More is fucking less! Come on people work with me! - Ozzie

Sted: Victorias Secret Spring collection, fremvisning i et af de store dyre shopping centre i Uptown.
Omgivelser: Blomster indpakket i plastic, skærmet mod modeller og voldelige tilrettelæggere, lysopsætninger, makeupartister, modeller i meget lidt tøj.
Tid: 9:22
Vejret udenfor: Let sol, stadig en kende køligt, med lidt sne hist og pist.

Jayden missede mod det intense lys der bragede fra de store pærer der brændte bag hvide paraplyer for at oplyse de halvnøgne kvinder bedst muligt. Der blev ved med at være masser af mennesker, der rendte frem og tilbage, og han viftede utålmodigt med kameraet. "Skal vi så se at komme igang?" mumlede han, og sendte en gruppe af de let påklædte kvinder et stort smil. En af tilrettelæggerne viste ham hvor han skulle være, og hvor han kunne placere modellerne. Forårets kommen blev af Victorias Secret repræsenteret af blomster... hvor originalt.
Jayden sukkede, dette var ikke en af hans kunst ideer, dette var et kommercielt job, hans job var at få de spinkle alfelignende skikkelser i undertøj til at fremstå deres bedste. Han kaldte et par stykker frem, instruerede dem kort i positurer, og sendte dem strålende smil bag linsen, mens han fokuserede og ændrede et par detaljer ved lyset. Han knipsede et par billeder "flot.." brummede han "Mere, kan vi få mere lys ind fra højre? Det er godt! Bliv ved med det der! Super!" sagde han, og tog et par mere. "Kan vi få flere blomster ind? Omkring damerne hvis det kan gøres?" sagde han højt. Der var jo knap en lilje på scenen hvor tøsebørnene skabte sig for at få det bedste frem i undertøjet... De skulle jo helst stå i blomster, det var det indtryk han havde fået af kollektionen som præsentation. "Flere blomster!" sagde han, irriteret over den lille detalje.. han kunne godt lide at have scenen klar, så det blot var modellerne der skulle instrueres. But heck.. han fik jo meget gode penge for det. Faktisk fik han rigtige gode penge for det...
Han blinkede til en blond sag der stod lænet over de enkelte blomster der var.. hmm.. det var jo endnu en fordel... måske skulle han udnytte den efter photoshootet... hm.

Ozzie sukkede mildt "Jamen jeg skal jo.." mumlede han stille, men fyren rystede bare på hovedet af og lagde en finger mod læben som et tegn til at han skulle tie stille.. og ja, bare gøre som der blev sagt, men det brød han sig nu ikke om. Han havde fået at vide at han bare skulle levere blomsterne sammen med Mike.. og så skulle de bare læsse af og så kunne de få lov til at køre igen! Han havde igen erfaring med at stille dem op.. og klippe dem til, eller noget som helst! Han anede ikke hvad det var de forventede af ham, men i hvert fald skulle han blive.. og hvor fanden var Mike egentlig henne? Han var vel ikke bare stukket af? Det håbede han ikke, det ville slet ikke være fair.. bare at efter lade Ozzie her.. nej. Altså ikke fordi det var en slem ting at få en pause hvor han bare skulle stå og vente og kigge på imens nogen satte ham blomster på plads eller tog en sluder med ham og den slags.. men det her.. der var nøgne mennesker.. piger.. over det fucking hele! Og han kunne ikke kapere det inde i sit hoved.. han ville ikke.. hvis det var det her han ville, så havde han jo nok søgt job på en strip bar ikke hos et blomster bud forhelved!. "Ozzie!" blev der hvisket, "Gider du lige hjælpe eller hvad" spurgte manden der før havde tysset på ham, som han ikke lige havde fået fat i navnet på. Han pegede på nogen glas hvor buketter af påskeliljer var pakket tæt sammen i, de skulle.. eh.. bæres over til sengen.
Han trådte et skridt tilbage og rystede kraftigt på hovedet, aldrig i livet om han skulle hjælpe med det.. Men manden sendte ham et surt blik, og flere blikke blev nu rettet mod ham.. hvorfor gjorde han det ikke bare, skyndte sig at tage vaserne og smide dem over på den skide seng.. men han var fast frossen i chok.. ind til en eller anden stak dem i hånden på ham og skubbede ham af sted.. det hjalp dog ikke, han var ild rød i hovedet og blodet pumpede så højt at han følte han var blevet døv og blind på samme tid..
Det hele resulterede selvfølgelig bare i at lige så vel som det næsten var overstået snublede og så var der blomster, glasgår og skrigende undertøjsmodeller over det hele.. åh sikke et helved, han kneb øjnene hårdt i, imens han ønskede sig langt væk derfra..
et eller andet gjorde.. ret undt.. men han valgt at blive liggende.. der.. med lukkede øjne.. så måtte de bære ham væk derfra.. så længe han bare kunne få lov til i det mindste at lade som om han var besvimet.. åh gud.. åh gud altså.

Jayden sukkede, hvor blev de blomster af altså?! "Blomsteeeeer..." klagede han langtrukkent, og nogen af modellerne fnisede idet han bedende lagde sig på knæ på gulvet og lod sig lidende glide med kameraet over sit hoved... åh. Han rettede sig dog op da der lød et rabalder og et par kunstige skrig og fnis. Blev siddende på sine knæ og kiggede i den retning hvor rabalderet var kommet fra.
Der lå blomster over alt, kronbladende fra påskeliljer fløjtede rundt til højre og venstre, på gulv og i luften sammen med vand fra vaser der væltede ud over gulvet i en lidt mildere kaskade end det nok havde været da vasen ramte. Midt i det hele lå en lille sammenkrøben skabning der med det samme rørte ved noget i Jayden. Han rejste sig glidende som i et ryk, som hvis han havde været udenfor jordens tyngdekraft. Havde kun øje for dette... på gulvet. "Tag jer dog sammen! Og skaf noget plaster, knægten bløder jo!" sagde han hidsigt, og samlede ham langsomt op fra gulvet, støttede ham så godt han kunne, mens han lod ham støtte sig til ham og førte ham hen bag de opstillede 'rum' som egentlig bare var rumdelere med døre i, der var hverken fast tag eller gulv, det var bare fire papvægge, med en dør, og selvfølgelig en masse lys og spejle til makeup. Jayden langede ud og greb nogen håndklæder på vejen, drengen havde jo fået skrammer, og var våd efter vandet fra vaserne. Han satte ham forsigtigt på en stol, og råbte at han sad derinde hvis der var nogen der kunne få fingeren ud og skaffe ham noget plaster. "Mm.. uduelige sataner" mumlede han irriteret, og fik fat på håndklædet. Knægten sad med håret nede i øjnene og kropsholdningen signalerede tydeligt generthed og skam. "Det skal du ikke tage dig af, gulvene er skide glatte.." brummede han og forsøgte at se hans ansigt ordentligt "Har du ondt?" spurgte han blidt, og fik fat om hans hage "Du har blod på kinden.." begyndte han da han fik øje på ansigtet i lyset... Han stivnede en smule, sad bare og kiggede på ham.. der havde været noget ja, han havde set rigtigt.. "Jeg fik ikke... fat på dit navn?" sagde han desorienteret... kunne det virkelig være...?

