Træning //Milicent//

Undringen forsvandt også da Thomas roste hende og hun beamede af stolthed.
Hun havde en...lille ting...med at hun så gerne ville gøre folk tilfredse og at de skulle have det godt.Var der ikke nok af lort og elendighed i verdenen ? Hun var slet ikke klar over hvor stor en del af hendes personlighed der var udstoppet med dette, men hans ros gjore hende glad, så meget vidste hun .
Et nyt angreb skulle der til..My lord...hvad skulle hun dog.Det første måtte jo have været rent held, ik.
Hun handlede dog på ideen , næsten som den tittede frem og sprang mod dukken, knaldede en håndflade hårdt mod dens næse og op af....og med venstre hånd,forsøgte hun at stikke i dens skulder, hvis den ellers reagerede på en fiktiv smerte fra en næse ?
Dette krævede mere koordinering og hun var ikke helt glad ved at skulle bruge kniven så aktivt.
Hun så på Thomas...imens hun lige skulle have vejret.

Millicents slag kom så hurtigt at dukken ikke nåede at reagere helt. Hendes hånd ramte den lige i andsiget, hvilket gjorde at dukken vaklede bagud og slog hænderne op for andsigtet, som et menneske ville gøre. Nu var der intet til at stoppe Millicents kniv, som gik rent ind, og prællede af mod det hærdede læder. Dukken faldt sammen som... ja som en kludedukke... og et enormt lyserødt mærke dukkede op i dens andsigt, samt et lille papirtyndt, kirsebær rødt mærke på skulderen, hvor kniven havde ramt.

Havde vidt opspilede øjne, og fulgte med i en hver bevægelse. "Fantastisk." Sagde han bare da dukken lå på ryggen. "Er du sikker på du ikke har sloges med kniv før..? Nej der er du jo selvfølgelig ikke, men alligevel. Det der ville ha' slået en mand ihjel hvis ikke han fik noget akut læge hjælp." Thomas bevægede sig mod våbenskabet mens han talte. I skabet fandt han et kort sværd, hvis klinge var meget bred og slog et knæk halvvejs oppe. "Det her er en kukri, prøv at tage den i din ene hånd og kniven i den anden." Sagde han og gik hen mod hende.

Millicents slag kom så hurtigt at dukken ikke nåede at reagere helt. Hendes hånd ramte den lige i andsiget, hvilket gjorde at dukken vaklede bagud og slog hænderne op for andsigtet, som et menneske ville gøre. Nu var der intet til at stoppe Millicents kniv, som gik rent ind, og prællede af mod det hærdede læder. Dukken faldt sammen som... ja som en kludedukke... og et enormt lyserødt mærke dukkede op i dens andsigt, samt et lille papirtyndt, kirsebær rødt mærke på skulderen, hvor kniven havde ramt.

Havde vidt opspilede øjne, og fulgte med i en hver bevægelse. "Fantastisk." Sagde han bare da dukken lå på ryggen. "Er du sikker på du ikke har sloges med kniv før..? Nej der er du jo selvfølgelig ikke, men alligevel. Det der ville ha' slået en mand ihjel hvis ikke han fik noget akut læge hjælp." Thomas bevægede sig mod våbenskabet mens han talte. I skabet fandt han et kort sværd, hvis klinge var meget bred og slog et knæk halvvejs oppe. "Det her er en kukri, prøv at tage den i din ene hånd og kniven i den anden." Sagde han og gik hen mod hende.

" Ja...det var vel ikek helt dårligt, vel?" hun kiggede en smule betuttet på dukkedrengen ,der nu var bøjet forover.Rent begynder held, hviskede hun inden i sig selv...for naturligvis kunne hun aldrig have fået et slag ind på egen hånd.Derfor kiggede hun en smule irriteret på Thomas.." vær nu ikke dum...hvor skulle jeg have haft med knive af gøre?" sagde hun lidt stift og modtog en lidt sjov krum udseende kniv, fra ham.
Hun kunne ikke afgøre med sig selv, hvordan det føltes...og lavede et par cirklende bevægelser med hænderne i luften. Nu var det kun et spørgsmål om tid før hun ville komme til at skære et øre af sig selv, ved et uheld!

Thomas smilede grumt. "Se det ved vi jo ikke Millicent, hvis vi viste hvad du havde gået og lavet de sidste 6 år, så stod vi jo ikke her." Sagde han. "Prøv at tage denne i den ene hånd og kniven i den anden, hvis du kan finde ud af det, så tror jeg ikke på du er helt nybegynder." Han rakte hende kukri'en og kommanderede dukken til at rejse sig igen. "Hvis ikke der er mere du behøver at lære om knive, så kan vi gå videre til noget andet." Sagde han.

