We all fall down - Ceit

Alias kiggede på Ceit, okay han kunne godt forså han var forvirret, og måske lidt sur over at blive slæbt rundt på den måde.. men Alias var mindst lige så forvirret, han prøvede bare på at regne det hele ud, men han var vidst hele tiden et skridt bag ved, lige når han syntes at have fået styr på det. "Okay" sagde Julia roligt, "Du har set hvad der forgår.. Det er gået fuldstændig amok.. fuldstændig.. både derover og i Frankrig.. desuden tror de alle samme du er død.." begyndte Julia, "Hvis vi ikke snart får gjort noget ved det så.. " snakkede hun vider, ind til Alias stoppede hende. "Jeg forstår det godt Julia.. men som jeg har sagt før er det ikke længere mit problem.. " sagde han og rejste sig, "Der er intet jeg kan gøre, hun vil ikke lytte til mig alligevel.. jeg har aldrig betydet noget for hende, jeg var bare et led i hendes plan.. det har jeg altid været.. jeg får ingen forbeholds behandling.. efter hvad jeg har oplevet, tror jeg faktisk jeg ville sige at hun behandler mig endnu værre end alle andre.. jeg kan ikke hjælpe Julia.. undskyld" sagde han og nåede hen til Ceit, lænede sig ind mod ham, "Undskyld skat.. nej det var ikke min plan.." sagde han stille og vendte sit ansigt mod Julia, der lignede en der skulle til at eksplodere "Bring os hjem Julia.." sagde han stille. "Alias!" skreg hun og vreden strålede ud af hende. Brutus trådte ind mellem Julia, Alias og Ceit. "Rolig" sagde han med sin dybe stemme, og lagde en hånd på hendes skulder. "Det er din skyld det hele Alias! Og hvis du tror du er i sikkerhed hjemme i den lille lejlighed, med den klamme varulv, så kan du fanme tro ej, hun slår dig ihjel præcis som hun slår alle andre ihjel.. fuldstændig ligeglad.. og hvis vi ikke gør noget, ender det med hun får dræbt hele vores art! Vores art Alias! Alle vampyrer vil enten dø, eller blive hendes slave.. og jeg har fanme ikke tænkt mig nogen af delene!" skreg hun, imens hun trampede i gulvet som en lille pige. "Abraham" sagde Alias stille og lukkede øjnene.. et sekund efter lød endnu et brag og Alias og Ceit stod alene hjemme i Alias lejlighed, han så sig omkring og slap Ceit. "Sorry" mumlede han bare og lukkede øjnene.. fuck!

Ceit fell silent when Julia suddenly opened her mouth. Which shouldn't have surprised him at all. But instead of groaning and going somewhere to lie down and die for a second while the spoiled bitch had her monologue, he actually listened. Because this sounded surprisingly concerning. Tingene begyndte at klikke i Ceits hoved, mens hun snakkede.. bordet.. vampyrerne, landkortet. klik klik klik.
Han kunne dog ikke undgå at himle med øjnene af hende da hun nåede at sende en beskidt bemærkning i hans retning. But this wasn't his discussion. So he kept his mouth shut, but was very sensitive to the way Alias reacted.
Da der igen lød et brag, kunne Ceit kun være stor fan af de to mænd som Julia trak med sig rundt som sine skødehunde. Skødehunde eller ej, Ceit was a fan. Han så søgende på Alias ansigt da han lukkede øjnene og undskyldte. "Easy now.." he mumbled in a soothing manner, before he led him to the couch to sit down. Han gik på hug foran ham og betragtede hans lukkede ansigtsudtryk, while still thinking of the things Julia had said, beside the stupid werewolf stuff. "Hvad har hun tænkt dig at du skal gøre ved det?" sagde han så stille, og betragtede ham vagtsomt. A bit concerned really.. this sounded like shit.

Alias smilede undskyldende til Ceit, han skulle ikke have taget ham med.. det her.. det var ikke meningen at Ceit skulle vide.. noget om.. noget.. som helst, om hvad Alias havde fortaget sig i Frankrig, og hvad han ikke længere fortog sig dernede. "Ceit" sagde han stille og lukkede øjnene og prøvede at få det hele til at hænge sammen, men han kunne ikke. "Stoppe det" sagde han stille og sendte ham et skævt smil og trak på skulderne "Det kan jeg ikke.." mumlede han så, hvilket han ville ønske han kunne, han havde gjort sit forsøg.. det var der ingen der kunne.. og han ville meget gerne blandes uden om.. men det var selvfølgelig også for sent nu, og han var for meget indblandet. "Okay.. Ceit, jeg rejser nu, og du kan tage med eller blive.. det er op til dig.. men jeg kan ikke blive her" sagde han så, og gik ind i sit soveværelse og fandt en kuffert frem, så begyndte han at pakke, tøj og toilettaske, og diverse ting han ikke kunne undvære ned. "Hvis jeg bliver her, finder de mig Ceit.. og jeg vil ikke findes.. og jeg vil ikke blandes ind i det som de vil have mig blandet ind i.." sagde han hurtigt og så op på ham.. "Tag med mig?" spurgte han så.. ville han ikke nok?

