I en mørk lejlighed //Sebastian//

Sebastian lod hans hånd blive fjernet, han gad ikke at skramme pigen formeget, mens han kiggede tilbage ind i Annas øjne hvor han svarede "det er jeg også" i realiteten var Sebastian jo også et menneske. men bare blevet vampyr? så den var jo godnok et eller andet sted hans øjne glimtede mildt og forførende da han så ind i Anna's øjne som at få hinde til at falde mere til ro end at være så bange.

Anna Rose slap hans hånd "Okay men please lad min hals være" hun kiggede ud af vinduet

Sebastian blinkede lidt mens han grinte "okay så..hvis du siger det." han smilte til hinde, mens hun så ud af vinduet, rykkede han sig selv over ved siden eller skråt bag ved hinde og hurtigt krammede sine arme rundt om Anna. mens han stille og rolig viskede "jeg forstå ikke hvorfor du er så bange.. eller hvad jeg har gjort, der gør dig nervøs søde. du her end ikke givet mig dit navn ennu." han smilte stille og roligt selv of Anna nok ville vride sig for at komme fri eller noget fra hans Surprice hug.

Anna Rose sad stille og roligt og så på ham "Jeg hedder Anna Rose"

Sebastian smilte lidt og gav et blidt venlidt kys på Anna Roses kind mens han viskede stille og roligt "Hyggeligt at møde dem Anna Rose" han smilte mens han stadig krammede pigen, selv om en aller anden grund seb føltes en smule kold.

Anna rose rystede og holde sin magi klar "VIl du ikke godt slippe mig"

Sebastian opdaget at pigen rystede og sukkede før han bare gav slip på hinde, mens han bag efter lage sig ned på gulvet med hænderne bag hoved. "hvad er der med dig? du Ryster som et elmeløv." sagde han drilsk. mens han bare lå der og så op på Anna. sandt nok Seb var tondmodig med den her tøs, der var noget over hinde han ikke kunne sætte fingeren på, eller var det bare den grumme paranoia pigen havede?

Anna Rose så ned "Jeg er ikke van til menesker er så tæt på mig"

Sebastian så op og rullede med øjnene, mens han sukkede "så er du ikke alene.. det er jeg sku da heller ikke. og undsluld jeg bare godt kan lide at være i nård kontagt med en anden. Det er sku ikke fidt at midste sine forældre som fem årig og så komme på børnehjem til man selv skrider der fra." sebastian så lidt halv stødt ud på Anna. men hvorfor sagde han lige det om sig selv noget der haved skedt så lang tild til bage i fortiden. måske haved seb bare haft en tanke der slap ud. han bandede inde i sit hoved over at have sagt det.

Anna Rose sukkede "Lyder både bedere og være end at som 2 årig blivet hadet af sine forældre og blive tvunget til at holde sig indendørs og alle i sin by hadet dig, slev dine egne forældre" Hun så ud af vinduet med et tomt blik

Seb så på Anna or reste sit bryn intreseret. "Nåår.. men idet mindste har du da haft familiedu kunne bo hos. men hvad vil det sige at dine, forældre har hadet dig?" sebastian satte sig op og tætved Anna mens han kiggede på hinde. han sad i sit hoved i en perfect position til at kunne tage Anna når somhelst han ville.

Anna Rose sukkede "Ja fedt, at få lov til at gå på gaden som 5 årig i snestom fordi dine forældre ikke vil ha du er i huset når gæsterne er det" hun så ned

Sebastian træk på skuldrene, hun skulle bare vide hva han haved været i gennem. "hmm det lyder yders trist. jeg kan ikke forstille mig hvordan det ville være." han krammede hinde igen for comfortens skyld og lage sit hoved ved hindes skuldre, Han vente hoved lidt og så op på anna's kind og øje mens han smilte. "men har du det ikke bedre nu hvor du er kommet væk fra dem og har din egen leglig hed?"

Hun nikkede og af gamel vane havde hun sin magi klar til at beskytte sig "Det også rart ikke at blive jaget af folk hele tiden og endelig at kunne stole på nogen"

Han smilte blidt mens han krammede Anna og nussede hindes skuldre, mens han så op på hinde "mhmm det er det. men du har da fået nogle venner her i byen har du ikke?" han smilte og kiggede op på Anna mens han ventede på det rette øje blik.

"Nej ikke rigtig" hun lagde hoved tlbage med en trist mine "Måske nogen få men har ikke fået nogen rigtige venner... har aldrig haft nogen." Hun lukkede øjne

"Det er jeg ked af at høre" han så hvordan hans åbning kom frem for pigen og han vidste at hun ingen mulig hed haved for at afværge det med hans hurtig hed. "hed bare slap af og tag det roligt" han smilte og med et haved Seb sat tænderne i Anna's nakke. det gjore kun ondt i et kort sekundt men så begynde det for de fleste at komme en varm afslappene føgelse når Seb tog det roligt, det kunne føles som at blive blidt bit i nakken bare på en særd beroligende måde mens seb langsomt og varsomt sugede noget at Anna's blod.

Anna Rose stivnede med begynte at slappe af og lukkede øjne og forstod ikke hvad der skete med hende.

Sebastian tog det stille og roligt med pigen, selv om hindes blod var dejligt og sødt, rentfaktisk perfect, han blev ved med at nusse om Anna mens han Spiste fra hinde, og mættede sig selv. den langsomme sugning ville nok Gøre Anna mere og mere døsig mens Sebastian drak fra hinde. yet ingen fare for at lave hin om nej nej slet ikke, det var hindes blod for godt til. han tog højest 2 litter lige nok til at få hinde til at falde om i hans arme.

Anna Rose prøvet at kæmpe lidt imod man faldt i søvn i hans arme med tåre i kanten af hendes øjne

Sebastian slappede af og lod sine tænder glide ud fra den nu sovende piges bløde ne hals før han slikkede på det sår han haved laved for at få det til at lukke sig som et fint lille ar, men hvis man haved den rette viden ville man sagtens se det var en Vampyr der haved været der. Sebastian lyftede anna op i hans arme nu hvor hun sov stille og roligt, han gik ind til hindes sove værelse for at stille og roligt putte hinde i seng. mens han smilte det sidste ord nuh nok hørte fra Seb ville nok have været "tak for mad. og Undslyld." han smilte lidt trisst til Anna før han forlod hindes værelse og skrev en note på hindes køkkenbor "Du faldt i søvn i mine arme så jeg lage dig i seng. i går, håber vi ses igen. hilsen Sebastian" han nikkede og gik over til hoved døren for at gå ud og hjem med en fuld mave.

Døren var låst og Sebastian hørte pluselig en kraftig hvæsen bag sig.

Seb blinkede da døren var låst han kiggede sig over skuldren og så på hvad der hvæsede mens hans hånd var på vej over til låsen på døren for at abne den. "hmm?"

En kæmpe rød kat sprang lige i ansigtet på Sebastian og væltede ham

Sebastian blinkede da den røde Garfild sprang over mod ham for at velte ham. han blinkede lidt overresked og tog sin arm op for at afværge den rasende kat, mens han lod et grynt komme ud fra sig da han ville gripe rundt om katten for at slynge den vek fra sig. "så gå dog væk Garfild!" snærede han mens han stod op af døren.