We all fall down - Ceit

Ceit bevægede hovedet frem og tilbage i en rytme, stoppede kun de der enkelte gange hvor han fik lov at få vejret and could just play around. Da han tog ham i munden igen efter at have fået vejret ordentligt lagde han mærke til at det ikke længere strammede mod hans nakke, men den sitrende fornemmelse af læderet mod sin ryg istedet. Han kom med en lavmældt lyd og så gispede han og havde nær fået Alias lem galt i halsen. "Uhmpf.." lød det dæmpet fra ham da Alias klappede ham en i røven, og trak sit ansigt tilbage, samtidig med at Alias flyttede sig med en lavmældt smæklyd da hans læber ligesom... slap. "Ah.." sagde han lavmældt og skævede til ham da han erklærede sin lyst. "Jeg troede også det var det, det her skulle ende med?" mumlede han drillende og smilede skævt til ham, og lod sig manøvrere lidt omkring. "Can I have my hands back?" spurgte han, og fulgte ham med øjnene, og så ham kort i øjnene... oh my god. Den mand.. altså. Ceit fulgte bevægelsen og bed ham i læben da han trængte op i ham. Heldigvis havde han ikke bidt hårdt nok til at få det til at bløde! Han gav et langt støn fra sig, og foldede sine ben omkring sig så han bedre kunne følge bevægelsen "jee..sus.. uhn-christ!" gispede han. Det havde været alt for længe siden! Ren tortur nu hvor Ceit tænkte over det. Han havde ikke lavet noget med nogen imens Alias havde været væk. Det var dog ikke noget han havde tænkt sig at ævle løs om. Alias var.. vel også ligeglad. Eller noget.. Ceit var ikke sikker, men Alias havde i alt fald ikke spurgt og.. UH! Han stønnede lidt højere mod hans læber da han trængte lidt hårdere op i ham og slap kort hans læber for at ligge nakken bagover og give nogen mumlende lyde fra sig, kun afbrudt af støn. Der gik dog ikke mange sekunder før han trykkede sine læber mod Alias hals, og lod sin tunge glide op til hans øre "oh.. my god.." mumlede han kælent i hans øre, og stønnede igen! igen igen igen!

Alias nød lyden af Ceits støn da han trængte op i ham, der var intet som det.. følelsen.. der bare eksploderede.. han havde da godt nok savnet det. Han stønnede stadig dybt og på en måde sexet. På den måde hvor man havde kontrol, ikke ligesom Ceits støn der bare var, ude af kontrol og med knald på.. han stønnede dybt, dybt af nydelse. Han smilede drillende til ham "Næh.. det må du ikke" sagde han så bare og fik fat i hans læbe og bed ham drillende, uden at bide hul.. han var ikke sikker på han måtte, men han ville sørme gerne.. bare et par dråber. Mhmm! Han lod sine læber glide fra hans mund og ned til hans hals og nappede ham adskillige gange, åh det var svært at lade være! "Mit navn" rettede han ham så, da Ceit var i gang med gud og jesus og det hele.. han ville nu hellere høre sit eget navn over de læber der.. det tændte ham. Han satte næsten med det samme tempoet op og lagde sine hænder nu om ceits røv og var bestemt ikke blid.. men så var det heldigt de begge to godt kunne lide det hårdt.. åhh.. mhmm "Åhh.." stønnede han igen da Ceits tunge pirrede hans øre.. møg unge! Måske skulle han give ham en sok i munden.. og dog.. de dejlige læber der.. nej det kunne han ikke, dem havde han savnet alt for meget. Han fandt hans læber og kyssede ham hårdt og længselsfuldt, fyldt af nydelse og lyst. "Dont you dare come yet.. im not done with you yet!" sagde han lidt truende, men også drillende.. ja det havde været sin tid siden.. det var svært at holde igen.. selv for ham, men derfor kunne han jo godt være lidt hård ved Ceit, om han så selv kom først var ikke til at vide.. han havde ikke længe igen.. men så kunne de gøre det igen, og igen.. og igen.. hele natten om nødvendigt! Han stønnede igen og lod sine læber glide tilbage på Ceits hals, lod sine hugtænder glide over dem.. et lydløst spørgsmål.. måtte han?

Ceit kunne slet ikke kontrollere sig på samme måde som Alias kunne. Det var sjovt egentlig, selv når det handlede om sex var de forskellige. Alias havde kontrol, selvom dyret.. eller.. hvad det nu end var ikke var nemt at styre. Ceit kunne se det i hans øjne når han blev vred. Når han var tændt... når de legede. Når han ikke vidste det. Hvor Ceit var mere... vild og fri og ikke havde begrænsninger, hvilket også kunne være temmelig... besværligt at holde styr på. Selv for Ceit. "Mmh.." stønnede han og grinede og trykkede demonstrativt sine læber mod hans, lidt hårdt. Tvang hans læber fra hinanden og knurrede drillende af ham "Dit navn for mine hænder.." hviskede han tæt ved hans læber. "Aaaaliiiiaa...sss" han trak det drillende ud og nød Alias støn. Det kildede.. det var.. urgh det var tæt på! Han forsøgte at ligge en dæmper på trangen til at komme... lyttede til Alias vejrtrækning.. stønnene der undslap hans læber. Ceit trak sine ben lidt op og foldede sine ben over hans lænd istedet for over hans røv og stønnede lidt højere og bed tænderne sammen for ikke... ungh.. svært. "Mmhm! Mm.. Alias I'm going to cum" gispede han hæst. Hvis han ikke.. gjorde det langsommere eller... fuck, stoppede! Så ville Ceit ikke kunne holde det hen meget mere. Ceit kunne mærke Alias hugtænder strejfe hans pulsåre, han kunne godt sige sig selv hvad det betød, det behøvede han ikke være tankelæser for. Han lænede nakken tilbage og blottede sin hals som en tavs indbydelse. Eller.. tavs blev han nok ikke før han døde, for hans vejtrækning afslørede nemt hvor tændt han var. Og i live.. for den sags skyld.