"Men hvordan skal du stoppe det? Why gather all those people, if they want to send just one to stop it? How are you supposed to do it alone?" - pack mentalitet. I Ceits hoved var alt over tallet et, en tydelig forbedring. Man kunne ikke udføre den slags vigtige ting alene, man havde brug for hjælp, forstærkning. Opbakning. Hvad der kom ud af hans mund som det næste, threw Ceit off a bit.
Han ville sige til ham at han skulle blive, at han kunne hjælpe ham, gøre noget.. han ville ikke lade dem gøre ham noget. Men han vidste også at det var et spørgsmål om tid, han ville ikke kunne beskytte ham når tid var, han vidste at det var hans hjerne der opførte sig selvoptaget.. hans krop der ville have noget den ikke kunne få. På den anden side kunne Ceit mærke skrækken vælde op i ham ved tanken om at forlade.. hjem. All he knew.. was here. Everybody was here. Ceits verden var den mindste plet på landkortet, og det havde han haft det fint med.. indtil nu. For det betød også at hvis han valgte at blive, så ville han gå igennem smerten ved at miste ham endnu engang, og det vidste han ikke om han havde lyst til at gå igennem igen. Enhver ville sige at det bare var heartbreak, noget han kom over.. men Ceit var ikke så sikker. There was something fuzzy about this.. about them, that had him acting all gooey and loving. Var Alias hans mate? Det var temmelig usandsynligt eftersom han ikke var en varulv. And there was no way to check, also because of race. Han så op fra sine hænder da Alias talte til ham, hev ham ud af hans tanker. Var Alias ikke bedre tjent med ikke at skulle slæbe rundt på en forskrækket varulv? Ceit could fuck everything up.
Han kørte sine hænder gennem sit hår "I really wanna help.." hviskede han så "But I feel useless on more than one occation" hviskede han ærligt. "Men jeg tager med, hvis jeg ikke udgør for stor en risiko faktor for dig.." Ceit var glad for at han kunne se lidt forbi sine følelser, være rationel. He'd rather have Alias living, than be the reason for his death. Even if that hurt more than being run over by a truck. And he had been run over by one before.. so he should know.

Alias stirrede på ham, det mest afgørende øjeblik.. han turde ikke håbe noget, det kunne vende begge veje.. han vidste selvfølgelig godt at det ville blive en svær beslutning for Ceit, og måske spørgsmålet var for overvældende, måske krævede han for meget af ham.. han kunne ikke tillade sig at spørge ham om den slags, at bede ham om og vælge mellem ham og sin familie, sit arbejde, sin natur, sin hjemby.. og hvis det ikke havde været absolut nødvendigt havde han aldrig gjort det, men han kunne ikke klare det uden Ceit.. det kunne han bare ikke. "Ceit.." mumlede han stille og stillede kufferten fra sig og gik de få skridt over til ham og lagde sine arme om ham og trak ham ind til sig. "Du ved jeg aldrig ville spørge dig, hvis jeg ikke virkelig havde brug for det.. for dig.. at du tager med mig.. jeg kan ikke uden dig" hviskede han stille og krammede ham ind til sig, puuh.. det var svært. "Desuden bliver det forhåbentligt kun midertideligt.. ind til alt er faldet lidt til ro igen.. du behøver ikke give afkald på noget" hviskede han stille og kyssede ham i håret, "Men jeg ville ikke kunne gøre det uden dig.." hviskede han så, Ceit skulle vide hvor meget det betød for Alias at han ville tage med ham.. for det betød.. alt.

Ceit sank stille. Han vidste ikke hvordan det ville fungere, han anede ikke om han kunne fungere væk fra sin familie. Og han var bange... bange for at fucke det op, bange for at opføre sig mærkeligt, bange for at Alias... argh, nej, han ville ikke tænke på det. Ceit lod Alias trække ham ind til sig og lagde sine arme om ham og lukkede øjnene et par sekunder længere end et egentligt blink. "Tak" hviskede han så, og knugede sig ind til ham. Så han var ikke ligeså overflødig som han selv troede. Det lettede lidt, og han trak sit ansigt lidt væk fra Alias nakke igen og så på ham "Jeg er nød til at hente mine ting.. pakke, hente mit pas.. I promise it wont take long" sagde han og slap ham blidt. Han skulle nok finde en måde at styre sig selv på... det kunne han nok godt finde ud af.. håbede han. Det eneste han kunne være rigtig glad for var, at han ikke kunne se frem til sådan noget som heat før om i hvertfald 3 måneder, og på det tidspunkt regnede han stærkt med at de var settled in, eller måske tilbage til Aterswell igen. Ceit rakte op og lagde en arm om Alias nakke og trak ham ned til sig og smilede til ham "Dont worry, jeg passer på dig" smilede han. Der var en smule sarkasme i det, for hvis der var nogen her der passede på nogen, så var det da nok Alias der passede på Ceit. Men Ceit ville bare gerne løfte stemningen lidt. Og så trykkede han sine læber mod hans i et varmt kys. "I'll be back soon".
Han ville ikke have ham med, for det ville bare... det ville for det første give Walter en hjerneblødning at se ham så hurtigt efter hvad der skete for ikke mere end et par timer siden. Og for det andet ville Ceit gerne sige farvel på sin egen måde, eller på gensyn forhåbentlig. Han slap ham og gik hen til døren "Give me an hour" hviskede han og smuttede ud af døren. He could use the run. And so he did... he ran.

