It ain't all bad? -Ozzie

Ozzie smilede bare lidt og grinede også bare.. alle blev gamle.. ja på et tidspunkt måske, men ikke i det her århundrede, det havde Ozzie i hvert fald ikke planer om, ellers ville det være mærkeligt, han kunne godt se frem til et langt liv.. men lige nu gjorde det ham ikke særlig meget, han nød.. at være der.. at være til.. at være i live, som den han nu var.
Han fik dog en underlig duft i næsen.. nok fordi Sean sad så tæt på ellers havde han ikke bemærket det gennem tobaksrøgen, men han kunne godt lugte ham nu.. dæmon. Han sukkede.. men de var jo søde.. så det gjorde ikke noget.
"Jeg er i hvert fald ikke noget der har noget med guf at gøre..!" sagde han bare hurtigt, da han ikke helt vidst hvad det ord Sean havde fyret af betød.. men et eller andet gjorde det jo, Ozzie tog bare det af det som han forstod.. og svarede igen.. Sean skulle ikke tro han kunne slippe af sted med hvad som helst.. nej sådan spillede klaveret ikke.
"Tak tak.." sagde han bare hurtigt og tog imod tegningen og lagde den ned i tasken igen, det var bare til hans samling.. i alfabetisk orden, på sit værelse.. der hang de, Andy, Millicent.. og nu kom Sean også op.. det var fint, at havde sine bekendt skaber til at hænge, så glemte han dem aldrig, selv om han ikke kunne se dem.
"Nejnej.." mumlede han så bare og vendte sig mod Sean og satte en hånd mod hans brystkasse og skubbede bare så hårdt til ham at han kom ned og ligge og Ozzie kravlede ind over og faldt kort sammen mod hans bryst inden han løftede hovedet. "Ups.. der faldt jeg vidst.. undskyld.." sagde han bare stille og lænede sig frem og trykkede sine læber mod Seans.. han kunne ikke lade være.. der var bare et eller andet i luften.. over den dæmon.. meget tiltrækkende.. underligt nok.. og pæn.. det skulle da ikke være det.

Sean overdrev nok med hensyn til det at blive gammel.. for gammel? Nah, han følte sig ikke gammel, og han lignede da heller ikke en på 60.. Eller var der ikkenogen der sagde at man først var gammel når man følte sig gammel? Det passede sikkert meget godt. Han grinede drillende da Ozzie ynkeligt forsøgte at komme uden om det at han var kuvøseguf, hvilket jo egentlig bare betød at han var en del yngre end Sean... og Sean egentlig ikke burde hverken kysse, eller ligge an på ham.. og omvendt, det burde Ozzie heller ikke, men lige nu var han ligeglad med etiske dilemmaer, Ozzie interesserede ham og tiltrak ham på en måde han ikke havde prøvet før..
"Okay, så er du ikke guf... du er heller ikke lyserød for den sags skyld" mumlede han overvejende.
Han såned på Ozzies hånd da han plantede den i brystkassen på ham, og væltede bagover.. Han ville have sat sig op, men det fik han ikke lov til da Ozzie kravlede hen over ham. Han kunne dufte elveren... mærke hans varme ånde mod sit ansigt, så tæt på.. "Ja det var et slemt fald.." mumlede han, og mærkede igen elverens læber mod sine.. Han skulle da være den eneste, hvis han ikke gengældte det kys, og det gjorde han selvfølgelig.
Han lagde en hånd mod Ozzies trøje og trak ham nærmere, helt ned.. så han kunne mærke varmen fra ham. Han smilede mod elverens læber, og tog et fastere tag i hans trøje, og rullede over så Ozzie landede på det bløde græs der grænsede op til søen, og lænede sig ned over ham, dog uden at mase ham.

Ozzie skælvede let.. han vidste ikke hvor.. den ide var kommet fra, at han sådan bare lige skulle over falde Sean.. han måtte da krænke ham på en eller anden måde.. havde han ikke grænser.. kyssede ham med hvem som helst han fandt ude i en skov.. åh for fanden.. Ozzie havde skubbet sine egen grænser til side, han vidste overhovedet ikke havde han havde gang i.. ikke sådan rigtig, måske var det bare.. ja.. det mellem benene der tænkte for ham, og det håbede han da virkelig ikke.. han havde da ikke mistet al sin fornuft.. men hvis han havde.. så var det faktisk også ret dejligt bare at ligge og kysse lidt på Sean, som åbenbart ikke havde noget imod det, så det var jo bare.. herligt.
"Mhmm.. av.." mumlede han stille, og sukkede blidt da han blev skubbet ned.. nå.. jaja.. en afvisning til eller fra kunne han da godt håndtere, og han forstod det jo godt.. han kunne jo ikke bare sådan gå og kysse på folk han ikke kendte.. hvad var han.. en luder.. nej.
Han blev dog først rigtig overrasket da Sean lagde sig ind over ham, og han smilede bare blidt inden han mærkede hans læber mod sine igen.. åh det var virkelig dejligt.. så var det lige meget hvor lidt han kendte Sean.. han var dejlig at kysse med.. så kunne de jo bare.. gøre det.. ik?

