Freeing the mind //Eric//

"Du har lige nævnt at du var mere end 21, siden du lovligt har købt øl, men jeg ville stadig skyde på du var 18 eller 19, men det kan man ikke rigtig stole på, kan man vel?"

Han rystede på hoved og så på ham med et smil "Det kan man vel ikke" hans øre vrikkede og han drak den ene øl dåse færdig

Denne gang undgik bevægelsen ikke Thomas opmærksomhed, han sad trods alt vedsiden af ham, og så på ham. "Hvad er der med dit øre?" Han syns det var lige lovligt meget hår der flyttede sig, i forhold til at et normalt øres størrelse.

Han blinkede "Oh vrikker jeg nu med ørene igen" han grinte og lagde hoved tilbage "lægger aldrig mærke til nå jeg gør det" han strøg håret bag ørene og viste ham sine øre, han havde ikke noget imod det "Så har du vist fundet en af de der elver"

"Du bør være mere forsigtig, hvad nu hvis jeg ikke var indforstået, hvad nu hvis jeg bare havde været et almindeligt, uvidende menneske? De må ikke opdage det, det troede jeg at i elvere var indforståede med!" Thomas stemme bare blevet lavmælt hvislende og hans udtryk var blevet hårdt.

"Er du da ikke et meneske" han så på ham med et smil "Hvis du virkelig ikke kendte til elvere, hvem ville så tro dig" han grinede og så op på himlen "Og hvis du var, og nogen troet på dig.... hvad så... jeg er træt af at gemme mig... jeg vil bare leve livet" han rejste sig og strækte sig "Jeg vil leve livet til det fuldeste, selv hvis det dræber mig, for hvis jeg ikke lever livet, kunne jeg lige så godt være død.... og så er da det der hedder rollespil som er en god undskyldning" han rækte ned i sin lomme og træk nogen falske elver øre op og så på ham og smilte.

"Det er ikke et spørgsmål om hvad du vil!" Udbrød Thomas, han var sprunget op, og stod nu med perfekt balance på grenen. Hans øjne havde et faretruende glimt, og havde pludselig et rødt glimt i den ellers sorte iris "Det er et spørgsmål om den ene ting vi alle kunne blive enige om, at menneskene ikke må vide noget!"

"Hvorfor ikke, hvorfor må de ikke vide noget" han så på ham bare med et barnlig smil mens han sad ned "Er du ikke træt af det... vi lever ved siden af dem.... de bliver kun mere bange hvis de ikke ved det og finder ud af det end hvis vi fortæller det nu" han lænede hoved tilbage "Jeg fortæller dem jo ikke der findes en hel by af elver, eller hav folk, eller vampyre, eller varulve eller at nogen af dem selv kan magi, jeg fortæller dem jeg er elver hvis de spørg, jeg vil ikke lyve" han smilte stille til ham "Prøv at tænk på dem, de stakels mennesker der ved et uheld brager ind i den magiske verden, de er bange og dem der ikke kender til den vi aldrig vide dens skønhed" han åbnede en ny øl "Dem jeg har mest ondt af..... er de mennesker der bliver følt med evnen.... uden at vide noget om dem..... deres familie vil sikkert udstøde dem... de vil være bange og alene og ikke forstå hvad der sker med dem.... og sådan vil det altid være før en træder frem og siger 'Hey, jeg kan også magi, eller kender vært fald til det, lad mig hjælpe dig'" han tog en tår og så op på himlen "Men det måske bare min mening"

"Hvad end er dit folks grundt til at holde sig skjult kan jeg ikke sætte mig ind i, men der der gode grunde til at holde menneskene fra denne oplysning. Det er nemmelig rigtigt at menneskerne bliver bange, hvis de får alt det at vide. Ved du nok om mennesker til at kunne fortælle mig, hvad der sker når de bliver bange? De bliver voldlige, gør de. Mennesker er gode til vold, det ved du nok, især når de er bange, det bedste man kan gøre er at lade dem leve i uvished, så de ikke gør skade på sig selv, og os."