Alias smilede skævt og nikkede bare, han vidste ikke hvad han mere skulle sige. Han nød de få sekunder Ceit gengældte hans kram, og nikkede så.. på tide at komme vider. Han så lidt på ham og nikkede så "Du får ikke brug for dit pas" sagde han bare stille og sendte ham et sløvt blik.. han regnede ikke med at rejse ud af landets grænser.. men... man vidste vel aldrig. "Okay bare.. bare tag det med" sagde han stille og så lidt på ham, "Ceit jeg bryder mig ikke om at du strejfer rundt alene" sagde han så advarende, han ville ikke have at han gik.. alene.. uden for.. hvor Alias ikke kunne holde øje med ham, eller passe på ham. "Ceit ikke alene.. jeg tager med" sagde han så alvorligt, og fik sin kuffert skuffet ud i gangen, og tog jakke og sko på. Han kiggede lidt på ham og smilede så, og sukkede. "Ceit!" sagde han så og fik fat i hans arm lige inden han gik ud af døren, "No way" sagde han så strengt. "Okay.. hør jeg køre dig, og så bliver jeg i bilen.. det er hvad jeg vil gå med til.." sagde han strengt og kiggede på Ceit, "Jeg mener det.." mumlede han så og tog sin kuffert og bil nøgler, han kørte med elevatoren ned til P-kælderen, hvor hans sorte porsche stod. Han smed kufferten ind bag i og åbnede døren for Ceit, "ind med dig" sagde han så beoderende.

Ceit nåede ikke nogen steder for Alias stoppede ham, før han overhovedet var ude af døren. "Men.." begyndte han stille, men Alias strenge ord stilnede ham lidt af og han betragtede ham, mens han talte, og nikkede så stille "Okay.." sagde han blidt, han havde ikke lyst til at ophidse ham unødigt. Også selvom Ceit var god til at være på egen hånd, og kendte skoven som sine egne bukser. Men Alias ville åbenbart ikke lade ham gå alene, så Ceit satte sig ind i bilen. Men han skulle blive der.. som han havde lovet. Han skævede kort ud af vinduet og lod sig falde lidt tilbage i sædet. Prøvede at trække vejret. Falde lidt ned. Da Alias parkerede bilen blev Ceit siddende et par sekunder længere "Jeg kommer om lidt.." sagde han så, rakte kort ud og gav hans skulder et klem, inden han smuttede ud af bilen og og gik over mod trailerparken. De fleste sov, eftersom det var midt om natten.. så Ceit prøvede så vidt muligt ikke at forstyrre da han gik ind i traileren som han delte med Walter. Han kunne høre hans tunge åndedræt i mørket og gik ind og fandt en taske som han fyldte med det vigtigste han kunne komme i tanker om. Til sidst stod han ovre ved Walters seng og lyttede til hans åndedræt.. og kunne mærke roen sprede sig i hans indre. Like being home... feeling at home. Han gled ned på knæ og hvilede sine hænder i sit skød et øjeblik... "Sorry about this.. leaving... I'll be back I promise.. you know I keep my promises. Dont let Sawyer and Thure kill each other while I'm gone.. they're idiots, but they're family" hviskede han, og bed sig i læben. "You're a great big brother.." hviskede han så. På trods af mange af de ting Walter gjorde, så havde han stadig opfostret Ceit, hjulpet ham med nogen ting. Mange ting. Han rejste sig, og greb sine ting og gik udenfor i natteluften, og tilbage til bilen og Alias og satte sig ind igen "så.." hviskede han og sukkede tungt, og gned sig kort i ansigtet. Fuck han var træt.. "We're we going?" sagde han og vendte blikket mod Alias og lagde hovedet på skrå.

Alias så kort på ham og nikkede, "venter her" mumlede han og slukkede motoren.. puuh.. han var godt nok helt.. udkørt, han var ikke engang sikker på hvor de var på vej hen endnu, hvor skulle han tage Ceit med hen? Shit. Hmm.. det måtte han finde ud af på vejen, han skulle nok finde på noget. Han så op da Ceit kom tilbage, det gik hurtigt, han smilede lidt til ham.. han så sådan lidt ked af det ud.. crap. "Bare tænkt på det som en lang ferie, sammen med mig? Det er der da intet sørgeligt ved" sagde han drillende og smilede frækt til ham.. ja det lød rart.. ferie.. ferie fra alt vanvidet.. åhh hvor de trængte til det. Han satte bilen i gear, og så kørte de.. hele natten, til tidelig morgen. Alias så på Ceit en gang imellem, han var faldet i søvn ret hurtigt.. klokken var omkring otte, og solen var på vej op, det generede ham dog ikke, da strålerne ikke kunne trænge gennem bilens panseret glas, halleluja for det.. sommermånederne var altid pisse irriterende.. dog regnede det halvdelene af tiden.. i hvert fald i juli.. juli var en god måned.. pisse varm.. men fyldt med skybrud og tordenslag. Da klokken blev ti, kørte han ind til siden, og parkeret bag en lyserød amerikansk dinner. Ceit skulle jo spise. Han vækkede ham forsigtigt, "Babe" mumlede han stille og kyssede ham i panden. "Er du sulten?" mumlede han og nappede ham i læben.. mhmm.. hvor længe var det lige siden de havde haft sex.. hmm.