Sean var ikke krænket, tværtimod opildnet af Ozzies lette fremgangsmåde.. Det var sjov at møde en der ikke var så besværet af tidens normer, og tanker om normer.. egentlig syntedes han nok rigtig godt om Ozzie.
"Don't be så hard on yourself... alle kan jo falde" mumlede han mod de bløde læber og smilede lidt for at understrege at han nu ikke var så alvorlig. Han slap hans læber lidt efter, kyssede ham let på hagen og bevægede kyssene op af hans kind til under hans øje og stoffet, igen den der lyst til at fjerne det, det irriterede ham umådeligt at han ikke kunne se hans ansigt fuldstændig.. og hans øjne, selvom de nok ville fokusere alle andre steder end på det de skulle når de så blev sluppet løs fra stoffet.. "Mmm.. hvem er du.." hviskede han og kneb sine øjne lidt sammen, og drejede hovedet lidt så han fik fat i det øverste af Ozzies øre og nappede blidt i det.
Ozzie var bestemt værd at bruge tid på, Sean kunne godt lide kyssene og så videre.. men han var også lidt interesseret i hvem Ozzie var.. og hvad der ligesom gjorde ham så speciel som sean indtil videre havde oplevet, selvom mystikken også var tiltrækkende nok i sin reneste form. For ærlig talt kendte Sean sådan set kun Ozzies navn og alder. Måske var det det der skabte spændingerne og tiltrækningen? Overhovedet ikke at kende til hinanden?

Ozzie smilede bare lidt og kunne ikke lade være med at grine blidt og dreje hovedet lidt. "Mhm" mumlede han så bare og trykkede sine læber mod Seans igen. Forsigtigt lagde han sine fingre mod Seans kinder og kørte dem ned over hans hals, og om i nakken hvor han blidt knugede hans nakke hår mellem sine fingre, og trak ham tætter på sig.
Han sukkede blidt mod hans læber og rykkede en smule uroligt på sig da Sean strejfede det sorte stykke stof.. nej.. det skulle ikke af, han havde ikke lige.. okay, det skulle det bare ikke. "Nej.." hviskede han stille og tog fat i Seans fingre og fjernede dem hurtigt og lagde sine rundt om hans nakke igen.
Hvem han var? Hvad.. eh. "Ozzie.." hviskede han stille, og forstod ikke helt hvad spørgsmålet.. gik ud på, han hed Ozzie, hvem han var? Han var jo bare Ozzie.. eh.
Han rødmede bare en lille smule da han blev nappede i øret.. hmm.. pirrende.
"Sean.." hviskede han stille og lagde så sine hænder mod hans brystkasse, han skulle til at skubbe ham væk.. men bed det så i sig.. nej.. hvorfor skulle han altid skubbe dem væk.. hmm.. slap nu af.
Han lagde bare hovedet tilbage mod græsset og sukkede dybt.

Sean lukkede sine øjne tættere så øjenvipperne mødtes let.. Dog så han stadig kunne skimte Ozzies hud, og stoffet om hans øjne. Han lod ham bevidst finde vej ned over hans hals og op i hans hår, og sukkede let mod hans læber da han knugede sine fingre om det mellemlange røde hår, og Ozzie kom tættere på. Dog sænkede han aldrig sin fulde vægt ned over Ozzie, det virkede som en lidt for stor mundfuld syntedes han. Desuden skulle han nok også være lidt varsom med at gå for langt, de havde trods alt.... well...
Han fjernede sine hænder da Ozzie ville have dem væk fra stoffet, det undrede ham en smule.
Hvad var det han ikke måtte se?
Han smilede da Ozzie blev rød i hovedet efter at han havde nappet ham i øret og fornemmede hans usikkerhed omkring spørgsmålet.. nuvel, det var vel egentaget heller ikke så vigtigt, det var også svært at beskrive sig selv under op til flere kys. Sean trykkede sin næse mod Ozzies da han sagde hans navn og åbnede sine øjne. Først skævede han ned på hænderne på sin brystkasse, og derefter på det sorte stof.. "Mmhm?" mumlede han som indikation at han kunne sige hvad han ville.

