Fisk er som fisk gør... Anna Rose + åbent

Han måtte have sovet lidt. Han var ikke helt sikker, blev bare kaldt tilbage til en iskold hospitalsvirkelighed med et væmmeligt stik i nakke, som om hans hoved havde hængt leddeløst. Han så sig op, kiggede hen ad gangen, ingen. I den anden retning? Ingen. Kun lysstofrør under det hvide loft og upersonlige plakater for udstillinger på byens gallerier. De gloede på ham med pastelfarvede ansigter og meningsløse former og figurer, mens han rejste sig op. Rystede på hovedet og strakte sig, mens han sank en klump.

Dørene ind til værelserne havde en bleg, gråblå farve, og han tøvede et øjeblik udenfor. Han ville banke, men hans fregnede knoer virkede malplacerede mod den så godt som farveløse flade, som om han ikke helt var til stede i situationen, ikke helt var andet end udenfor sin krop. Som om han så sig selv på film eller sådan noget. Bag døren hørte han en mekanisk lyd, og han vidste, det var en af maskinerne. Den ville tegne et bølgemønster over Anna Roses liv. Mærkelig tanke. Så bankede han, og tog i døren, der gled uforstyrret op.

Jayden løftede overrasket blikket da døren gik op. Hans blik blev endnu mere forvirret da det ikke var en læge der kom ind.. "hey?" sagde han spørgene.

Anna Rose lå stille og sov, puttede sig lidt under tæppet i søvne og mumlede, men gjorder ikke så meget andet.

Liam blev mindst lige så overrasket som Jayden. For der, ved siden af Anna Rose i sengen, lå... En mand. Liams mund formede et lille 'o', som i et pinefuldt sekund ikke kunne ændres overhovedet. Han prøvede at tørre det af, glatte sit fregnede fjæs i et smil eller faktisk bare enhver grimmasse, der ikke var denne her fjollede uvidenhed. Endelig fik han fat i sin mund, og lukkede den med et svup, lidt som en fisk, der ligger gispende på en strandbred.

Han ransagede sin hjerne, men kunne ikke finde noget som helst, intet, ikke før et navn slog ned. James. James, selvfølgelig. Anna Roses kæreste.

"Hej..." svarede Liam tøvende og forsøgte at slide blikket væk fra manden. Det kunne ikke lade sig gøre, men han havde bare så lidt lyst til at se det i øjnene. Han prøvede at kigge på Anna Rose, men synet af hendes lille hånd, der var lukket om mandens var ikke særlig behageligt.

"James?" Hans mund var helt tør. Der var nemlig den ubehagelige detalje ved det hele, at hvis det her var Anna Roses kæreste, og det var det næsten uden tvivl, så ville det betyde, at hun havde en god kæreste. I hvert fald een, der var objektivt pæn. Han passede bare godt til hende på en sær måde, måske fordi det virkede så kontrastfyldt, hun med sine sarte farver, store øjne og bløde træk, han som skarp og klar, med lynagtige, intelligente øjne og lige næse. Irriterende.

Jayden rynkede brynene og så fra Liam til Anna.. hun måtte have fortalt denne her fyr om ham, så det var altså en af hendes venner? Han kyssede blidt Anna på kinden og lagde forsigtigt hende hånd på dynen. Så rejste han sig op, og gik hen til Liam, så ham lidt an. ”Ja, jeg er James” sagde han og smilede venligt ”jeg tror ikke jeg har mødt dig før? Er du en ven af Anna Rose?”

Anna Rose puttede sig ind til dynen og sov videre, klemte hånden Jayden havde lagdt sammen.