Han lukkede øjnene og rullede ned fra Ceit, og ned på madrassen, efter deres trejde tur, som var forgået i sengen. Han vendte sig hurtigt op på siden, og lagde et ben ind over Ceit, som ved at fortælle ham at han ikke måtte gå nogen steder. Han ville gerne have at han blev hos ham, der i sengen. "Er du træt?" spurgte han stille, og kærtegnede blidt hans ansigt. Han kiggede kort på de to pletter på Ceits hals, hvor han havde bidt ham, de forsvandt langsomt igen. Han smilede for sig selv og bøjede sig ned over ham og kyssede ham, denne gang blidt på læberne. "Kan du ikke bare være nøgen hele tiden? Jeg elsker når du er nøgen" hviskede han og lod en hånd glide ned over hans krop, over hans mave og ned til hans lem, lod sine fingre drillende strejfe det, inden han kørte hånden ned til hans lår og lod den ligge der. "Eller skal du have flere pisk?" drillede han og bed ham munteret i øret.. der var intet som lidt sex der kunne redde ens humør. Sex med Ceit altså.. mhmm.

Ceit sukkede tungt og lagde sig om på siden og rullede sig sammen.. Han skulle lige.. mmhm. Lige ligge lidt. Det var midt om natten jo, han var nød til lige at have en kort pause i det mindste. Han var tættere på at være menneske end Alias, så han krævede lidt pause indimellem. i hvertfald også hvis han skulle til at tage hjem igen. Skulle lige sunde sig.. mmhm. "Måske.." hviskede han.. Alias ben der lå over hans inviterede ikke til at han skulle gå nogen steder. Så måske.. kunne han blive liggende.Der undslap ham en lavmælt brummen da Alias kyssede ham, og han lænede sig frem for at komme det imøde, og snappede kort efter ham da han rørte ved hans lem. "He-HEY!" grinede han "Jeg troede lige vi var færdig.." grinede han, og knurrede drillende af ham inden han kravlede op overskrævs på ham og lænede sig ned og trykkede sine læber mod Alias bløde.. åh.. de var så bløde.. det gjorde intet at de ikke var varme ligesom Ceits! "Du kan få nogen pisk..." drillede han og nappede ham i læben og lænede derefter sin pande mod hans skulder og sukkede stille mod hans hud... "Må jeg blive her til imorgen?" mumlede han stille, for han var ikke.. sikker.. han vidste ikke om Alias ville være okay med det. Det havde været ret længe siden at de havde ses, og det var måske lidt åndssvagt at... han vidste ikke... Han ville hellere spørge for en sikkerheds skyld. Han satte sig lidt op igen og så ned på Alias og smilede lidt til ham. Alias var nu meget sød.. som han lå der!

Alias smilede bare lidt for sig selv, "Måske?" sagde han bare stille, og gentog Ceits svar, som et nyt svar på hans sprøgsmål. "Måske er vi, måske er vi ikke, hvad vil du?" spurgte han stille. Han så nu ret udmattet ud, måske skulle han lade ham sove lidt? Han kunne jo altid voldtage ham i morgen tidelig.. mhmm. "Måske skulle du få noget søvn" hviskede han blidt. Han grinede da Ceit nappede ud efter ham og smilede drillende til ham "Det var et uheld" mumlede han bare og trak på skulderne. Han lod Ceit glide op på ham og sendte ham et udfordrende blik, "var du ikke lidt træt?" mumlede han stille og strøg ham over maven. "Du må bliver her for altid skat" sagde han stille og fangede hans blik. Han skubbede ham ned og kom hurtigt op af sengen. Han kastede dynen hen over Ceit og slukkede for lyset, rullede for. Forsvandt et øjeblik og dukkede op igen, han satte et glasvand på nat bordet. "Til dig" sagde han stille og gled ned under dynen til Ceit. "Sov" mumlede han stille og kyssede ham i panden.

Ceit sagde sådan nogen mumle lyde og trykkede sin pande blidt mod hans et øjeblik og fnøs. "Jeg er ikke træt!" sagde han i bedste Ceit-fem-år stemme, og smilede skævt til ham. Men selvfølgelig var han det. De fleste ville være døde efter de ture han havde fået... mmhm. Men han kunne nu godt lide det. "Jaja, så siger vi det..." brummede han, og blev skubbet lidt rundt på til han endte op med at ligge på sengen. Hm? Han sendte ham et lille smil henover dynen der blev kastet over ham og lagde sig ordentligt til rette og sukkede stille og krøllede sig sammen tæt op af ham, fordi mmmhm! Kulde! "Natnat.." sagde han blidt, og faldt i søvn kort efter.

Det var tideligt om morgenen da Ceit kunne dufte det. Noget der kom som en søvnig drøm, snigende.. en fornemmelse i luften.. Men han var for træt til at reagere, det var for diffust. Det var først da verden blev vendt op og ned et øjeblik at han vågnede med et ryk på gulvet. "Alias" kom det hurtigt fra ham og han så kort skyggen af nogen.. eller noget, der forsvandt op i sengen før der var nogen der trak en sæk over hovedet på ham. Han sprællede voldsomt, og bed efter hvad der lige kom i nærheden af den der sæk. Det var samtidig svært at høre noget som helst, andet end at han kunne fornemme at de også havde Alias et sted derude. "Alias!" men sækken fik også hans stemme til at virke vag. Hvad var det her? Men Ceit nåede ikke at få svar før der var nogen der stak noget ind mellem hans skulderblade - antageligt en nål - og han gik kold.
Alias var til gengæld blevet holdt nede af en vampyr i en betragtelig størrelse. Klemt fast til sengen uden mulighed for at rejse sig mens 3 dusørjægere trådte ind i lokalet "Jesus christ get some clothes on them for god sakes.." brummede den ene af dem, en stemme som Ceit ville have genkendt hvis han ikke havde været bevidstløs. "Nakker vi ham her?" spurgte vampyren der holdt Alias nede. Dusørjægeren rystede på hovedet "Nej, jeg har overvejende planer med ham der.." forklarede han og sendte Alias et køligt smil. "Hvalpen til gengæld.." mumlede han, mens der var nogen der havde fået Ceit i en smule tøj, i hvertfald bukser.. Han trak på skuldrende "Storebroderen bad om kun at få smidt vampyren af pommern til.. jeg ved ikke hvad vi skal gøre med ham der.." brummede han og nikkede til Ceit. Det tog dem lidt tid at finde på noget før det blev besluttet også at tage ham med. Alias og tøj var nok en knap så god ide, men der var en af dem der tog et sæt af hans eget tøj med til ham før de transporterede dem ned til sorte varebiler. Vampyren der holdt fast på Alias besluttede sig for det måske var bedst hvis Alias ikke strittede så meget imod og bankede hans hoved mod den nærmeste mur til de fandt på en bedre måde at få ham til at slappe af på. Derpå ind i varebilerne, og så afsted mod en ukendt destination.