Hun skulede som et tvært barn til ham.
" Jeg kan love dig at hvis jeg har brugt en kniv, så har det været for at skære nogle halm stå over til en flet kurv!" mopsede hun derud af.
Hvad forstillede han sig lige? Den lokale Jack the Ripper girl på..hvad..14 år? Hun kastede endnu et blik til ham da hun så stod med begge knive i hænderne.
" Måske du har nogle benzindunke jeg kan stikke i, så kan vi næsten holde fest" bed hun efter ham, og kiggede lidt på den nye kniv." hvad kan den, jeg ikke kan med den anden?" sagde hun og sendte den første gennem luften, og den rsmte underligt nok lige ved hjertet.
Hvordan kunne hun være SÅ uheldig med et jagt gevær, og SÅ heldig med en kniv? Det var da en anelse spøjst.

"Og du syns ikke at det kast beviser noget?" Sagde Thomas, da han så dukken gå i gulvet igen, mens et rødt mærke bredte sig på dens bryst. "Den her er mere slagkraftig, og mere til at hugge med end til at stikke med." Sagde Thomas. "Jeg tror den dukke har fået nok." Han vente kukri'en i hånden og stak den op til hende. "Tell you what... Vi prøver lige en sidste ting, og så lader jeg dig prøve noget magisk, ok?" Han gik hen til skabet igen og fandt et sværd på ca. 40 cm i længden, og afprøvede det i hånden. "Og hvad er det for øvrigt med dig og filmreferencer?" Spurte han.

" jo Tbomas skat, det beviser at jeg var ekstrem heldig" sagde hun meget sødt, og havde næsten ondt af dukken.Hun gik derover og klappede den på skulderen og mumlede " tak for hjælpen du" og håbede ved gud ikke at Thomas hørte hende.
Hun myldrede tilbage til hans side og gav ham et stort smil.." Jeg ser en del" svarede hun og hentydede til film, der var lidt af en afslapningsmaneuvre for hende.Ren eskapisme og hvem behøvede ikke det.Hun gjore....i stor målstok.
Hans plan om sværdet, blev dog en smule voldsomt for hende, og hun kunne slet kkke hitte ud af at holde det korrekt. " deeeeet kan ikke lide mig...sværdet!" proklmerede hun.

"Fint så gør det igen." Sagde han og befalede dukken at rejse sig igen. "Du skal holde almindelig på den, og så bare hugge ud efter din modstander." Sagde Thomas. "Sværdet der er et viljeløst objekt og har hverken positive eller negative følelser rettet mod dig." Han gik tættere på hende og svang sværdet rundt, fordi det grove smede arbejde var en irritation for ham. "Slå du bare ud efter mig, og se om det går lige så godt." Sagde han. "Og lad være med at holde tilbage, jeg ved det hvis du holder tilbage." Hans øjne borede sig ind i hendes.

Han tirrede hende, og hun mærkede en umiddelbar reaktion.
Men stadig ...hun kunne ikke hugge ud efter ham.
" Thomas...j-jeg vil ikke angribe dig...tænk hvis jeg ramte? " klagede hun...og vendte ham ryggen.
Hun vidste at han ikke ville give sig, vidste bare at han ville kræve hun gjore det, så hun tog en stor indåndning...lod luften sive ud gennem sin næse..inden hun drejede omkring og svinde ud med sværdet, der hvor Thomas havde stået....hun havde sine øjne lukket, og brugte kun sine sanser....hvilke gjore hun næsten væltede, men det lykkedes da at holde sig på fødderne.

Thomas flyttede sig ubeværet væk fra hendes sving, med et neutralt ansigts udtryk. "Prøv igen." Sagde han og tog fastere om sværdet. Han havde ikke engang flyttet fødderne, det kunne hun gøre bedre. "Millicent du har klaget over at du måske ville hakke dine egne øre af, jeg tror det er nemmest at undgå, hvis du åbner dine øjne og ser hvad du laver." Sagde han. Hun havde ikke ramt sig selv, men det kunne hun jo godt komme til. "Hvis du rammer mig Millicent, så sker der ikke noget ved det, andet end at jeg bløder en lillesmugle."