Ozzie sukkede dybt og gemte sig bag sit hår.. åh gud hvor var det pinligt, åh gud altså, hvorfor skulle han altid være så skide klodset, bare den her ene gang, kunne han sgu da godt havde gjordt det rigtigt! Nu blev han sikkert også fyret, for noget han slet ikke var ment til at gøre, han skulle jo bare lever for fanden, det var også manden skyld, og Mike, der bare var stukket af.. han havde sikkert set det komme og redet sit eget skind.. ja for Mike var også ret speciel, af et menneske at være, han havde sådan en god fornemmelse.. af situationen.. og så stak han bare af.. han kunne i det mindste have taget Ozzie med sig! Han følte sig stadig døv og blind, selv om han godt vidste at han nemt kunne se og høre.. og det gik også op for ham, at det letteste havde været bare at rejse sig og løbe sin vej.. det havde været mindre pinligt, men nu lå han der altså, og han havde ikke tænkt sig at flytte sig.. han ville trækkes væk.. eller.. det var han åbnebart ikke alene om at bestemme, en eller anden var kommet hen til ham, og havde fået han løftet op på en eller anden måde.. Ozzie klynkede lavt "Lad mig ligge.." tiggede han stille og mærkede hvordan tårene af skam begyndte at presse bag øjenlågende.. nej nej ikke gærde! Det gjorde bare det hele værre.. nej det var sgu da pinligt nok i forvejen. Men manden synes ikke at høre hans bøn, han blev slæbt med, men han turde ikke åbne øjnene og han gemte sig bag sit hår, han ville ikke. Han rystede på hovedet "Nejnej.. det er fint.." mumlede han og trak sig væk fra ham, han ville ikke.. han ville ikke med al den opmærksomhed, han kunne ikke klare det! Argh!
han åbnede dog langsomt øjnene og tog sig til kinden, det var vådt.. det gjorde undt.. av.. åh. Han kiggede ned i gulvet og rystede bare på hovedet.. "Det er.." mumlede han men manden sagde noget igen, og først nu gik stemmen helt igennem.. og sendte kuldegysninger hele vejen gennem hans krop.. åh gud.. det lød så.. velkendt.. hvem var.. hvem var han? Han rettede sig op og strøg sit hår til side og stirrede på det ikke velkendte ansigt, nej.. ikke en han havde set før.. men.. eh? Men han virkede alligevel så.. han fik en stræk træng til at række frem og røre ved ham.. dejavu.. det havde han vidst gjordt før.. hvem var han? Åh gud.. han lagde armene om sig selv og bed tænderne sammen og slog så blikket ned.. nej det var fjollet.. ikke røre ved fremmed mennesker.. han kendte ham jo ikke forhelved. "Ozzie" mumlede han bare og sukkede stille "Jeg tror jeg skal hjem nu" mumlede han så og så sig lidt rundt i det rum han nu var havnet i.. der var heldigvis ingen tilskuere her.. åh mhm.

Jaydens blik søgte op og ned af hans ansigt, krop... alting, det var.. ikke til at tro på. Han følte sig.. han forstod det ikke. Hvordan kunnee han være der? Hvordan kunne han sidde der, foran ham, med blod på kinden og tøjet i uorden og... "Du kan s.." begyndte han, men afbrød så sig selv.. Han måtte ikke afsløre noget, det kunne være... det hele var så fint, sprødt som et tynt lag is på en sø, men hvis han trådte forkert kunne han ødelægge det. "Ozzie.." gentog han... bare navnet.. boblede som sødt fyrværkeri i hans mund. Han kom til at smile lidt.. bare.. en smule. Han vågnede straks op da han begyndte at tale om at tage hjem "Selvfølgelig.. ja.. undskyld besværet, nu skal jeg sørge for du bliver kørt hjem.." sagde han.. åh nej, vent! Vent, vent, vent! Kunne han ike trække tiden lidt ud? "Her lad mig køre dig hjem, det er da det mindste jeg kan gøre" mumlede han og rejste sig fra den stol han havde siddet ved. Han vidste ikke helt hvad der gik af ham, det her var hans job, det her var det han lavede.. altså ikke tog sig af sårede medarbejdere, men.. tog billeder. Han stak hovedet ud og så på sin assistent "sig til holdet at de kan tage en pause, jeg smutter lige 10-20 minutter.." mumlede han, selvom det måske ville tage mere tid. Han vendte sig mod Ozzie og smilede "Kom" sagde han venligt, og holdt døren åben så han kunne gå ud "Min bil holder ude foran" forklarede han blidt. Han forstod ikke helt hvad han gjorde, han vidste ikke hvordan.. der skulle komme noget godt ud af noget af dette, de var vidt forskellige mennesker nu, Ozzie havde velsagtens et nyt liv, og han virkede ikke som om han anede hvem Jayden var.
Han gelejdede ham ud af bygningen og hen til bilen og åbnede døren for ham, han ville ikke høre tale om andet, det var vel det mindste.. han kunne.. åh gud, han anede ikke engang om Ozzie ville blive vred over at vide hvem han var, de havde jo ligesom... bare.. deres forhold.. udhvisket som sand mellem fingrene. Jayden forbandede sig selv lidt for at have gjort det mod ham.. det havde han ikke fortjent. Han lukkede døren bag ham og satte sig ind på førersædet.