Alias kravlede ud af sengen da Ceit var faldet i søvn og smuttede ud på en lille midnatstur. Han kom først tilbage tidlig morgen, og tog sig et bad. Han smilede lidt for sig selv, åhh det havde været en god aften.. måske skulle han gå på indkøb, og få ordnet noget morgenmad til Ceit? Det var en god ide. Han bandt håndklædet om livet og forlod badeværelset, bare til end endnu større overraskelse, da fire mænd pludselig befandt sig i hans hjem. Han gjorde alt hvad han kunne for at komme fri, men nogen havde plantet en pistol i ryggen på ham, og udfra hvad de sagde, havde han ligesom regnet ud den nok ikke var ladet med helt normalt bly. Så det nyttede ikke så meget.. han blev nød til at vente.. fucking spader.. som om de kunne hamle op med ham? Hvordan ville de overhovedet holde ham indespærret? I en titanium bankboks, med fire meter tygge væge? Fucking spasser. Han skulle nok slippe fri. Han fulgte med, ind til en af dem bestemte sig for det nok var bedst han lukkede øjnene, og han ramte mod muren.. fucking av.. men han lod øjnene glide i og faldt væk. Ind til det healede selvfølgelig, han kunne stadig mærke pistolen mod sig, så han lod bare sine øjne være lukkede og lod som om han stadig var væk.

Ceit hang stadig temmelig bevidstløs over en eller andens skulder. Easily handled. Da de nåede frem transporterede de Alias ind først, for han var noget værre at håndtere. Den dusørjæger der virkede til at have kontrollen, viste dem ned i sådan en bunker lignende sag. Først igennem noget der kunne minde om kontorer, til lokaler der lå direkte under jorden som var fyldt med cellebokse. En af dem blev Alias plantet i. "Okay.. Alias ikke?" sagde han mens han lukkede celledøren "Der er stadig en pistol rettet mod dig.. du vil sikkert tænke.. pff, en boks af metal, hvordan skal det nogensinde holde mig inde? Og tro mig, vi har tænkt på det.." forklarede han roligt, og smed et sæt tøj ind til ham før han tændte for en kontakt. Der lød en underlig mekanisk lyd, og så et højt knald. "For det første.. sidder der sensorer i væggene. Kommer du for tæt på gitteret vil de skyde dig.. selvfølgelig med træ... en regn af pile kan du vel kalde det, og en af dem skal nok ramme plet det garanterer jeg." grinede han tørt. Som hvis det havde været en joke. "For det andet... så er der langs væggene ultra violet stråling.. dvs. stråling på samme niveau som sollys... hvis du kommer i nærheden af det bliver du dybstegt. Ingen overlevelse.." forklarede han "og selvfølgelig din helt egen personlige fangevogter" sluttede han af. "Det lyder da meget godt ikke?" sagde han, og nikkede til vampyren der havde transporteret Alias rundt. "We're gonna give you an hour.. to get used to the feeling of being trapped for..once in your life I'm guessing?" sagde han og vendte ryggen til "Meanwhile we'll take care of the dog." det var nok mest henvendt til vampyren.
Der gik nogen minutter, hvorefter Ceits stemme gjorde sig gældende et sted ovenover cellerne. "I'm going to break your neck with my teeth! Rip your fucking spine out with my claws, and...!" der kom flere lyde deroppe som hvis nogen slogedes. Så blev der stille få sekunder, hvorefter døren til cellegangen gik op, og skridt og larm kom til. "Hold ham! HOLD HAM." var der en eller anden der sagde, mens en anden kom med en sammenbidt snerren "Jeg prøver sgu da! Knægten er stærkere end han ser ud til!" fnøs han, og så lød der en ubehagelig knasen og så et skrig efterfulgt af en højlydt knurren. "Giv den for helvede sølv og lad os få det overstået! " lød der en stemme fra trappen op "He was supposed to be kept alive!" snerrede den anden tilbage, og så lød der et skud efterfulgt af "That son of a bitch bit me!".

Alias gik roligt ind i cellen, og lod bare Mr. Idiot snakke om alt muligt lort, der skulle gøre det umuligt for ham at stikke af. Han himlede med øjnene, og gik bare ned til den bagerst væg, og lænede sig langsomt op af dem. Han kiggede lidt på tøjet og smilede bare, han havde stadig kun håndklæde rundt om livet. "Genere min nøgnehed dig?" brummede han bare og fik fat i sine bukser, ikke rigtig fordi han behøvede tage den på, han var ligeglad med at være nøgen. Han skulle bare lige se om det var et par af de bukser hvor han havde en pakke smøger i. Han var heldigt. Uden at spørge tændte han en smøg og tog et par hiv.. mhmm. "Så hvad er det lige i vil med os?" spurgte han og hævede et øjenbryn, da nogen begyndte at larme virkelig meget oven på. Han lyttede til det og rettede sit blik hårdt mod Mr. Idiot. "If you hurt the boy, I will.. find at away, out of her.. and i will.. kill you.. and your familie.. slow" brummede han og tog et hiv mere. "Let the fucking boy go!" sagde han så lidt strengere og stirrede på manden og døren og.. han kneb øjnene sammen da han hørte et skud. "I will kill you know.. " mumlede han, han var rasende. Han tog sine bukser på, og t-shirten. Han gik langsomt hen til celle døren, men selvfølgelig uden at røre ved den, og uden at gå helt tæt på. Han stod bare og kiggede lidt på sine muligheder.. han skulle nok finde en måde.