Hvordan det skete kunne hun ikke fortælle, helt.
Det var nok noget med et ukontrolleret svin af en art..måske et helt nyopfundet et?
Men da hu næste gang skulle svinge ud efter Thomas, kom hun til at tøve bare lidt...og på mystisk vis forsvandt kræfterne fra hendes arm, næsten som nogen havde afbrudt strømmen, og hun tabte sværdet..bare lidt...desværre nok til det landede på hendes overarm og straks flængede huden der åben, så små dråber af tyktflydende blod snart begyndte at sive frem.
" for helved da...for fanden...for satan%}^{*]+" lød det fra Millicent, der forskrækket så på blodet.


// et nyopfundent ukontrolleret svin?? Man kan da ikke beskylde fantasien for at være utilstrækkelig, my god! Der skulle så stå SVING , men der er naturligvis noget mere....forudsigeligt og kedeligt XD

Thomas sukkede og himlede med øjnene. "Tag dig sammen, pigebarn." Sagde han "Lad mig se." Han tog fat i sin hendes underarm undersøgte det fine snitsår. Det var ikke dybt og det var heller ikke alvorligt, men den skabe klinge havde lavet et sår der blødte en hel del. Han spurte ikke en gang om lov først men, trak bare hendes arm ned og slikkede hen over såret. Hendes blod smagte godt, men han kunne smage Alias, neden under smagen Millicents blod, hvilket gjorde det en smugle kedeligt. Millicents sår holdt op med at bløde, og healede halvejs, slikket havde evnen til at lukke små sår, som dem man fik fra at få to hugtænder stukket ind i halsen. Derfor kunne han lukke såret, men ikke heale det fuldstendigt. "Vi må hellere lade være, hvis du ikke kan holde fast i dit våben." Sagde han.

" Det var sku da dét dumme sværd der stak af " snappede hun af ham, og hendes øjne blev kortvarig blanke da blodet forsatte i en lind lille strøm, nu lidt mere flydende end dråberne før, og det faktisk gjore ondt.
Millicent blev forundret da Thomas greb hendes arm, og den umiddelbae refleks, var at trække den til sig- hvilke hun forsøgt i et hårdt ryk , men Thomas's greb var for fast - og for stærkt til hun lykkedes i det.
Da han satte mund og tunge til den blødende arm, skulle hun til at give ham den største og længeste skideballe, som han med garanti havde høre i adskillige måneder, men hun tav...da hun kunne både se...og fornemme at han lindrede, og standsede blødningen med hans gerning.
" Du bider ikke ! " hviskede hun....bare for god ordens skyld...Hun vidste han ikke ville gøre det.
" Selvfølgelig kan jeg holde fast i mit våben! Det..var bare...jeg ved ikke...det føltes mere akavet end med de to knive " forsøgte hun at undskylde sig selv.

Thomas slap hende igen. "Så skulle du ikke få problemer med såret, tag kniven, men drob kukri'en hvis ikke du kan lide den." Sagde han. "Så kan vi vende tilbage til den en anden gang." Sagde Thomas. Det var en af de våben han selv syntes var nemmest at lære at bruge, men det gjaldt åbenbart ikke for alle. "Jeg har noget andet jeg også syns vi skal nå idag, og det behøver ikke engang være farligt." Sagde han. "Men jeg syns vi skal prøve det her en gang til, så kun en kniv, så bruger jeg også kun kniv." Han gik over og fandt en anden, og stillede sig klar igen.

Hun så ind i hans øjne...hvor hans ikke rigtig udtrykte nogen følelser, var hendes overproppet af dem, men mest med forundring over hans lille act- og taknemmelighed ved det.
" øhm..tak thomas" mumlede hun, lettere forlegen over hun havde nævnt det med at bide.Han havde aldrig udvist tegn på ikke at have andet end fuld kontrol.Hvilke var enormt trygt, faktisk.
" Jepp..okay, Det lyder som en god idé" han behøvede,ikke sige mere...væk med alt andet end den flotte kniv." Betyder symbolerne og runerne noget, Thomas?" spurgte hun imens hun vendte kniven et par gange mellem hendes hænder.Den føltes...godt, hvilke forsst var en kilde til undring...

Hun rettede sig op, og som en god lille mønster elev, fulgte hun nøje med i Thomas forslag.
Nogetvder ikke var farligt, lød skønt...især efter hendes lille..uheld her.
Men så stivnede hun, da Thomas også tog en kniv.
" Du...angriber ikke mig med den der!" startede hun og lukkede helt reflektorisk sine fingre, hårdt, omkring kniven hun holdte.No way, ville hun have skader...hverken stik sår eller snit sår..bare fordi hun ikke kunne pararer for en.Enda en vampyr!
Hun lavede rigeligt med skader på eget initiativ, havde hun ikke lige bevist det?