Ozzie kiggede forsigtigt op på ham, og så kort ind i hans fængslende øjne.. hmm, han havde pæne øjne.. han søgte efter noget bekendt, men der var intet andet end.. fyrens stemme der sagde ham noget, selv om han havde sådan en stræk fornemmelse.. men det var nok ikke noget.. ja så skulle det i hvert fald have været en han havde mødt imens han var blind, men så havde fyren nok sagt det, for han ville jo nok kunne kende Ozzie.. ik? Eller hvad.. åh det var forvirrende, han blev nød til at stoppe nu, eller kom han nok bare til at sige noget dumt. Men efter fyren havde udtalt hans navn.. på sådan en måde.. som fik det til at boble inde i ham.. som han også skammede sig over, selvfølgelig.. så kunne han ikke helt dy sig "Hvem er du?" spurgte han og stirrede kort på fyrens læber, men sænkede så blikket igen.. det var uhøfligt at stirre. Ozzie så hurtigt op igen og rystede så på hovedet "Nej det er fint.. det er nok bedst hvis jeg bare selv.. lister ud af bag døren.." mumlede han.. han havde fået nok fame for en dag.. hm. "Det er altså okay det behøver du slet ikke.. skal du ikke også.. tilbage til arbejdet?" mumlede han forvirret og rejste sig, han skulle.. stikke af nu.. ja.. hvor var bagdøren henne! Argh altså! Ozzie stirrede mod døren.. nejnej.. han ville ikke der ud igen, åh gud nu fik han det skidt.. åh gud nej! "Jeg.. jeg.. eh" stammede han nervøst og kunne mærke hvordan hans kinder blussede op igen, åh gud altså det var pinligt.. men ja.. han kunne vel heller ikke gemme sig i omklædnings rummet for evigt, han skulle den vej ud, om han så skulle køre med fyren eller ej.. arh!!
Han gik forsigt hen bag ved fyren og fulgte efter ham, med dukkede nakke og skjulte sig bag sit hår, selv om han godt kunne mærke hvordan alle blikkene brændte ham i ansigtet og i ryggen.. åh gud altså.. nu skulle de ud derfra!
Han fulgte efter fyren ud til hans bil.. nå.. stikke af, eller bide det i sig og tage skammen med? Åh gud altså. "Jeg ved ikke helt.." mumlede han, hvor klogt var det også at sætte sig ind i en bil med en fremmed fyr.. det kunne gå galt.. åh gud.
"Hey.." mumlede han og stirrede lidt ind i bilen.. han trak vejeret dybt og satte sig ind.. han blev dog bare dårligere af det da døren blev lukket og fyren satte sig ind på føre sædet. "Jeg tror ikke jeg kan.." mumlede han og åbnede døren igen og hoppede ud og smækkede den i.. åh gud altså, var han ved at besvime.. sådan rigtigt?? Eller hvad.. hvad skete der!
Det var den sidste tanke han nåede at tænke før han faldte sammen på asfalten ved siden af bilen.. bum.

Jayden så lidt på ham... hvem var han? Han var Jayden.. han var den der havde efterladt ham, ham.. der havde elsket ham, og været ligeglad på samme tid.. ham der stadig.. følte.. ting. Han sank "De kalder mig Maxx.. jeg er fotografen på settet derinde.. jeg bad dem tage en pause" forklarede han blidt, og så på ham... han så på ham hele tiden! Det gik ikke så godt.. Han prøvede at kigge lidt væk mens han gelejdede ham ud. Han grinede lidt da han tilbød at liste ud af bagdøren. "Nejnej, det skal nok gå alt sammen kom du bare" forklarede han roligt og gelejdede ham udenfor, mens han nervøst stammede og blev rød i hovedet. Jayden kunne ikke se sig mæt på den røde farve.
"Bare slap af.." hviskede han blidt til ham, han kunne godt se at han rødmede voldsomt, og måske ikke brød sig helt om det hele. Han havde knap nok sat sig ind i bilen da Ozzie pludselig ville ud af den og faldt om på asfalten. Han sad og stirrede et par sekunder, fuldkommen.. overrumplet af det drop som Ozzie lige havde lavet, før han fór ud af bilen, og hen til Ozzies side. Han ruskede blidt i hans skulder "Ozzie?" hviskede han forskrækket. Åh gud hvad havde han gjort? Han skyndte sig at få ham bakset op så han kunne få ham ind på bagsædet. Han lagde ham forsigtigt ned, og lænede sig ind over ham.. heldigvis var de på en offentlig parkeringsplads, og der var ikke nogen da det jo var midt på dagen og alle var på arbejde. "Ozzie.." hviskede han forsigtigt. "Ozzie, kan du høre mig?".. han kunne huske et lignende scenarie... han kunne huske den bløde hud under sine læber da han nappede ham i halsen.. skrækken fra det lille væsen under ham.. nej, den slags løjer måtte han hellere lade være med.

Ozzie var helt væk, om det var alle de folk der havde kigget på ham.. fordi han var klaustrofobisk, fordi han ikke kendte Maxx eller hvem han nu end var, eller om det var fordi han blødte.. han vidste det ikke.. men lige nu var alt stille, og det var rart.. selv om det syngede let for hans øre.. nu ville han gerne bare hjem, men han havde ikke lyst til at vågne, han havde lyst til at drømme.. drømme sig langt væk, og fortyde at den her dag nogen sinde var sket, og når han vågnede så ville han ringe til Sean, og be ham om at tage ham med ud til søen.. og så ville han være der ude hele natten.. måske kunne de slå et telt op? Åh det lød så rart.. mhm.. god drøm. Han kneb øjnene hårde i da de truede med at åbne, nej han ville ikke vågne, nu havde han det lige så godt.. lige der, under.. hva.. Maxx? Nej.. det kunne ikke passe. Han bevægede sig lidt og rakte op, stadig med lukkede øjne og lod en hånd stryge over Jaydens kind.. åh..
Han gispede let og slog øjnene op i det samme han strakte hånden let ud fra Jayden og gav ham et lussing, så hårdt han kunne.. og da han forsvandt kravlede han ud af bilen og gik et par skæve skridt væk inden han faldt ned på knæ og knugede sin hånd ind til brystet.. av av av! Satans.. i helved! Og han var stadig svimmel.. hvordan fanden skulle han stikke af nu! Han ømmede sig over sin hånd imens han prøvede at holde tårende tilbage, men de begyndte bare ligesom.. ja de havde deres egen vilje, men han havde tænkt sig at skyde skylden for dem på smerten i hånden, han skulle ikke have slået ham.. for helved.. åh. Han vendte sig om, og faldt på den måde ned og side på røven. "Undskyld.." hviskede han stille og kiggede forsigtigt op på Jayden.. åh.. det var.. sådan.. han.. så.. ud.. åh.