Ozzie sukkede blidt.. han havde det godt.. der.. under Sean, underligt nok.. havde Sean taget det første skridt.. i den lidt underlige retning som Ozzie havde sat, havde han nok slået ham, følt sig krænket og sagt et eller andet ondt, for så at gå sin vej.. men hvorfor så bange? Sean havde ikke brudt nogen af Ozzie's mange grænser, underligt nok.. han plejede ikke ligefrem at gå rundt og ligge an på fremmed.. i en skov.. for så at kysse dem, uden at kende til andet end et navn.. det var bare.. for underligt, men han følte sig bare tilpas.. måske kunne Sean et eller andet, eller så havde han bare sådan en.. tryghed's aura omkring sig.. hmm.. han håbede ikke han gjorde det her sådan, tit.. for det var virkelig underligt, og tanken om udnyttelse fik tit Ozzie helt ud af den.. det var der for han tit skubbede en var smuk.. mand, eller kvinde fra sig.. det første tegn på.. at han bare var et tal i rækken, så var de ude med det samme.. men det virkede ikke sådan med Sean, det virkede så.. naturligt.. og slet ikke så underligt som det nok burde. Han lænede sig lidt tilbage så han kunne tale og sagde stille. "Du er dæmon.. suger du så folks hjerner ud med et sugrør og stege dem og spiser dem bag efter?" sagde han stille, og mente det seriøst.. måske var det med sugrøret lidt overdrevet.. men han kunne godt tænkte sig at høre om hans spisevaner, selv om svaret ikke.. var så tiltalende, hvis det var et tøvende ja.. hm.

Sean trak hovedet lidt tilbage da Ozzie lagde sig ned og slappede af, og lyttede til hans spørgsmål. Hans smil trak sig næsten op til ørerne ved spørgsmålet, det morede ham grusomt meget, men han måtte ikke grine, Ozzie var dødsens alvorlig, det kunne han udemærket udlede af det alvorlige ansigt, men hans skuldre krampede alligevel en smule i forsøget på virkelig at holde latteren i ave. Han tænkte sig lidt om.. hvordan skulle han vende og dreje svaret så det ikke var alt for... drabeligt. Han så på sine hænder der lå på hver side af Ozzies ansigt og sukkede "Hmm.. Suge hjerne ud med sugerør... dog ikke.. det er lidt meget mumie agtigt" mumlede han smilende. "Nej jeg... jeg kan som regel ikke... færdiggøre det hele... det vigtigste er blodet og så de mest indbydene... dele" mumlede han sådan lidt halvt. Han satte sig op og trak Ozzie med op, sådan at han fik ham placeret på skødet, og så lidt på hans ansigt. "Hvorfor?..Er du bange for jeg spiser dig?" mumlede han så, med et gran alvor bag selvom han nu ikke troede at Ozzie seriøst kunne være overbevist om at han ville æde ham.
Desuden havde han aldrig smagt elver før, så det var meget mulig at han var giftig.. Han smilede lidt af sine tanker, aj, så sødt kunne en giftig ting da ikke være? Han fik fat i hans hænder og vendte dem så han kunne se hans håndflader og fulgte linjerne i hans hænder med pegefingrene.

Først blev Ozzie lidt letter over hans svar, han vidste jo hvordan det var med vampyere, og hvordan de kold og kynisk slog deres offer ihjel på en langsom og smertefuld måde.. at stjæle nogens blod på den måde.. åh hvor skulle de skamme sig.. det var som at gribe ind og tage en del af en menneskes sjæl væk.. ja.. Ozzie havde vel ikke rigtig mere tilbage, ikke med de ar han løb rundt med.. men der skulle heldigvis det rigtige lys til før nogen opdagede hans.. mønstre.. af vampyr bidemærker, der fyldte næsten hele hans overkrop.. men nå ja.. det hørte fortiden til, han havde været her i en uge endnu, og han havde endnu ikke støt på nogen vampyere, måske var det en god ting? Måske var han lidt mere heldig den her gang.. det her sted.
Ozzie kunne dog ikke lade være med at gispe lavt da Sean åbenbart.. gjorde sådan noget? Seriøst.. fuck.. han.. han måtte væk.. åh gud nej. "Dræber du!" sagde han højt og prøvede at finde en udvej.. men Sean hang stadig ind over ham, og han skulle skubbe ham væk for at komme op, og så ville han få mistanke og så var Ozzie sikkert færdig. "Ja.." hviskede han stille, og mente det seriøst.. han var faktisk bange..
Han kunne dog ikke lade være med at give et klynk fra sig da Sean tog hans hænder.. ok nu var han færdig.. fuck. Han lænede sig bare tilbage og kneb øjnene stramt i og ventede på den smerte.. han så ofte var så van til, men der skete ingen ting, normalt havde han nok bare slået Sean.. men hans blide kærtegn.. det virkede pludselig så .. sødt? Så.. rart.. var han.. kunne Ozzie tage fejl.. nej.. kunne han?