Dusørjægeren skulede ned af gangen, og der kom et fornærmet fnys som kun kunne komme fra Ceit. "Du.. maser mig..." kom det lidt tungt fra ham "Hvorfor kaste sig ovenpå mig og skyde op i loftet, er i idioter?!" råbte han irriteret, men en smule åndeløst. Han kunne ikke rigtig få luft. Så hørte han ham.. et sted i gangen.. Alias. "Alias?" kom det, ligeså åndeløst som de andre ting, og så lød der lidt tumult igen. "Slip! SlIP! Alias!" råbte han arrigt "Hvad har i gjort ved ham! Alias! Er du okay? Fuck.. Get off!" dusørjægeren fangede Alias blik og sukkede tungt "Få ham ud herfra" brummede han så bare og Ceits stemme fortrak sig. "Hidsigprop.." mumlede han, og så på Alias igen "Kan du virkelig lide den slags.. white trash?" grinede han så, og rystede på hovedet. Ignorerede komplet de vrede ord inden han forlod gangen og der blev stille.
Mange timer senere kom samme dusørjæger tilbage. Der var ellers stille, ingen lyde fordi det kun var vampyrer.. der var jo ikke engang brug for vejrtrækning. Derfor var det næsten øredøvende da det enkelte menneske kom ned. "Jeg ved godt du har fået en lidt hårdhændet behandling" forklarede han og tændte en smøg og så ud over gangen "Men jeg er ikke interesseret i at slå dig ihjel.. kan du se Nathan herovre?" sagde han og pegede mod vampyren der bevogtede Alias. "Han arbejder for mig.. for en rigtig god løn.. meget bedre end de fleste andres vil jeg sige.. men han er også det værd. I forhold til jagten på væsner, er han direkte uvurderlig.." sagde han så "Ser du, jeg blev tilkaldt for at udrydde dig.. sjovt nok af et andet væsen, det er derfor vi har varhvalpen" fortalte han og nikkede mod trappen som Alias ikke kunne se fra cellen. Men han fik nok pointen "Men altså, det handler ikke umiddelbart om ham, det er en anden affære.. det som jeg gerne ser ske, er at jeg kan lukke dig ud derfra, og vi kan have lavet en aftale?" sagde han så og lagde hovedet på skrå.
I mellemtiden var Ceit blevet lænket til en pæl udenfor, siddende... Han havde småskrammer der var igang med at heale, og en smule indtørret blod under næsen som kløede temmelig meget. Her havde han siddet i temmelig lang tid. Så lang tid at det var blevet mørkt udenfor... Hvilket fik ham til at give et suk fra sig. Eller.. så meget suk han kunne puste ud gennem stoffet han havde i munden som forhindrede ham i at tale. Han flashede gule øjne af den nærmeste vagt, og knurrede, men det fik blot manden til at grine. "Du kan godt spare kræfterne, du er omega ikke sandt? Jeg ved godt du ikke har ligeså mange kræfter som de andre, så bliv du bare siddende.. vi har en lille høne at plukke med din storebror, og den høne bliver vidst dig" mumlede han ligegyldigt og drak en tår af en eller anden ukendt flaske der stod ved siden af ham.

Alias lyttede til lyden og smilede, søde lille varulv "Har det fint Ceit, slap nu lidt af" sagde han højt, så Ceit ikke troede han var ved at blive myrdet eller sådan noget, og så han måske ville være sød at lade være med at sætte sit eget liv på spil for ham.. åndsvage varulv. Alias så op da der blev stille og  Mr. Idiot sagde noget, han grinede bare og rystede let på hovedet "Måske.." sagde han bare og betragtede ham gå, han gik tilbage til muren og lod sig glide ned.. så var det vel bare at vente. Han havde næsten røget en hel pak smøger da der endelig skete noget, han sad med en smøg i mundvigen da Mr. Idiot kom tilbage. Han så op og smilede kort "Halløj" brummede han bare og tog et langsomt hiv, han blev siddende. "Jeg klare den" sagde han bare ligegyldigt, sådan.. kom nu til sagen.. agtigt. Han smilede bare lidt da han sagde han ikke ville slå ham ihjel, surprise! "Ja" sagde han bare selv om han ikke kunne se ham, og ikke kiggede op. Han lyttede dog til hvad idioten havde at sige, og tænkte lidt over det.. han ville jo slå ham ihjel lige meget hvad, ville han ikke? Eller ville han. Han tænkte lidt.. gad han overhovedet det? Fange væsner? Han gad godt fange et par elvere og æde dem.. men altså. "Må jeg slå det andet væsen ihjel så?" sagde han bare overvejeden, han ville gerne give Walter et par slag efter den her tur.. total idiot.. fucking spasser! Argh.. skulle abre have ladet Julia dræbe ham den gang.. tsk. "Ja det kan jeg godt forstå" sagde han så roligt, overvejede det stadig. "Måske ville jeg gå med til det.. hvis i lod Ceit gå?" sagde han så og rejste sig op og gik langsomt hen til gitteret, uden at røre selvfølgelig, han var ikke dum. "Så hvad er det helt præcist du vil have mig til at gøre for dig?" spurgte han så. "Jeg skal nok gøre det, bare i lader Ceit gå" brummede han så og slukkede smøgen på cellegitteret så det lyste op, han smilede lidt af det.