Jayden søgte nedover Ozzies ansigt med øjnene, han så ret fredfyldt ud, men det var jo ikke meningen at han ikke skulle vågne.. han var nød til at få kontakt så han ikke... Han stivnede... bløde, varme fingerspidser søgte nedover hans kind, og han kunne ikke lade være med et øjeblik at lukke sine øjne.. lade tiden stå stille. Han blev praktisk talt slået ud af fatning da Ozzies hånd gav ham en syngende lussing så han både så stjerner og smagte blod i munden.. satans.. han havde bidt sig i enten tungen eller kinden. Han mærkede hvordan Ozzie sled sig ud under ham, og han selv kæmpede for at få styr på sig selv... han var lidt tummelumsk, Ozzie havde.. slået ham.
Han så efter ham da han vaklede rundt og til sidst faldt på knæ. "Oz.." begyndte han, da han vendte sig om mod ham. Han stod i dør åbningen og så lidt på den lille skikkelse.. Hans kind brændte, og sved en smule.. den var nok temmelig rød, Ozzie havde slået til.. hah... overraskende stærk. Han sank, så blodsmagen ikke skulle blive hængende. Han rystede på hovedet da han undskyldte, og kom til at grine lidt... halvhjertet "du skal ikke undskylde, den havde jeg vidst fortjent.." mumlede han og lod sig dumpe ned og sidde med ryggen mod baghjulet på bilen. "Er du okay?" spurgte han så.. Ozzie virkede ikke som om han havde det alt for godt.. Jayden forstod ham egentlig godt, det var nok temmelig.. overrumplende, det hele. Han vidste nok godt at det hele havde været noget skidt fra starten.. men heck, havde han nogensinde lyttet til fornuft?
"Undskyld.. forresten.. Det er godt at se dig igen.." sagde han og smilede så kort, blottede et par blodplettede fortænder, og ømmede sig kort "du slår en proper næve.." drillede han kærligt, men mente det nu også.

Ozzie sukkede stille og tørrede sine øjne, selv om tårene blev ved.. skide lorte følelser.. og Jayden, fuck ham han var bare så.. ih! Og han havde lige gjordt sig selv helt til grin foran ham, han kunne ligge sig til at dø.. af skam! Åh gud altså.. og nu havde han også slået ham, hvor meget værre kunne det dog blive! Han fik øje på Jayden der bare var.. ih.. hvorfor var han så sød? Han havde lige slået ham, hvorfor fik han ikke skæld ud! Åh gud han blødte.. åh gud Ozzie altså, han var verdens værste menneske lige nu.. eller elver.. men jaja! Han kravlede hen til ham, "Du bløder Jayden.." hviskede han stille og kravlede op på hans skød og tog hans ansigt mellem hænderne for at finde kilden til blodet.. hvor kom det fra! "Jaja for fanden.. er du?" sagde han forvirret og kunne ikke finde såret.. hvor var det henne! Burde det ikke være der, på hans kind? Måske.. måske var det.. åh! "Åbne munden!" befalede han og tog fat om Jaydens kæbe og kiggede ind i hans mund med et meget bestemt blik.. nej han var ingen læge men.. "Du kunne jo drukne, i dit blod!" sagde han og pev lidt og tørrede sig igen om øjnene, men tårene gik ikke væk.. nå men han ville vel snart ikke have mere vand tilbage, det skulle jo stoppe før eller siden, hm. "Undskyld det er jeg altså virkelig ked af.." hviskede han stille og kiggede lidt ind i Jaydens mund men lod ham så bare lukke den igen, "Jeg tror ikke det bløder mere.." hviskede han og lagde sine arme om Jaydens nakke og gemte sig ved hans hals imens han grædte/hulkede færdig.. åh.

Åh.. uhm.. lille varm elver på skødet, så kunne Jayden vidst ikke bede om mere. "Bløder jeg?" mumlede han desorienteret og så på Ozzies ansigt der kom hans eget så... nær. Han så ind i hans øjne, længe... så lang tid han kunne komme til det, lyttede ikke rigtigt til hans lidt ynkelige talestrøm.. var istedet fuldkommen optaget af at betragte en hver linje, detalje i hans ansigt. Han åbnede munden, og lod ham kigge.. "Hvorfor græder du?" brummede han stille og aflyste Ozzies hjemmelavede tandlæge besøg "det var altså temmelig velfortjent.. selvom jeg hader at sige det.." brummede han så, han var egentlig lidt sur på sig selv, hvis det havde været nogen som helst anden der havde slået ham, havde han taget frygtelig hævn! For det var en smule nedværdigende måske... men.. dette var Ozzie.. og han havde nok nedværdiget ham nok for flere liv. "Nej, det er bare et lille sår" forklarede han stille og så på de mange tårer "Du må ikke græde Ozzie, jeg ville jo ikke gøre dig noget" forklarede han lidt forskrækket over de mange tårer, han forstod det ikke, han kunne ikke helt forstå hvorfor han græd sådan, havde han slået sig?
Han mærkede at han trykkede sig ind til ham og gemte sig, og lagde en arm omkring ham og lyttede til hans små hulk og snøften. "Såså.." hviskede han blidt i hans hår og kærtegnede forsigtigt hans hår og hovedbund "træk vejret.. stille og roligt.. helt ned i maven.." mumlede han blidt og lyttede mens han blev færdig... det var virkelig sært.. aldrig havde han overvejet at han skulle sidde sådan.. med Ozzie på skødet.