Sean betragtede Ozzie der var forholdsvis stille, eller, det var ikke svært at forestille sig lyden af alle de tanker der susede igennem hans hoved... hvorfor spurgte han også om den slags? Han hørte gispet, så meget var da sikkert.. Han så søgende på det paniske ansigt, og sukkede "ja det gør jeg.." sagde han så, Ozzie havde bedt om sandheden, nu fik han den..Han smilede lidt ømt af elveren der var bange for ham.. for ham? Virkelig? Han slap Ozzies hænder og lagde den på hans lår så de ikkebare hang og slaskede og satte ham ned på græsset og kyssede ham i panden. "Jeg spiser dig ikke" sagde han roligt, og rejste sig. Det lille klynk havde han godt hørt, han havde set skrækken brede sig, selvom han ikke kunne se Ozzies øjne... men trækningerne omkring mund og hals var tydelige, han havde jo set det flere hundrede gange før, når han angreb..
Han kærtegnede let hans kind med bagsiden af hånden og greb sin taske. "Jeg må hellere se at komme videre, pas på dig selv.. hils din hund" sagde han drilsk og tog remmen over skulder og nakke. Der var ingen grund til at blive hængende, skaden var sket.. Ozzie var bange for ham, og hvis det skræmte ham, måtte Sean hellere tage benene på nakken, han var jo... lidt mere kompliceret, eller rettere; han havde en del mere afskrækkende bagage at bære på. "Vi ses Ozzie"

Ozzie sukkede bare stille.. det beroligede ham faktisk en smule.. Seans blide kærtegn.. Kunne han være ond? Sådan rigtig? når han var så blid.. og sød.. eller var det bare forspil til en hel anden side af ham? Og hvis det var.. hvad skete der så? Skulle han slå ham.. skulle han løbe.. skulle han blive.. skulle han stole på ham? Åh han vidste det ikke, han kunne ikke få det til at hænge sammen.. dæmoner spiste folk.. Jayden.. spiste han folk? Gjorde Andy? Oh fuck.. men ja.. de gjorde de vel.. Han havde bare ikke.. spurgt de andre.. nok mest fordi han ikke havde lyst til at kende svaret.. men dem havde han tilgivet uden at vide det, så kunne han også tilgive Sean, og forsøge at glemme.
"Okay.." sagde han stille og sukkede forsigtigt. Men blev så igen forvirret da Sean rejste sig for at gå.. "Nej stop.. vent lige.. hallå.." sagde han ynkeligt og kom på benene, men det hele snorede rundt, og da han forsøgte at løbe efter Sean faldt han bare, og klynkede inden han slog sig selv på knæet og kom på benene igen og fik fat i Seans ærme og trak ham ind mod sig. "Jeg er ikke bange.. du må ikke gå.." hviskede han stille og lagde armene om Sean og klamrede sig til ham.. han vidste ikke hvorfor.. men han kunne simpelhen ikke holde ud.. at såre nogen.. og han kunne.. jo godt lide Sean.. han måtte ikke gå.. han skulle blive her.. eller.. så skulle han tage Ozzie med sig.. men ikke gå sin vej.
"Du kan ikke bare forlade mig her.. er du godt klar over jeg er blind?!" sagde han hurtigt og smilede forsigtigt... det var jo bare en joke.. men alligevel, sagde han det med iver i stemmen.. han ville ikke efterlades.

Sean stoppede halvt op da Ozzie klynkende kom på benene. Han vendte sig helt om da Ozzie faldt.. men kom op igen.. Sean hævede et øjenbryn over beslutsomheden som den lille elver udviste, selvom han var temmelig lille og virkede... magtesløs over for hele verden. Sean havde nok et blødt punkt for den type for han greb ham da han trak i ham, og lagde armene om den lille elver "såså.." mumlede han for at få ham til at slappe lidt af, og strøg ham forsigtigt over håret og betragtede hans ansigt. Det var fordrejet i desperation..Sean gav ham et let klem for at forsikre ham om at han holdt om ham, at han ikke behøvede være bange for han gik. Han smilede dog lidt da han sagde han ikke var bange..."Hmm.." mumlede han bare som svar "Jeg går ingen steder" sagde han så. Hans smil blev større da Ozzie fornærmet slyngede blindekortet efter ham.. ja selvfølgelig kunne han ikke det, for Ozzie kunne jo ikke finde rundt. Han grinede lidt "nej selvfølgelig kan du ikke det" drillede han, og fik ham til at sætte sig ned, og satte sig ned ved siden af. "Kan du strække benet ud?" mumlede han, for han havde lagt mærke til smerten da Ozzie havde ramt jorden, der var jo også masser af muligheder for at slå sig.. der var rødder fra træerne og sten over det hele. "Gør det ondt?" spurgte han, og så på Ozzies ansigt, og lagde hånden under det 'antageligt' skadede knæ.