Dusørjægeren så overvejende på ham og nikkede "Hvis det er det du gerne vil, så naturligvis.." sagde han roligt, og slog ud med hænderne. Der kom en dyb fure mellem dusørjægerens øjenbryn af forundring, selvom han så temmelig ubehagelig ud på trods af at forundring var en forholdsvis let følelse i et ansigt. "Ceit.." gentog han "Du er villig til at godtage det her arbejde hvis vi lader Ceit gå?" det fik ham til at grine lidt. "Jeg forstår dig ikke.." mumlede han "Jeg forstår du har tænkt dig at hævne dig på alphaen der fik dig plantet her.. men har du slet ikke overvejet hvad der trickede alphaen til at handle som han gjorde? Du har stjålet fra hans pack, du har taget en omega. Jovist har han selv gladeligt fulgt med dig, men det her er et spørgsmål om ulve... og ikke seksuel tiltrækning" forklarede han. "Hvad der egentlig har bragt dig i denne her situation, og hans egen.. er Ceit ham selv." forklarede han "Det er hans skyld du er her.." sagde han. "Hvorfor i alverden ville du redde en person der udsatte dig for det her? Han er... hvordan skal jeg sige det pænt.. ligegyldig." sagde han og trak på skuldrende. "Et ingenting, men et meget godt bud påen start til at kunne vælte en flok varulve.. eller rettere udslette dem.. fuldstændig". "If we kill the pack, but not the whole pack, lonesome wolfs will be everywhere, and they will go mad.. because the family is what holds them together.. What keeps their mind at ease, Ceit will be free, but he will lose his mind." mumlede han henslængt som om det var vejret han snakkede om.
"Men nu kom vi jo til at snakke om varulve og det var jo ikke meningen" grinede han. "Det jeg vil have dig til er at slå væsner ihjel... hvilke væsner er mig ligegyldige bare de er væsner" forklarede han "Kort og godt." det stod dog tydeligt at han ikke gav Ceit fra sig. Dusørjægeren fulgte bevægelsen af smøgen, og smilede lidt af det. "Come on Alias, join the dark side?"

Alias kiggede bare på ham da han talte om Ceit, som om han var nederst i fødekæden.. som han overhovedet ikke var. De der idioter.. de gemte sig bag der fucking pistoler, de var jo ingen ting uden.. mennesker var det laveste i fødekæden.. Som om han havde tænkt sig at arbejde under et menneske? Han var jo ikke dum. Han lagde bare hovedet lidt på skrå, "Jeg er ligeglad med hvad i gør ved hans familie.. de er en bundt idioter alle sammen.. jeg vil bare have at Ceit går fri" sagde han så bare, "Han bliver hos mig" mumlede han og smilede bare lidt og nikkede. "Tjoov.. deeeet.." mumlede han bare og rystede kort på hovedet, "Im all ready at the dark side.." grinede han bare og slog lidt ud med armene. "Så har du tænkt dig at flytte de der tremmer eller skal jeg slå ihjel herinde fra?" mumlede han bare og hævede et øjenbryn. Han så kort på Mr. Idiot.. hvis han virkelig lod ham gå, så var han altså virkelig en idiot. "Im starving after som elf blood" grinede han bare og tog så endelig udfordringen op.. nu havde de jo tænkt sig at lukke ham ud.. så bare for at spille lidt overlegen. Gik han hen til tremmerne og tog fat, selv om det brændte igennem hans hænder, og han havde lyst til at skrige, og slippe. Han holdte faste og tvang tremmerne fra hinanden. Da pistolen blev affyret, og en masse træ splinter var på vej imod ham, stod han allerede på den anden side bag dusørjægeren og pustede ham let i nakken. "Dont underestimate me" grinede han så bare.. selv om det gjorde.. fucking.. fucking.. fucking undt! Men det gik over.. han skulle bare have noget blod, og det var allerede begyndt at hele igen.. kun solen afsatte rigtige mærker.. det her var en fake sol.. den gjorde nas.. men ingen mærker. "So.. take me to Ceit?" mumlede han bare.. og regnede med han kunne vinde deres tillid ved netop ikke at slå dem ihjel lige nu.. det måtte da være nok, ikke?

"Okay.. hvad tror du der sker hvis man klippede fingrene af dem? Ville der gro nye?" spurgte den anden dusørjæger der havde joinet ham der allerede sad der. "Nej for fanden.. men giver man dem fingeren tilbage så kan den sætte sig fast igen.. de healer sjovt.. vil du se?" sagde han og rejste sig. Ceit vidste godt hvad de snakkede om, og han havde hørt Sawyer og Thure fortælle skræmmende historier om varulve der blev udsat for lidt af hvert for at teste deres healingevne. Derfor knurrede han også advarende af dusørjægeren der gik hen og satte sig på hug ved hans side og tog sin kniv frem og lod knivsbladet glide nedover hans kind hvor den trak en dyb fure. Ceit blev siddende. Urokkelig selvom det gjorde nas! Intet kunne sammenlignes med at blive skåret i, ingenting overhovedet. Blodet løb ned over hans kind, men kun i nogen få sekunder, så var der kun blodet der vidnede om hvad der var sket. Ingen ar, ingenting. "Cool ikke?" sagde dusørjægeren henne ved ham, og rejste sig.

Det kom bag på dusørjægeren nede ved Alias da han pludselig kom ud... ud af cellen! Han var lige ved at panikke, men da Alias så ikke rigtig.. stilte noget op så stirrede han bare overrasket. "Øh.." mumlede han lettere overrasket over det uberegnede outcome, og nikkede så "Jo.. Nathan.." mumlede han til vampyren og begyndte så at gå mod udgangen. Hm. Der kom lidt flere til jo længere op de kom mod overfladen, og lige før stoppede han ham et øjeblik. "Ingen pludselige bevægelser, drengene derude er bevæbnet med sølv og træ... vi vil gerne lære dig at kende før vi tager for mange chancer, no hard feelings" sagde han roligt, inden han åbnede døren.

Alias smilede bare lidt overlegen, han var ikke en man skulle undervurdere.. han havde været igennem så meget shit.. han havde lært at finde smuthuller hvor det var umuligt for alle andre.. ellers havde han stadig været i Frankrig, og måske endda død nu. Han nikkede bare roligt, "Så længe der ikke sker Ceit noget, så sker der heller ikke jer noget" sagde han bare og trak på skulderne, men det var nok ikke helt sandt.. dog kunne han ikke gøre op med sig selv, hvad han virkelig gerne ville endnu. Han ville gerne slå Walter ihjel, men Ceit ville hade ham for evigt hvis han gjorde det.. så det var måske en meget god handel, at få en af de der idioter til at gøre det for ham? Så kunne han gøre det af med dem bag efter, og stadig fremstå som helten.. hmm.. eller ville han få dårlig samvittighed? Havde han overhovedet nogen samvittighed. Da de kom op og uden for, var der mørkt.. Han fandt dog hurtigt Ceit i mørket, og så stod han henne ved ham på få sekunder. Han kiggede tilbage på dusørjægerne, "Der sker ikke noget" sagde han så bare roligt, hvis der var nogen der kunne holde Ceit fast så var det Alias.. også selv om ingen af de idioter der kunne.. næh. Han løsnede han på ingen tid og trak ham op i sine arme, kyssede ham i panden. Da Ceit ligesom var kommet fri, var han stadig i.. hævn.. stadiet.. Alias holdte ham tilbage imens han banede og sparkede, og what not. "Opfør dig pænt, ellers skyder de mig" grinede han bare, den søde lille tumling, altid klar til at slås. Han trak ham baglæns ind til sig og holdte ham så bare fast, imens han gik tilbage til Mr. Idiot. "So what now?" mumlede han og kiggede lidt på ham, da Ceit ikke rigtig ville holde kæft lagde han en hånd foran hans mund, og tyssede lidt på ham.