Ozzie prøvede at beherske sig, men han kunne slet ikke, og han ville heller ikke.. ikke rigtigt.. han kunne slet ikke kontrollere sine følelser, han kunne ikke bestemme sig for om han var sur på Jayden eller om han var glad for at se ham.. og hvis han ikke snart begyndte at passe lidt på så.. argh.. og den opfattelse skulle Jayden ikke få.. nej.. han blev nød til at sætte grænsen ved venner den her gang, både pga Sean.. som han elskede.. og fordi han ikke ville kunne holde ud at miste dette.. fantastiske menneske igen.. åh det var så svært han vidste ikke.. op eller ned lige nu, det var.. argh! "Det ved jeg ikke, jeg kan bare ikke holde op" hulkede han og tog lidt hårdt fat om Jaydens krave i hans nakke og knugede stoffet mellem sine fingre.. giv nu slip Ozzie.. flyt dig.. væk væk væk.. ja, og de skulle også væk inden nogen så dem her, det gik slet ikke.. måske skulle han bare ringe til Sean og få ham til at hente sig.. men nej det kunne han heller ikke, han skulle ikke se ham sådan her, og så sammen med en eks kæreste.. det gik slet ikke.. det måtte Sean ikke.. finde ud af, det her.. nej. "Nej.. eller jov.. måske lidt, men det var forkert af mig alligevel.." mumlede han stille og tørrede sig under øjnene igen og rykkede lidt forsigtigt på sig.. tætter på.. argh, det gik ikke.. men han kunne ikke lade være, han ville bare have mere.. åh gud hvor havde han savnet ham! Helt forfrændelig meget, og han havde slet ikke lyst til at lade ham gå, han ville bare side her.. sammen med ham, for evigt.. og slet ikke tænke mere.. aldrig. Nej. Det gik altså ikke. "Nej det ved jeg godt, men jeg troede jo at jeg ikke vidste hvem du var, og så lyver du.. men jeg vidste det godt.. for jeg kunne høre det hele tiden.. og mærke det og.. åhg ud hvor er du smuk.." pippede han løs og ved det sidste tog han sig til munden og gispede let.. forhelved! Han trak sig væk fra Jayden, nej du måtte det stoppe, han kravlede væk fra ham og gemte sit ansigt i hænderne for lige.. at presse disse sidste tåre ud og tage sig sammen. Han tørrede sit ansigt i ærmet, sådan nu var alt fint.. selv om han stadig var svimmel, og han havde blod på kinden.. mhmm, han ville gerne hjem nu. "Jeg vil gerne hjem nu.." hviskede han stille.. men hvordan han skulle komme op og stå det vidste han virkelig ikke.. der var langt.. åh.

Jayden snusede langsomt ind.. fornemmede hans varme gennem tøjet. Åh gud altså. Det kunne meget vel ende helt galt, Jayden kunne udemærket... og der var ikke helt så langt, bare få centimeter, så kunne han trykke sine læber mod hans, så kunne de glemme alt om fortid og.. åh.Han vågnede lidt op ved lyden af Ozzies stemme, og smilede lidt "nejnej... det er også iorden... bare husk at trække vejret.." mumlede han blidt, og mærkede hans knugen af hans krave. Han drejede sit ansigt lidt, lod sin næse strejfe hans kind, og kindben.. Ozzie var jo helt fugtig af tårerne... Han så på hans øjne, hans ansigt, og trak på skuldrende. Den lussing... var stadig velfortjent, hvor lidt han gerne ville indrømme det overfor sig selv. Hm.
Det gjorde ham nu ikke noget at han kom tættere på, han lod ham komme til og lagde sine arme bedre om ham. Han hævede sin ene hånd, og strøg ham forsigtigt over kinden for at tørre nogen af de mange tårer bort, og lyttede med et lille suk "Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, og.." mumlede han, men blev afbrudt af Ozzie pippen, og kom til at smile lidt.. "Du er nu stadig sød, og så kan du se!" sagde han imponeret, men måtte slippe ham eftersom han langsomt kravlede væk og gemte sit ansigt. "Hvad er der?" spurgte han forsigtigt. Hjem... nå ja.. det var jo faktisk der de havde været på vej hen, hvis det ikke havde været for... ja, for det hele. "Ja.. selvfølgelig.." sagde han og kom på benene.. der var ligesom noget der holdt Ozzie tilbage.. Jayden kunne ikke helt finde ud af hvad, men den Ozzie han kendte var genert, men ikke så genert at han lod et kys gå fra sig... denne gang havde Ozzie distanceret sig med klar tydelighed.. ellers havde Jayden nok også kysset ham.. hmm..
Han rejste sig og gik hen og rakte ham en hånd så han kunne komme op "Jeg skal nok køre dig hjem okay?" sagde han så blidt "så kan du jo fortælle mig alting på vejen?" sagde han opmuntrende.

Ozzie smilede lidt og sukkede så.. åh det var så underligt det her, og på samme tid helt fantastisk, selv om det nok også var en dårlig ide, for han havde jo ligesom til vane ikke at kunne holde sine fingre fra Jayden.. og hvis først han startede noget op, så var han ikke sikkert på ham kunne sige fra.. og han kunne næsten ikke bære det overfor Sean, desunde var deres forhold ikke et billigt knald værd.. slet ikke, så han blev nød til at holde igen over for Jayden, begynde at opføre sig som en ven, i stedet for en der længdes efter hans bløde.. nejnejnej! Stop så.. mhm. "Du skulle have fortalt mig hvem du var" mumlede han bare stille, så var han måske også sluppet for at besvime.. eller nok ikke, eller nej det vidste han ikke. Han kiggede lidt op på ham og smilede så.. "Ja.." hviskede han stille, til det med at han kunne se.. det var endnu en ting Sean havde givet ham.. nej han ville ikke miste Sean, og kærligheden.. og sit syn.. nej, det gik ikke, han måtte passe lidt på. "Ikke noget jeg vil bare.." mumlede han og smilede lidt og rødmede så.. på samme tid så kunne han ikke få sig selv til at sige noget til Jayden.. han vidste ikke hvorfor.. men det kunne han bare ikke, nej. "Ja.. det skylder du vist også efterhånden" mumlede han og tog fat om hans hånd og lod ham hjælpe sig op og ind i bilen igen, han tog selv sele på og ventede på Jayden skulle starte bilen og køre væk derfra.. hjem. hjem nu tak.

