Who the...//Richard//

"tro mig jeg har øvet mig i alt den tid jeg har eksisteret og det er et par år der er gået der" hun smilte "men tak for opmuntringen, jeg burde nok bare lade vær med at gå på cafe og spise der og spise her hjemme for at øve" hun trak på skulderne og grinte lavt og svagt af sig selv, hun vidste godt det ikke kunne lade sig gøre.

Han smilte svagt, "tja, cafe lyder som en dyr vane ... det ville sikkert kunne betale sig økonomisk at spise hjemme mere"

Hun smilte "det har du ret i" hun kiggede ud på køkkenet "det eneste jeg bruger det køkken til er mit rod og så laver jeg kakao og ellers er det aldrig blevet brugt" hun rystede på hovedet hun måtte til at lære hvordan man lavede mad det køkken havde stået alt for længe uberørt.

Han nikkede svagt, "er det ikke dyrt? altså at spise så meget ude..." spurgte han nysgerrigt.

Hun nikkede "jo det er men efter som man har sparet op i nogle år så er der mange penge som man kan bruge" hun trak op skulderne og smilte svagt.

Han nikkede, "ja, jeg ville ønske jeg havde nok penge til at spare op" sagde han med et svagt smil.

Hun fik ondt af ham, hun skulle måske ikke loge havde sagt det, det lød måske ret pralende nu når hun gentagede det inde i sig selv nogen gange "undskyld, det lød nok ret pralende"

Han smilte svagt, "det er helt ok" sagde han, "jeg syntes ikke det var pralende, jeg har bare ikke været heldig eller fornuftig nok til at spare op" fortsatte han, "desuden var det jo mig selv der spurgte".

Hun nikkede "nogen gange er jeg for hurtig til at sige tingene og så siger jeg det forkert" hun grinte kort af sig selv hun hade når hun kom til at sige tingene for hurtigt uden at tænke over hvad hun egentlig sagde.

Han smilte svagt, "det sker vel for selv den bedste, jeg kender det i hvert fald godt"