Ceit blev siddende hvor han var.. muligheder temmelig limited i hans verden lige nu. Han vidste ikke hvad der foregik, han vidste ikke hvor Alias var og hvad de havde gjort ved ham og det gjorde ham urolig. Det var jo Alias han havde lige.. I samme øjeblik fik Ceit færten af blod. Ikke bare hvilken som helst slags, nej, Alias blod hvilket fik hans årer til at udvide sig og adrenalin til at skyde gennem kroppen på sekunder. Så begyndte han at kæmpe imod lænkerne og komme med lyde og små hyl der nok kunne have været forvekslet med et dyrs, eller en hund. Men da Alias pludselig stod foran ham blev han stille og stirrede lidt på ham. Alias tog sig dog ikke lang tid om at få ham ud af lænker og holde ham tilbage fra at fare på den første og den nærmeste dusørjæger "Assh-!" begyndte han agressivt, men Alias lagde en gevaldig dæmper på Ceits temperament da han fortalte hvad de havde tænkt sig at gøre ved ham hvis Ceit ikke opførte sig pænt. Så det gjorde han.. nogenlunde.. Mumlede stadig eder og forbandelser af dem dog.. Dusørjægeren stirrede på Alias som om han var sindssyg, og måske også som om han var den store varulve-hvisker. Eller noget. "Jamen.. jeg ser ingen grund til at vente. De fleste her er bevæbnet.. If you want to wipe out some werewolves let's do that?" sagde dusørjægeren.. giving power to the vampire.. hm. Ceit var dog forstummet ved det som dusørjægeren sagde, og stirrede nu frantic på dem en efter en. Skulle de ud og slå varulve ihjel...? Hvilke varulve?
Idet løb det ham koldt ned af ryggen... varulve. De eneste varulve i området var Ceits familiemedlemmer. De eneste. Det var måske meget godt at Alias havde fat i ham et øjeblik, for han syntedes jorden gyngede under ham et øjeblik og hans ben blev så gummiagtige at han ikke kunne stå på dem. Fra det til dernæst at forsøge at komme ud af Alias greb. Nej, NEJ. Han ville ikke lade dem slagte hans familie, han ville ikke..!
"Kan du holde den der?" spurgte de og skævede kort til Ceit, mens dusørjægeren fra før bare nikkede "Kom.." brummede han "til fods er lettere.." brummede han mens han forsvandt ind i skoven.

Alias smilede bare kort, han holdte Ceit fast. Han lyttede til Mr. Idiot og tænkte lidt over det, ville de virkelig tage Ceit med? Hvor åndsvagt var det ikke lige.. nej han havde ikke tænkt sig at slå Ceits familie ihjel, foran Ceit. Han ville dog gerne med, og vise Walter hvad for noget lort han fik ud af det her, sådan et fjols. Han så kort på Ceit der var blevet helt hvid i ansigtet. "Jaja" sagde han bare, selvfølgelig kunne han holde ham, det var Ceit.. og Alias var stærkest, stærkere end dem alle sammen. Han havde kort kigget på den anden vampyr, men han mente godt han kunne klare ham. Han kyssede Ceit i panden og bukkede sig ned og løftede ham op i sine arme, sådan som man nu bar et lille barn, der ikke kunne gå selv. "Shh" hviskede han stille til ham, og begyndte selv at gå ind i skoven. "Har du en god plan?" Hviskede han tæt ved Ceits øre.. Han ville gerne have at han vidste at Alias ikke var med til det her. "En der kan redde både mig og din familie.. for jeg er lost.." mumlede han så stille og sukkede.. han kunne umuligt hamle op med alle dem her.. men måske hvis nu Ceits familie hjalp ham, så ville de måske have bedre odds.. og kun miste et par stykker.. men de ville vinde.. det var han næsten sikker på.

Ceit var ved at kravle ud af sit gode skind. Seriøst, meget kunne de gøre, mod ham, mod andre, but hurting those he loved would cost them dearly. Han pev da Alias samlede han op med flere langtrukne nej-lyde. Han følte sig temmelig utilstrækkelig. Han var bare en omega, han var bare.. Ceit. This was too much, and there were too many og Alias ville ikke lade ham... He kinda snapped out of it, da Alias hviskede ham i øret. Han skævede kort til hans skulder, og så til jorden, og så op. Selvfølgelig. Det var ikke kun Ceits familie der var i fare, det var Alias også. "Fuck.." mumlede han vredt, og bed sig i læben mens han tænkte. "I have to warn them.." hviskede han så endelig efter nogen minutter. "And you can make it look like an accident..." tilføjede han så hurtigt. Det kunne se ud som et tilfælde, dårlig koordination.. "But I need you to hurt me, just as I know I'm going to hurt you, okay? The only thing i need is 30 seconds to howl..." hviskede han. "Knock me out, make it seem like I knew you were participating in the killing spree, and then ran..." hviskede han stille. "Jeg er så ked af det her.. undskyld Alias" hviskede han. Ceit havde tænkt sig at slippe løs, men han vidste ligeså godt som alle de andre at Alias ville kunne fange ham igen. Men han måtte ikke ligne en der havde gjort det med vilje, så han var nød til at slå Ceit ud.. et øjeblik i alt fald. Ligesom Ceit var nød til at gøre noget han ikke havde just lyst til mod Alias. Ceit trykkede kort sin næse mod det yndlingssted han havde ved Alias hals, og vendte så hovedet mod hans skulder som om han var stilnet lidt af. Så tog han en dyb indånding og bed ham. Igennem tøj og hud og knogle mens blodet vældede frem så Alias slap ham, og så var han væk. Eller.. ikke så langt væk at han ikke kunne ses, for han havde begrænset tid og han kunne ikke løbe og hyle på samme tid. Så han stoppede op, velvidende om at de andre havde sat i bevægelse.. men han vidste Alias ville nå frem først fordi han var en vampyr, og vampyr hastighed and whatnot. Han vidste også godt at han godt kunne slå ham ud. Så det var ikke et problem.. Forhåbentlig hoppede de andre på den. Han krængede nakken tilbage og udstødte en lyd der lignede... ja, et ulvehyl. Det var bare så højt at det rungede mellem træerne, til efter han var stoppet.

