Mobil retur - hadrian

Niko overvejede spørgsmålet lidt, "jeg forsker i øjet og forskellige måder at snyde det på" sagde han og smilede svagt, "hvad med dig?".

"forsker? hmm det havde jeg ikke gættet, jeg er selv samler og antikforhandler vil man nok kalde det og har nogle mindre forretninger her og der" Sagde Hadrian smilende "jeg driver også en hjælpeorganisation der handler med konfliktplagede lande i den 3. verden"

"spænende" sagde han, og valgte ikke at kommentere mere på sit eget job, han skulle nødig ende med at afsløre sig selv. "hvilke typer forretninger?" spurgte han interesseret.

"små opkøbte virksomheder som ejere sælger videre og som jeg opkøber og gør profitable, så ansætter man en til at styre det og tjener ikke så forfærdeligt meget selv sammenlignet med udgifterne, det er blandt andet en boghandler, et værksted og ja lidt forskelligt butikker og så styrer jeg ikke så meget selv medmindre det giver underskud"
Sagde Hadrian en anelse blærende men mest af alt bare glad for at der var nogle der gad lytte og så afvendende på Nikodemus for at se om han ville blive afbrudt eller om han bare skulle tale videre.

"lyder spænende" sagde Niko og smilede opmuntrende, "kan du så altid få dem op at høre igen, hvis de giver underskud?". Han var glad for, at det var lykkedes ham at spore samtalen ind på et nyt emne.

"nej ikke altid men jeg satser også på aktier og obligationer så man tjener også lidt der hvis man satser på de rigtige virksomheder men det hele er gået ned af bakke efter finanskrisen men det kunne havde været værre" Sagde Hadrian mens han talte lidt mindre engageret da han nævnte finanskrisen

"det er også besværgeligt med kriser ..." sagde han og forsøgte at lyde som, han vidste hvad han snakkede om. han havde ikke de store erfaringer med menneskelige kriser, men han havde dog hørt om dem en gang imellem.

"Ja jeg var nød til at sælge huset da det stod skidt til men båden beholdt jeg for jeg var mere glad for den end for huset" sagde Hadrian " Jeg ejer selvfølgelig et andet sted.. en stor lejlighed men det er mere for at havde en fast adresse"

Niko nikkede forstående, "det må også være fantastisk at kunne sejle rundt på havet" sagde han og så ud over vandet. Måske han også vlle skaffe sig en båd en eller anden dag.

"Ja det er godt at komme omkring på den måde" Sagde Hadrian mens han så ned på hans ur mens han tænkte at mande ikke så ud til at havde travlt med at komme videre selvom han havde fået mobilen.

"har du planer?" spurgte Niko, da han så, hvordan manden kiggede på sit ur. Måske han var til besvær ...

"Nej ikke rigtigt men jeg er bare ikke vant til at falde i snak med folk jeg slet ikke kender, det er måske meget normalt her?" Sagde Hadrian spørgende

Han overvejede det lidt, "det sker i hvert fald tit for mig ... men jeg er nu ikke sikker på, at det er normalt" sagde han med et smil.

Hadrian smilte tilbage lidt i tvivl om hvad han skulle sige mens trak tiden ud ved at tage en tår af hans glas.

"nå ... jeg skal også til og videre ..." sagde han, da han fornemmede den lidt akavet stemning, der var ingen grund til at trække det længere, nu da han havde fået sin mobil igen.

"Jamen så må du havde en god dag og endnu engang tak for jeg kunne låne din mobil" Sagde Hadrian

"tak i lige måde" sagde han og rejste sig med et smil, "det har været hyggeligt at sludre med dig".

"Ja i lige måde" sagde Hadrian som også rejste sig op som smilte lidt lettet over at den akavede stemning var brudt.

Nikodemus forlod båden og gik ned på havnen.

Hadrian fulgte Nikodemus med øjnene indtil han var langt nede af molen og derefter åbnede han døren og gik ind i båden ude af syne.

//out^^//