve" hun ville ikke helt sige hvor gammel hun egentlig var, det måtte vente, og desuden afsløre man heller ikke lige at man er engel... Dumt.

Han smilte svagt og lettere ironisk, "jeg kan godt tage det, ingen grund til falsk høflighed" sagde han med et grin. "20? er du så igang med skole eller er du blevet færdig?" spurgte han nysgerrigt og lidt for at skifte emne.

Hun smilte "Nej helt ærligt" hun grinte, men stoppede hurtigt og kiggede ned på sin kakao og rørte lidt i den, der røg stadig damp op af den. "Jeg har aldrig gået i skole" hun smilte for sig selv men fortsatte at røre i stedet for at kigge ham i øjne, det kunne hun ikke.
Hun brød sig ikke så meget om dette emne han var kommet ind på.

Han lagde hovedet på skrå, "aldrig? hvorfor dog ikke?" spurgte han nysgerrigt.

Hun rystede på hovedet og kigged så op på ham, med en lille tåre i øjenkrogen "det er en lang historie" egnetlig ikke den var meget enkel, hendes familie blev drabt og hun flygtede ud på gaderne, men hun kunne bare ikke bære at sige det.

Han så overrasket på hende, "jamen så lad os tale om noget andet" skyndte han sig at sige, "jeg vil ikke snage i dine private sager".

Hun smilte "Det er fint, alle er vel nysgerrige" hun tog sin kakao op i hænderne og drak små tårre "har du et arbejde" hun kiggede spørgende på ham

Han nikkede, "ja, jeg er bibliotekar, selvom jeg er meget ny til jobbet" sagde han, "hvad med dig?"

Hun nikkede "Biblotikar, ja man skal vel starte på et tidspunkt" hun smilte.
Azazel trak på skuldrende "Jeg har ikke noget job på den måde, andet end jeg danser for at få penge, men det er ikke meget jeg får" hun tog en slurk af sin kakao og stilte den ned og lænte sig tilbage.

Han nikkede, "tja, det er vel bedre end ingenting" sagde han med et lille smil.

"Ja, og endnu bedre når ens afdøde ven betaler ens husleje" hun smilte, men trak det hurtigt tilbage, havde hun sagt for meget, eller kunne det forstås på den måde hun ville have det til at kunne forstås.

Han så overrasket på hende, "hvordan det?" spurgte han en smule usikker. Hvis det var en joke, så var den lige morbid nok til hans smag.

"jeg holder hans bakkonto kørende og lader som om han stadig lever" hun trak på skuldrende *hold mund du siger for meget*

"ah .." sagde han og nikkede lidt tøvende.

Hun smilte "har du familie i nærheden?" hun kiggede på ham

"ikke her i byen, mine forældre bor i en mindre by ikke så langt herfra, men ellers ikke, hvad med dig?" sagde han og tog en tår af sin kaffe.

"er du loge flyttet her til" hun smilte og tænkte hvad hun skulle sige om hendes familie, der var ikke så meget at sige. "det blev drabt da jeg ikke var så gammel" hun trak på skuldrende.

""nej, jeg har boet her i snart fem år" sagde han og trak på skuldrene. Han så overrasket på hende og vidste ikke helt, hvad han skulle sige, "det er jeg ked af" endte han med.