Thes - den arvet lejlighed

Thes stod af bussen. Det var meget mørk og kold aften i december. Hun havde en god tyk jakke et par stramme jeas og hendes ynglings sneakers. Rund omkrig hende gik folk inden ind eller ud af bussen med poser fulde af jullegaver og snaps.*Det liger godt nok ikke noget postkort* Sagde Thes til sig selv og stillet sin taske fra sig. Hun fisket et brev op fra hendes okls advokat. Hun åbnede det og læste det gennem en ekstra gang. Hun viste godt at hendes onkel boed lang ude men ikke på sådan et sted. * Hmmm må heller se om jeg kan finde hen til det sted jeg skal finde* Hun gik lidt forviret rundt og syntes ikke hun kunne finde noget der mined om det der skulle stå på det papir hun kigged i.
Hun var ved og være rimelig trædt af og rende rundt i denne december måned og se på andre der gik og hyggede sig med og købe gaver og alt mugeligt. Hun håbede bare på at det sanrt ville være slut. Det var også en meget god grund til og komme væk fra det helle. Alt var nemelig ved og gå i opløsning syntes Thes.
Hendes forhold til hendes mor var op og ned. Det var som om at de godt kunne sammen, men siden hun havde fundet ud af hun var adopteret var det ikke det samme mere. Alt det med at hun havde leget den enlige mor der havde en mand der sad på livstid i fængsel var for meget for Thes.
Hun kiggede lidt på nogle af de mange stålende butiker. Man kunne få alt havd man ville. Vis man havde penge. Og det havde hun ikke. Alt hun ejet var en lejlighed. *Det er da lidt underligt. Man plejer da at arve penge. Det måtte være en fin lejlighed han havde eller også var han bare nærig.* Thes åbnede brevet en sidste gang og kiggede. Hun lukkede det hurtigt igen. Hun satte sig ned på en bænk og fandt en flaske vand op af hendes taske.
Det var et underligt sted syntes hun. Der var lys og farver over alt som et andet diskotek. Aligevel var der et eller andet dystert over dette sted. Hun reste sig stille op og gik lidt rundt og spurte nogle forskelige menesker om de kunne hjælpe hende. Hun fik ofte det svar* det har jeg ikke tid til* Hun tænkte lidt over om det mon var hendes fremtoning. Ganske vist var hun ikke en filmstjerne fra tv eller musik sanger. Men hun var da heller ikke en der lignede en hjemløs eller en fatig pige. Det var som om hendes korte hår skræ,te alle folk væk.
Hun gik hen på en bænk igen og satte dig på den. Hun følte virkelig som alene i verden. Hun så lidt håbløst rundt efter en der kunne hjælpe hende.