Alias nikkede bare "Shh" brummede han igen, han havde vidst et problem med at hviske den lille hund. Han sukkede og rystede på hovedet "Ceit det går jo ikke" mumlede han bare, han kunne godt se at.. det var en fin plan.. men han var bare ikke sikker på at nogen af de her ville hoppe på den.. Og han var ikke sikker på han kunne klare dem alene. Faktisk var han overbevidst om at Ceits plan ville slå ham ihjel.. dog vidste han at hvis han nu bare løb sin vej.. så kunne han måske godt slippe afsted med det.. men.. hvad så med Ceit og hans familie.. Ceit var egoistisk.. han valgt side. Han mærkede det da han bed ham i skulderne og han tænkte kort over det, han kunne godt holde fast.. men han slap og han lod Ceit løbe. Han stoppede bare op og så sig over skulderen. "Det er hans familie" sagde han så bare stille og sukkede igen, "lad ham løbe.. " sagde han så da folk begyndte at løbe efter, "Han udgør ikke nogen fare.." sagde Alias så bare, "Det er lige meget, jeg tager mig af ham når vi kommer frem.. og Walter også.. hvis det er okay" sagde han roligt og så på de andre.. så krydsede han fingre for at Ceit ville stikke af. Han ømmede sig så lidt.. det gjorde sgu nas.. sådan at blive bidt af en varulv. Han håbede bare ikke Ceit havde fået indtaget noget af Alias blod, i biddet.. for så ville det først gå galt.

Ceit hørte Alias bag sig.. så han skulle... løbe? Han kunne ikke lide ideen med at lade Alias blive tilbage, men det virkede ikke som om nogen af dusørjægerne reagerede overfor ham, og nu var der en af dem der kom for tæt på så Ceit kastede et enkelt blik tilbage inden han skiftede til varulv og rendte ind i skoven. Det her gik jo an på at redde dem alle sammen, Alias og Ceits familie.. det var bare ikke særlig nemt. Men hvem havde også sagt det skulle være nemt? Han nåede ikke særlig langt før han løb lige ind i Sawyer. Det viste sig dog hurtigt at han ikke var alene, men at Walter var med.. og Thure og Isaac. Og et par andre som Ceit også genkendte som pack "De kommer.. dusørjægere.." gispede han stakåndet da han endelig var tilbage til menneske igen. Eller.. menneske lignede han nok ikke, han var smurt ind i sit eget blod og Alias blod og.. "De har Alias.." pev han så, måske en kende overrasket over hvor ynkeligt det lød, men han brød sig ikke om det. Walters blik blev mørkt og han fnøs stille... "De kommer ikke i nærheden af trailerparken.. så meget kan jeg afsløre.." mumlede han så, og nikkede til de andre, lydløse orderer "Gå hjem Ceit" sagde han så "Det er ikke nogen leg" mumlede han mørkt og begyndte at gå den vej Ceit var kommet "Jeg går ikke nogen steder! " sagde Ceit hurtigt "De har Alias.." sagde han så. Det fik dog Walter til at vænne sig om "For fanden Ceit.. hvorfor tror du de har Alias? Hvem tror du fortalte dem hvor Alias var henne?!" sagde han vredt. Ceit stirrede overrasket på ham, det var sjældent Walter blev så vred på ham... men han forstod godt hvad han sagde til ham. "Hv..hvorfor? Hvorfor gør du sådan noget?!" sagde han så vredt, såret.. hvem fandt på at gøre den slags?! Walter åbenbart. Men Ceit gav ikke Walter mulighed for at svare, for han var allerede begyndt at gå. "Then go! But I'm going to help Alias because he helped me!" sagde han højt "Og fordi hvis det er gået dig forbi altså, så elsker jeg ham faktisk." mumlede han surt. Han sagde det ikke særlig ofte, og havde vidst aldrig sagt det til Walter.. men nu sagde han det. Slog det fast, inden han løb tilbage.
I mellemtiden var en af dusørjægerne sandset op "Jeg synes jeg hørte noget.." mumlede han, men nåede ikke at fortsatte før Sawyer pludselig sprang frem fra den nærmeste busk og slog ham i gulvet.. Eller i jorden. Og så var der ligepludselig varulve over det hele! Ceit kom tumlende kort efter, og ledte med øjnene efter Alias. Fuck fuck fuck fuck.. Walter kom brasende gennem buskadset på den anden side af Ceit, med røde øjne og knurrede så højt at Ceit kunne mærke det i mellemgulvet. Det var svært at få overblik over noget , der var så mange mennesker, og nogen gange fløj der projektiler hen over hovedet på ham.

Alias nikkede bare, han vidste godt at de var fremme, han kunne høre varulvene, han havde ikke lyst til at slås imod dem, lige så lidt som han havde lyst til at slås med dem.. han afskyede hele bundet. Han så kort på Mr. Idiot og smilede drillende, så forsvandt han. Han var ikke løbet sin vej dog, han var bare kravlet højt op i et træ, så han kunne følge med i hvad der skete.. for selv om han ikke ville hjælpe nogen, så ville han stadig beskytte Ceit, lige gyldigt hvad. Han fik øje på Ceit der var menneske igen og smilede for sig selv. Han ville gerne gøre opmærksom på at han var der, men han ville ikke lade nogen andre vide at han var der. Han sukkede og kravlede ned igen, fik fat i Ceits arm og hev ham et par meter op og pressede ham ind mod en gren. "Har du tænkt dig at kæmpe?" spurgte han roligt og så ned, "For det har jeg ikke.. og jeg ved ikke om jeg kan beskytte dig" sagde han så og stirrede Ceit i øjnene. "Kan vi ikke bare stikke af?" mumlede han bedende, selv om han var bange for det ikke hjalp.. men det var Ceits familie der selv var skyld i det her, eller Walter.. så det var selv ude om det. Desuden havde han hjulpet Walter en gang, og det her var hvad han havde fået ud af det.. han havde ikke tænkt sig at gøre det igen. "Please?" mumlede han stille og trykkede et blidt kys i Ceits pande.