Ozzie sukkede stille og holdte bare fast i Seans ærme, og havde ikke tænkt sig at lave ham gå bare for det.. han var ikke bange! Sean var dæmon.. han var ikke vampyr, Ozzie var ikke bange for dæmoner.. de var søde.. og kærlige.. og blide.. og det var Sean faktisk.. og alle de andre dæmoner han havde mødt havde også været venlige overfor ham? Hvordan kunne man være bange for det.. alle skulle have en chance, alle undtagen.. vampyere selvfølgelig, de fik aldrig en chance.. og Ozzie slog først og stillede spørgsmål.. hmm aldrig.
Han sukkede bare lidt da Sean lagde sine arme om ham og ham krammede sig ind til ham og holdte fast i ham. "okay" hviskede han stille og smilede forsigtigt. Han sukkede bare lidt da han gav ham ret i at han ikke kunne.. hvilket de jo begge to godt vidste at han godt kunne.. bare ikke lige i løbe tempo måske.. det var ret risikabelt.
Han satte sig bare ned og kravlede op på Seans skød og lagde sine ben om ham.. så havde han ham der, og han fik ikke lov til at gå sin vej, han lagde sit hoved ind mod hans skulder og nikkede bare. "Jeg har det fint.. der skete ikke noget" sagde han bare hurtigt og sukkede ind mod Seans hals. "Jeg kan godt lide dig.." hviskede han stille, og håbede ikke Sean ville synes han var alt for påtrængende eller noget.. han var jo bare ærlig.. og hvis Sean ikke ville have det måtte han jo bare skubbe ham væk.

Sean lod ham kravle op på sit skød og lyttede til den mumlen der kom fra ham da han lænede sit ansigt mod hans skulder. Han fornemmede godt varmen fra hans ånde og sukkede let og lagde armene om ham. Han hævede et øjenbryn da Ozzie bekendte at han egentlig godt kunne lide ham ,og så ind i det mørke hår. "Jeg kan da også godt lide dig" sagde han så, og pustede ham i håret. Det var lidt spøjst at sige... de havde lige mødt hinanden og kysset, og... kommet en del tættere på hinanden end normen, men det morede Sean gevaldigt, og han havde ikke noget imod at sige at han brød sig godt om elveren. "Mmmm.." mumlede han og lænede sin pande mod hans hår, og snuste ind... "Fryser du?" spurgte han så.. for selvom der stadig var lidt varme i vejret havde efteråret gjort sit første indtog og truede med kulde og frost. Det var derfor han spurgte, Sean selv kunne jo være det samme, han blev ikke rigtig syg, eller fik i hvertfald ikke mén af det.

Ozzie sukkede stille og smilede så lidt for sig selv, og rystede på hovedet af ham, "Det kan du ikke bare sige.. nok har jeg sagt det, men her er der ingen regler.. man siger kun hvad man mener!" sagde han hurtigt og skubbede blidt til Sean, han hadet det der.. i lige måde.. lort.. folk fyrrede af hele tiden uden overhovedet at mene det, han var træt af løgne, han ville heller sige noget.. og mene det.. og så tage smerten ved den gengældelse der så ikke kom, end en løgn stukket lige op i fjæset. "Nej men jeg tænkte på om du ikke har lyst til at invitere mig med hjem? Det begynder at blive lidt sent.." sagde han bare og smilede, han ville ikke hjem endnu.. han ville lære Sean beder af kende.. og prøve at lade være med at pille sådan ved ham.. han ville ikke overskride nogen grænser.. eller gøre ham sur.. og på et tidspunkt blev man jo også træt af sådan noget? Ik?

Sean så på Ozzie da han rystede på hovedet og skubbede til ham. Han greb ham om hagen da han brokkede sig over at han havde sagt i lige måde "jeg kan godt lide dig Ozzie!" sagde han så og smilede, jeez.. han var jo en lille følelsesbombe. Han slap blidt hans hage, og lyttede til hans spørgsmål... Han var stille et par sekunder, gennemgik sit hjem... rodet... bestemt... overhovedet ikke blind-person-sikkert..."Det kan godt være jeg skal bære dig rundt så, det er et stort rod" sagde han tankefuldt "men jo, vil du med hjem?" spurgte han så. Han så sig lidt omkring, Ozzie havde ret, det var faktisk ved at blive sent.. eller i hvertfald sent at opholde sig sådan et sted. Han fik fat om Ozzies overarme og løftede ham op og rejste sig. "Jeg bor ikke så frygtelig langt væk... så jeg håber du ikke er bange for at gå?" drillede han let... han tog Ozzies hånd og begyndte at gå, eller i hvertfald ikke så hurtigt at Ozzie ikke kunne følge med, han skulle jo lige sætte igang, så han ikke faldt igen... i mellemtiden fandt han fingerfærdigt en smøg og lighter frem med sin frie hånd. Han tændte den næsten i samme snuptag og lagde lighteren tilbage. Bukser var ikke bukser uden lommer. Så var det bare vanartede strømpebukser...