Thomas smilede, et smil der viste at det var lige netop hvad han havde tænkt sig. "Som sagt er det en ceremoniel kniv fra Nordeuropa, de kan betyde hvad som helst." Han slog til lige efter han var færdig med at tale. Han vente kniven i hånden, mens han sprang fremad og opad, mens han stak ud efter hendes skulder. Hvis ikke hun undveg eller blokerede på en eller anden måde, ville han vende kniven i hånden så det kun var bagsiden af håndledet der ville ramme. Siden Thomas ikke var særligt fysisk stærk, ville der ikke komme mere end et blåt mærke. Thomas holdt hastigheden i et tempo hvor et menneske kunne følge med, så det ikke blev en opgave hun ikke kunne magte, især ikke hvis hun var lige så god som før.

" you have got to kiddin' me, " klagede hun bagefter, da hun så dét smil af hans.
Hvorfor ville han træne hende sådan ? Hun nikkede , og besluttede at se om hun på nettet kunne finde måske nogle detaljer frem omkring kniven...eller en der lignede den..bare for sjovt.
Det næste der skete var at hun helt instinktivt slog ud efter hans håndled, med hendes frie arm..i et forsøg på at parerer, og med en halv omdrejning fik hun vendt sig parat til at hugge , men hendes hævede hånd ,der spændte om kniven....men hun gjore det ikke.Istedet begyndte hånden at ryste...meget...helt ukontrolleret, og hun skulle næsten tvinge den ned igen.
Hvad fanden skete der lige? Og hvorfor ...eller hvordan fik Thomas sådan nogle reaktioner ud af hende. " Ikke mere kniv i dag !" mumlede hun, halvt forskrækket over sig selv.

Thomas landede let som en kat på gulvet. "Men det går jo så godt, er du klar over hvor få mennesker der kan afværge sådan et udfald, første gang de prøver?" Spurte Thomas "Jeg skulle til at prøve igen med mere fart, bare for at se hvor langt du kan blive ved". Han smed daggerten i en bue over is skabet igen, hvor den landede med et klir. "Men hvis du ikke gider mere, så holder vi op." Sagde han, og slog ud med hænderne.

Det var egenlig ikke fordi hun ikke gad...nok mere fordi hun var blevet ret så meget forundret og en smule nervøs, over deres opdagelser.
Hun vidste faktisk ikke helt hvafåd hun skulle mene om det? William ville sikkert synes det var ustyrligt morsomt hvis hun viste sig at være Uma Thurman i Kill Bill, imens Stephen ville blive bekymret. Selv ville hun miste den sidste del af sig selv....for hun ville jo så slet ikke vide hvem hun egenlig var?
" Pause...men knive?" bad hun og anstrengte sig for at lyde uanfægtet, så Thomas ikke mistede tålmodigheden med hende. Søde søde Thomas, man skulle lede længe efter en der så uselvisk gad at hjælpe andre, skulle man ikke ?

Thomas ragte ud efter, Millicents kniv, for også at smide den tilbage i skabet. "Jeg ville prøve noget andet, dette er noget jeg ikke kan fordi jeg jer vampyr, men du kan fordi du stadig... er hel." sluttede han en smugle kryptisk. Han havd fortsat ikke tæknt sig at fortælle hende at han ikke tæknisk set, var i live. Selvom der var stor teologisk uenighed på det punkt. "Jeg syns du skal prøve at bruge en wand... du ved en tryllestav, men det er enormt svært og jeg kan ikke guide dig ret meget." Sagde han mens han gik hen imod et andet skab. Dette skab var anderledes end de andre, da dette var i mahoni, og udskåret enormt smukt.
Han trak en lille lem til side i skabets låge, og satte tommelfingeren mod en scanner der accepterede hans fingeraftryk. Skabets låge gik langsomt op, og aflørede en masse hylder, der var forbløffende tomt, der lå en 11-12 træstave i forskællige længder, og med forskællige udsmykninger. "Wands virker på den måde, at de kan kaste en enkelt besværgelse, et vist antal gange, inden deres magi er opbrugt. Jeg kan ikke aktivere dem, men det kan et menneske. Magien i dem, er aldrig så stærk som den en magiker kan fremgringe selv, men de kan være meget nyttige." Sagde han. "Jeg vil gerne ha at du prøver en, inden vi slutter for idag."

