et nyt hjem

"du kedelig det ved du godt ikke?"lucius stod ved siden af ham og kiggede på pigenmed hønder overkors
"du ved vi kun ha det rigtig sjov med hende det langt tid siden jeg har fået lov til at lege med de dødelige"
drei så på ham med et alvorlig udtryk"og det har der været en grundt til"
svaret han kort og kort
lucius grinte lidt for sig selv
"nuvel vis du ikke vil lade mig lege med hende frivilig så må jeg gøre det på den gammledages måde"
sagde han og forsvandt
drei stivnde op og udbrøldt et råb af smarte og gik ind i skabe og skufer mens han holdte sog på holvdet med hans bække hænder

Anna Rose stivnede og så sig tilbage "Drei hvad sker der!" hun så bekymret på ham og tabte kurven og tog et skridt mod ham.

drei støttede med hans hænderpå bordkanten og så ned mod gulvet en lille grin kom fra ham mere styk og uhykelig end hans mormale stemmen man kun fornemme en mørk energi strømme ud af hans krop og fylde helle huste døren lukkede bag hende og vendurne forsvand sammen med døren
latteren blev højer og højer og drei videt ikke hans blik fra gulvet
alt blev mørkt om dem

Anna Rose stivnede og rystede, hun så sig bange omkring og træk vejert hurtigt. "Drei hvad har du gang i!"

han kiggede op på hende
"uh drei er har ikke nu det kun dig og mig anna Rose"hans øjne var mørke og uden nogen form for liv
lucius gik mod hende stille og rolig med hænder på ryken som en soldalt
han stod nu helt foran hende man kun ikke mærke noget liv eller varme fra ham
helt kold
et smil kom frem fra hans læber
"der ikke meget at komme efter her men det går nok"sagde han med et grin

Anna Rose rystede bange og stirret på ham, hun havde tåre i øjne og var i så stor shock over hvad der var sket hun ikke tænkte over at gøre noget.

lucius rystede på hovdet"nej nej nej nej! hvad er der med jer dødelige har i slet ikke noget at sige?"
han gik lidt væk fra hende og stoppede op med rykken mod hende
"savner du din far eller mor du rigtig langt væk hjemme fra"ved siden af han på hver hans side stod der hende mor på den ende og hende far så livagtige som muligt
hen vente sig om og så på hende mor
"en dejlig kvinde din mor er så fuld af liv og altid for en ikke sandt?"
han smildte lidt mod hende og gik om bag anna's far man kun lige se hans to øjne lyse i mørket
"åha og din far en man af ære og varmblod lisom din mor altid er der for en "

Anna Rose stivnede da hun så hendes forældre, og så rettede hun sig op "DET UMULIGT FOR DEM DE ER HER, MINE ØJNE LYVER FOR MIG OG DET DIN SKYLD" hun så vred ud

licius smilte
"hvordan kan du sige det om os?"sagde mor'en "elsker du os ikke?"forsatte far'en
lucius kiggede på anna og på hendes forældre
"jag anna elsker du dem ikke hvad vis der skete noget med dem fx en ulykke
licius klipse med hans ende hånd og i et stod mor'en og far'en i flammer
lyden at hud der barndet og skrig og råb om hjælp gik igemmen rommet eko
licius stod og så på mens hans latter gik igemmen skrigen og råben

Anna Rose så ned og pluselig begyndte hun at grine, hun tog sig til maven og grinede højere og højere, så så hun op på ham med et mørkt blik "du virkelig til grin det ved du godt ikke" Pluselig dukkede der knive op i hendes hænder og hun kastede dem så det ramte hendes forældre lige i hoved.
"Du skulle havde gjordt dine lektior, det der er slet ikke som mine forældre" Hun gik med sikre skridt mod ham mens et sporg af mørke fange arme fulgte hende.
"Du tro du kan knække mig så nemt? JEG HAR SET VÆRE"
Hun slog hånden mod ham og pluselig kom der et kraftfælt om ham han ikke kunne komme ud af.
Hun smilte ondt og så på ham "Du ved inted om mig, du ved ikke hvad jeg har gået igennem OG DU VED INTED OM MINE FORÆLDRE".
Skyggen kom kraftigt bag Anna Rose igen og den havde røde øjne og så dirakte på ham med et ondt smil.

