Bænken, du er velkommen

Sebastian så lidt forvirrede på pigen mens han stille tog det sidste hiv fra sin smøg og pustede ud, hvor efter han kastede den væk. Han fulgte efter Aenor mens hun gik og han kunne stille se hvordan tandjulene drejet rundt inde i hoved på Aenor, han hævede sit øjnbryn lidt men sage ikke noget før han hørte hinde tale.

"hmm fair nok så" mumlede sebasatian der bare fulgte efter hinde, han skævede et smil til hinde mens de gik. han kunne se på hinde der var noget der ikke var i overenstemmielse men før han tænkte nærmere kom svaret til ham. Han grinte stille mens han så på Aenor som han nu tydeligvis kunne se havde blevet godt træt af den åndsvage mand. "neejj jeg kalder ikke alle jeg møder for Søde piger," Sagde Sebastian med et meget stille stemme. mens han smilte til Aenor.

Sebastian så rundt og opdaget at de var nær banegårend, han smilte stilel for sig selv, han kendte det her område ud og ind som sin egen lomme.

Han smilede, Hr. Sebastian Vampyr, og han smilede til hende. Den stille stemme fik det til at lyde mere hemmelighedsfuldt. Og lidt, som om han havde investeret for meget tid i een, der ikke var spor sød.. Og det var rent gætteri selvfølgelig. Alligevel blev Aenors knoer om rygsækkens stropper hvide, og selv om hendes ansigt var lagt i nydelige folder, var der noget lidt nervøst omkring hendes mund, kun synligt for det trænede øje.

Hun var bange for, han skulle begynde at fortælle hende om sit tidligere kærlighedsliv. Det var det, stemmen havde indikeret i hendes univers. Hun havde hørt den før. På barer, hvor en snøvlende mand lagde sig halvt ind over den mørke bardisk og fortalte hende, hvordan de endelig havde forladt en eller anden og om det liv, der ventede dem.

Men hvorfor skulle det være netop det, han mente. Det kunne være hvad som helst. Han kunne sænke stemmen for at sige, at han fandt hende særlig unik eller sød. Eller bare, fordi der pludselig var en hel anden akustik, end på den overfyldte gågade. Over dem tronede banegårdens hvælvede loft. Grønmalede støbejernsbuer og tykt, mælkehvidt glas, hvor lys fra den overskyede aftenhimmel strømmede ned. Et ur viste, at klokken snart var halv.

Hun fik alligevel taget sig sammen. "Nej, halvdelen må være søde drenge." fnisede hun med et skævt smil. "Hvad fik dig til at sige det til mig?" spurgte hun med mere seriøs stemme.

Sebastian blinkede lidt mens han så på Aenor, han sukkede lidt efter og kiggede sig rundt han haved bemærket hvordan Aenor var begyndt at blive nervøs han kunne lugte det, han så på hinde med et undrene blik hvor efter han rystede på hoved som om han havde tænkt noget dog sagde han ikke noget.

"Men..hvad sker der så i din dag? ud over at møde..fremmede mennesker på bænke?" Sagde Sebastian mens han stille stirrede rundt i bane gården så mange mennesker men aligevel ikke så mange som der plejede, han så rundt før han så tilbage på Aenor med et stille smil, før han så hvordan hun også kiggede rundt i hele hallen, mens han smilte igen for sig selv.

"halvdelen af hvad?" sebastian haved nok ikke lige været med hvad mente hun, dog fik han svaret kort tid efter hvor han sukkede og trak på skuldrene, "tja.. du ser godt ud, og dit tøj klæder dig" han nikkede mod Aenor mens han gav et lidt skævt smil til hinde.

En smag rødmen sprang frem på Aenors kinder, og hun så væk for at skjule den og det smil, der blomstrede fra hendes mund. Hun havde ikke kunnet nå at svare på hans spørgsmål om hendes hverdag, for hurtigt havde han indskudt et andet spørgsmål og så smidt et kompliment i hovedet på hende. Det var nok mest overraskelsesmomentet, der havde fået hende til at rødme, for i virkeligheden gjorde det ikke den store forskel om folk sagde noget pænt. Hun hørte tit om, at hun så dejlig ud, men de kunne lige så godt have rost døren til hendes badeværelse for den pæne, hvide farve. "Tak," sagde hun alligevel, og måske var hun egentlig blevet ganske glad af det, da hun vendte ansigtet tilbage.

Der var en friskhed i det blå blik: ”Jeg skriver.” Hun rodede op i sit hår, ”Mest om historiske emner, men jeg er ved at samle vidnesbyrd om byen her. Men altså,” tilføjede hun hurtigt, ”netop det er altså mest for sjov.” Hendes øjne lyste op. "Du kan komme med i samlingen, Sebastian! Må jeg ikke tage et billede af dig?" Hun var standset op og stod med udstrakte arme.

Sebastian trak lid på skuldrene og smilte stille mens han så på hvordan Aenor rødmede i et kort sekund af kompiemagtet, han vidste han havde skoret et billigt point af det men langt fra nok. Han smilte stille til Aenor mens han stille gik videre ind på banegårend, får han stoppede op da de var nået til en pæl hvor han lænte sig op af.