Ceit smilede lidt til ham "Nothing sad about that.. no.." mumlede han, og lænede sit hoved lidt tilbage. Det tog ingen tid før han faldt i søvn i sædet, og sov igennem til morgenen.. eller formiddagen, hvor Alias vækkede ham. Ceits overkrop skød op, og han havde nær givet Alias en skalle hvis ikke han havde fornemmet hans åndedræt på sit ansigt et par centimeter før "mm, er våg..vågne..vågner.." hviskede han desorienteret, og brummede stille da han kyssede ham i panden, lænede sig lidt ind mod ham da han nappede ham i underlæben.. mm.. Han åbnede munden for at svare, men hans mave kom ham i forkøbet, og rumlede heftigt som i protest over hvad Ceit egentlig havde tænkt sig at sige. "Mm.. kan jeg ikke spise dig?" hviskede han drillende og smilede skævt til ham. Men Ceits mave rumlede igen, and Ceit subsided to lean his head on Alias shoulder, sighing. "Yeah.. pretty hungry actually.." hviskede han. Wow this was weird. Being... "Hvor er vi egentlig?" brummede han og løftede hovedet igen og snusede "Har du kørt hele natten? Dont you need rest?" hviskede han.

Alias lænede sig lidt væk, så han slap for at støde hovedet sammen med Ceits, han burde måske ikke vække ham på den måde.. eller.. være så tæt på når han vågnede.. hm? Han grinede lidt da Ceits mave rumlede og lænede sig tilbage over i sit sæde. "Jeg synes vi skal tage chancen nu så, imens der er overskyet" mumlede han, han ville ikke altid kunne gå med ud og spise morgenmad eller middagsmad, og her om sommeren kneb den også med aftensmad, fordi der var lyst hele dagen.. så mange dage ville Ceit blive nød til at spise alene.. og nu når de havde en chance for at tilbringe lidt ekstra tid sammen, så var han i hvert fald den første til at gribe den. Han åbnede døren og gled ud og stod et sekund sener og åbnede døren for Ceit. Han låste bilen bag dem og gik med Ceit ind på dinneren. "Im a vampire Ceit.. Vampires dont sleep" brummede han, vidste han ikke det? Jesus Christ. Han smilede bare skævt, "Jeg vil mene vi er i Phoenix, ikke fordi jeg nogen sinde har været her før.." mumlede han bare og kiggede lidt på ham og slog sig så ned ved et bord sammen med ham. Tjeneren stod der allerede og præsenterede sig for dem, og spurgte så hvad de kunne tænke sig. Alias bestilte bare en kop kaffe, og ventede til Ceit havde bestilt. "Er der ikke et eller andet sted du altid godt har villet tage hen, men aldrig kunne?" spurgte han.. måske kunne de tage derhen?

Ceit slap ham og nikkede, mens han strakte sig lidt i sædet. Han så hurtigt op da Alias stod ved hans dør, og gled ud. Alias småsarkastiske svar fik Ceit til at rulle med øjnene, og han hørte tankerne nærmest før de var tænkt, ikke at han behøvede at høre dem, han kunne godt have gættet sig til det, og han tjattede let til ham "Ey' I heard that! And I know!" fnøs han, og rystede på hovedet "I just meant... no, nevermind.. whatever.." mumlede han og gled ned og sidde i båsen overfor Alias. Han skævede til tjeneren, og tog et kort blik på menukortet og bestilte dinerens traditionelle morgenmad med æg, bacon, den slags. Tjeneren kom hurtigt med kaffe, og ikke så frygtelig længe efter fulgte Ceits morgenmad. It still weirded Ceit out a bit sometimes when wondering about Alias not eating.. or sleeping.. or the usual normalities. But.. well. He did. In his own vampirely-fashion, when nobody was looking. "Et sted?" mumlede han, og placerede en mundfuld scrambled eggs på sin gaffel og lyttede. "Like gran Canyon or something like that?" grinede han og dug into the food. Realizing just how hungry he'd been. "God I need to eat more.." mumlede han, mest til sig selv. Han havde så nemt ved at glemme det, og så endte han altid op med at være hundesulten (ahaha.. hund) he smiled at the thought, and then at Alias. "Jeg har aldrig rigtig overvejet at tage nogen steder, Walter har altid sagt det praktisk talt er selvmord hvis jeg ender... " han rystede på hovedet "Anyways, always wanted to see Yellowstone, just for the fun of it.. other than that, it's practically just been about experiencing stuff, road trips and such.." forklarede han, og løftede sit blå blik fra maden og fangede Alias kanelfarvede og smilede "We're practically road tripping!" grinede han så.

