Blæsten kan man ikke få at se.. //Christian//

Tid: 15:35
Sted: Indre centrum
Vejr: overskyet
Omgivelser: Lidt mennesker hist og her, biler der køre

Natsu havde lige købt sig en avis, og stod nu lænet op af en mur imens hun læste indholdet. Hun var iført en lårkort, sort nederdel og en hvid skjorte.. hendes røde hår dansede i vinden og fik en af siderne til at vænne før hun var færdig med at læse. Irriteret bladrede hun tilbage da det samme skete. Hun mumlede irriteret, lavede en lillebitte edderkop og fik den til at holde siderne sammen.

Christian kom gående ned ad gaden, endnu engang havde han fået dagpatrulje. Selvom det havde sine fordele, mindre lig og færre vampyre, så havde det helt klart også sine ulemper, mere menneskelig kontakt. Han brugte sin evne til at sanse magi, for at opfange, om nogen bar sig uforsigtigt ad. Pludselig var der noget, som fik hans sans til at reagere, han kiggede sig omkring og fik øje på n rødhårede pige. Umiddelbart var der ikke noget at se, men ved nærmere eftersyn sad der et lille dyr og holdt fast i avisen, mon det var det? Han gik forsigtigt nærmere, og kiggede hele tiden på dyret.

Natsu lagde ikke mærke til Christian. Der var en artikel om mordet der var blevet begået på en ung mand.. der et billede af den mistænkte.. hun smilede skævt, det var jo ikke hende. Det virkede til at alt var gået efter planen. Hun nynnede for sig selv og læste en vittigheds stribe…

Han var kommet nærmere og kunne nu se, at det var en lille edderkop, han kunne også fornemme magien fra den. Han stillede sig ved siden af pige, "undskyld mig" startede han, "men jeg bliver nødt til at informere dig om konsekvenserne" han stoppede op og kiggede sig kort omkring, ingen inden for hørevidde, "af at blive opdaget i brugen af magi" afsluttede han og forsøgte at lyde sikker.

”..” Natsu løftede blikket og så spørgende på ham ”undskyld mig?” sagde hun og lagde hovedet på skrå.

Han sukkede svagt, "jeg har bemærket at du benytter dig af .... utraditionelle ... metoder for at holde din avis på plads" sagde han og skævede mod edderkoppen, "og det er min pligt at indformere dig om faren ved, at blive opdaget af normale mennesker, hvis nu du ikke allerede vidste det".

Edderkoppen forsvandt. ”Edderkop?” sagde Natsu spørgende og så ned på avisen.. hun så op på ham.. ”undskyld, men hvem er du om jeg må spørge??”

Han nikkede tilfredst, "Det var godt, måske lidt sent, men til dit forsvar vil jeg sige at den var svær at se" sagde han og prøvede et smil.

”…” Natsu rettede sig op og så ham ind i øjnene ”kan du høre ordene der kommer ud af min mund?” spurgte hun skarpt.

Han sukkede, han hadede virkelig sit job, "ja" sagde han opgivende, "det kan jeg godt, men det er mit job ...."

”Og hvordan kan jeg være sikker på det? Ikke mange mennesker der udføre sit ’job’ undlader at besvare spørgsmålet: hvem er du?” sagde hun og så undersøgende på ham

"ok, jeg er Christian og jeg er fra det magiske politi" sagde han efter at have tjekket at de var alene.

”… har du et skilt?” spurgte hun, ikke overbevist

Han sukkede og fandt et lille skilt frem, "her" han viste det frem.

Natsu tog imod det.. kiggede lidt på det og så på ham igen "ah, det er jeg frygtelig ked af hr" sagde hun og så dybt bekymret på ham "jeg har bare været ude for nogle skumle typer her på det sidste"

Han nikkede, "det er forståeligt" sagde han, lettet over at hun ikke virkede mistroisk længere, "jeg ville sådan set også bare oplyse dig om, at du skulle være forsigtig, men du virker til at have styr på det".

”Mange tak hr betjent” sagde hun og sendte ham et meget sødt smil ”hvor er det rart at vide der går modige, unge mænd rundt og passer på os.. jeg skal nok passe bedre på, jeg havde slet ikke tænkt på den fare jeg udsætter samfundet for ved at gøre det åbenlyst..” hun så ned og fik tåre i øjnene..

Han så irriteret på hende, "undskyld jeg forstyrrede ... " sagde han med en smule irritation i stemmen, "jeg forsøgte bare at gøre mit job, en eller anden dag møder jeg en der ikke ved det" mumlede han.

”Hvad mener du?” Natsu så på ham med uskyldige øjne ”jeg føler mig helt rolig når jeg ved du går rundt og beskytter os!”

Han sukkede, "jeg har forstået det" sagde han stadig irriteret, "men jeg bliver altså nødt til lige at tjekke"

”Oh din stakkel…” sagde hun og lagde blidt en hånd på hans arm ”din selvtillid må være lav.. hvis ikke du genkender ægte ros når du får den..”

Han kneb frustreret øjnene sammen, "jeg kan udemærket genkende rigtig ros" sagde han og trak sin arm til sig.

"Hvorfor tror du så ikke på mig..?" spurgte hun trist

Han sukkede, "jeg er altså ikke dum ..."

"Nej bestemt ikke.." hun smilede sødt "jeg synes du virker meget klog......"