A walk in the forest ~

Jayden så stadig ret bekymret ud, mere faktisk, "du lyder ikke helt ved dig selv" mumlede han og ledte efter en læge. Han fandt en læge, smilede lettet "hjælp, hun er ved at forbløde!"

Lægen så overrasket ned på Xiel "ja, kom med denne vej" sagde han og sammen kom de ind på en hospitalstue.

Hun bemærkede ikke, at en læge blev tilkaldt. For hende, var det nærmere baggrundsstøj. Som skratten fra en radio, med dårligt sendesignal. Hun gispede i smerter. Hendes blik var begyndt at sløredes, og sortne.

Xiel blev hurtigt taget sig af, både læger og sygeplejersker var omkring hende. Jayden blev ført ud af rummet "bare rolig, din veninde skal nok klare den" lovede en læge og så blev Jayden ellers placeret i venteværelset.

Han satte sig på en stol og fik sin t-shirt på igen.

Xiel havde komisk nok aldrig brudt sig om læger. Efter noget tid, hvor de havde arbejdet med hende, og hun var begyndt at komme til hægterne, begyndte hun så småt at finde ud af, hvor hun var henne. Hun slog langsomt øjnene op, stirrede rundt. Så snart det gik op for hende hvor hun var, begyndte hun febrilsk, at pille alle de slanger og tingaf, de havde sat i hende.
"Nej nej nej" hviskede hun lettere panisk.

Jayden sad ude i venterummet og kiggede på uret. Han var ikke sikker på om han burde blive og vente, eller bare skulle gå hjem. Han kendte hende jo ikke engang.. han lukkede øjnene og ventede på at lægerne skulle fortælle nogle nyheder, gode eller dårlige.

Lægerne protesterede kraftigt, for hun var ikke kommet helt til hægterne endnu, og burde ikke overanstrenge sig. Lugten af hospital, skar i næsen på hende, og hun rykkede i al hast de sidste slanger af, og sprang mod døren. En overlæge greb hende i armen, som hun forsøgte at rykke til sig, samtidig med, at hun fik fat i døren og vristede den op. Fandens til læger - altid så besværlige! Hun så i næste nu, James, som sad ude på gangen, mens hun stadig baksede med overlægen, som var tungere end hende - sådan nogle folk plejede ikke at være et problem, når hun havde kræfterne til det, men nu... Sveden nærmest piblede frem på panden af hende i anstrengelser. Det måtte have set lettere komisk ud.

Jayden rynkede brynene og rejste sig hurtigt. "Xiel, rolig!" udbrød han da han så kampen mellem læge og patient. Han lagde armene på hendes skuldre "du er ikke rask.."

Hun kiggede lettere febrilsk. "Jeg har vist ikke fortalt dig om mit forhold til hospitaler - eller læger!" Hun trækker denne gang armen til sig. "Jeg hader dem" Et forpint udtryk kommer kortvarigt til syne i hendes ansigt. Men hun er overhovedet ikke rask - i næste nu, må hun læne sig op af dørkarmen, i et tilfælde af svimmelhed.

"Hey, rolig.. de gør dig ikke noget" Jayden sendte hende et opmuntrene smil "det er kun til du er frisk, så kan du gå med det samme.."

Ubetænktsom busser hun ud med den første tanke. "Det sagde de også sidst. "

"Hvem?" Jayde rynkede brynene og så undersøgende på hende.

Hun var tilsyneladende ikke ved sig selv, når hun fortalte om det. Men hun tænkte ikke over det og fortsatte. "Forskerne..."

"Forskerne..?" sagde Jayden alvorligt.

Hun så på ham med et let sløret blik. "Ja forskerne. Min mor. Kidnappede mig til et laboratorie, og gjorde mig til hvad jeg er idag.." sagde hun.

"... hvad er du da?" sagde han forsigtigt

Hun blev pludselig opmærksom på at hun havde talt over sig. "Øhm..."

Jayden så afventene på Xiel "..?"

Hendes blik flakker.. "Det burde jeg ikke fortælle dig." Fraværende gnider hun sig på armen.

"..." Jayden rystede svagt på hovedet, måtte lige holde sin nysgerrighed i skak. "Ok, det er helt i orden.. hør, der sker ikke noget. Hvis det gør dig mere tryg kan jeg sidde inde hos dig til du må tage hjem?"

Hendes øjne nærmest lyser af anspændthed. Hendes blik flakker endnu engang, og hendes blik er sløret. Hun kunne stikke af lige nu. Lige nu. Så kunne hun vel hvile ud i skoven, et sted, og slippe for dette. Hun retter sig op, og står bedre på benene. Trods hendes svækkede krop, og såret i siden, har hun en kæmpe vilje, når det stikker hende. Og hun ville være her. Hun springer bagud, og forvandler sig til en ørn og flyver i alt hast ned af gangen.

"Xiel?!" Jayden så efter hende.. *Er hun sindsyg, foran menneske!* tænkte han vredt og satte efter hende.

Lægen stod ganske vist foran dem, og så lidt paf ud. Han havde set lidt af hvert, og valgte så overse dette. Ganske som han plejede.. Lidt rystet var han dog.

Xiel nåede vinduet, og hendes klør rakte ud efter håndtaget, men kløerne gled. Hun opdagede at Jayden havde sat efter hende, og hun indså at hun blev nødt til at flyve videre.

Jayden løb bare efter hende, at hun var til lufts ville ikke være en fordel når først han kom ud.

En læge kom tilfældigvis forbi, da hun nåede døren, og hun slap ud af døren - lige knap. En dør mere - hun susede ned af gangen mod udgangen. En læge råbte: "Hvad laver den fugl herinde?! Så få den da ud!!" I tilpas tid til, at hun kom ud, da hun nåede døren. Så snart hun var ude, rettede hun næsen direkte opad - Nu skulle der flyves. Hun landede på taget af hospitalet.

Jayden kom ud af hospitalet, skubbede endda en læge på vejen. Han vrissede og bandede højlydt, og måtte ind i en gyde før han kunne få sine vinger frem. Han satte efter hende og fløj op imod taget.