Ozzie smilede lidt og rødmede så.. nej.. de havde jo lige.. mødtes? Nå ja.. Ozzie havde også selv sagt det.. bare ikke med så meget iver.. men sandheden var at han godt kunne lide Sean, og han var nemt sådan en fyr Ozzie kunne falde for.. så han måtte heller passe lidt på, han var jo ikke så glad for udnyttelse.. Jayden havde været en flink fyr.. han havde også bare.. ja han vidste det ikke, det føltes som udnyttelse.. så.. han måtte holde lidt igen, han skulle ikke have nogen knuste hjerte, og han skulle ikke.. falde for Sean.. i hvert fald ikke før tredje.. date.. åh gud.. han var allerede ved at forstille sig det.. han måtte jo være tabt.. koncentrere dig Ozzie! Kom så.. du kan godt.
"Du skal ikke bære på mig.. jeg kan godt hoppe hvis det er.." sagde han bare drillende, og havde slet ikke noget imod rod.. Ozzie havde også en fyldt lejlighed af organiseret rod.. så han kunne finde rundt.. folk ville nok tro han havde tvangstanker eller sådan noget, sådan som det hele var stilet op.. men næh nej, han var jo bare blind. "Ja det vil jeg rigtig gerne, tak fordi du spørger" sagde han bare lidt flabet da det jo var Ozzie der havde givet sig selv tilbudet til at starte med.. han havde bare ikke lyst til at sige farvel.. ikke endnu.
"Slet ikke.." mumlede han stille, han havde gået hele vejen herud, han kunne sagtens gå.. samme vej.. eller den var nok lidt anderledes men alligevel.
Han lod Sean hjælpe ham op, og snuppede sin taske og lagde den over skulderen, inden han blev slæbt med af Sean. "Okay jeg er ikke van til at gå den her vej.. så nu må du ikke lade mig gå ind i et træ eller sådan noget.. vel?" sagde han forsigtigt, og brugte den hånd han ikke holdte i hånden med, til at fumle frem for sig, så han undgik at gå ind i noget.. dog vidste han jo ikke om der var nogen stubbe eller noget han kunne falde over.. satans os.. lige kunne en hund eller en blinde stok ikke være helt slem.

Sean lagde godt mærke til lidt af den røde farve på Ozzies kinder... han kunne ikke lade være med at smile lidt af det, det var kært i en eller anden grad. Sean grinede ldit "ja du kan hinke.. så kan du også skifte ben" drillede han, men han overvejede nu alligevel hvordan han kunne gøre det nemmere for Ozzie at færdes i hans hjem.
Han rystede lidt på hovedet af ham, da han sagde ja til at tage med ham hjem...flabede unge. Men han kommenterede det ikke. "Det kunne jeg aldrig finde på" sagde han og gav hans hånd et klem.. at lade Ozzie gå ind i et træ ville ikke være nær så sjovt som hvis Ozzie kunne se, men han kunne dog godt se at Ozzie havde lidt problemer med at skulle gå uden egentlig at kende vejen. og med en fremmed. Han så på ham i nogen minutter før han til sidst trak Ozzie med sig hen til et træ "bliv stående her" mumlede han. og rakte op og fik fat i en forholdsvis tyk gren. Sean var ikke noget muskelbundt, men han var høj, så det var til hans fordel. Han knækkede en halvlang kæp af træet og knækkede småkvistene af inden han gik tilbage til Ozzie og lagde pinden i hans hånd "her.. måske gør det det en smule nemmere?" spurgte han og smilede lidt til den lille blinde elver.

Ozzie smilede bare, han var faktisk i ret godt humør idag, det havde været en god dag.. selv om den var startet ud som alle andre dage, at han tudebrølede til en eller anden kærligheds sang, og tilbragte flere minutter bag efter med at banke sit hoved ind i muren og spørge sig selv 'hvorfor mig' Inden han en halv time senere kom til sig selv, og tog sig sammen og gjorde sig klar.. det var svært at være alene.. det var svært at være blind.. og han måtte gerne have medlidenhed med sig selv.. så længe ingen så det, så var det okay.. så sådan fungerede det bare.
"Aha.. jamen det er da et forsøg værd.. ellers må jeg jo prøve at flyve" sagde han bare lidt dumt og smilede fjollede til Sean, og kunne ikke lade være med at føle sig en smule til besvær. "Hmm tak.. Jeg stoler på dig" sagde han bare stille hvilket jo var hvad han gjorde, for da de havde forladt søen, havde hans stedsans også været lige til at smide i skraldespanden.. for at være ærlig, for han vidste ikke hvor de var på vej hen, og han vidste ikke hvor det lå i forhold til hans eget hjem, så han kunne ikke rigtig gøre så meget andet.. end bare at stole på Sean, som han også godt ville.. havde han ikke ville, havde han ikke spurgt om han måtte komme med jo. Han stod lidt og fumlede frem for sig og lagde hånden mod barken på et træ og smilede lidt. Da han blev stukket en pind i hånden stod han først sådan lidt.. forvirret. "Eh hvad skal jeg med den.." sagde han stille og mærkede lidt på pinden, var der noget for enden han skulle have eller.. nårh! Nu forstod han. "Nårh.. ja jov.. jeg er med.. okay tak.. " Mumlede han så bare.. Ozzie havde aldrig brugt blindestok før.. så det var.. lige så behjælpeligt for ham som at gå og fumle med en hånd frem for sig, men for Seans skyld lod han bare som om han vidste havde han lavede, men alligevel tog han hans hånd igen så han ikke gik i.. en forkert retning eller noget.

