Fik dig. //Eric//

Tid: 23:45
Sted: Parken
Vejr: Klar stjernehimmel
Omgivelser: så godt som mennesketomt

Natsu sad på en bænk ved søen og betragtede det blanke vand. Det var køligt og havde derfor pakket sig lidt ind i et tæppe. Efter hendes sidste episode i parken havde hun valgt at tage her hen når der ikke var nogle. Hun lukkede øjnene og lod tankerne flyve. Det kunne være så vanskeligt alt sammen, og alligevel havde hun et meget simpelt liv.

Eric gik gennem parken, han havde røde kinder og en flaske i hånden, han var ikke særlig fuld men nok til hans fornuft ikke var så god, han havde jeans på og ingen trøje, han kunne ikke rigtig huske hvor den var forsvundet hen, han havde set caspian hoppe i havet, han ville nok aldrig se ham igen, han sukkede og tog en tår og så en pige med tæppe om sig, han gik stille hen til hende og havde en charmeret smil og virkede ikke fuld.

"Hvad laver sådan en yndig frue her ude midt om natten" spurgte han stille og så på hende.

Han var rart veltrænet.

Natsu løftede blikket og så op på Eric. Ikke nok med at hun var overrasket over at se et andet menneske i parken på denne tid af aftenen, hun havde bestemt ikke regnet med en der så så godt ud. Hun rettede sig lidt op så hun bedre kunne så ham ”godaften” svarede hun og sendte ham et interesseret smil ”jeg er ude og nyde den smukke aften, hvem hvad bestiller du her?”

"Navnet er Eric frue" han bukkede sig og hans spidse øre vrikkede "må jeg være så ydmyg og spørger om den smukkes kvindes navn eller skal jeg ligge og vride mig i min seng fordi jeg ikke fik det af vide" han gav hende et sexet smil.

Natsu hævede et øjenbryn og kunne ikke lade være med at smile.. hun var smigret. ”Sikke en charmetrold at støde på så sent om aftenen.. jeg vil være ærlig det var ikke det spørgsmål jeg havde regnet med” hun så på hans øre *en elver?* ”Mit navn er Natsu”

"Natsu" han så ud som om han smagte på det og hans øre vrikkede "Et yndigt men dog farligt navn" han så ned af hende og smilte "Men det er sandelig en nat at nyde" sagde han og så op på himmlen "måne er der ikke til at overskygge alle de små stjerner som blinker for vores glæde og stråler med deres eget liv" sagde han og satte sig ved siden af hende og så på himmlen.

”Sig mig.. hvad bestiller du egentlig her ude?” spurgte hun og lagde hovedet på skrå imens hun betragtede ham.

Han så på hende og smilte sødt "Glemme" sagde han og så på himmlen "Glemme en jeg holde af, men ikke glemme min, selvom jeg vil aldrig se ham igen" sagde han og lagde sig ned "men jeg vil ikke glemme smerten, for smerten er som regn, virker som om den vil blive ved for evig, kan trække en ned og gøre alt gråt, men når det over, når solen skinder igen, vil regne havde givet hele verden farver, alt vil fungle med himmlens tåre" han lukkede øjne og smilte stille "Hele ville verden vil ligne den er dækket af stjerner"

”…” Natsu betragtede den stakkels elver i smerte. ”Glemme en huh” sagde hun og strøg ham trøstende over ryggen ”det er måske en du er forelsket i? Eller bare en nær ven?” spurgte hun.

"Gør det forskæl" spurgte han og åbnede øjne og så på hende "Det en jeg aldrig vil se igen, det var en jeg elskede, det lige meget på hvillken måde, det bare endnu en sky på min grå himmel" sagde han og smilte stille.

"Jeg synes det gør en forskel.. personligt syntes jeg ikke der er noget værre end at miste en ven" sagde hun og nussede hans ryg. "En forelskelse kan man komme sig over.. selvfølgelig så snart at du kender dem nok til at de også bliver venner er smerten den samme"

Eric smilte "Jeg mistede en jeg var forelsket i, men jeg fik en ven, men det en ven jeg aldrig vil se igen, jeg tro ikke engang min ven tænker på mig" han så op på himmlen og nød at blive nusset på ryggen, ørene vrikkede

"Det gør mig ondt.. men hvis du vil høre min mening så er det ikke en ægte ven" sagde hun og så på ham.

Eric træk på skuldrene "Hey, hvad er en ægte ven" han rattede sig op og så hende i øjne "Er det en der bliver ved din side forevigt eller en der godt kan give slip" han øjne var varme og nærmest lyste.

"En der holder af dig, en du kan stole på og en som kan stole på dig" sagde hun

Eric smilte og så på himmlen "Ja... det har du nok rart i" sagd han og rejste sig og så varmt på hende "Men jeg vil ikke forstyrre den yndige frue mere, hun skal havde lov til at nyde den nat hun fortjener"

"Oh, du behøver ikke at gå" sagde hun og smilede svagt "hvad er mere spændende end at tale med elverfolk?"

"At tale med menesker" sagde han og smilte varmt til hende, hans øre virkkede og han så på hende "Men det ser ud fom om du fryser, kunne du ikke nude natten gennem et vindu et varmt sted, mit hjem ligger højt, der kan du se det" sagde han og smilte varmt.

"Tilbyder du mig at se dit hjem?" spurgte hun og hævede et øjenbryn.

"Jeg tilbyder dig ikke at se mit hjem men at overnatte der" han smilte frækt.

"Virkelig?" Natsu rejste sig og holdt tæppet omkring sig "det er noget af et tilbud" sagde hun, men gengældte smilet "jeg kunne vel godt se natten igennem et vindue"

Eric rakte hånden frem og smilte "Det ville være mig en ære hvis du ville være min gæst i nat"

Natsu tog imod hans hånd "fornøjelsen er helt på min side"

Eric kyssede hendes hånd ryg og begynde så at gå afsted.

Natsu så på ham og smilede svagt. Der var godt nok høflige mænd i denne her by..