Alias kiggede lidt på ham "Hvad?" mumlede han bare, hvad mente han med at det hørte han godt? Han kiggede lidt på ham og trak så på skulderne, "Jeg går nogen gange i trance" mumlede han stille og så lidt på ham, men det vidste Ceit da godt? Gjorde han ikke. "Min måde at slappe af og tømme hovedet på.. men det er ikke fordi jeg er træt" sagde han stille og lagde hovedet lidt på skrå og kiggede på ham. "Ja" sagde han roligt, "Der må da være et eller andet du altid har drømt om" mumlede han og så undersøgende på Ceit.. hvilket som helst sted? De kunne jo altid flyve. Han så lidt på ham og grinede så, den knægt kunne spise.. og hvor han gjorde af det, det vides ikke.. det forsvandt ligesom bar.. ud i intetheden.. og han blev ved med at stoppe sig.. hmm. Han tog en lang tår af sin kaffe og stirrede så lidt på ham.. "Yellowstone ligger i Wyoming.." mumlede han og lukkede øjnene lidt i.. det var jo fuldstændig modsatte retning! Argh! "Men hvis du virkelig gerne vil se det.. Så kan vi godt.. men det kommer til at tage mere end en dag at køre derop" mumlede han så og smilede lidt.. Alt for den lille søde varulv.. men meget snart kunne han godt finde på at binde ham fast til et eller andet, og give ham nogen smæk.. mhmm! Han grinede lidt og nikkede "Det lyder nu egentlig også ret hyggeligt" sagde han så og lagde hovedet på skrå.. bortset fra de kørte i en lækker sportsvogn, og ikke en eller anden gammel rustenvogen, som de havde lånt af den enes forældre.. og så gik det heller ikke på College.. og havde damer med.. hmm.. de var lidt forkert på den, men det var ret hyggeligt alligevel.

Ceit måtte give op på den der mad på et tidspunkt. "Cant... finish.. waaaay to much food.." mumlede han. "And I'm usually pretty good at this.." grinede han, urgh, nej, for mæt. "Mmhm.. but sometimes maybe you just need to relax? Not going into a coma, but..relaxing, huh?" mumlede han stille. Han rettede sig op og så på ham. "Hm? Vil du til Wyoming?" mumlede han undrende og lagde hovedet på skrå og smilede til ham "What would you do in Yellowstone anyway? Watch me run around goofing with the wolves?" grinede han, og lænede sig lidt frem og rakte ind over bordet og fik fat i hans krave og trak ham tættere på. "We could just call it a holiday, we're not sixteen anymore.." mumlede han og lænede sig ind og stjal et kys. Bare sådan et hurtigt et der gav en lyst til mere. Mmhm. Ceit ville også langt hellere kalde det en ferie end kalde det noget som helst andet.. specielt ikke løbe-væk-hjemmefra. Måske var han stadig 16 indeni. Who knew. Alias var jo heller ikke 200 år gammel indeni og udenpå... maybe they were in the same boat after all. "Hvor vil du gerne hen?" spurgte han så, og slap ham løs så khan kunne bevæge sig, og skubbede sin tallerken til side, for han kunne ikke helt kigge på resterne mere uden at blive lidt utilpas.. hah!

Alias grinede bare lidt af ham "Spis op" mumlede han drillende så lidt, jeg bestemmer mode, men han mente det egentlig ikke, han ville ikke tvangs fordre Ceit, selv om han gerne ville fodre ham, og putte ham i halsbånd og kneppe ham natten lang.. mhmm, sex slave.. åh hvor han savnede den slags.. måske kunne de tage på en eller anden sex messe et sted og få taget af behovet lettet. "Nej du vil til Wyoming" mumlede han så bare, han ille gerne slippe.. men stadig.. han ville gerne tage Ceit alle de steder hen som han gerne ville hen.. hvert eneste sted, om det så lå i Japan.. fuck it! "Make you happy?" mumlede han stille og smilede til ham, sådan et ulig Alias smil, de søde smil. "I would do anything for you babe.. so if you wanna go to Yellowstone, we are going to Yellowstone" sagde han og smilede til ham og rejste sig, han betalte regningen og satte kursen mod bilen.. vider.. de kunne ikke side der og snakke for evigt.. de havde andre og vigtgere ting at fortage sig. "Jeg vil bare gerne.. på afstand.. så længe det krav er holdt, kan du vælge alle stederne skat" sagde han og åbnede døren for Ceit og lod ham glide ind på sædet. Han lukkede døren og sad kort efter i sit eget sæde og så var bilen på vej fra p-pladsen igen. Han fandt noget musik over radioen og så kørte de ellers derud af.

"No I can't, please spare me.. or at least spare my guts, they're the one in pain" grinede han, og sank lidt ned i sædet, og sneg en fod ud af sin ene sko, og lod den drillende glide op langs Alias skinneben. "We dont have to go to Wyoming" sagde han blidt, og fulgte ham med øjnene da han sagde han ville gøre ham glad og så smilede til ham... på den der måde, der forvirrede Ceit rigtig meget. Ikke at Alias ikke var sød, det kunne han sagtens være, det kom bare helt bag på Ceit when he displayed his love for him.. in an actual place, with a face expression. Der var ingen af dem der var gode til at sige at de elskede hinanden, og Ceit havde da også nemmere ved at være besværlig og sarkastisk end sød og kærlig. But he guessed it made them work. And he wouldn't like it any different! Han så efter ham da han rejste sig, og skyndte sig med. "If you need a break from driving just say it" sagde han så, ikke at Alias jo skulle sove.. men det kunne være han gerne ville gå i koma lidt.. måske. Who knew! "Men jeg skal nok holde alle stederne væk fra Aterswell!" lovede han så, og satte sig til rette inden han fandt et kort i bilen og satte sig til at studere det. Og snakke om alle mulige steder. Steder de kunne tage hen, steder de ikke skulle hen. Steder han havde hørt om, steder som lød for mærkelige til at være sande... den slags.