Sean hævede sine øjenbryn i en overrasket grimasse "flyve? Dig? Elevere der flyver...." sagde han for sig selv, som om han lige skulle have lidt ekstra hjælp til at forestille sig noget sådan. Han så godt det fjollede smil, og smilede lidt af det. Fjollede Ozzie, men var det ikke også det der gjorde ham så tiltrækkende? at han netop var en smule... loose omkring sin væremåde. "Tak for tiltroen" sagde han så.. Ozzie stolede på ham... Sean fik en vag fornemmelse af at det burde han ikke..i hvertfald ikke fuldstændig, man vidste aldrig hvad der kunne ske, og hvis det gjorde.. Nej, Sean ville ikke tænke på det, han ville slet ikke tænke på den slags ,lige nu ville han bare nyde det charmerende selvskab. Han så på ham da han lidt forvirret tog imod vandre pinden, eller blindestaven... eller hva faen' man skulle kalde det. "Jeg tænkte det måske kunne hjælpe lidt.." svarede han til hans spørgsmål. Han nikkede "så lidt" sagde han, og smilede lidt da han tog hans hånd og begyndte at gå igen. Det tog dem ikke frygtelig lang tid at komme ud til parkeringspladsen der grænsede op til skoven, enkelte biler, højst sandsynligt løbere eller hundeluftere var parkeret der. Han fulgte Ozzie rundt om træstubbe, og andre tung der kunne være uoverkommelige for en der ikke ligefrem vidste hvor han gik. Til sidst fladede undergrunden dog, og blev til asfalt. Et kvarter senere var de rent faktisk nået helt ind i et mere centralt område, lidt by. Det var ikke det smukkeste eller det mest fantastiske sted, tværtimod var det en oldgammel del af downtown.. "Der kommer nogen trapper op" forklarede han og stoppede ved trapperne "der er fire" sagde han så, og vidste ikke helt om Ozzie hellere ville have prøvet sig frem. Beton trappen førte op til en lille beton repos med to blå døre. Den mørkeblå maling var begyndt at skalde af, eller det havde den vidst gjort et godt stykke tid, men Sean kunne lide det... der var noget charmerende over det... indenfor så det ikke meget bedre ud, men det kunne Ozzie jo ikke se... så han ville nok ikke tænke videre over det.

Ozzie puffede let til Sean og sukkede stille, "Hold ooooop.. det var jo bare for sjovt!" sagde han stille og smilede lidt, han skulle ikke drille ham på den måde! Der kunne da sagtens være at Ozzie havde haft en eller anden sej evne så han kunne flyve.. ! Tsk.. bare fordi han ikke var en eller anden lalleglad engel.. tsk, han havde sgu da samme rettigheder! Han ville også.. flyve.. eller nej det ville han nok ikke.. men det var bare den måde Sean sagde det på.. tsk, han skulle have nogen smæk skulle han. ja.
"Ja.. det.. det er helt fint" Sagde han stille og holdte fast om kæppen, selv om det ikke ville hjælpe Ozzie meget, han vidste ikke hvordan man.. gjorde sådan noget.. men han ville gerne være høflig så han beholdte bare pinden og holdte fast i Seans hånd og lod ham guide ham afsted i stedet for.
"Okay.." sagde han bare hurtigt og gik op af trapperne og lagde hånden mod.. dørene, og smilede lidt. "Bor du her?" spurgte han blidt og lod sine fingre glide over døren og smilede lidt. "Jeg kan godt lide det.." sagde han så bare og lod Sean åbne døren, og gik forsigtigt inden for.
"Kan du lave mad?" spurgte han så bare med et stort smil om læberne.

Sean grinede da han puffede tl ham "Undskyyyyld" drillede han og smilede. Han så efter ham da han gik op af trappernme, og var nød til til sidst at gå med, da Ozzie stadig holdt hans hånd. Han stoppede op ved de blå døre og så på dem, før han drejede hovedet og så på Ozzie. Han nikkede "ja, her bor jeg" mumlede han og åbnede døren og lod Ozzie gå indenfor. Han gik selv ind efter ham og lukkede døren og skubbede sine sko af sig, og stilte dem.. lidt mere ind til siden end han nok ville have gjort hvis Ozzie ikke havde været på besøg. Han smilede da Ozzie sagde han kunne lide det "du har jo ikke engang set det endnu" sagde han, og med se mente han selvfølgelig at Ozzie ikke havde været i hele lejligheden.
"Lad som om du er hjemme " sagde han og lagde sine nøgler fra sig. Han så overrasket på ham da han spurgte om han kunne lave mad... mad? "Æh... jo det kan jeg... lidt... tror jeg" sagde han tøvende "er du sulten?" spurgte han så og tog ham forsigtigt i ærmet og trak ham med ud i køkkenet. Der var heldigvis frit på gulvet, så man kunne færdes uden aat falde over alt.

