Skolestykke - Ariel

Sted: den skole Ariel underviser på
Omgivelser: skolen gymnastiksal, pyntet op til scene, og mørklagt. Salen er fuld af spændte forældre og andet familie
Tid: 19:00
Vejr: overskyet

Simone var blevet inviteret til sin fætters skolestykke, en opførsel af den klassiske lille havfrue. Hun havde følt sig nødsaget til at ytage med, da hun havde afslået de sidste mange familie invitationer, og ikke havde haft andre planer den dag. Nu sad hun så her, på tredje række ved siden af sin tante, onkel, mor, far og farfar, og ventede på at stykket skulle gå i gang.
Så vidt hun vidste skulle Simon, hendes fætter, ikke engang spille en særlig vigtig rolle, han var vis en fisk eller sådan noget, men hendes mor og far havde insisteret på at ville ud og så det, og hun skulle med.

Der begyndte at spille musik. Lys blev tændt på scenen og en ung pige på omkring de 16-17 år kom ud og præsenterede stykket. Så skiftede musikken og en anden pige med en rød paryk kom ud og begyndte at spille.

Ariel stod for musikken. Selvom hendes hovedfag var historie, havde hun også musik og dansklæren havde spurgt om ikke hun ville hjælpe med at få skuespillet på benene. Nu sad hun så med sine trommer, og den portion af klassen der havde været interesseret i at være live orkester.
Der var en del sange, nogle af eleverne kunne synge, andre kunne ikke.

Simones fætter spillede en fisk i et grønt kostume. Hele 3 gange var han på scenen i baggrunden og en gang stod han og hjalp til med at lave bølger med et stykke blåt fløjlsstof.

Simone fulgte lidt uinteresseret med i stykket, amatørteater havde aldrig lige været hendes ting, og hun havde ikke et nært nok forhold til fætteren til rigtig at være interesseret.
Hun fik øje på en kvinde, der så lidt ældre ud end de andre. Hun spillede trommer i bandet og Simone gættede på, at hun måtte være deres lærer. Noget ved hende virkede bekendt, og hun brugte det meste af stykket på at prøve at komme i tanke om, hvor hun havde set hende før. Til sidst slog det hende, det var roommaten til den mandlige model ... John? de havde haft under mistanke her for noget tid siden. Hin blev så glad for endelig at have regnet det ud at hun næsten klappede med ægte entusiasme, da stykket sluttede.

Eleverne kom ind og bukkede. Der blev peget hen på orkesteret, samt lyst, og de lavede også et lille buk med hovedet.

Dansklæren kom ud og smilede til dem alle sammen ”godt. Vi håber at I alle har nydt forestillingen. Nu vil vi bede jer alle sammen om stille og roligt at pakke sammen. VI starter med at bagerste række rejster sig, tager den stol de sad på under armen og går ud. Vi har to rækker udenfor hvor man kan sætte stolene, der vil stå et par elever og vise jer hvor. Så går næste række osv. Hver venlige ikke at rejste jer før rækken bag jer er ude af døren. Mange tak” sagde hun og gik ned af scenen.

Ariel sukkede tungt og rejste sig, hun skulle i hvert fald ikke vente længere i det varme lokale. Hun smuttede ud af bagdøren i den modsatte ende af lokalet for at få noget frisk luft.

Simone stønnede svagt, hun havde skolestykker ... Hun stod sammen med sin familie i hvad der lignede en evighed, før de endelig kunne tage deres stol under armen og sætte den på plads. Sådan noget slap man for i biografen, eller i et rigtigt teater. Da de endelig var kommet udenfor, fik Simone igen øje på Ariel. Først havde hun tænkt sig bare at tage hjem, men hendes mor gjorde det klart, at hvis hun ikke havde andre planer, ville de bare elske at have hende over til aftensmad, selvfølgelig sammen med hendes onkel og tante og Simon. Simone havde dog fået nok af sin families selskab for i aften, så hun lod som om hun lige havde set nogen, hun bare blev nødt til at hilse på, og gik over mod Ariel. "Hey" sagde hun, da hun var inden for hørevidde, "du spiller godt".