Alias lagde hovedet på skrå, åh den knægt altså, han kunne gøre ham helt blød i knæene somme tider, med de der store runde spørgende øjne og det der lette afslappet smil han bar.. så ubekymret.. og smuk.. rigtig smuk.. han beundrede ham.. men alt dette var noget han holdte for sig selv, han behøvede ikke vise Ceit hvor blød han virkelig kunne være, bestemt ikke når han hadet at være blød, og Ceit var ligeglad.. så fuck that. "Mhmm" sagde han bare og sendte ham et smil, han var helt i sine egne tanker imens han kørte nordpå.. afsted mod Yellowstone.. sikke dog en forvirret køretur, helt absurd.. men jaja.. så længe de var væk, og Ceit var ved hans side, så var det faktisk ikke så slemt. Det blev middag og det blev aften, og Ceit blev utålmodig.. og Alias blev irriteret.. tid til stop. Salt Lake City, smuk by, i staten Utah, faktisk havde han aldrig været der før, kun i bjergende tæt på. Han holdte ind ved et hotel, og fik straks arrangeret en omgang aftensmad, og selvfølgelig en luksus suite. Han fik Ceit med op på deres værelse.. virkelig.. virkelig smukt.. og stort.. utrolig udsigt.. fornemt. Han takkede picoloen der havde bragt deres bagage op og tippede ham diskret. Han s sig lidt omkring, "Hvad med et hurtigt bad, og så kan vi gå ned og spise bagefter?" sagde han roligt, de kunne vidst godt blive her en dag eller to.. de trængte vel til at lave noget andet end at stirre ud af ruden på en bil.

Ceit ævlede videre, og underholdte på den måde Alias hele vejen til Salt Lake City. Til sidst var han dog ved at gå til efter at komme ud, og bevæge sig, han kunne ikke sidde ned på den måde hele dagen! And he was driving Alias crazy with it. So it seemed. Ceit stirrede lidt da de kom op på værelset "Did you get the presidential suite?" spurgte han en smule usikker på hvordan man opførte sig korrekt sådan et sted. Ceit vendte sig om og så kort efter piccoloen, han kunne da godt have båret.. det.. men.. "Man, that would be great.." sagde han så, og lod sig glide baglæns ned på den enorme seng så han lå på ryggen med benene ud over kanten. He couldn't even reach the floor! WHAT. Han vidste godt han var lavere end de fleste andre i hans familie, men det her var jo for vildt. "You wanna go first?" spurgte han blidt og løftede hovedet lidt, og betragtede Alias som han stod der. Hvorfor var han så pæn selv efter de havde kørt så langt? Jeez, Ceit lignede en der ikke havde været i bad i flere dage, thanks to sweat and other things that haunted the living. Men Alias var smuk som altid. Fejlfri. It should be scary, but it wasn't.. Ceit syntedes han var smuk, men smuk på flere måder. Måske lige dele smuk som interessant... og så kunne han egentlig bare godt lide at være sammen med ham, på den ene eller den anden måde, ligegyldigt hvad de lavede. Ceit caught himself wondering when the affection he had felt for Alias had become actual love.. when he fell in love with him.

Alias smilede skævt og nikkede "Yearh" mumlede han bare, intet mindre kunne gøre det.. Ceit vidste godt hvem han var, og han vidste godt hvordan kan kunne lide det.. glamour. Hvorfor også gøre det anderledes nu når man havde råd til det bedste.. mhmm nej. Han smilede bare lidt af ham, "Mhmm" sagde han roligt og gik så sløvt ud på badeværelset, luksus. Han overvejede kort at tage et karbad, det ville være.. utrolig lækkert.. men nej, et hurtigt bad og så ned og spise. Han tændte brugseren, og så stod han under den og sæbede sig ind. Bag efter tørrede han sig med et håndklæde og viklede det dernæst omkring livet, samlede sit snavse tøj sammen og smed de i en kurv til vaske tøj, de vaskede det vel for en. Han smurte sig ind i forskellige creamer og barberede sig. Han puttede så lidt deo på, og forlod toilettet, "Din tur" sagde han roligt, han duftede selvfølgelig utroligt indbydende nu. Han gled over gulvet hen mod sin kuffert, yndefuldt og elegant. Pakkede den op og gik igennem valgmulighederne for påklædning, imens han trak i et par stramt siddende sorte Calvin Klein underbukser.

Ceit blev liggende og smilede lidt skævt af Alias. Kongen af luksuriøsiteter. Han lukkede sine øjne og slappede af mens Alias var i bad... Mmhm. Da Alias kom tilbage var Ceit nær faldet i søvn på sengen, men duften af ham var måske det der vækkede ham mere end så meget andet. Ceits følsomme næse bevægede sig en smule eftersom han snusede "You smell great.." mumlede han søvndrukkent henne fra sengen, og skubbede sig op og sidde og fik øje på ham. Naked, naked, naked! "And you look great" sagde han og smilede drillende inden han kravlede ned af sengen og gik mod badeværelset. I modsætning til Alias trak Ceit tøjet af på vej derud, og ikke derude. Så da han endelig stod derude var han faktisk nøgen! Jup.
Han trådte ud under bruseren og betragtede de mange smukke detaljer, og lod fingrene løbe over væggen, even the shower curtains were beautiful! Han tændte for vandet og stod et øjeblik og sugede varmen til sig, mens han trak vejret dybt. Så vaskede han sig med sæbe over det hele, skrubbede sit hår, sin nakke, skuldre og mave.. alt hvad han lige kunne nå til han følte sig helt ren igen. Da han var færdig fandt han et af de store fluffy hånklæder, som han snurrede om livet som Alias havde gjort og gik ud derfra.