Ozzie smilede bare og grinede lavt, Sean var altså lidt sød.. det var ikke til at komme uden om! Han kunne blive en fantastisk ven! Og så kunne de.. eh.. gøre sådan nogen mande ting sammen! Ja.. eller så kunne de jo lade være, hmm.. han var ret sød.
"Ja!" sagde han bare lidt for overgiret, og trak sine sko af, og sin jakke og famlede efter en krog at hænge den på eller en stol at ligge den på, da han havde hængt dem op vendte han sig mod Sean igen.. åh, han var altså virkelig tiltrækkende.. han blev nød til at tage sig lidt sammen nu. Forfanden da også.. han skulle vidst ikke være taget med Sean hjem.. havde han dog ingen selvkontrol.. hmm.. men nå ja nu var det jo for sent at stikke af.. ik?
"Taaaaaaak" sagde han bare glad og lænede sig lidt op af væggen, og grinede bare da Sean sagde han nok godt kunne lave mad.. haha.. ja det måtte han jo så bevise en dag!
"Hvad er din livret?" spurgte han stille og lod sig bare hive med da Sean førte ham et sted hen.. muligvis køkkenet med hensyn til hans næste spørgsmål. Han rakte frem og rørte kort ved køleskabet og så køkken bordet.. jov køkken.
"Nej jeg.. eller jov vent.." grinede han og gik hen til Sean og lagde sine arme om halsen på ham og skubbede ham op af væggen ved siden af køleskabet.. "eh.. sulten efter dig.." hviskede han stille og rødmede, men pressede hurtigt sine læber mod hans så Sean ikke skulle ligge mærke til det.
Han sagde jo normalt ikke.. sådan noget.. man skulle da tro han var fuld eller sådan noget.. men han kunne bare ikke beskrive det.. han var bare.. så.. tiltrukket.. Sean var så sød.. åh for fanden da også.

Sean rystede lidt på hovedet af Ozzies lidt overgearede snak, og vælten rundt ude i hans gang... man måtte da give ham at han var god til at være tilstedeværende trods hans handicap. Ozzie klarede praktisk talt sig selv, Sean havde lyst til at lade ham trave rundt i lejligheden for sig selv og opleve... ja rod.. Han åbnede sine skabe ude i køkkenet og så lidt i dem... jo han havde da nogen dåser med... lidt af hvert, og det kunne han vel sikkert lave til elveren... eller... hvad spiste elvere overhovedet?!Han grinede da han takkede "så lidt" sagde han.. "Min livret?" mumlede han tænksomt og så sig lidt om som for at få lidt hjælp...
"jeg kan godt lide marmelade" sagde han så og smilede til elveren der rørte lidt ved køleskabet og køkkenet som for at se sig om med hænderne, ligesom da Ozzie havde tegnet ham efter at have følt på hans ansigt.
Han måtte slippe køkkenskabene da Ozzie lagde armene om ham og skubbede ham op af væggen.. Han så lidt overrasket på den lille elver.. han kunne virkelig undres over hvor direkte han var, men som han syntedes i skoven var det charmerende på en lidt drilsk vis.. Han ville have sagt noget til det, men Ozzie kom ham i forkøbet med et kys, og han måtte bare smile istedet, og trække ham tætter på og gengælde hans kys.
Han holdt om hans talje og kærtegnede let hans ryg. Han slap hans læber lidt efter og smilte mod dem "du er ret sød.. ved du godt det?" mumlede han drillende, og kyssede ham i panden.

Ozzie sukkede bare lydløst og smilede lidt mod Seans læber, "Marmelade? med hvad.. jeg tror best jeg kan lige jordbær" sagde han stille.. det var nu ikke lige hans livret, men det var da meget godt at spise på et stykke franskbrød eller sådan noget i den stil, men han kunne nok aller best lide chokolade! Af alt i hele verden, elskede han chokolade.. men nå ja.. hvis det virkelig skulle være noget rigtig så kunne han meget godt lide supper.. af alle slags.. bestemt dem med masser af rodfrugter i, det var hans ynglings.
"Neeej.." hviskede han stille og sukkede så. "Det kan du selv være.." hviskede han stille og kyssede ham igen, lidt utålmodig måtte man vel godt have lov at være. Han lagde sine fingre mod Seans bryst og knugede det bløde stof under sine fingre, imens han let adskilte sine læber, og gav Sean et lidt mere intenst kys. Hans hænder gled langsomt ind under Seans trøje og lagde sig som hørte de hjemme mod hans brystkasse.. åh han var så blød og varm.. mhm.
Han sukkede lavt og pressede sig bare lidt mere op af Sean.. hvis han så bare ikke havde været så højt, så havde det været sjovere! Men nå ja.. Ozzie var vel bare lav, og Sean var vel bare højre.. bum bum.. så måtte han jo havde ham ned at ligge, så kunne ingen se forskellen.. soveværelse.. soveværelse.. hvor mon det var.