Hun hev hånden til sig i en vældig hurtig bevægelse, da hun mærkede en sær modstand til at afleverer kniven tilbage til Thomas. " K-kan jeg ikke godt..øh..låne den?" spurgte hun hurtigt.
Ikke at hun havde nogen ide om til hvad, men den ville ligesom bare ikke rigtig ud af hendes hånd...." til at øve med?" forslog hun, for det ikke skulle se helt tåbeligt ud at spørge.
" du kan få kæden tilbage?" prøvede hun igen.Den var hun nu ellers også glad for, men hun havde fået til uvane at gå al for meget med den, og det virkede...usundt.

Det smukke skab virkede meget fornemt, og også den hightec lås der var.
Hun kom til at tænke på alle hendes kæder , hun havde på sin egen hoved dør...total gammeldags.
Hun kigede på tryllestavene, dét var altsår lidt for vildt.
" Besværgelser siger du?.... Hvilke typer besværgelser ? - og du forventer vel ikke jeg nutryller en kanin ud af hatten - eller dine underbukser af dig?" drillede hun og trådte nærmere skabet, for at få et bedre kik.
Hun anede ikke der var ' rigtige' wands.....og slet ikke hvade de kunne....men en lille spinkel sort en, skildte sig en smule ud....og hun kunne godt lide den ikke var så stor.
Passede lige i en lille dametaske, gjore den ik?
" hvad med den lille der?" pegede hun ned på den.

Thomas hævede et øjenbryn. Det virkede underligt på ham, at hun nu hellere ville af med halskæden end kniven, hendes tidligere modvilje taget i betragtning. "Hvis du har brug for en pause for halskæden, så tager jeg den gerne tilbage et stykke tid, men hvis ellers så behold den så længe du skal bruge den, indtil du kan bruge dine evner uden at bruge kæden. Kniven der er hverkan gammel eller af nogen betydning, så behold den, du kan jo ikke gå rundt ubevæbnet vel, men lad være med at stikke ud efter nogen, hvis du skulle blive overfaldet, så er det nok alligevel bedre at aflevere sin taske." Sagde han, som om han ikke selv ville molesstære enhver der så meget som for søgte at tag noget ud af hans lomme.

"Den stav, springer ting i luften... det er en dårlig ide herinde." Sagde han og tog en næsten udekoreret stav i lyst træ, med en lille krystal i toppen. "Den her får ting til at lyse, skal vi ikke bare bruge den?" Han smilede drillende.

Måske var det upassende, men hun kunne ikke lade vær.
Det var muligt at Thomas var ....anderledes....når han var sammen med andre, hvilke han havde givet hende et par hint om, men overfor hende var han rigtig sød, og hun kunne ikke lade vær med at blive rigtig glad for ham og hans hjælp.Spontant rakte hun ud efter ham, for at lægge armene omkring hans hals til en knus, hvis ikke han trak sig væk.
" Tak, Thomas....du er virkelig god ved mig... Jeg vil gerne beholde dem begge....lidt endnu." hun smilede lidt forlegent og ville tale med William, så snart hun rendte ind i ham igen, han havde sikkert en kniv....ellers kunne hun snuppe Alias' ha ha...sikke en sød hævn, det var måske en god ide?

Hendes øjne blev store.." Nej..nej...giv mig ikke noget i hånden der kan sprænge ting i luften ! Endelig ikke!" små lo hun og fkiggede så ned på den stav Thomas havde i tankerne.
Ok...måske var hun ikke blondine dum, men all female det var hun altsår, så hun kunne ikke gøre for det...hun strålede simpelthen da hun så den fine hvide stav, enda med en lille krystal på toppen, eller spidsen måske....hvad vej den nu skulle vende? Hun elskede krystal. Glas, karafler,lysekroner,smykker.....elskede det, og havde faktisk ikke en eneste ting af krystal, hvilke var lidt irriterende, men penge havde jo været næsten som et fatamogane, efter branden, så der var ikke råd til luksus,nope.

Hun så glad på Thomas..." Perfekt....den er perfekt!" hun glødede helt af en næsten barnlig begejstring.....en feminin wand....og så var den ikke engang farlig!

" hvordan gør jeg så?"

Thomas mærkede hende omfavne sig... han forstod ikke hvorfor hun gjorde det men lod hende, for det var sikkert noget hun havde behov for, hvad viste han? Han havde ikke gjort andet end at låne hende en smedejerns-kæde og givet hende en daggert, ingen af tingende havde han brug for mere, men alligevel gjorde hun et stort nummer ud af det.

"Tag staven i hånden og peg den mod det du vil påvirker, mere ved jeg sådanset ikke om det. Kun at du skal bruge den samme... hvad det nu end er du gør... som når du forsøger at bruge dit syn, men her hjælper hals kæden dig bare ikke."