"Skriver?" svarede Sebastian med en overrasked stemme, det havde han ikke lige regnet med at hun var en skriver. "så du siger du er en slags Junalist eller sådan?" Spurgte han bag efter med et interseret tonefald, før han blinkede da hun havde tænkt sig at tage hans billede, dog havde han tit blevet fanget på kamera af politiet og så videre men ikke noget af det store, "ørh. tjoo det må du da vel gerne?" han så lidt forvirret på Aenor mens han gav et skævt smil fra sig "men hvad for en samling?" spurgte han igen lidt efter.

"Fedt, det bliver kanon," sagde hun affekteret, da han gav lov. "Altså, man kan vel godt kalde mig journalist," hun hev et spejlreflekskamera op af sin taske. Huset var tydeligt slidt, men objektivet var nyt og rimeligt stort, det så helt forkert ud i hendes hænder, der ganske vist var almindeligt proportionerede, men som alligevel mærkeligt nok virkede små og svage.

"jeg skriver faglitteratur. Jeg har udgivet et par bøger i løbet af de sidste år, og lige nu er jeg ved at lave denne her samling af billeder med Aterswells beboere." Hun havde holdt øjnene på kameraet, mens hun indstillede en række funktioner og til sidst pillede dækslet af. "Jeg forestillede mig, at jeg ligesom bare gør lidt forarbejde, tager et par gode billeder, som kan komme i en eller anden lille bog om Aterswells historie," ævlede hun og skød meget pludseligt et billede af ham.

Et billede af den slags, folk altid selv hader, men som fotografen elsker, fordi det er æstetisk og har alle de der særlige gode detaljer. En Sebastian i fuld figur, der slet ikke lignede sig selv, kuplerne og et ur i baggrunden - og så menneskemængden, der hastede forbi. Der skød et smil op på hendes ansigt.

"Og altså, så kunne det være, de resterende kunne komme ind på en hjemmeside," fortsatte hun med at tale, "og at folk så selv kunne sende gode billeder ind. Det kunne være sådan lidt googleagtigt måske, hvor man kunne sætte en destination på hvert billede, men ej, det kan godt være, det bliver lidt stalkeragtigt, jeg ved det ikke, må jeg ikke tage et mere, hvor du kigger ind i linsen, måske," Et øjeblik virkede det, som om hun mest talte til sig selv, "I don't know, nej, det skal jo heller ikke være for opstillet." Hun holdt op med at tale et øjeblik, før hun spurgte:

"Hvad laver du så?"

"tjoo." mumlede Seb lidt mens han lyttede lidt til Aenor, hans hænder ned langs siden og hans blik fokuseret mod Aenors underlige kamera der ikke så ud til at kunne blive brugt i hindes hænder. Han smilte stille og nikkede mens han fortsatte med at se på mens han baksede med sit kamera.

"javel ja, det må jeg sige, det lyder da intrasant" sagde han og nikkede mens han kiggede lidt rundt igen, han fattede ikke hvorfor hun var så ops på at tage billeder af alle men han gættede på at han ville få det forklaret lige om lidt. Han kiggede tilbage i det samme billede blev taget, han så direkte ind i linsen, med hans Lilla øjne, der glitrede lidt før det dulmede væk, han grinte lidt, han viste det var et ikke så godt men dog et billede.

"en google agtig ting der ville finde mennesker? det tror jeg aldrig sker, heh.. men jeg ved politiet har noget der er tilsvarende med alle dæres fanger og tidligere kriminælle." han nikkede og grinte lidt mens han trak på skuldrene, og igen så lidt rundt dog tilbage til Aenor for at inspisere hinde igen.

"Hvad jeg laver? ohh ikke det store er på kontant hjælp og sådan noget, arbejder med noget computer værk der hjemme, og sådan," han nikkede stille og smilte.

Med deres tidligere fanger. På en eller anden måde var der noget over Sebastians grin, der fangede Aenors opmærksom. Som om han havde noget specifikt i tankerne, men - Det var nok bare en mærkelig intuition, der gik godt i spænd med Sebastians rødviolette øjne og sorte hår, frakke og nitter. Hun smilede skævt og puttede kameraet tilbage i tasken.

Og dog. Han måtte vide det et sted fra, og han lignede næppe en betjent. I civil? Nej, aldrig i livet. Han var også vampyr. Det var ikke, fordi Aenor var ekstremt fordomsfuld, men hun havde en fornemmelse af, at de fleste vampyrer gik balancegang med loven.. Eller måske med loven som måbende tilskuer, der holdt vejret og lukkede øjnene, mens cirkusartisten gjorde et voldsomt krumspring på linen og rev hovedet af en tilfældig stakkel.

"På computer? Lidt ligesom Thomas?" Hendes øjne mødte hans som skarpe lamper, der prøvede at pille enhver information ud af ham, nu hvor hun i øvrigt havde fået det udmærkede billed. Det lille, skæve smil spillede om hendes mund. "Er du så lige så stilfærdig med din business som han er?"

Han smilte stille mens han så på Aenor med hans stille smil, mens han stille trak på skuldrene, og så lidt rundt igen før han så tilbage til Aenor, mens han stille puttede sine hænder ned i sin lange frakke mens han gabte lidt og så op og ned at aenor igen mens han tænkte på hvad hun mon tænkte på?

Sebastian nikkede stille mens han stirrede durk tilbage ind i Aenors øjne, han trak på skuldrene mens han sukkede, "det ved jeg ikke arbejder han også med det?" han så undrene på hinde mens han rystede på hoved, "nej jeg laver bare computere, som en computer tækniker." han nikkede stille og smilte.