Fint vejr, mørk aften //Rach//

Thomas havde lagt sig på en bænk i parken nær søen. Cicaderne larmede omkring ham men han var lige glad. Det havde været en lang aften, og han hvilede sig for at spare på det tilbageværende blod, inden han gik hjem. Han havde dagens rov, sammen med sin frakke og sit kortsværd i den taske han brugte som hovedpude, mens han så op på stjernerne. Det var lunt men det betød ikke rigtig noget, så længe solen ikke var oppe. Det havde ikke været et nemt tyveri han var blevet opdaget på vej ud af bygningen, og en eller anden vagt havde startet et backup alarm system han ikke havde slået fra, så politiet var ude efter ham, men det bekymrede ham nu ikke.

Thomas var iført en hvid T-shirt med gyldne mærker ned af ryggen, et par sandfarvede shorts med mange lommer, og et par sandaler. Det mest bemærkelses værdige træk ved ham var at han lignede en 12årig, fordi han var blevet gjort til vampyr som 12årig, og var ikke vokset siden. Thomas var sikker på at dette var et helt enestående træk, men han viste det ikke med sikkerhed.

en ung pige kom gående nede ved søen, hun havde en smuk hvid kjole på (se ava) med et par lange sorte støvler, hun havde sit lange hår sat i krøller, og hendes øjne var forhævede og alt. hun smielde for sig selv og så rundt og fik øje på en fyr, ''hejsa'' sagde hun da hun var gået hen til ham, hun smilede sødt til ham for at være sød ved han,

"Go' aften." Sagde Thomas ligegyldigt. Hun havde sikkert tænkt sig at spørge om han ikke burte være hjemme, eller også havde hun tænkt sig at spørge om han var løbet væk. Han var nødt til at blive i rollen, over for almindelige mennesker, så han sagde ikke mere, men så bare på hende.

pigen så på ham, ''er du okay lille ven jeg mener du er da alt for ung til at være her ude helt alene'' sade hun emd et smil på sine læber og var sødt ved ham, hun var sød ved alle der var sød ved hende, hun smilede stille og rolig for sig selv og så på ham...

"Ja det siger du, men det giver jo ikke rigtig mening gør det? Jeg tror ikke du kan nævne noget der kunne skade mig herude hverken om natten eller om dagen, så hvorfor er jeg egentlig for ung til det?" Thomas undrede sig også over hvad hun lavede herude, men nævnte det ikke.

hun så på ham, *du ser ud til at være for ung, men hvorfor er drenge sådan* tænkte hun og satte sig ned på græsset på sine knæ og ser ned i jordern g sukkede og så ud på søren,.... ''bare glem det'' hviskede hun stille og slappede af...

Thomas tog fat i sæddet og i ryglænet. Han hev sig op i armene og videre op på hænder, som en anden akrobat, inden han lod sig dumpe ned i sæddet igen. Kvinden kiggede ud på søen, så hun ville ikke se det, men det var alligevel en smugle recless, at gøre foran en kvinde man ikke viste om kendte til magi og magiske væsner. "Og hvad laver du så herude?"

hun smilede stille og så på ham med et smil på sine læber og slappede af, ''jeg slapper af og gider ik rigtig gå hjem det er kedeligt der hjemme'' sagde hun med et smil og så på ham og så på sine ben og slappede af og rødmer og ser ned i jordern bag efter,...

"Ja sådan kan man jo godt få det." Svare Thomas, han kunne høre politicirenerne, der muligvis ledte efter ham, men de ville ikke finde ham herinde alligevel, så han var ligeglad. Han overvejede at drikke fra hende, men besluttede sig for at vente til senere, hvis overhoved. "hvor bor du henne?"

hun smilede og så på ham med et smil på sine læber og slappede af... ''ikke så langt her fra'' sagde hun med et smil på sine læber og rødmer og så på ham... *han er vampyr* tænkte hun stille og slappede af og så ned i jordern...

"Nej, det gør jeg heller ikke, jeg kommer her bar for at samle tankerne, det er rarest om aftenen, når her ikke er andre." Sagde Thomas

hun nikker ''det er rigtig nok'' sagde hun med et smil på sine læber, ''jeg er glad for at være her'' sagde hun med et smil på sine læber...

Thomas sad bare på bænken, med svingede ben. Her var rart, og fredeligt, han spekulerede på om politiet ville komme søgene igennem parken efter ham.

hun sad på græsset og slappede af og smielde for sig selv....

//Tilbage fra bådtur, er nu i Paris, med regelmæssig internet.//

Thomas viste ikke om han skulle bryde tavsheden, han kendte ikke kvinden, og hvis han kom til at sige for meget kunne hun få tanken at ikke alt var som det skulle være.