Et Skrig Flænger Natten

Elion så vredt på drengen og hadede at han brugte den tone overfor hende. Hun ville ikke svare på det første som han slyngede i hovedet på hende, og prøvede at få sig selv ned på jorden igen. Hun tog en dyb indånding og fik sig selv til at blive lidt mere rolig, og så nysgerrigt over på ham "Jeg lytter.." sagde hun lavmælt, og man kunne høre på hende, at hun skulle holde sig selv fra at snerre eller råbe flabede ting af ham.

Thomas smil blev lidt bredere, men han slap ikke sit tag i våbnet under frakken. "Det var godt, tag en dyb indånding". Han nød sit overtag, "Mit forslag er at du aldrig fortæller nogen at du har set mig... Aldrig!" han nærmest råbte det sidste ord. "Til gengæld for du lov at tage kvinden med." Han smilede til hende.

Elion så på drengen i lang tid uden at sige noget. "Hvad med at jeg tager kvinden med mig, og fortæller hvad jeg har set i dag..." sagde hun helt roligt "Og så kan gå hjem og lege med dit legetøj, og vente på at blive dræbt" sagde hun med et iskoldt og hånligt smil. Hun rystede langsomt hovedet ad drengen, og ville ikke lade dette slippe forbi hendes næse på den måde. Elion vendte sig langsomt rundt og begyndte at gå over mod kvinden..

Thomas smilede stadig, han havde forventet dette svar. "Tåbelige tøs" sagde han iskoldt "Du aner ikke hvor du skal finde mig, og tro mig når jeg siger at det vil komme mig for øre, hvis nogle fra det magiske politi, eller endnu bedre nogle tåblige vampyr jægere skulle begynde at snuse rundt efter mit signalement. Og hvis du skulle vælge at bryde dit løfte og sladre, så vil jeg gøre alt hvad der står i min magt for at finde dig, og imellemtiden vil uskyldige mennesker fra hele byen, på mystisk vis forsvinde." Drengen smilede grumt til englen

Elion stoppede hurtigt op da han var færdig med at snakke, og vendte sig hurtigt om og gik helt over til ham og greb fat i hans krave "Hør her din lille møgunge!" snerrede hun arrigt "Du vil lade disse uskyldige mennesker være, og du skal ikke tro at jeg er bange for dig" sagde hun truende og hev ham lidt op, så hans fødder ikke rørte jorden "Og jeg har intet lovet. Jeg laver ikke aftaler eller løfter med jer små igler!" sagde hun vredt og lavede en bevægelse med sin arm da hun gav slip på ham, så han røg lidt væk fra hende.

Thomas landede på asfalten, som en kat uden den mindste lyd. Han havde ikke så meget som blinket da hun trak ham op og havde heller ikke gjort noget for at stoppe hende. "Nu må du ikke tro at jeg nyder det." sagde han uden at tage blikket fra den vræde engel "men hvis du ikke går ind på mit forslag, så slipper kvinden der ikke ud fra gyden i live." Han gjorde endnu en gestus mod kvinden. "Desuden må du hellere gå ind på mit forslag, og afsverge din ed hurtigt, eller er jeg bange for at hendes tid løber ud på den regnvåde asfaldt før du kan redde hende... hvis hun da ikke allerede er død." tilføjede han, og lod den tomme trussel hænge som en armbold over hovedet på englen.

Elion så vredt på drengen og rystede på hovedet "Jeg vil ikke lade dig dræbe hende. Jeg vil stoppe dig, og gøre en ende på dit lille liv, før du kan gøre noget" sagde hun vredt og ville ikke tøve et sekund med at stoppe ham. Hun ville ikke lade ham styre hende på den måde, og håbede at hendes stædighed ville redde kvinden, og måske hende selv.

Thomas begyndte at blive irreteret over engles stædighed, det eneste hun skulle gøre var ikke at sige hvad der var sket. "Så du har tænkt dig at forsøge at nedkæmpe mig, våbenløs mod en vampyr?" Han tådte et hurtig skridt frem og håbede det ville provukere en forskrækket reaktion hos englen.

Elion så på drengen og knyttede hænderne for at få sig selv til at holde facaden, og nikkede "Ja, hvis det bliver nødvendigt vil jeg gøre det" sagde hun helt roligt, men kunne ikke holde sig selv fra at tage et skridt væk da han nærmede sig.

Thomas lagde hoved på skrå, og lo igen. "Tror du hun holder så længe? Hun hænger i en tynd tråd, der er ikke meget mere liv tilbage i hende, mens vi kæmper dør hun, og når kampen er færdig er du enten stukket af eller er død." Han lo igen, hvis kamp blev i ungålig, kunne han da i det mindste pine hende lidt endnu, og hvis det viste sig at hun kunne bruge magi, kunne han jo altid tage flugten. "Og pas lige på ikke at gøre det værre ved at træde på hende" sagde han da han så englens fod stå, få cm fra kvindens hoved

Elion så på drengen og man kunne se at hun var ved at blive mere og mere usikker på hvad hun skulle gøre, men så lod faktisk mærke til hvor tæt hun var kommet over til kvinden. Hun smilte derefter hånligt og triumferende "Der er vidst en ting du ikke ved om os engle.." sagde hun roligt og satte sig langsomt ned på sine knæ, og lagde hånd ved kvindens hals "Vi kan heale" sagde hun og man kunne langsomt se lidt lys komme fra Elions hænder, og man kunne let regne ud at hun var igang med at heale kvinden, og at drengen ikke kunne bruge det på Elion længere..

