the night //Anna Rose//

"Jeg ikke en morsom pige og jeg prøver ikke at få dig til at grine så forstå ikke hvorfor du griner" hun kiggede væk.

han så på hen på hende "arr du er en af dem der er alvorlige og ikke kan have det sjovt eller tar jeg fejl" sagde han mens han smilte det var nok dumt sagt men han kunne jo have ret i det

"Hvad mender du med alvolig?" hun så på ham og lagde hoved på skrå.

han sukkede lidt opgivende efter som han syns hun var lidt blank i det "med at du kan ikke slappe af og bare have det sjovt med dine venner feks" sagde han stille inden han tilføjede "eller noget helt andet" sagde han

Anna Rose grinte svagt "Venner, makker jeg har ikke nogen venner i den her by endnu, jeg er rejsene, igang med at se verden, jeg har nærmest lige slået mig ned her"

han smilte lidt mens han grinte lidt "du må da have haft det sjovt inden du begyndte at rejse rundt" sagde han mens han bare smilte

Hun fik et lidt koldt blik "Jeg har det sjovere nu end jeg havde før jeg rejste", Hendes øjne blev vare igen og hun så ud over rummet "Jeg ser så meget af verden"

han sukkede lidt *sølle lille menneske* han smilte lidt for sig selv "det jo også and på hvor man kommer hen sagde han mens han kigget på de andre mennesker der var i rummet

Hun nikkede "Men jeg kan godt lig det her sted, den her by og det hele... det føler nærmest......" hun smilte lidt ".....Magisk"

han sukkede lidt mens han smilte for hun skulle bare vide hvad der var omkring mørkets gyder og gader hvad for nogen ting man kunne finde hvis man ledte i det skumleste af kråge "du skulle bare vide" sagde han stille mens han tog sine solbriller på igen efter som han ikke ville have nogen skulle få øje på hans øjne

Anna Rose tog sin whisky og smilte "Tja jeg har set næsten alt tro jeg" hun grinte stille og så på ham "Jeg tro jeg ved det jeg "bare skulle vide""

han smilte lidt "man kan jo altid finde ud af mere" sagde han mens han kigget på hende

Hun træk på skuldrene og drikkede rasten af sit glas "Det her du rart i" hun strækte sig og så på ham "Måske har du endag noget du kan vise mig du tro jeg ikke har set før" hun smilte skævt til ham.

han grinte lidt af det "tror ikke det alt du vil se" sagde han mens han kigget lidt på hende mens han tog sine solbriller af igen for beder at kunne se selvom han kunne se godt i mørke

Anna Rose så på ham og så ham i øjne og stivnede.

han grinte lidt af hende "har du set et spøgelse eller kigger du bare i mine øjne" sagde han mens han kigget hende i hendes øjne for han kunne godt se selv om det ikke var det lysetse rum der var

Anna Rose havde ikke svært ved at se hans øjne, de havde et sært mønster i dem.
Anna Rose burde havde skræet, inted meneske havde de øjne, Anna Rose byrde havde løbet, øjne skreg nærmse fare.
Men Anna rose gjorder ingen af de her ting, hun gjorder noget alle nok aldrig havde forvented.
Anna Rose smilte og hendes grønne øjne glirterede som et barns øjne jule aften.
"Wow.... hvor er dine øjne dog.... pæne" hun kiggede fasineret på hans øjne men uden af glo eller være uhøflig, men som man kiggede på et dyrt smukke eller et pæn træk.

han grinte lidt af det indtil hun sagde han havde pæne øjne "af hvad" sagde han og stoppede med at snakke "syns du det" sagde han næsten lige bagefter med et undrende blik han havde aldrig fået af vide hans øjne var pæne

Hun smilte og nikkede "Det minder mig meger om en jeg kenders øjne, ud over hun har ikke så store sorte streger" Hun satte sig i stolen og så mere på hans øjne "Hvordan fik du dem"

han smilte lidt han vil helst lyve overfor hende men hvad ville det nytte "jeg er født med dem" sagde han mens han kigget ned i bordet

Hun smilte "wow... hvillken gave.... men jeg gætter på det også må havde været en burde". Hun så med milidenhed på ham, og der var noget hendes blik der fortalte en ting om det, hun vidste nøjagtig hvordan det føltes at være føldt med noget der var en burde.

han kigget som om han næsten ikke vidste hvad hun snakkede om "en smule men sp igen syns mine øjne er lidt specile" sagde han mens han smilte til hende han regnet ikke helt med hun syns hans øjne var pæne han blev næsten helt flov over det

Hun smilte "Det er de, jeg syndes det noget at være stolt af" hun drak rasten af hendes vin og smilte blidt til ham.

han kiggeet lidt væk mens han tog sine solbriller på igen han var lidt flov over at høre hun syns det fordi han aldrig har fået det af vide før "tak skal du have" sagde han mens han vente hovdet og smilte til hende

Hun smilte lidt "Det var så lidt" og drak så mere af vinen,