aftenarbejde - Shikamaru

Sted: Aterswell Zoo
tid: 22:00
vejr: skyfrit

Gabrielle pakkede sine sager sammen og forlod sit kontor. Det var ved at være på tide at tage hjemad. Hun havde siddet de sidste timer og arbejdet, fordi der var noget hun skulle have lavet færdigt og i aften havde virket som en god aften at få det gjort, da Christine var over ved nogle veninder. Hun elskede sit arbejde, så det gjorde hende ikke noget at sidde længe, og hun elskede at gå gennem zoo'en efter lukketid, når der ikke var nogen mennesker. I aften følte hun en trang til at gå forbi sælerne, de havde altid været hendes brors yndlingsdyr.

Shikamaru havde stoppet foran zooen og følt en trang til at gå ind. Han plejede at elske at gå i zoo og nogle vaner var ikke sådan at slippe. Han havde fået brudt ind og var gået en runde i den store, mørke og forladte zoo hvor alle dyrene sov. Det gjorde ikke noget, for han skulle hen og kigge på sæler. Nu stod han og betragtede det mørke vand og smilede da en enkelt sæl svømmede rundt og havde lagt mærke til ham.

Gabriella kiggede mod sælbassinet, og fik øje på en ung dreng, der stod med ryggen til og kiggede ned på vandet. Hun rynkede brynene og gik hen mod ham, for at informere ham om at zoo'en var lukket, og derfor ikke åben for gæster, især ikke gæster der ikke havde betalt.

Shikamaru havde et blidt smil over læberne og stod bare og så sælen der svømmede rundt og hyggede sig.

Hun rømmede sig, så snart hun var inden for hørevide, og sagde med sin myndigste stemme, "unge mand, parken er lukketr, det er ikke tilladt at opholde sig her".

Shikamaru så overrasket om på Gabriella og havde slet ikke hørt der var kommet nogen.. han lavede sit bedste uskyldige udtryk "gud, det havde jeg ikke opdaget"

Gabriella så strengt på ham, "aha, og hvordan kom du så ..." hun stoppede op mit i sætningen og stod bare og stirrede på drengen, han lignede hendes afdøde lillebror på en prik. Ikke for første gang mærkede hun den gamle sikkerhed om at hendes bror var i live røre på sig. Knægten foran hende lignede ham jo nok til at være hans søn, eller tvilling.

Shikamaru rettede sig op og smilede bare tøvende "oh jeg må have glemt tiden, jeg har været her længe..."

Gabriella prøvede at skubbe det væk, det gik ikke at falde tilbage nu. Det kunne ikke være rigtigt, hendes bror var død. Lige meget hvor meget hun prøvede, kunne hun ikke bare lade det ligge. "Hør, du ser kold ud" sagde hun, og det gik op for hende at det var rigtigt, drengens hud var helt bleg, "vil du ikke med ind og have en kop kakao, så kan du fortælle hvordan du bar dig ad med oikke at opdage lukketiden".

"..." Shikamaru overvejede kort tilbudet. Måske han kunne charmere sig ud af ballade. Han nikkede lidt "jo tak.."

Hun nikkede lidt, og smilede til ham, "ok, unge mand, bare kom med denne vej" sagde hun og begyndte at gå tilbage til sit kontor, "hvad hedder du så?".

"Shikamaru" svarede Shikamaru og fulgte med hende. Han kom hænderne i lommen og så op på himmelen.

Gabrielle var lige ved at stoppe op, men tog sig i det. I stedet kiggede hun undersøgende på drengen en ekstra gang, "det er et usædvanligt navn, ved du hvor du har det fra?" spurgte hun, og lød langt roligere end hun følte sig.

"Øh, min familie er fra Japan" sagde Shikamaru med et træk på skulderen "det er fra min mors side af familien, tror det var min oldefar.."

"oh, okay" sagde hun, og tænkte lidt over det, mon han var ung nok til at være Shikamarus barnebarn? han så ikke ud til at være ældre end femten. "Din mors side, siger du? hvad med din fars side?"

"Han er her fra USA" sagde Shikamaru med et træk på skulderen

Hun nikkede, og fortsatte mod kontoret, "ok" sagde hun, så måtte han næsten være hans barnebarn, medmindre selvfølgelig ulykken havde fået hendes bror til at miste hukommelsen.

Shikamaru gik med ind på kontoret.

Gabriella gik i gang med at lave kakao, men hendes hænder rystede og hun spildte ud over bordet. "undskyld, nu skal jeg tørre op" sagde hun, og hentede en klud, "så, Shikamaru" det var helt underligt at sige det, "bliver jeg nødt til at kontakte dine forældre?"

"Nej nej" sagde Shikamaru hurtigt og smilede prøvende "det er der ikke nogen grund til.."

Hun så undersøgende på ham, "Hvor gammel er du?" spurgte hun så.

"Øh.." Shikamaru sad og tænkte lidt og overvejede hvad der ville få ham i mindst problemer "18...."

Hun så mistroisk på ham, "aha ..." sagde hun og lagde armene over kors.

Shikamaru nikkede "jeg ser lidt ung ud af min alder" sagde han, hvilken underdrivelse.

"ja, hvis du virkelig er 18, gør du i hvert fald" sagde hun, og sendte ham endnu et undersøgende blik.