Thomas ansigtsudtryk forvandlede sig fra et triumferende smil til en snærrene grimasse, hurtigere en når man slukker et lys. Hans hånd under frakken flyttede sig fra hans wakizashi til en kastekniv han havde siddende længere nede. "Du kan tro nej" snærrede han. og lod kniven flyve mod englens ene hånd. Kastet var dog ikke præcist nok, så kniven ville højst snitte det øverste af englens hånd.

Elions smil forsvandt hurtigt, og hendes øjne blev en anelse større, da hun så hvad han skulle til at kaste efter hende. Hun stønnede af smerte og tog sin hånd til sig, da kniven snittede. Blod begyndte hurtigt at dryppe fra hendes hånd, og så ned på den, og prøvede hurtigt at fjerne blodet.

Thomas benyttede englens korte uopmærksomhed til at trække sin wakizashi. Den fortryllede klinge var blej og skinnede i månelyset, den var skarp og stærk nok til at skære gennem beton, og i den grad også gennem en ung piges hud. "Så så, nu ikke nogle numre." Sagde han højt og rettede klingen mod englen. Wakizashien var det eneste våben han havde tilbage, udover sine tænder, der ikke var velegnede til kamp.

Elion så hurtigt op da drengen nærmest råbte et eller andet, og fik hurtigt øje på kniven. Hun sad stadig på knæ og forholdt sig helt rolig, og kunne ikke få sine øjne væk fra kniven, og bed sig usikkert i underlæben, men rystede så hurtigt på hovedet "Og hvad vil du så gøre med den?" spurgte hun og holdt sine hænder til sig selv, og kunne mærke hendes sår på sin hånd, dunke i takt med sin puls.

Thomas sindsyge grin var helt væk ny, kun blindt raseri var at sprore i hans ansigt. "Jeg vil myrte dig, hvis ikke du omgående går ind på mit forslag, eller omgående flygter." Sagde han med dirrende stemme og tog endnu et skridt frem. Sværet i hans hånd syntes at flimre fra den ene farve til den anden, rød, grøn, blå, gul, rød igen, lilla. "Jeg giver dig nu en sidste chance for at slippe med livet i behold."

Elion så op på drengen og vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun så ned på kvinden og derefter op på drengen. Hun vidste nu at kvinden ville overleve, så nu kunne hun give drengen en god gang røvfuld "Jeg er ikke bange for dig og din lille kniv" sagde hun stædigt og vidste jo ikke hvor stærk kniven var. Hun blev siddende hvor hun var, og håbede på at han ville give op, og vidste ikke om hun skulle tro på at drengen faktisk kunne finde på at dræbe hende.

Thomas snerrede han havde intet valg. Han valgte at sprige mod en af gydens vægge, sætte af fra den og gøre et udfald mod en af engles vinger, smtidig med at han samlede den kniv han havde kastet op fra jorden. Slaget mod englen var halvhjertet og var ikke det egentlige formål med springet, det var snare at få fat i kniven.

Elion så på drengen med store øjne og kom halvt op på benene, da han sprang afsted og kunne se at han prøvede at ramme hendes vinger. Hun sprang hurtigt frem, inden at hun kunne komme ordentligt op, men landte dog på jorden en meter frem for sig, og havde kun lige undgået drengens sværd.

Thomas rullede rundt på jorden og kom op at stå, han var nu omkring 2 ½ m fra englen. Han stod med sit sværd i den ene hånd og kastekniven i den anden, han stod ikke ligefrem i en truende positur, men på en måde der gjorde det klart at han heller ikke blåttede sig for, et eventuelt andrgeb. Han så ud til at have opnået mere kontrol over sig selv nu, og smilede igen. "Jeg havde faktisk tænkt mig at holde mit ord" sagde han en smule kryptisk.

Elion så sig over skulderen for at se hvor drengen var, og kom hurtigt ordentligt op på benene, og så varsomt over på ham og gjorde sig klar til endnu et angreb fra ham "Det er sjovt..." sagde hun lavmælt og fik et skævt smil på sine læber "Det havde jeg ikke" sagde hun så og ville ikke holde sådan et løfte og slet ikke overfor ham.

Thomas smilte skævt og svarede. "Ikke destomindre har jeg besluttet at gøre det en del nemmere for dig." hans stemme var kold og hård. og han bevægede ikke en muskel mens han talte.

Elion flyttede heller ikke på sig "Jasååå?" spurgte hun og gjorde sig langsomt klar til at angribe ham.

Thomas sagde. "Jeg har ikke tænkt mig at give dig et valg" fortsatte han mens han forsøgte at nedstirrede englen. "Hvis du nævner min eksistens for nogen, vil folk begynde at forsvinde fra byen" han holdt en kort kunst pause. "Uskyldige mennesker"

Elion så over på drengen og blev vred ved hans trusler, og løb hurtigt imod ham med en knyttet næve oppe, for at give ham nogle slag. Hun ville ikke lade ham træde på hendes samvittighed på den måde, og han skulle ikke tro at han sådan bare lige kunne true hende på den måde.