aftenarbejde - Shikamaru

"min brors alder" sagde hun og så undersøgende på ham, "... det kan ikke være dig ..."

Shikamaru stivnede og så om på hende "Gabriella?"

Gabriella så chokeret på ham, "... er det dig?"

Shikamaru så bare på Gabriella et øjeblik og gik så tøvende imod hende "selvfølgelig er det ikke det.. du har godt nok ændret dig" mumlede han stille og rørte hendes kind.

"Shikamaru?" spurgte hun, "jamen ... hvordan?"

"Oh gud.." mumlede Shikamaru stille og trak Gabriella ind til sig i et tæt kram "jeg troede ikke jeg skulle se dig igen"

Gabriella krammede tilbage, "jeg troede du var død" mumlede hun, og kunne mærke tårene presse sig på.

"undskyld" mumlede han og strøg hende på ryggen "det er jeg på en måde også.. eller.. jeg kan ikke rigtigt forklare.. eller.. jeg må ikke rigtigt forklare.."

"hvad mener du?" spurgte hun, "og ... hvorfor er du stadig så ung?"

Shikamaru rystede på hovedet "jeg må ikke forklare dig det.. nu mindre du ved om alt dette her nu bedre.."

"Må ikke? for hvem?" spurgte hun forvirret.

".. det kan jeg heller ikke fortælle" svarede Shikamaru tøvende

Hun så forvirret på ham, "hvorfor ikke? og ... har du været sådan her i alle de år?"

Shikamaru så væk og nikkede tøvende "ja.."

"men ... hvorfor har du ikke sagt noget?" spurgte hun, og følte sig både svigtet og utrolig glad på samme tid.

"..." Shikamaru så væk "der gik 5 år før jeg følte mig sikker på at være i nærheden af jer, uden at risiskerer at skade jer.." begyndte han tøvende "jeg fik afvide at du havde været i terapi og først på det tidspunkt var ved at komme dig nogenlunde...... jeg havde ikke ændret mig en dag og kunne ikke snakke om hvorfor til nogen.."

"du fik at vide..? af hvem? .." hun kneb øjne sammen, da det gik op for hende, "af mor? ved mor det?!"

Shikamaru så tøvende til siden "... måske....." sagde han i et tonelagde som et lille barn der var bange for at få skælud

Hun skulede til ham og sukkede så, "du har ikke ændret dig ..." sagde hun opgivende, "... men du kunne nu godt have fortalt mig at du ikke var død" fortsatte hun bebrejdende.

"Nu længere tid der gik nu mere og mere kompliceret blev det at skulle forklare det, mor og far mente det var bedst hvis vi ikke nævnte det og at din psyke ikke ville kunne klare det" forsøgte Shikamaru at forklare

Gabriella så utilfreds på ham, "aha, mor og far mente ... jeg tror jeg skal have mig en alvorlig snak med mor og far ..."

"Ah, Gabriella du behøver ikke sladre og sige jeg har sagt det!" udbrød han

Hun skulede til ham, "Jo jeg gør så!" sagde hun bestemt, "hvad er der gået, fyrre år? jeg har tænkt mig at tage en alvorlig snak med dem"

"Please, mor og far bliver bare sure" mumlede Shikamaru "det er da heller ikke så mange år siden hva?" han smilede tøvende

"lige nu er det ikke dem du skal bekymre dig om" sagdehun og skulede til ham, "jeg har 19 års erfaring med at være en streng forældre, jeg kan også godt blive sur"