lucius stod hængt op og giggede på pigen med et selvsikker smil
"jeg jeg som trodet du ikke ville holde længe"
han kiggede ned og så konsetrædert ud og en kæmpe engei kraft
skuppede alt væk om ham i et råb der lød som flere mænd stød igemmen rommet
og med et stod han midt i det hele
"ser ud som om jeg tog fej det her kun gå hen og blive interessant
han kig i kamp stilling med armene ud til hver sin side og store sten flyg op ved siden af ham

Anna Rose stilte sig fast på gulvet og kræftfelted kom om hende, lys kugler kom i hendes hænder
"Du tager helt fejl, jeg giver ikke op så let, og hvis jeg ikke kan klare dig selv, henter jeg forstærkning" hun tog sin mobil op.

han smilte lidt til det hun sagde
"det må vi jo sedte på en prøve"
sage han lidt lavt der ar ikke rigtig høre lyst på grund af engei'en om dem
han rakte hans hænder frem mod hende og af sted flyg stedeene mod hende
så hurdig at hun sikkert ville blive ramt af en af dem

Anna Rose smilte og da stene ramte kraftfælted, hvis de var ægte ville de bleve smedret, hvis de var illotioner ville de forsvinde.
Anna rose tastede hutigt på sin mobil og lagde den så i lommen og enagi fløj om hende.

"dit træk råbte han og løb mod hende ud af luften dande han en sort svær lavet af rent ondskabe
han tog med alt hans kraft ind i kraftfæltedet og langtsomt forsvant det
og med den ende hånd rattet på hende kom der en rødsort enegi kulge og ramte hende midt på maven så hun flyg tilbage

//Sorry men du kan ikke bestemme hvornår mit kraftfælt forsvinder, det imod reglerne, og du kan ikke sige hvornår jeg bliver ramt ^^//

//sorry//

//Så skriv igen hvad du vil gøre ^^//

/eller?//

//*Sukker*//

Skjolet forsvandt ikke og Anna Rose smilte "så let går det ikke" hun tog hånden frem og en arm blev lavet ud af skjolet og tog fat i hans svær.

lusius kiggede pigen dybt i øjne man kun se han hadet mord i øjne
hans værde voksede mere og mere efter som kampen blev ved han hoppede til bage og stak sværet i jorden
han rakete hans hænder frem og lavet et håndtejn som formet til en cirkel
"big bang atack"råbte han og en kampe engei kulge fløg hen mod hende
i en kempe fart

Anna Rose slog ud med hånden og skjolet ødelæge hans kugle, hun så ham i øjne og hendes begynte at lyse, en kæmpe frygt skullede igennem Lusius da hendes magi ramte ham og snurret og klæbede sig om ham, hun smilte ondt og en mørk skygge med røde øjne stod bag hende.

"okai nu er jeg pist" hans engei vokset hans krop vokset sig til det Dobble ind hans normle
en kempe enhei bøjle skuppede alt om ham selv hende
han stod på gulvet men pluslig flat han forover
"nu DET NOK LUSIUS!"stemmen var ikke lucius men drei's der prøvert at komme igen
men kun ud af lucius
"NEJ du har ikke rart til at tage det her fra mig"
lucius tog hænderne på hovdet som om han hadet en kraftig hovdetpine
og råbte alt hvad han kunne

Anna Rose falt kun lidt tilbage fordi hendes skjold stadigvæk beskyttede hende, frygen blev lavet om til en rolig følse der prøvet at få lucius til at falde ned så Drei kunne komme igennem igen, skjolet var igang med at knække.

"Drei hvad forgår der"