På vej hjem fra arbejde - Anna Rose

Tid: 16:30
Sted: Centrums gader
Vejr: køligt, men sol
Omgivelser: trafik, biler, folk der har travlt

James kom gående igennem byen. Han var iført nye cowboybukser og en hvid t-shirt, med en sort jakke ud over. I hånden havde han en pose med vare han havde besluttet at købe med hjem. Thyras træhus havde stadig sine mangler, og han sørgede for dagligt at købe vare med hjem på vej fra arbejde.
Hans mobil fik en sms og han trak den op af lommen. Han smilede svagt af beskeden, og optaget af hvad han var i gang med at læse så han ikke hvor han gik..
Så stødte han ind i en pige med et brag.

Anna Rose gik i sin egen verden som hun nu så tit gik I siden hun havde fået nyhederne, hun vidste stadigvæk om hun kunne tro det, de værste øjeblikker var de morgner hvor hun vågnede og opdaget det ikke var en drøm.
Anna Rose havde hvide bukser på og en rød bluse, kulden generet hende ikke, det havde den ikke gjordt i lang tid, men fortiden generet næsten igen ting hende, på arbejde var hun blevet kaldt et gåne spørgelse, det var også derfor hun havde fået en meget, meget lang ferie.
Hun gik stille, i sine egne tanker, og var på verj hen til parken, måske ville luften gøre hende godt, måske ville minderne bringe smil eller tåre, hvem ved.
Anna Rose overvejert alt dette da hun gk rundt om et hjørne og bankede direkte ind i en person, hun var så væk i sine tanker hun ikke engang fik brugt sin mag før hun væltede og landede på fortovet.

James tog sig til hovedet og så overrasket på pigen der var landet på jorden. ”Det er jeg virkelig ked af” udbrød han og kom hurtigt mobilen i lommen. ”Er du kommet noget til?” spurgte han og rakte hende en hånd.

Anna Rose rystede på hoved og prøvet at komme ud af sin bobbel af tanker "Nej det min fejl, jeg gik i mine egne tanker og lagde ikke mærke til hvor jeg gik" hun tog hans hånd og kom op og stå "Det må du virkelig und-" Anna Rose fik endelig set manden ansigt og hendes eget bliv hvidt "Jayden"

James så lidt overrasket på pigen. Der var ikke nogen der kaldte ham Jayden, på nær Thyra engang imellem han havde brugt navnet James overalt eftersom det var det der stod på hans ID. ”Øh..” han rynkede brynene og så forvirret ud et øjeblik ”hrm undskyld, har vi mødtes før?”

Anna Rose rystede og tog hånden til sig, hun så ned, nej det kunne selfølig ikke være ham, der var ingen måde det kunne være ham... eller var der, kunne hun håbe
Nej!
"Nej undskyld du lignede bare en jeg kendte" Sagde hun med en rystene stemme før hun samlede sig selv op og lukkede af for håbet, dette kunne ikke være hendes Jayden, hun så bare ting... igen.

James så tøvende på hende ”mit navn er James Smith” sagde han prøvende ”dog er der.. folk der kalder mig Jayden” han prøvede at give pigen et smil, hun virkede ikke til at have det godt.

Anna Rose rystede og så på ham, James smith og Jayden, så stort en tilfælde kunne der ikke være, hun trøte et skridt tilbage og så på ham undersøgne "Hvem kalder dig Jayden"

”En af mine veninder” svarede James og kløede sig lidt i håret ”hør.. der er en sandsynlighed for at vi måske kender hinanden.. woah, uhm.. ok så dette her er ikke sket så mange gange.. måske vi kunne tale sammen et sted?”

".... Ja... det.. kan vi vel godt..." Anna Rose var shokeret, men hun ville da give det et skyd, se om det kunne forklare hvordan denne mand lignede hendes så meget "der en cafe lige her i nær heden"

”Fantastisk..” James forsøgte at smile og følte at det hele var lidt akavet. Selvfølgelig vidste han at der måtte være nogle i byen der kendte ham, men der havde bare ikke været mange af de episoder endnu.. han begyndte at gå imod cafeen.

Anna Rose gik også stille mod cafen, tjekkede sine lommer for at se om hun havde penge nok til en varm kakao.

James bestilte en kop kaffe og satte sig ved et bord.

Anna Rose bestilte en kop kakao og satte sig ved det samme bord overfor ham.

”Så.. hej” han smilede lidt akavet til hende ”uhm.. ja dette her er lidt underligt for mig at snakke om” han så på sin kaffe og så på Anna Rose ”så.. for en lille måneds tid siden vågnede jeg op på hospitalet uden at kunne huske noget” forklarede han langsomt ”øh.. så.. jeg bor hos en ven nu, jeg har ikke rigtigt kunne komme i kontakt med nogen.. ifølge min ven har jeg ikke rigtigt nogen familie så..”

Anna Rose så på ham og nikkede stille "det lyder ikke rart" hun så ned "Hvad har denne... ven så fortalt dig om dig selv?"

”Øh ikke så meget desværre” sagde James og smilede lidt. Han vidste godt han ikke måtte nævne noget om det magiske ”mit navn er James Smith.. nogle kalder mig Jayden.. jeg er 28 år gammel og kan godt lide børn.. ja”

Anna Rose så på ham "børn? okay..." Anna Rose så lidt ned, læggede armene på bordet "Jeg hedder Anna Rose, bare lige for at få det ud" hun så på ham.

"Hej Anna Rose" sagde James og smilede til hende

".. Hej" Anna Rose så ned, kunne ikke få sig selv på at se på ham smile.

"..." James tog en tår af sin kaffe og synes det var lidt akavet.. "så.. kender vi hinanden?"

"... jeg ikke sikker, det svært at sige..." hun så på ham "Du... ligner en jeg kender utroligt meget, men... Jeg ved bare ikke" hun så ned og rystede "Er der nogen måde at være sikker på?"

"Huh?" James så forvirret på hende "jeg gik ud fra folk der kendte mig ville kunne genkende mig.. er det længe siden vi var venner?"

"... der bare et problem.... hvis du den jeg tro du er.... " hun så op på ham "Burde du være død"

"Jeg var ikke ligefrem i en god tilstand da de fandt mig.." sagde han