Alias fik øje på Ceit liggende på sengen, som da han havde forladt ham, han så faktisk helt smadret ud.. hvordan kunne man blive træt af at køre i bil? Jesus Christ den knægt altså! "Måske.. skulle vi droppe den middag, du ser træt ud" sagde han blidt og kiggede efter ham og smilede bare roligt "Tak skat" sagde han roligt og kiggede efter ham imens han smed sit tøj efter sig som brødkrummer. Han fandt tøj frem og trak i et velsiddende flot sort jakkesæt, og et par matchende sorte blanke sko. Han gik så en tur rundt i den enorme suite, og tog sig god tid ved panoramavinduerne, og nød udsigten. Han fik så mimi baren, og skænkede to glas champagne op, og stillede dem klar til når Ceit skulle komme ud. "Ceit" kaldte han blidt da han fik øje på ham. Han rakte ham det ene glas boblevand. "For vores første ferie sammen" sagde han glad og klirrede glasset mod hans Ceits og tog en tår, mhmh! Udsøgt! God champagne, virkelig god! "Få så noget tøj på, så vi kan få noget mad i maven på dig" sagde han drillende, "Så kan vi gå en tur bag efter" sagde han blidt og lænede sig frem og kyssede ham blidt i panden.. puuh.. det var svært.. når han kun havde det der.. håndklæde på.. mhmm.. men Alias kunne godt beherske sig.. hvis Ceit kunne.. tsk.

Ceit så op da han kom ud og Alias stod og ventede på ham med champagne "Du forkæler mig, how am I supposed to go back to living in a trailer, and bathing in cold water after this?" grinede han "And I'm not too tired to eat!" skyndte han sig at tilføje og smilede skævt til ham og tog imod glasset og holdt væsken hen under sin næse og snusede til det idet Alias klirrede sit glas blidt mod hans "Skål" sagde han og smilede til ham.. for deres første ferie sammen. "Mmhm" brummede han da Alias kyssede ham i panden og sagde han skulle tage tøj på. "Are you trying not to turn me on?" hviskede han drillende som hvis det havde været en hemmelighed og smilede frækt, og trykkede et mildt kys mod hans hals. For det var der han lige kunne nå! Så drejede han om på hælene og fandt sin taske og hev noget tøj ud af den. Ikke så fint som Alias, men han havde da en skjorte med! Probs to him. Han kom i tøjet hurtigt, og prøvede at tæmme sit hår lidt så det ikke var for fladt eller for strittende.. det skulle bare være som det plejede nok. Så vendte han sig om mod Alias "Godkendt?" spurgte han og smilede til ham. "Good, because I'm starving.. Who even knew you could get that hungry from just sitting in a car?" det sidste var nok noget han spurgte sig selv mere om, end han spurgte Alias. "Nevermind" skyndte han sig så at sige, og gik over og greb Alias hånd og trak ham med hen til døren "Where are we going?" sagde han og måtte distrahere sig selv lidt fra at kysse ham. De skulle spise... mmhm.

Alias rystede lidt på hovedet af ham, "Det behøver du ikke.." sagde han så bare, meget stille.. for det var et farlig tilbud.. og han skulle.. tænke før han talte, men ville han ikke gerne? Han var ret sikker på han faktisk ikke ville have noget imod det, og det ville gøre mange ting nemmere.. og det ville være rart.. altid at være tæt på.. måske også belastende nogen gange, men sådan var det jo med alle, lige meget hvem man var, ville han tro. "Vi kunne flytte sammen, måske?" sagde han så uden tøven denne gang, han var usikker ja, men han ville gerne, så måtte det jo briste eller bære. "Du er altid sulten" drillede han så bare, for at få give det store spørgsmål et løft.. Det skulle helst ikke blive for kedelig og seriøst.. det var bare.. et forslag jo.. desuden ville han ikke.. øh.. for hvis Ceit sagde nej.. mhmm.. what ever. Han så op og smilede lidt og smagte på den søde champagne, den var god, meget god. Han grinede så lidt og havde nær fået champagnen galt i halsen.. argh! "Actually I think I'm always trying to turn you on" hviskede han sensuelt, drillende.. mhmm.. han elskede at tænde Ceit, og han elskede at gøre det rigtig.. rigtig langsomt.. der var masser af tid at tage af.. han kunne jo se på dette som et langt forspil.. hah! "Babe" brummede han bare og kiggede efter ham, han så lidt fræk ud.. meget fræk.. og med der hemmelighedsfulde blik.. hmm? Han gjorde sig klar og gik hen til Ceit da han havde fået tøj på og betragtede ham roligt og nikkede så "Ja lad os gå" sagde han, og gav hans hånd et klem, efter Ceit havde taget den, og ført ham hen til døren. Han fulgte med ham til elevatoren, og ned til spisesalen. Alias havde arrangeret det således, at de fik deres egen private spisesal. Den var lige så utrolig som resten af hotellet, meget stilfuldt, men med en utrolig charme. Han gik roligt gennem lokalet, der nok normalt var fyldt med mere end et bord. Han endte hende ved vinduet, panoram, hvor et bord var stillet op dækket med en hvid du, en buket røderoser stod midt på bordet, sammen med nogen flotte lysestager med levende lys plantet i. Han trak stolen ud for Ceit, "Ceit" sagde han blidt og hjalp ham ned og side, inden han selv satte sig. Tjeneren stod allerede klar, og Alias forklarede ham at de ville starte ud med en blide Rosé vin, til forretten, som kokken fik frie hænder med. Tjenerne forlod spisesalen og Alias rettede sit blik mod Ceit. "Har du set ud" hviskede han så, og vendte sig blik mod det store vindue, til den helt perfekte udsigt.. det var perfekt.