Jayden kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet da han så Ozzies smil "sådan skal det se ud.." hviskede han, og trak ham på benene, så han kunne få lov at stå. Men han holdt ved ham for at han ikke skulle falde.. Bare for en sikkerheds skyld. Han trak ham blidt hen til bildøren igen "så.. sid ned" sagde han blidt, Ozzie skulle helst ikke overbelastes... ikke stresses.Han ville gerne snakke med ham.. bare.. føle et nærvær som han nød, som han kendte. Han nikkede "det gør jeg... kom så kører vi" sagde han stille, og gik ind på den anden side, satte sig på førersædet og så på Ozzie, vetede på han lukkede døren, så de kunne køre.
Han tændte bilen da han hørte døren smække og satte den i gear før han kørte ud fra parkeringspladsen. "Nå... du viser vej.." sagde han mildt, og skævede til ham. Han kørte stille og roligt mens han lyttede til Ozzies vejrtrækning, så på ham i spejlet... "Nå hvordan går det? Hvordan fik du synet tilbage? Det er jo helt fantastisk" sagde han med oprigtig overraskelse. "Er du sulten? Jeg tror der ligger en flaske vand og et æble i en pose under sædet" forklarede han, mens han så på vejen foran dem så de ikke kørte galt. Det ville han ikke... han kunne holde til temmelig meget... men sådan en som Ozzie... han anede ikke hvor grænsen gik med elvere, om de kunne tage lidt af hvert eller om de blot skulle knipses til, og så ville de flyve bort som blomsterstøv i vinden.

Ozzie kiggede lidt på ham og rystede bare på hovedet af Jayden og smilede lidt for sig selv, nu skulle han lade være med at være så.. sød.. han kunne ikke klare det, og han havde ikke lyst til at gøre noget.. som han kom til at fortryde, det ville være.. ja, men nu havde han jo heller aldrig været speciel fornuftig.. han havde lyst til bare at.. give slip, og lade tingen gå som de gjorde, og så tage konsekvenserne bag efter.. men han fik undt i maven af at tænke på dem.. og han var ikke sikker på om det var det hele værd.. så for nu, ville han gerne prøve ikke.. at gøre noget dumt.. prøve ja.. mhm.
"Eh til højre her.." mumlede han og kiggede lidt ud på vejen, og viste Jayden vejen hjem til sin lejlighed, der var ikke så langt igen, nok omkring 10 minutter og så var de der.. mhm. "Det er.. kompliceret" mumlede han bare og smilede lidt.. venligt til Jayden.. ja, se det var også Seans skyld.. han kunne ikke miste ham.. nej. "Nej jeg har det fint.." mumlede han og så ned, jov måske var han lidt tørstig men han ville ikke.. nej.. han ventede til ham kom hjem.. så kunne han drikke noget vand ja.
Han så lidt på bygningen og pegede "Det er her.." sagde han roligt og ventede til bilen stod stille med at åbne døren og hoppe ud.. hjemme! "Ehm.. tak.. og eh.." mumlede han, hvad skulle han sige.. vi ses? Eller.. skulle han bare sige farvel.. det var nok det nemmeste.. men midt i alle tankerne.. "Vil du ikke med ind og have noget kaffe.. eller noget?" spurgte han roligt.. men tog sig selv midt i det.. forhelved Ozzie, du skulle jo sige farvel! Ih.. kunne Jayden ikke bare sige nej.. han skulle jo også på arbejde ik? hm.

Jayden smilede lidt, og nikkede til hans indskydelse, og drejede til højre efter at have sikret sig at han ikke kørte nogen ned. Han skævede kort til Ozzie der sad og smilede venligt.. kompliceret? Var der andre blandet ind i det? Havde Ozzie fået en kæreste? Var det en han eller hun? Nej det var nok... en fyr, Ozzie virkede nok mest til fyre. Hmm...
Han betragtede ham stille, uden egentlig at svare på det... stirrede bare ud af forruden.. det var vel egentlig meget normalt, det var jo et stykke tid siden de sidst havde ses. Og Ozzie var smuk som en drøm som han plejede at være. Det var jo heller ikke fordi Jayden var typen der var vild med at have kæreste på.... han var slet ikke typen faktisk. Han strakte sig lidt der hvor han sad, og fik øje på bygningen, og fulgte vejen hen foran, før han standsede bilen. Han lænede sig hen mod den åbne dør "det er okay, det var det mindste..." sagde han og sendte ham et hurtigt smil før han satte i gear og ventede på Ozzie lukkede døren.."Vi ses jo nok igen..." tilføjede han så stille, hvor lidt han end havde lyst til at køre. Han blev dog overrasket da han tilbød ham noget kaffe, og vippede gearstangen tilbage i fri gear. "Kaffe?.." gentog han, og tænkte over det "Hmm... det ville nu ikke gøre noget" sagde han så og smilede skævt til ham inden han slukkede bilen og sprang ud. "Men er du sikker på at... det er... iorden?" spurgte han langsomt mens han slukkede bilen. For... han ville gerne forhøre sig mere om den person Ozzie værnede så meget om at han ikke havde nævnt vedkommende med et ord.

Ozzie sukkede opgivende og nikkede så bare "Kaffe.. vand, mælk.. vin?" sagde han så bare og smilede lidt.. ja okay.. så kunne de tale lidt, måske havde Jayden også fået en kæreste, selv om han tvivlede lidt på det.. han kunne ikke rigtig se Jayden sammen med nogen.. fast.. nej, han var ikke helt typen.. men hvad vidste han, måske havde Jayden forandret sig, måske var han gift? Og havde børn.. hm? Tjaa.. måske. Han smilede lidt og nikkede så "Ja det er fint der er ikke nogen hjemme.. ud over Orion selvfølgelig, men ham kender du jo godt.." sagde han og grinede lidt og gik så hen til bygningen efterfulgt af Sean, og op af trappen og låste døren op til sin lejlighed, og prøvede at åbne døren.. "Ih!" sagde han irriteret og skubbede lidt hårde.. "Orion flyt dig så.. vi vil ind!" klagede han.. skide hund.. hvorfor skulle den altid ligge sig foran døren! "Flyt dig!" sagde han surt og skubbede lidt mere til, han kiggede lidt på Jayden og smilede kort til ham, og blev lettere rød hen over kinderne, "Væk nu!" befalede han, og fik så endelig døren så meget op han kunne snige sig ind og skubbe hunden til side. Han fik døren åbnet op for Jayden, "Undskyld.. den er.. den kan godt lide at sove foran døren.." mumlede han og gik ind og tog sko og jakke af. "Kom ind.. bare lad som om du er hjemme" mumlede han og tog noget vasketøj op fra gulvet.. hans og noget af det.. Sean hmm, hov.. "Undskyld her er lidt rodet.." mumlede han og fik vaksetøjet gemt væk.. sådan nu.. ja det rodet stadig men altså.. ja.