Ariel så op og kunne ikke skjule sin overraskelse da hun fik øje på, og genkendte Simone. Hun blev helt forbavset ”æh mange tak frøken.. betjent.. æh..” hun smilede undskyldende ”er er flere problemer? Jeg havde ikke regnet med at se dig her, er der sket noget?” hun var så forbavset at hun slet ikke havde bidt mærke i at Simone var iført normalt tøj.

Simone grinte lidt og rystede på hovedet, "nej nej, overhovedet ikke" skyndte hun sig at sige, "jeg er her fordi min fætter var med i stykket" forklarede hun, "og så så jeg dig, og tænkte jeg ville sige hej".

”Oh” sagde Ariel og kom til at grine ”nu føler jeg mig dum.. hej, din fætter siger du? Hvem af dem er det?” det var helt underligt, det føltes forkert at se Simone her i sine vante omgivelser.

"Simon" sagde hun med et svagt suk, "jeg tror han var tredje fisk i det grønne tøj" forklarede hun, "så ikke et af hovednavnene". hun skævede over mod sin familie, der stadig ikke var taget hjem.

”Simon?” sagde Ariel og nikkede lidt ”aha, ja ham har jeg i historie.. han har en del.. meninger” hun smilede svagt og nikkede lidt ”du må holde meget af drengen for at komme og se ham spille fisk nummer 3?”

Simone grinte lidt forlegent, "well, egentligt har jeg bare undgået lidt for mange familie komsammener til høfligt at kunne afslå den her" sagde hun og trak på skuldrene, "og så havde jeg alligevel ikke andre planer i dag".

”Oh, nå ja, håber det var en af de bedre ting at komme til så..” sagde Ariel og smilede lidt ”de skulle vidst sælge sodavand der inde, øl også.. hvis du er ved at dø af varme”

Simone nikkede, "jo, en øl lyder rigtig godt" sagde hun med et smil, "der bliver ret varmt til den slags forestillinger"

"Det er det det gør.." sagde Ariel og sukkede blidt "jeg er mest med fordi jeg er musiklærer, så det er ikke rigtigt til at slippe udenom når nu dansklæren beslutter sig for at være 'kreaktiv' og have et musisk indslag"

Simone grinte svagt, "du lyder ikke alt for ivrig, jeg havde ellers fået det indtryk at alle musiklærer elskede den slags arrangementer"

"Ah well ja.." Ariel grinede lidt "jeg er en af de selviske musikere der mest spiller for min egen skyld.. og blev proppet på jobbet da der ikke var andre musiske lærer der kunne tråde ind og at jeg desuden ikke kunne nøjes med at undervise i historie" hun fnøs "hrmf"

Simone grinte lidt igen, "det lyder hårdt, i skal have mere end et fag?" spurgte hun.

"Helst" sukkede Ariel og kom hen til drikkevarende "ellers kan det være svært at få timer nok.. også i forhold til om man er værd at have ansat" hun skar en grimasse

Simone nikkede lidt, og kiggede hen over de forskellige drikkevarer, "kan jeg byde på nofet at drikke?" spurgte hun, og fandt en øl til sig selv.

Ariel så lidt overrasket på hende "de behøver du ikke" sagde hun hurtigt og smilede "det burde egentlig være omvendt.. selvom jeg måske kunne få problemer for at give gratis ting til elevernes familie.. men nu er du jo ikke forældre"

Simone smilte svagt, "faktisk skylder jeg dig lidt, du har lige reddet mig fra at skulle tilbringe resten af aftenen til familie middag" fortalte hun.

"Oh?" Ariel smilede svagt og nikkede lidt "nå jamen.. du kan da godt købe mig en sodavand så"

"Hvilken en?" spurgte hun, mens hun fandt penge frem, hverken sodavanden eller øllen var ret dyrt.

Ariel tænkte lidt "en cola" svarede hun så og betragtede Simone lidt "så, hvad er der skidt ved familie middage?"

Simone købte en cola og en øl, og rakte Ariel colaen, "jeg er bare lidt for træt til at høre mere om min fætters præstation i skolestykket lige nu" sagde hun med et svagt skuldretræk.