Han smilte stille "Tja, jeg har mødt mange rare mennesker der blev mine venner, selvom de vidste jeg var elver" han rejste sig op "Og os elver skulle nødig snakke om vold... hvor længe har vi ikke selv været i krig mod sort elverne... og hvorfor... fordi deres hud er anderledes? fordi de startede?" han sukkede og så op på himlen "A Eyes For A Eyes Makes The Hole World Blind" han rystede på hoved og så på drengen "Jeg kan godt lig menesker, og fortæller dem jo ikke alt, men lyver ikke hvis de spørg, hvorfor skulle jeg, hvis de ikke vil acceptere det og bliver bange, vil de først bare ikke tro på mig" han smilte og begyndte at gå videre "Hvis de bliver voldige og angriber mig... så det det, det ville en sort elver nok også, også nogen elvere" han smilte stille "Hvis du mender de skal leve i uvished, så lad dem det, men jeg vil ikke lyve for dem, og jeg vil ikke skjule mig, jeg dækker mine øre og jeg siger ikke noget højt, men hvis nogen spørg, så svare jeg" han smilte stille og gik videre "Er det så svært bare at prøve at leve med hindanen"

"For elvere er det måske ikke, men hvorfor skulle jeres ledere så insistere på at holde jer skjult, tror du ikke der er en grund? Det er arrogant og tro at du ved bedre end dem, typisk teenage adfærd, jeg er glad for at jeg aldrig er gået igennem den." Thomas havde en anden grund til ikke at ville have sin eksistens afsløret for menneskeheden, det ville gøre det svært at jage. "Du kan sagtes socialisere med menneskene, men at afsløre dig for dem vil gøre livet sværere for os alle sammen."

Han træk på skuldrene og gik videre "Skal jeg nok holde i tankerne" han gik bare stille, han var snart hjemme og så skulle de vel skildes veje, og han ville helere skilles med et smil eller et vris.

Thomas så forvirret på ham, han havde overgivet sig en smugle hurtigt, i betragtning af at han var overbevist om noget andet, men Thomas valgte ikke at kommenterer det. "Bor du her i skoven?" Spurte han i stedet.

Han smilte "Jeg syndes du sagde jeg ikke skulle afsløre ting om mig selv" han gik bare videre med et drillende smil og åbnede den næste øl. han gik rask af sted og overvejet hvordan han skulle sige farvel til knægten.

"Jeg sagde du ikke skulle afsløre at du var elver, over for ikke magiske væsner, ikke at du ikke måtte fortælle noget om dig selv."

"Ja men mit bo sted har noget at gøre med jeg er elver, og jeg ved ikke om du er et magisk væsen" han gik bare videre med et grin og drak stille.

"Jeg er et magisk væsen." Sagde Thomas uden at uddybe nærmere. Han gik videre ved siden af ham. Han havde droppet ideen om at spidse fra ham, for han kunne ikke lide elverblod.

Han træk på skuldrene og gik bare videre og drak den anden øl færdig "nåh men jeg tro jeg begynder at gå tilbage af nu" han strækte sig og gabte "Det har været en lang dag"

"Nå, men i så fald vil jeg fortsætte lidt alene, min dag er først lige begyndt" Thomas vente sig i den retning han skulle til at fortsætte i.

Han så på ham og smilede så "Jeg går med dig lidt... ja jeg bor her i skoven" han gik videre og smilte "Hvad er du" han så stille på ham "Vampyr? det lyder lidt sådan"

"Korrekt." Sagde Thomas med et hugtands smil. "Hvis ikke du har lyst til at vise mig hvor elverne bor så er det i orden, jeg er ikke ude på at fiske efter oplysninger." Det var ikke helt sandt, for en måned siden ville han have udnyttet situationen til fulde, men nu var han bare almindeligt nysgerrig.

"hmm jeg skal spørge om jeg må" han smilte lidt drillene "For 10 minuter siden havde jeg nok taget dig med uden tøven" han gik stille og luftede en af dåsene "Vil du ha en"

"Morsomt... Nej jeg drikker ikke øl, eller noget som helst andet end menneskeblod." Sagde Thomas med et smil.

Han træk på skuldrene "Trist" han gik videre og strækte sig og så på ham "Såh... hvad hed-" der log en gong og Eric faldt ned på jorden, han var kommet til at gå ind i en gren med hoved først.

Thomas opfangede hurtigt hvad der skete. Han valgte at handle, så han akkumulerende en potion af blodet i sin krop, og satte fart på. Han løb han af grenen og direkte ned af den bare træstamme, og kunne lige nå at gribe hans hoved, enden det ramte jorden, hvis det skulle blive nødvendigt.