http://data1.whicdn.com/images/92755696/large.jpg

Ceit nealy tripped himself on the way out of the door, and he gave Alias a bit of a perplexed look before smiling a little bit.. Well he did have to go back, it was his family og Alias.. Ceit kunne tydeligt huske at han nær havde kradset tapetet af væggene i Alias lejlighed i frustration da han forsvandt sidste gang han boede hos ham. Calling every single phone number he had lying around trying to find him.. Had a bit of bad conversations with old girlfriends or lovers or whatever that he'd never called back. Men det var ikke det der stoppede ham i at åbne munden og sige ja eller nej til tilbuddet..
He couldn't quite keep up with the rest, Alias ord var meget sensuelt ladede, og pludselig var de i elevatoren og Ceit havde stadig ikke sagt noget. "Tak" mumlede han fraværende da Alias trak stolen ud, og satte sig ned. Det var ikke før Alias henviste til udsigten, at Ceit vågnede fra sit dvale "Det vil jeg godt.." sagde han så og drejede hovedet og så ham i øjnene "I mean.. if you want to.. I.. You know.." prøvede han. "Og det er virkelig pænt!" brast det ud af ham, og han viftede en hånd mod udsigten og bordet og... og.. "This is really beautiful.." mumlede han så lidt mere stille og smilede til ham. "Jeg er virkelig glad for jeg tog med.. også selvom jeg.. er røv irriterende når vi kører langt, og..." han så kort på roserne, og lagde hovedet på skrå et øjeblik og sukkede og prøvede at falde lidt ned. Alias spørgsmål var bare kommet bag på ham, selvom det ikke burde. For han havde jo antydet det mange gange. Det var en måde at være opmærksom og omsorgsfuld på, selvom andre mennesker måske ikke så det, så gjorde Ceit. "Og jeg elsker dig" sagde han så. Letting his ego down a bit, and the sarcasm. Because Alias had to know... just once in a while. "And I'm blabbering away, not letting much romance in to it, sorry about that.." mumlede han så hurtigt og plukkede et rosenblad af en af roserne og vendte det mellem sine fingre.

Alias betragtede Ceit, han var pludeslig blevet utrolig stille, og Alias kunne ikke afgøre hvad det var der drillede ham, men noget lod til at være i vejen.. og pludselig.. åh fuck! Det var hans tilbud.. det var for meget for Ceit.. åhh. Han så ned, prøvede at finde ord.. noget der kunne redde Ceit fra den her sitation, og redde resten af deres aften sammen. Han tog en stor tår af sin vin og vendte så blikket op igen, han skulle til at sige noget da Ceit svarede ham, han stirrede på ham, som om han havde set et spøgelse.. What? Sagde han, ja? Underligt nok kom det bag på ham.. han havde forventet.. nej.. havde han? Han rystede så på hovedet, og lod et blødt smil glide over sine læber, "Ceit.. ellers ville jeg jo ikke spørge" sagde han blidt og lagde hovedet lidt på skrå.. han måtte holde sig lidt igen for ikke at fare op af begejstring og vælte bordet i et forsøg på at give Ceit et kram.. og hvad vigtigere var.. ikke at flå tøjet af ham, og tage ham her og nu.. han syntes det begyndte at blive lidt strengt.. men det.. ikke have sex.. noget.. som de havde gang i.. hmm. "Mhmm" sagde han så og lyttede til Ceits ord, det hjalp. "Skål.. så.. for os.." sagde han blidt, endnu et skål på en aften.. han klinkede sit glas mod Ceits og drak en tår.. udsøgt vin.. udsøgt. Han så op igen og smilede så "Jaja.. men ved du hvad?" sagde han drillende og lænede sig lidt ind over bordet, som skulle han fortælle ham et hemmelighed. "Jeg kan lide dig præcis som du er Ceit.. skide sød og skide flabet.. jeg er ligeglad, du er fucking dejlig!" sagde han så og bed drillende ud af ham.. det skulle jo helst heller ikke være alt for pladderromantisk haha! Han kunne dog ikke lade være med at blive lidt.. ja.. forundret da Ceit brugte de store ord, det gjorde han næsten aldrig, men det var dejligt at høre.. når de kom.. og så vidste man at han mente det.. mhmm. Han smilede til ham "Ceit.. You know how I like it.. " sagde han så roligt med en dyb stemme og rystede på hovedet.. "And I do not like romance.. " hviskede han og grinede så lidt, "Okay maybe a littel bit.. sometimes.. but it's only because it's you.. okay?" sagde han og tog en tår af sin vin.. forhelved.. "Og tak.. fordi du vil flytte sammen med mig.. det betyder meget.. for mig" sagde han så hurtigt.. han havde vidst ikke helt fået svaret på det.. hmm.