Jayden nikkede "Kaffe er fint" sagde han, og gik hen til ham, og fulgte med ham "Nå okay, ja ham kan jeg godt huske.." grinede han let.. Orion.. dovne hund, men den var nu meget flink alligevel. Han fulgte med op af trapperne, mens hans øjne støvsugede omgivelserne, den falmede maling på væggene, de støvede trin og de slidte dørhåndtag på dørene. Han standsede bag ham og så undrende på Ozzies ryg da han begyndte at kæmpe med døren. Han så roligt påOzzie da han skævede til ham og smilede skævt til ham.
Han betragtede den korte rødmen og blev så endelig lukket ind i Ozzies lejlighed. Han så sig lidt omkring, og skævede kort til Orion. "Hej Orion.." hilste han og fulgte efter ham ind i selve lejligheden "det går nok" grinede han stille, de havde jo ikke været forberedt på Orions belejring af hovedddøren. Han krængede sin jakke og sine sko af og så sig omkring i det af lejligheden han kunne se. Der var fyldt med planter... typisk Ozzie, den lille hippie! Han smilede stort af det, og fulgte med ham ind i.. hvad der måtte være stue samt soveværelse. Han så godt at han ryttede lidt hurtigt af.. sådan.. lidt tøj og den slags. Han smilede stille til ham "Det er da et hyggeligt sted du har her" sagde han, og rørte let ved en af planternes blade. "Har du boet her længe?" spurgte han så, og vendte sig om mod ham, og gik et par skridt tættere på ham som han stod der midt i det hele og så... så sød ud.
Han rakte kort ud og rørte forsigtigt ved hans kind, der var stadig blod på. "Hm... skal jeg ikke hente en klud til den der flænge? Så kan du lave kaffe imens?" tilbød han, og fangede hans blik under det sorte hår. Åh det var fristende... meget...

Ozzie sukkede stille og nikkede så.. kaffe blev det så! Han pegede på hylden med sko.. alt for mange sko, han havde slev mange sko, men der stod også et par af Seans, de boede jo nærmest ved hinanden.. Ozzies ting rodet hjemme hos ham, og omvendt.. men det kunne han nu godt lide.. han kunne godt lide at gå rundt i Seans t-shirt om morgen.. det var rart, og det duftede af ham. Han vendte sit blik mod Jayden.. åh det her var en rigtig dårlig ide.. men ja, han kunne vel ikke helt smide ham ud nu vel.. nå han måtte heller lige sende en besked til Sean så han ikke kom brasende.. men det gjorde han nok ikke alligevel.. han troede jo han var på arbejde.. hmm. nå ja! Han skulle jo ringe til sit arbejde forhelved da! Han fandt sin telefon frem "Ja eh bare slå dig ned jeg skal lige.." mumlede han bare og vendte sig om og lavede sit opkald. Han lagde på og vendte sig mod Jayden igen, "Kaffe.." sagde han så.. det var der han kom fra, han gik hen og satte noget over og nikkede så bare "Tak.." mumlede han og smilede lidt "Ja sådan.. 2 år eller noget.. hvor længe har du boet her, eller bor du her overhovedet?" sagde han forsigtigt og smilede lidt. Han stirrede ind i Jaydens øjne da han rørte.. ved.. ham.. ståååååpppp.. nuuuu. Han lænede sig langsomt frem mod ham og stirrede sig væk i hans øjne imens han stilte sig op på tær så han kunne nå ham.. og.. han lukkede forsigtigt øjnene i.. kunne mærke han varme ånde.. kunne næsten smage ham.. åh.. men Jaydens ord skar klart igennem og han gik forskrækket et skridt tilbage.. "Eh ja okay.. ja!" sagde han forvirret og vendte sig om så Jayden ikke kunne se hans rødmen og skyndte sig tilbage til køkkenet for at finde kaffekopper frem.. satans.

Jayden nikkede roligt, og afsøgte stuen og soveværelset kort med øjnene. Han kunne svagt dufte cigaretrøg,duften af te og kaffe hang også i luften, og plantemuld.. og Ozzie... selvfølgelig. Han kunne nu meget godt lide at være der.. Det føltedes som Ozzies hule selvom der var noget der forstyrrede ham lidt.. måske var det lugten af cigaretrøg? Han røg selv, men for det meste kun efter han havde taget en sjæl, eller sex...
Han så hurtigt op da Ozzie kom tilbage fra sit opkald "kaffe er... ja.." sagde han let, og trak på skuldrende. Han følte sig så fraværende. Han trak på skuldrende "Jeg bor her ikke rigtigt, jeg pendler ret meget frem og tilbage så..." sagde han og trak på skuldrende igen og betragtede hans grønne livlige blik. Han kom meget tæt på et kort øjeblik, Jayden skulle bare lige læne sig frem og...
Han vågnede da Ozzie forvirret begyndte en ivrig snak og skyndte sig afsted til køkkenet. Han fulgte langsomt efter, og standsede i døråbningen mens han betragtede ham finde kaffekopperne frem. "Ozzie.." mumlede han stille, og bevægede sig ud i køkkenet. Lagde en hånd på hans skulder og trak ham blidt hen til sig og så ham i øjnene "slap af.." brummede han blidt "det er bare mig" forklarede han og rakte ud efter en klud der lå på køkkenbordet. Han tændte for vandet og holdt kluden ind under før han vred den og tørrede så blidt blodpletten af hans kind "så... næsten så god som ny" hviskede han og smilede til ham, før han lagde kluden tilbage på vasken. "Er du begyndt at ryge?" spurgte han så, mens han vaskede kluden "og hvorfor arbejder du med blomster?" spurgte han så og kom til at grine.. det havde han alligevel ikke forestillet sig... Ozzie virkede ikke som typen der gik højt op i blomster.

