Uden mad og drikke, duer helten ikke //Anna Rose//

Hun så på ham og kiggede ned "Okay det godtager jeg godt det helt okay" hun kunne godt mærke han løj for hende men hun kunne gætte der måtte være en god grund og tørte sig om munden og smilte til ham

Jayden betragtede Anna lidt.. irriteret på sig selv. Normalt gik den slags ting ham ikke det mindste på.. han sukkede svagt "sanger, du kan synge?"

Anna Rose nikkede med et smil "Ja det kan jeg, du kan måske høre mig en dag" hun tog en tår vand og en beroligene og glædelig følese flød gennem Jayden da hendes øjne lyste en gang

Jayden smilede og lagde ikke mærke til at det ikke kom naturligt.

Anna Rose smilte "Har du det bedere nu". Hun havde det lidt dårlig med at bruge sin magi men hun gjorder det jo for han skulle få det bedere

"Ja.." Jayden smilede stort til hende "og maden er ok?"

Hun nikkede og smilte glad "Det er langtid siden jeg har haft et rigtig måltid" hun aet sin mave da hun var færdig.

"Jeg er ikke sikker på du bør på alene" sagde Jayden og hævede et øjenbryn.

"Hvad mender du" spurrgte Anna rose og så forviret på ham

"Du får ikke ordenlig mad?" han så anklagende på hende

Hun rødmede og så ned "Nej fordi jeg ikke vil bruge mine penge på det endnu" hun kørte håret bag øret og så lidt irreteret væk.

".. sagde jeg noget forkert?" spurgte han.

Hun så ned og sukkede "Nej, undskyld, tak fordi du er bekymret for mig, men jeg er lige kommet til efter en lang rejse så det derfor jeg ikke har odenligt mad endnu" hun så op på ham og så ham i øjne.

"Er du sikker?.." Jayden tøvede lidt, han havde vidst alligevel trådt hende over tærene.

"undskyld" hun så ned og sukkede "det var ikke min mening at være ireteret, du har gjordt så meget for mig" hun smilte og så på ham "Jeg ved ikke hvordan jeg kan takke dig"

"Du behøver ikke takke mig" sagde han med et skævt smil.

"Er du sikker" hun rødmede og så på ham og så ned, *Glem det nu Anna Rose, du er nød til at slappe af, du lige kommet til byen* hun sukkede og så op på ham igen.

"Ja, jeg har trods alt ikke gjort andet end byde dig på middag" sagde han med et lille smil.

Hun smilte glad og så på ham og rødmede "Må jeg spørger dig om ting, det første gang jeg møder en dæmon" hun smilte spændt

"Ja selvfølgelig, spørg løs" han lænede sig lidt tilbage i stolen og smilede til hende.

"Jo..." hun rødmede meget og så på hendes finger som hun begynte at presse sammen "Da jeg spurgte før om dæmoner var folk der stjæl sjæle og gjorder kvinder til ikke jomfruer..... sagde du kun at de ikke stjæl sjæle" hun kiggede på ham og rødmede meget.

"Aha?" Jayden smilede svagt "så du vil gerne vide om dæmoner har en svaghed for små jomfruer?"

Hun nikkede lidt "Jeg vil gerne vide så meget som muligt om dæmoner" hun smilte glad og prøvet at glemme flov heden ved det hun spurgte om.

"Altså, jeg kan ikke svare på vegne af alle verdens dæmoner" Jayden lænede sig lidt frem imod hende "men jeg har en svaghed for små uskyldige piger"

Hun rødmede kraftig og glemte at trække vejert igen, hendes ben blev klemt sammen og hun stammede "Så-s--sås-så de-dd-et er må-må-måske grunden til dine forhold ikke været så længe" hun glemte at trække vejert ind og snakkede bare løs "Fordi efter du v-v-v-var sammen ,ed dem var de ikke så uskyldige me-me-me-mere"