Ceit stod lidt som surret fast.. han følte sig utilstrækkelig, han kunne ikke nogen sindssyge ting, han havde ikke nogen overnaturlige evner, andet end han kunne læse tanker, en gang hver anden frickin' måned! Han kunne ikke hjælpe Walter der kastede sig over den anden vampyr nærmest lige for næsen af ham. Luften var tung af blod, og snerren fra ulve og mennesker og Ceit havde besvær med at se hvme der levede og hvem der ikke gjorde. Han kunne bare stå der.. og se til og være utilstrækkelig. Det gav et ryk i ham da Alias greb fat om hans arm og fik ham hevet op i træet. "What are you..." begyndte han. Han havde faktisk troet Alias havde været en del af den der masse dernede... det lettede lidt at se at han ikke var. Han fangede hans blik og pustede langsomt ud... "Du behøver ikke beskytte mig Alias, hvis jeg blander mig i det dernede... så er det min sag. Ikke din.." mumlede han stille, og skævede ned. Han var vred på Walter, men han ønskede til gengæld heller ikke at han døde.. overhovedet ikke faktisk, det var jo hans bror! Og Isaac var også dernede.. og de andre. Men Walter.. det havde jo været... det var jo ham der.. Ceit havde dårlig samvittighed overfor Alias på Walters vejne. I bund og grund var det jo hans skyld. Ceits. Ceit nikkede stille... meget stille.. han kunne jo intet stille op. Eller.. "Har du en telefon?" spurgte han så pludselig og lænede sig frem og følte rundt på Alias lommer og fandt en telefon og smilede så. Han havde næsten glemt at der jo var en mulighed for at stoppe galningerne "To sekunder.. så går vi.. eller løber.. er nok bedre.."mumlede han og trykkede 3 tal ind og ringede op. "911 what's your emergency?" lød det lidt efter og Ceit beskrev det der skete under dem som tumult i skoven, gav hende instrukser hvor politiet skulle hen, og bad hende sende ekstra patrulje vogne fordi der havde lydt skud og lagde på. Så nikkede han til Alias og gled ned fra den gren han sad på, og kom ned på den næste.. Der gik måske højst 5 minutter, så kunne han høre sirener.

Alias betragtede ham lidt og nikkede bare "Du vælger selv" mumlede han, og mente egentlig, at han selv måtte vælge mellem dem og ham, og hvis Ceit valgte dem, vidste han ikke hvad han ville men om det, han var sikker på ham ville blive skuffet og vred.. men han forstod ham vel godt.. Familie. Han kiggede lidt på ham og nikkede roligt, lod Ceit ringe op og smilede kort til ham, tog sin telefon tilbage. Han så på ceit da han begyndte at klatre ned af. "Nej Ceit" sagde han surt og hev ham op til sig igen og om på sin ryg. "Du skal ikke kravle derned, vi bliver opdaget, og alle er imod mig lige nu, jeg har ikke en chance" sagde han højt og kravlede så længere op med Ceit på ryggen, og så hoppede han, og fik fat i en ny gren på et nyt træ. "Hvor vil du hen?" spurgte han stille og hoppede over til det næste træ. "trailer parken, eller hjem til mig?" mumlede han stille.. selv om han godt vidste hvad Ceit valgte. Han satte retning mod trailerparken. Han ville nok godt snakke med et par stykker når de kom tilbage.. og det ville Alias også gerne.. og så ville Ceit nok gerne hjælpe dem der var kommet tilbage. Han kravlede ned fra træet da de var kommet langt nok væk fra kampen, han slap Ceit og gik med ham tilbage til trailerparken, hvor han gav ham lov til at rende lidt rundt og passe børn.. and what not. Han satte sig på ved en bålplads på en sten og tændte en smøg imens han ventede.

Ceit så overrasket op på ham da han trak ham tilbage op. "Oh.." mumlede han undskyldende, og så ham kort i øjnene og kravlede op igen. Hvor han ville hen? Væk. Langt væk. Og så alligevel ikke. Da Alias sagde trailerparken.. så.. Ceit ville.. han ville så gerne.. bare se om de var okay.. Da de kom derhen var Ceit nærmest væk på sekundet.. eller.. Ikke helt, faktisk vendte ham om i sidste øjeblik og løb hen og lagde armene omkring ham uden et ord, og knugede ham et par sekunder. Så slap han ham "I'll be back in a minute!" sagde han hurtigt og løb hen i den nærmeste. Der lød et forskrækket skrig derindefra, og så noget mumlen og et enkelt lettet suk hvis man havde så god en hørelse. Ceit kom ud med en sorthåret unge på armen og gik over til en anden trailer pg gik indenfor.. samme velkomst. Og så noget barnegråd og den slags. Da han var færdig var der nok gået mere end et minut, men Alias sad der stadig. Ceit var så træt han kunne være gået omkuld på stedet. Men han ville gerne med Alias. Walter var også nød til at forstå konsekvensen af sine handlinger "Alias?" sagde han blidt, for Alias lignede også en der sad og hang lidt.. Han gled ned på knæ foran ham og lod sine fingre løbe nedover hans kind "Er du okay?" spurgte han så, og lod sit blik glide søgene nedover ham. Hans skjorte var fuld af huller.. blod.. størknet blod.. Og Ceits bidemærker ved skulderen. Han lod sine fingre glide forsigtigt henover det. "Sorry.." hviskede han. "Want to go back to your place?" sagde han så blidt og skævede kort bagud. Han ville gerne have Alias hjem. To see if he had any wounds, or anything..