Ozzie trak vejret dybt imens han fandt kopperne frem, okay det var dumt, hvorfor troede han at Jayden skulle til at kysse ham? Og hvorfor havde han selv.. så let som ingen ting stilte sig på tær og lænede sig frem.. klar til at modtage kysset! Det var så.. han forbanede sig selv ind i helved for at have gjordt det.. måske skulle han alligevel sende en besked til Sean og bede ham om at komme.. så gjorde han da i hvert fald ikke noget dumt.. men det ville nok trykke stemningen lidt.. i rum med sin kæreste og sin.. ja hvad var Jayden overhovedet? En der engang havde betydet alt for ham.. han var jo hans førs.. ja.. ehm.. men hvad så nu? Det ville være en løgn og sige at han ikke følte noget for ham længere.. tjaa.. men alt blussede jo også op nu.. hans gamle flirt stod midt i hans køkken og det var bare.. åh. Han vendte sit blik mod Jayden og sank.. mhm? "..." han åbnede munden men der kom ikke andet ud end en lille forvirret lyd.. åh. "Jayden.." hviskede han stille og lænede sig ind mod ham.. åh der var så dejligt varmt der.. så blødt.. mhmm.. ja. "Er det.." hviskede han stille.. tydeligvis ikke rigtig.. med på.. hvad der skete.. han nød bare at stå der.. helt tæt op af Jayden.. kunne mærke ham.. kunne dufte ham, åh han var så dejlig.. så dejlig.. hvordan kunne han få nok. "Nej.." hviskede han bare.. eller "Måske lidt.." hviskede han så efter at have tænkt sig om.. Sean røg.. mhmm.. "Blomster.." mumlede han og lukkede øjnene i og puttede sig bare mod Seans bryst.. ah.. "Jeg er lidt svimmel.." undskyldte han sig, men han flyttede sig ikke.. han ville ikke væk derfra.. han havde det godt lige der.. ah.

Jayden smilede af den forvirrede lyd, åh for helvede da... det var virkelig svært at være et dydsmønster, når man bestemt ikke var det. Jayden kunne i alt fald ikke reklamere med at være en engel. Han lyttede til hans lille forsigtige udtale af hans navn. Åh til helvede med hele verden omkring dem, arbejdet og alting. Jayden kunne sagtens finde andet hvis de besluttede sig over at være fornærmede over det. Hah! Han sneg en arm omkring Ozzie, og så den anden, bøjede sit hoved ned og lænede sin pande mod hans sorte hår.
"Lille Ozzie.." hviskede han langsomt. "Mmhm.. fy" brummede han og løftede sin hånd, mens han med den anden trykkede ham tættere på og lagde sine fingre under hans hage og løftede den for at se ham ind i øjnene. "Træk vejret.." hviskede han langsomt. Han kunne ikke... holde det igen, for pokker. Han lænede sig frem, nu måtte det briste eller bære.. han kunne godt holde endnu en lussing ud hvis han kunne få lov bare... at røre ham, kysse ham en gang til.
Han lænede sig helt ned og kyssede ham. Lukkede sine øjne i et par sekunder.Lod følelserne eksplodere i maven som små bomber. Åh gud. Han trykkede ham kun tættere på, trykkede ham op af køkkenbordet. Han kunne høre hans åndedræt, smage hans sjæl på hans tunge... åh. Han kærtegnede hans ryg og sukkede let mod hans læber. Han havde ikke lyst til at slippe, på trods af at Ozzie havde været lidt... svimmel.

Ozzie smilede lidt og sukkede så bare "Måske skal jeg bare have noget vand.." mumlede han stille og kiggede ud af øjenkrogen for at finde skuffen.. med koppe.. åh der, han åbnede den og stilte en kop på bordet og tændte vandet han fik hældt lidt op i koppen men væltede den så bare da Jayden lagde sine arme om ham.. til helved med det! Han vendte sit blik mod ham og fik på en måde slukket for vandet igen.. hvad? Han smilede let da Jayden kom meget tæt på, han lagde sine hænder mod hans sider.. mere turde han ikke.. nej. "Jeg er ikke lille!" begyndte han og rækte tunge af Sean, helt ærligt han kunne ikke bare "Og du kan ikke ba.." fortsatte han men måtte stoppe midt i sætningen for.. Jayden var meget.. meget tæt på.. og pludselig blev han meget svimmel igen.. mhm.. hm? Han stirrede ham tilbage ind i øjnene og rødmede lidt hen over de hvide kinder.. ih.. altså.. Han blev dog lidt bleg da Jayden lænede sig ind mod ham.. og så.. han gispede let, men han slap ham ikke.. han pressede sig selv ind mod ham og lukkede øjnene hårdt i.. åh.. åh åh åh! Det føltes så.. så godt! Han stilte sig på tær og lagde sine arme om halsen på ham og pressede sin krop ind mod hans, han kunne slet ikke lade være.. det brændte i ham.. brændte så uendeligt meget, og Jayden han var den eneste der kunne.. slukke.. ilden! Nu.. af med tøjet.. argh! Han ville bare have ham, kunne ikke lade være.. fuck konsekvenserne! Det tog han sener.. lige nu ville han bare tabe hjernen og være dum.. og brænde!

Jayden tog det ikke så højtideligt at Ozzie demonstrerede mod hans snak om at han var lille. Det var han altså.. lille, og sød og charmerende! Den lille rødmende trold! Mmhm.. så svær at modstå og sige nej til. Jayden trykkede sin mund sultent mod Ozzies.. han kunne smage den letsaltede smag fra hans læber som.. mere eller mindre al menneskehud havde.. samtidig med en ubeskrivelig sødme, som han ikke kunne forklare kom fra kysset og alt det han lagde i det, eller om det var Ozzie der var sød fra yderst til inderst.
Han trak vejret i et nærmest lidende suk, Ozzie var temmelig forbudt jord så vidt Jayden havde forstået det.. men det gjorde det jo ikke meget nemmere at modstå. Og den søde rødmen.. åh nej altså. Ozzie virkede til gengæld ikke til at reagere ligeså voldsomt som Jayden havde forventet.. faktisk modtog han kysset med overraskende intensitet, der kom lidt bag på ham. Han trykkede sin krop tættere mod hans, kunne mærke hans arme om sin nakke, og fik skubbet en arm ind under hans røv inden han løftede ham op og sidde på køkkenbordet, og lod kysset udvikle sig til noget lidt mere... intenst. Han nød at mærke den varme hud under sine fingre, mærke den sitre under enhver berøring, det var som om den tiggede ham om at trække trøjen af ham.. ja alt tøjet for den sags skyld, det var jo bare i vejen!
Jayden ville mærke deres sjæle smelte sammen, uden at han tog Ozzies sjæl, kærtegne ham.. røre ham, høre hans søde vejrtrækning i øret. Han kunne jo ikke stoppe, det ville være uundgåeligt, og Ozzie virkede ligeså ivrig som han selv. Han trak hans trøje over hovedet på ham, efter en kort pause fra kysset, og lod den glide ned på gulvet inden han lod en hånd glide ind i hans nakkehår, og trak hans ansigt hen til sit og smilede langsomt før han trykkede sine læber mod hans igen, samt hans overkrop!